Om os

Nyheder

29. marts 2017

Høreklinikker i Vojens og Tønder


På de to klinikker vil borgere fra hele regionen efter forudgående undersøgelse i Sønderborg kunne få udleveret og tilpasset deres nye høreapparater. Samtidig kan man på de to nye klinikker uden forudgående aftale få teknisk assistance i forhold til sit høreapparat.

I Vojens åbner den nye høreklinik tirsdag den 2. maj i Rådhuscentret 7 st. og vil derefter holde åbent alle hverdage fra tirsdag til fredag i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00. Klinikken bemandes af to audiologiassistenter og en tekniker.

I Tønder åbner høreklinikken mandag den 8. maj i Tønder Sygehus på Carstensgade 6, og holder derefter åbent alle mandage i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00. Klinikken er bemandet med en audiologiassistent og en tekniker.

Regionen forventer, at mange af de to nye klinikkers brugere vil komme via Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt (Vejle) og fra disse sygehuses optageområder, da det er borgere herfra, som har ventet længst. Det er dog op til den enkelte borger at afgøre, om man vil benytte sig af det frie sygehusvalg og de nye klinikker eller vente, til man kan få en tid på høreklinikkerne i Odense eller Vejle.

Kilde: www.sygehussonderjylland.dk

Lagt på 29. marts 2017

 

 

28. marts 2017

Frivillige søges


Høreforeningen har behov for frivillige ungeguider, høreguider og bisiddere, som kan være med til at synliggøre og oplyse om høreområdet:

Ungeguider

En ungeguide er i 20’erne og har høreapparat eller Cochlear Implant. En ungeguide fortæller om, hvordan det er at være ung og have høretab ud fra sin egen hørehistorie. Høreforeningens ungeguider er et tilbud til skoler, uddannelsessteder, fagfolk mv.
Læs mere

Høreguider

En høreguide er en person, som har erfaring med høreproblemer, og som kender til udfordringen i at leve et godt liv med et lyd- eller høreproblem. Høreforeningens høreguider er et tilbud til arbejdspladser, foreninger, faglige organisationer, skoler, uddannelsessteder og andre, der vil vide mere om hørelse.
Læs mere

Bisiddere

Høreforeningens bisidderordning er et tilbud til Høreforeningens medlemmer. En bisidder kan fx tage med til møder og være med til at lytte og skabe overblik og klarhed, hvilket kan være en særlig fordel, når man har svært ved at høre. En besidder er med andre ord ”et par ekstra ører”, og kræver derfor god hørelse.
Læs mere

Hvis du er interesseret, venligst skriv lidt om dig selv, din motivation samt hvilken frivilligopgave, du er interesseret i. Send en mail til: mail@hoereforeningen.dk

Lagt på 28. marts 2017

 

23. marts 2017

Inspirationsdage for erhvervsaktive


Inspirationsdagene henvender sig til mennesker med hørenedsættelse, der er i arbejde, fleksjobbere og jobsøgende. Vi genoptager tidligere tiders fine mulighed for at udveksle erfaringer og udfordringer på arbejdsmarkedet. Kom og bliv klogere og inspireret til nye muligheder.

I år vil der være oplæg om fastholdelse af sit arbejde og efter- og videreuddannelse. Ind imellem oplæggene vil der være mulighed for refleksion og pauser, så I kan snuse til forskellige tekniske hjælpemidler fra Phonak, ReSound, Tonax og Oticon på deres udstillinger og stille individuelle spørgsmål.

Vi slutter af med lidt bevægelse i kroppen, så I er friske til køreturen hjem. Glæd jer til en fantastisk dag! Vi håber at se så mange som muligt!

Inspirationsdagene skrivetolkes.

Hvor og hvornår

10. juni kl. 9-16 i Aarhus
11. juni kl. 9-16 i Rødovre

Program

Kl. 09.00 - 09.30: Velkomst - morgenmad
Kl. 09.30 - 10.15: Velkomst af Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup (Rødovre) / næstformand Leon Carlsen (Aarhus):
1. Hvad er Høreforeningen, 2. Hvor er de erhvervsaktive med høretab i Høreforeningen, 3. Hvad kan de erhvervsaktive bruge, Høreforeningen til, 4. Hvorfor er de erhvervsaktive vigtige at have med i Høreforeningen
Kl. 10.15 - 10.30: Refleksion
Kl. 10.30 - 11.00: Præsentation af udstillere
Kl. 11.00 - 11.15: Pause
Kl. 11.15 - 12.00: Oplæg Holger Jensen, jobcenterleder, Castberggård:
1. Efter- og videreuddannelse, hvorfor det er vigtigt på arbejdsmarkedet i dag. 2. Hvorfor det er vigtigt i forhold til erhvervsaktive med høretab i særdeleshed
Kl. 12.00 - 12.15: Refleksion
Kl. 12.15 - 13.00: Frokost
Kl. 13.00 - 13.45: Oplæg Søren Hougaard, generalsekretær i EHIMA (den europæiske organisation for høreapparatproducenter):
1. Fakta og tal som har betydning. 2. Hvad kan erhvervsaktive med høretab bruge disse tal til?
Kl. 13.45 - 14.00: Refleksion
Kl. 14.00 - 14.15: Bevægelse
Kl. 14.15 - 15.30: Kaffe/te
Kl. 15.30 - 16.00: Opsamling af refleksion.

Pris og tilmelding

Det koster 100 kr. pr. person at deltage.

Tilmelding Aarhus

Tilmelding Rødovre

Lagt på 23. marts 2017

 

 

23. marts 2017

Høreforeningen søger sekretariatsleder


Vi søger en sekretariatsleder med tiltrædelse 1. august 2017. Som sekretariatsleder har du ansvaret for den daglige ledelse og drift af sekretariatet i Høreforeningen og af vores Tolkeformidling.

Du bliver ansvarlig for, at foreningens politiske beslutninger omsættes til handling og føres ud i livet i samarbejde med formandskabet.

Du kommer i høj grad til at bidrage til udviklingen af Høreforeningens organisation herunder medlemsrekruttering og medlemstilbud.

Læs mere og søg stillingen via Jobindex.

Lagt på 23. marts 2017

14. marts 2017

Tinnitusdag 6. maj 2017 i Odense


10-20 procent af befolkningen har tinnitus, nogle er så generede af det, at de har brug for professionel hjælp. På Tinnitusdag 2017 i Odense kan du få viden om tinnitus og hvilke behandlingsmuligheder der er.

Tid og sted:
6. maj 2017 kl. 10 (morgenkaffe fra kl. 9.30) i Seniorhus Odense, Tolbodgade 5-7, 5000 Odense C

Program:

09.30 – 10.00: Morgenkaffe/the.

10.00 – 11.15: Speciallæge Ture Andersen, Odense: Om Tinnitus.

11.15 – 11.45: Mie Bobjerg, Scanticon: Om tekniske hjælpemidler til lindring af Tinnitus

11.45 – 13.00: Frokost.

13.00 – 14.15: Hørekonsulent Stine Borges, Slagelse: Tinnitushåndtering og Kommunikationscentrenes hjælp til Tinnitusramte.

14.15 – 14.45: Kaffe/the-pause.

14.45 – 15.15: Gunnar Mohr, frivillig ved House of Hearing: ”Sådan vandt jeg over min Tinnitus”.

15.15 – 16.15: Psykolog Anne-Mette Mohr: Psykens og livets betydning for håndtering af Tinnitus.

16.15 – 16.30: Opsamling på dagen og afslutning.

Pris og tilmelding:
Det koster 150 kr. for medlemmer af Høreforeningen at deltage og 200 kr. for andre. Tilmeld dig via et af nedenstående links senest 23. april.

Tilmelding medlemmer af Høreforeningen:
1 person
2 personer

Tilmelding andre:
1 person
2 personer


Tinnitusdag 2017 er arrangeret af Høreforeningens Tinnitusudvalg.

Lagt på 14. marts 2017

 

9. marts 2017

De vandt præmier i Høreforeningens konkurrence


Så er de sidste vindere i Høreforeningens konkurrence trukket. De heldige blev...

Doro telefon: Jørgen Preben Hansen, Aabenraa
Vibrationsvækkeur: Eigil Visby, Holstebro
Garmin smartwatch: Marianne Juul, Greve
Sound+Sleep Mini søvnterapi-anlæg: Viggo Madsen, Otterup

Vinderne har fået direkte besked. Stort tillykke og tak til alle der deltog. Læs mere om præmierne herunder.

 

 

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.


Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.



Garmin smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

 

 

Sound+Sleep Mini 

Sound+Sleep Mini søvnterapi

Sound+Sleep Mini hjælper dig med at sove bedre, hvis du har tinnitus. Sound+Sleep Mini har 12 forskellige lydkategorier. Med timer-funktion på 30, 60 eller 90 minutter eller repeat-funktion. Sammen med Tonax pudehøjttalere kan du desuden bruge Sound+Sleep Mini, helt uden at forstyrre din partner, hvis det kun er dig, der ønsker at falde i søvn til de beroligende lyde. Sound+Sleep Mini er også meget  anvendelig til forbedre babyers søvn! Værdi Sound+Sleep Mini: 1369 kr. + Pudehøjttalere 350 kr. Samlet værdi: 1719 kr. Sound+Sleep Mini søvnterapi er sponsoreret af Tonax.

Lagt på 9. marts 2017

 

8. marts 2017

Oticon er ny batterileverandør til alle høreapparatbrugere og CI-brugere


Fra i dag den 8. marts 2017 er Oticon ny leverandør af batterier og slanger til alle høreapparatbrugere i Danmark. Både batterier og slanger er gratis for høreapparatbrugeren.

www.oticon.dk/bestil-batterier kan du bestille batterier, som passer til alle slags høreapparater eller CI udleveret i Danmark - uanset fabrikant og høreapparatmodel. Du kan også bestille slanger samt batterier til tilbehør, som fx en fjernbetjening.

Batterier og forbrugsdele betales af regionerne og leveres direkte til din hjemmeadresse. Ordrer modtaget inden kl. 12 sendes med posten samme dag.

Sådan gør du

Du bestiller via hjemmesiden www.oticon.dk/bestil-batterier.

Alternativt kan du ringe på telefon 39 17 74 44 på hverdage mellem kl. 8-16 eller sende en mail til batterier@oticon.dk. I mailen er det obligatorisk, at man oplyser om navn, CPR-nummer og adresse.

Endelig kan du bruge et bestillingskort, som man kan få udleveret på høreklinikken. Dette udfyldes og sendes med posten.

I nogle kommuner er det også muligt at afhente batterier på lokale udleveringssteder. Kontakt dit lokale kommunikationscenter, hvis du er i tvivl om, hvordan du får batterier til dit høreapparat.

Lagt på 8. marts 2017

 

7. marts 2017

Møde med socialministeren

Det var en særlig dag i Handicaporganisationernes Hus i dag, da alle organisationer fik mulighed for et kort møde med socialminister Mai Mercado, der var til stede hele formiddagen.

Fire minutter helt præcist fik vores landsformand Majbritt Garbul Tobberup til at fremlægge vores sag.

Socialminister Mai Mercado med Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og bl.a. DHs formand Thorkild Olesen. Foto: Pia Hesse, Foreningen Danske DøvBlinde.

Diskrimination på behandling

Da Mai Mercado (K) for nyligt har fremlagt et forslag om mindre diskrimination i danskernes fritid, var det oplagt at gøre ministeren opmærksom på, at mennesker med høreproblemer i den grad diskrimineres i forhold til den behandlingsgaranti på fire uger, som gælder for stort set alle andre sundhedsydelser i Danmark.

Så let går det ikke

- Da dine kolleger blev udstyret med et høretab på Christiansborg i fredags til Verdens Høredag, fik de høretab kl 11 og blev behandlet kl. 12. Sådan ser verden ikke ud for os andre! Her er der op til 2 år og 4 måneders ventetid på en offentlig høreapparatbehandling, forklarede landsformanden og understregede, at det ikke hænger særligt godt sammen med handicapkonventionens §25 om, at borgere med handicap i særdeleshed skal have samme tilbud om og kvalitet af sundhedsydelser som resten af befolkningen.

Diskrimination på tilgængelighed

Et andet diskriminationsområde, som Høreforeningen mener, socialministeren bør tage med i sit lovforslag, er tilgængelighed, herunder tekster. 

- Vi kan fx ikke forstå, hvad du og dine kolleger siger i Folketinget, fordi udsendelserne ikke er tekstet. Vi er udelukket fra viden og demokrati! Det er fint, at der er kommet regler for, at nye biograffilm skal tekstes, men der er ikke regler for, at biograferne skal vise dem. Det betyder, at vi er henvist til forestillinger mandag formiddag, mens vores familier kan sidde og hygge sig i biografen lørdag aften, forklarede Majbritt.

Pres på

Ministeren fik efterfølgende et fakta-ark om behandlings- og tilgængelighedsdiskriminationen af mennesker med høreproblemer mv.

Mai Marcado takkede efterfølgende organisationerne for de mange informationer.

- Jeg lover ikke revolutioner, men det rører og inspirerer mig dybt at høre, hvad der er vigtigst for jer.. Bliv ved med at lægge pres på politikerne - hav forventninger til os, sagde ministeren, som i øvrigt tilkendegav, at hun også gerne vil prøve at gå på arbejde med et høretab.

 

Lagt på 7. marts 2017

 

 

 

6. marts 2017

Ventetid marts 2017


Sønderborg: 62 uger
(sidst opdateret 06/03-17)

Sygehus Thy-Mors: 40 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Vejle: 74 uger (sidst opdateret 31/01-17)

Holstebro: 21 uger (sidst opdateret 02/03-17)

Esbjerg: 32 uger (sidst opdateret 06/03-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 13/02-17)

Bispebjerg Hospital: 22 uger (sidst opdateret 20/02-17)

Hillerød: 30 uger (sidst opdateret 02/11-16)

Slagelse: 55 uger (sidst opdateret 03/03-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 01/03-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 16/02-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 12/10-16)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 03/03-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 24/02-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Tallene er hentet fra venteinfo.dk

Invester i ører og spar milliarder af kroner!

De lange ventetider på høreapparatbehandling har store økonomiske og menneskelige omkostninger, og undersøgelser viser, at pengene kommer mange gange igen, når man investerer i behandling af hørenedsættelse. Det satte Høreforeningen fokus på i fredags, hvor vi markerede Verdens Høredag med arrangementer rundt om i landet samt et politisk arrangement på Christiansborg, hvor tre politikere blev udstyret med høretab for en dag.
Se artikler og videoer fra Verdens Høredag.

Lagt på 6. marts 2017

 

6. marts 2017

Ministerspørgsmål sendt afsted på Verdens Høredag


Verdens Høredag arrangementet på Christiansborg i fredags var en ”øre”-åbner for de tre politikere, Liselott Blixt (DF), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Jerkel (K). De havde alle indvilget i at gå på job med høretab – i form af formstøbte ørepropper, og de blev i den grad bevidstgjort om udfordringerne ved at leve med hørenedsættelse.

Udover, at Høreforeningen fik budskabet om at investere i høreområdet ud til politikerne, så kom der også et helt konkret udbytte ud af dagen:
Det lykkedes nemlig via Liselott Blixt, der også er formand for Sundheds- og Ældreudvalget, at få stillet et spørgsmål til fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V), hvor der rykkes for evalueringen af høreapparatområdet. Se spørgsmålet her.

Afslag på aktindsigt

Høreforeningen har meget længe efterspurgt evalueringen, bl.a. i et brev til sundhedsministeren i november 2016. Evalueringen skulle være påbegyndt primo 2015, to år efter at L 59 om samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater trådte i kraft. Den lå færdig i september 2016 og ligger fortsat på ministerens bord.

Høreforeningen søgte i sidste måned aktindsigt i evalueringsrapporten af høreapparatområdet, men fik netop i fredags afslag på dette fra Sundheds- og Ældreministeriet. Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup fortalte Liselott Blixt om forhalingen af evalueringen, hvorefter Liselott Blixt med det samme sendte spørgsmålet afsted til ministeren.

Sundheds- og Ældreministeriet begrunder i øvrigt afslaget om aktindsigt i, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående og udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Foto: Steen Brogaard

Lagt på 6. marts 2017

3. marts 2017

Invester i ører - og spar milliarder af kroner!


- Det koster Danmark kassen, at man ikke hjælper mennesker med høreproblemer godt nok, siger Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup.
- Vi håber, at WHOs opfordring i dag til verdens lande om at investere mere i hjælp til mennesker med høreproblemer, også vil skabe gehør hos vores danske politikere. For det kan i den grad godt betale sig, siger landsformanden.
Flere undersøgelser, både danske og udenlandske, viser, at Danmark kan spare milliarder ved at give mennesker med høreproblemer den rette hjælp.
En ældre undersøgelse fra SFI har vist, at det koster samfundet 2,7 mia. kroner alene, at erhvervsaktive med høretab ryger ud af arbejdsmarkedet.
Senest har det uafhængige danske IDA Institute, der arbejder med at forbedre hørerehabilitering i hele verden, beregnet, at Danmark kan spare op mod 25 milliarder kroner årligt ved at hjælpe borgere med ubehandlede høretab.

Se dokumentation.

 Konsekvenserne af høretab er nemlig mange, herunder:

  • Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
  • 3-5 x demens risiko alt efter høretab – høreapparatbehandling fjerner øget risiko
  • Depression og angst – dobbelt risiko
  • Fald-ulykker: Tredobling af risiko for fald ved blot lille høretab
  • Social isolation = nedsat livskvalitet = nedsat mental sundhed/kognitiv kapacitet = flere hospitalsindlæggelser.

 Se dokumentation.

Hørejunglen

Ikke mindst de ca. 40 procent  med høretab som er i den erhvervsaktive alder, oplever store udfordringer med det system, som Danmark i dag tilbyder som hjælp til mennesker med høreproblemer.

-  Det kan blive umuligt at holde fast på et job, når man skal vente år på at komme til at høre og i øvrigt ikke kan finde vej til yderligere hjælp som fx høretekniske hjælpemidler i det, vi i dag må kalde hørejunglen, siger Majbritt Garbul Tobberup.

 

Fem bud på løsninger:

- Behandlingsgaranti på 4 uger

- Massiv oplysning til borgerne

- En overskuelig vej til hjælp

- Screening for høretab ved 55 år

- Automatisk tilbud om pædagogisk opfølgning efter høreapparat.


En million danskere

Omkring en million danskere vil i 2030 have høreproblemer.  Et stigende antal ældre, der automatisk får høretab og et stort antal unge, der gambler med hørelsen med høj musik i ørerne vil sætte Danmarks hørerehabilitering under endnu større pres, end der er i dag.

En højere pensionsalder betyder flere med høretab på jobbet.

Derfor er det alt-afgørende, at tilbuddene om hjælp ændres, så man som borger kan blive kompenseret hurtigt og effektiv for sine høreudfordringer.

 

Lang ventetid

Lige nu er der 2,4 års ventetid på høreapparatbehandling i Odense og et gennemsnit i ventetid på 11 måneder (45 uger) i hele Danmark.

I 2013 var ventetiden  i gennemsnit 33 uger, før lovgivningen blev lavet om.

Høreforeningen mener, det er diskrimination, at borgere med hørehandicap bliver holdt uden for behandlingsgarantien på sundhedstilbud, som man giver på stort set alle andre områder.


Omkostningerne er for mange:

Invester i ører - og spar milliarder af kroner!

Lagt på 3. marts 2017

 

 

3. marts 2017

Høretab påvirker hjernen


Af Irene Scharbau

Et fransk studie (PAQUID) - ledet af professor Hélène Amieva fra universitetet i Bordeaux - satte i oktober høreområdet på den anden ende, da det dokumenterede, at ubehandlede høretab giver såkaldt kognitivt forfald, eller tegn på udvikling af demens.

Studiet har nemlig fulgt over 3.600 mennesker i over 25 år, og er det første, der reelt dokumenterer, at hjernen forfalder, når den ikke får lydinput. Studiet dokumenterer også, at brugen af høreapparater kan forebygge dette forfald. Man har fulgt personer i alderen over 65 år.

Høreapparatindustrien var naturligvis glad, da det var anledning til endnu et godt argument for at bruge høreapparater. Men at hjerne og hørelse hænger sammen er jo ikke nyt, og også her i Danmark forskes der i sammenhængen.

Oticons forskningscenter Eriksholm har i de sidste 20 år fokuseret på relationen mellem hørelse og hjerne.

- Interaktionen er delikat. Det påvirker hjernen, når hørelsen ikke fungerer.  Også på danske hjernescanninger kan man se effekterne, siger Thomas Behrens, der har ansvaret for audiologien i Oticon og leder en forskningsgruppe med verdensomspændende aktiviteter inden for høreapparater og tinnitus.

7-10 år

Det er heldigvis ikke lige med det samme, at hjernen sætter ud, når man ikke kan høre.

- Det franske studie viser, at der går 7-10 år, før der er en klinisk signifikant forværring. Måske er det ikke så underligt. Det tager noget tid, før man stille og roligt trækker sig socialt, fordi man ikke har overskud til at høre. Men det er typisk også den periode, det tager for mennesker at erkende, at de skal have hjælp til hørelsen, fortæller forskningschefen.

Hårdt at lytte

De seneste 6-8 år har Eriksholm i samarbejde med flere universiteter interesseret sig for, hvor meget hjernen skal arbejde ekstra, når man hører dårligt.

- Det ER hårdt at lytte, når man har høretab. Det er grunden til, at høretab kan være meget trættende, da man generelt bruger meget mental energi i dagligdags aktiviteter, specielt dem hvor der er baggrundsstøj.  Og forskningen er efterhånden nået frem til, at vi er nødt til at se nærmere på nogle højere niveauer af kognitive processer - HVOR hårdt det er at lytte med høretab, fortæller forskningschef Thomas Behrens,

Taleforståelsen i høreapparater er desuden noget, som industrien har arbejdet meget med, men det er tilsyneladende ikke nok blot at forstå ord - meningen skal også med.

- Hvis man ikke har kapacitet til andet end at forstå ordene, hvis man ikke kan nå at tænke sig om, kommentere og være en aktiv part i dialogen, så mister man den kognitive stimulering som social interaktion giver. Meget tyder på, at arbejdshukommelsen er på overarbejde for mange, og at meningen med det hørte mangler. Hvis informationerne, du får, ikke bliver gemt i langtidshukommelsen, så kan du ikke følge med i en typisk diskussion eller historie du får fortalt. Det interesserer vi os meget for, - fx i arbejdet med at forbedre tale i baggrundsstøj, fortæller Thomas Behrens.

Social aktivitet stimulerer

Oticon har netop udviklet en række illustrationer, bl.a. til sociale medier, der beskriver, hvad der sker med hjernen, hvis hørelsen enten nedsættes eller hjælpes med høreapparater. Social aktivitet stimulerer hjernen lige som lyd.

- Det er yderst vigtigt at alle der har noget med hørelse at gøre er bevidste om disse aspekter, det gælder både mennesker med høretab, myndigheder, professionelle og pårørende. Høreapparater er en god investering, fordi ubehandlede høretab har store konsekvenser. Vi har selvfølgelig interesse i at sælge høreapparater, men vi har som firma, specielt med vores langsigtede forskning på Eriksholm en forpligtelse der stammer fra Oticon Fondens formål til at finde måder hvorpå folk med høretab kan hjælpes til at få et bedre liv. Og det er ærgerligt, det vi ser for øjeblikket, hvor det offentlige skærer ned, ikke mindst på rehabiliteringen, siger Thomas Behrens.

PAQUID-studiet er et forholdsvist stærkt studie, fordi det er kontrolleret for mange faktorer, der kunne forstyrre resultaterne. Forbedringerne i høreapparaternes kvalitet i løbet af studiet har kun tydeliggjort, at normalthørende OG høreapparatsbrugere ikke i samme grad som dem med ubehandlede høretab blev ramt af kognitivt forfald.

Høreomsorg for sundhedens skyld

Høretab er den mest almindelige, kroniske helbredsbekymring hos ældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at 360 millioner mennesker på verdensplan har et høretab. PAQUID-studiet understreger vigtigheden i at et høretab hurtigt anerkendes og behandles. I dag er der mange, som udskyder at søge hjælp i 7 til 10 år fra det tidspunkt, hvor de kunne have haft gavn af høreapparater. Kilde Oticon.


Lagt på 3. marts 2017

 

 

3. marts 2017

Høretab med enorme konsekvenser


Her kan du læse tre historier om Marie-Louise, Jakob og Ruth, der alle har store udfordringer med helt almindelige høreproblemer. Fra tre regioner og tre aldersgrupper!

Region Syddanmark:

Ruth 85 år:

Man bliver hurtigt ensom

Ruth Jørgensen


Region Hovedstaden

Marie-Louise 39 år:

Fik hjælp 35 år for sent

Marie-Louise Tønnov Schou



Region Sjælland:

Jakob Milland 47 år

Jeg kan ikke passe mit job, når høreapparatet ikke virker

Jacob Milland


Fotos: Alex Tran og Heidi Maxmilling

Lagt på 3. marts 2017

 

3. marts 2017

Video og høretest fra IDA Institute

I anledning af Verdens Høredag har IDA Institute lanceret en kampagne, der skal sætte fokus på høretab. Kampagnen, der blandt andet består af en række små videoer (på engelsk), opfordrer til, at man gør noget ved sin hørenedssættelse.

Se en af videoerne her:



Test din hørelse

IDA Institute har også udviklet en online (engelsk) høretest, hvor man på 2 minutter kan få idé om, om man bør søge hjælp til sin hørelse.

Se hele IDA Institutes kampagne


Lagt på 3. marts 2017

 

3. marts 2017

Politikere med høretab

Det var en særlig dag - også på Christiansborg - i dag, da tre politikere i anledning af Verdens Høredag gik på job med høretab - lavet med formstøbte ørepropper. 

Det kom der en del aha-oplevelser ud af. Liselott Blixt (DF), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Jerkel (K) var de friske kvinder, der sagde ja tak til at mærke, hvad ca. 800.000 mærker dagligt.

Dagen var arrangeret af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering, hvor Høreforeningens formand deltager. Ved et plenummøde senere på dagen på Christiansborg lavede Maybritt Garbul Tobberup og WHOs repræsentant Dr Jill Farrington (non-communicable diseases) hver et oplæg om samfundets høreudfordringer for de tre sundhedspolitikere og andre deltagere.

Se video fra dagen her:

 

Lagt på 3. marts 2017

 

2. marts 2017

Verdens Høredag


WHO har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag. Derfor er Høreforeningens lokalafdelinger på banen i hele landet, hvor der deles flyers ud og afholdes arrangementer.

Frivillige stiller op med budskabet, at der er al mulig grund til at gøre noget ved sit høretab, og at samfundet kan spare milliarder, hvis der investeres mere i at hjælpe mennesker med høretab.

Verdenssundhedsorganisationen WHO's budskab hedder: Action for hearing loss: make a sound investment. Altså lav en sund investering. Se WHO's materialer.

750 milliarder dollars

750 milliarder dollars koster det verden, at høretab holder mennesker væk fra uddannelse og social integration, tab af produktion og følgevirkninger som demens og depression.

WHO opfordrer til, at der gøres mere i verden for både at give borgerne høreapparater, men også hjælpe dem bagefter med høretekniske hjælpemidler, tekster på TV og film og tegnsprog.

- Det er ikke kun i tredjeverdens lande, at WHOs opfordring gælder. Selv i Danmark, som har en stolt tradition for høreapparatbehandling, sker der i dag store svigt af borgere med høretab, som vi som samfund ikke kan være bekendt. Vi har bl.a. ikke behandlingsgaranti på hjælp til høretab, men må vente år, og der er et stort behov for mere viden og uddannelse af befolkningen omkring håndtering og hjælp til høreproblemer, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Hun skal selv deltage i et arrangement på Christiansborg, hvor flere politikere skal på arbejde uden hørelse på dagen med efterfølgende debat.

Se mere på hjemmesiden og Facebook i løbet af dagen!

Se også disse Key messages fra WHO

Lagt på 2. marts 2017

 

2. marts 2017

Optakt til Verdens Høredag i Bruxelles

De tre store organisationer på høreområdet i EU, EFHOH, EHIMA og AEA, inviterede 1. marts til et debatmøde i EU Parlamentet i Bruxelles med opbakning fra to parlamentsmedlemmer, Helga Stevens og Roberta Metsola.

Dagen var en sand perlerække af dokumentation for, hvorfor det er så vigtigt at opspore og afhjælpe høretab.

 

På billedet WHOs tovholder på høreområdet dr. Chelly Chadra og Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberub.

 

WHO

WHO har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag, og det var da også WHOs tovholder på høreområdet dr. Shelly Chadra, der lagde ud med fakta om, at 360 mio mennesker i verden har invaliderende høretab og hver tredje ældre menneske er ramt.

- Det er en udfordring, at 1 mia yngre mennesker er i risiko for at miste hørelse, og at ældre mennesker lever længere. Mange får høretab, og det har konsekvenser for både individet, familien og samfundet, sagde hun.

Ubehandlede høretab koster verden ufattelige 750 mia. dollars om året i tabt produktion, manglende uddannelse, sundheds-, følelsesmæssige og sociale problemer.

- At hjælpe disse mennesker er omkostningseffektivt. Find mennesker med høretab, hjælp dem med høreapparater, rehabilitering og uddannelse! Politikerne bør handle, sagde Shelly Chadra.

 

Mindst 52 mio europæere

På europæisk plan viser undersøgelser, at 52 mio mennesker selv har rapporteret, at de hører dårligt. Dertil kommer dem, som ikke har erkendt det.

Ifølge AEA vil dette tal stige til 62 millioner i 2025.

- Mange gemmer deres høretab væk og bakkes ikke op af lægerne. Der er brug for forebyggelse, oplysningskampagner og indgriben, når høretabet er fundet. For det er sundt at høre godt. Man lever længere, træner hjernen, får bedre livskvalitet. Det er meget billigere for samfundet at gøre noget, end ikke at gøre noget, sagde Mark Laureyns fra AEA.

 

Få tifold tilbage

Og både lederen af det engelske The Ear Foundation, Mel Gregory og den franske socioøkonom Laurence Hartmann fremlagde netop tal på, at det i den grad kan betale sig at afhjælpe borgernes høretab.

En beregning viser, at det vil koste 255 mio euro over ti år at screene Euroas borgere for høretab og afhjælpe deres problemer. Men det koster 178 mia euro om året at lade være.

Et stort ubehandlet høretab giver fx 50 pct større risiko for arbejdsløshed iflg The Ear Foundation.

 

Der skal handles

En fransk undersøgelse viser, at 1 € til at afhjælpe høreproblemer giver 10 € tilbage til samfundet i sparede udgifter til sundhedssystemet, arbejdsløshed mv.

- Høretab er en tung byrde. Borgernes kommunikations-kapacitet reduceres, og der er forøget risiko for tidlig død, fald i mental sundhed, selvmord og demens. Sundhedsmyndighederne bør se høretab som en af de allerstørste problemstillinger, som der skal handles på, sagde Laurence Hartmann.

Alene brug af høreapparater i fem timer om dagen i tre måneder forbedrer den psykosociale sundhed.

Se undersøgelsen:

 

Screen og forøg sundheden

Hele dagen var der fokus på de mange fordele ved at screene borgerne for høretab, når de er i 50'erne, så høretabet tages i opløbet og på et tidspunkt, hvor der er ressourcer hos den enkelte til at håndtere høretabet bedst muligt. Der blev også lagt vægt på hørelse som en sans, der kan være med til at højne sundheden, fordi kommunikation er essentielt for mennesket.

 

Så mange fordele

Lidia Best, vicepræsident i EFHOH, som talte på brugernes vegne, understregede kraftigt, at man siden 2015 har opfordret alle lande i EU til at give deres borgere ordentlig hjælp til høreproblemer, med adgang til informationer, reelle valgmuligheder, gennemskuelige udgifter, ordentlig opfølgning og rehabilitering efter høreapparatbehandling og adgang til hjælpemidler og rådgivning.

- Det vil give samfundene så meget; mindre arbejdsløshed og give borgerne adgang til flere muligheder i tilværelsen, frihed, uafhængighed, øget livskvalitet og bedre kognitiv formåen. I dag er der ofte lang ventetid til hjælp og ingen valgmuligheder. Den rigtige støtte er vital, også for voksne med høreproblemer, sagde Lidia Best.

 

Politikernes budskaber

Fra parlamentsmedlemmernes side var budskabet fra MEP Helga Stevens, at det er vigtigt med screening, og at alle med høretab bør have adgang til høreapparater hurtigst muligt og til en overkommelig pris. En del europæiske lande har ikke et gratis tilbud. Derfor er Danmark også blandt de lande, hvor der faktisk er flest, der får gjort noget ved deres høretab (ca. halvdelen). Rumænien ligger i bund med 7 %.

 

Pres mere på

MEP Roberta Metsola opfordrede høreorganisationerne til at lægge langt større pres på både EU og politikerne nationalt.

- I skal gøre mere. Vise 'best practise', også overfor de lokale regeringer. Der er sket en stor udvikling på høreområdet, men vi er stadig langt væk fra, hvor vi skulle være. Screening af voksne vil være en fordel, og der er massere, som kan gøres - fx er det ufatteligt, at der ikke tekstes mere. Desværre taler vi meget i siloer i politik, og jeg får som MEP'er 10-15 henvendelser om dagen med anmodning om at gøre noget for alle mulige sager. Det er derfor nødvendigt med et stort pres og samarbejde. For vi kan hjælpe og bør hjælpe som politikere, sagde Roberta Metsola.

 

En trussel mod verdenssundheden

Høreforeningens formand var med til mødet i Bruxelles.

- Det er utroligt vigtigt at råbe politikerne op, og der skal tages action på at investere mere i høreområdet, for det viser sig jo, at det kommer tifold igen. Det vigtige budskab fra Bruxelles er, at det er på høje tid, for det er en trussel mod verdenssundheden, at så mange mennesker går rundt med ubehandlede høretab. Og det gælder også for Danmark, selv om vi er langt i forhold til visse lande, siger Majbritt Garbul Tobberup.

 

EFHOH: European Federation of Hard of Hearing People (brugere)

AEA: European Association of Hearing Aid Profesionnals (tilpassere)

EHIMA: European Hearing Instruments Manufacturers Association (industri)

 

WHO: Der er bevis

Der er bevis for, at investeringer i høreområdet giver resultater:

 

Forebyggelse

- beskyttelse mod høje lyde

- Identifikation af øre-infektioner

 

Find høretab hurtigt hos:

- nyfødte

- skolebørn

- mennesker over 50 år

 

Tilbyd rehabilitering sammen med støtte til at blive ved med at bruge høreapparater.

Giv flere cochlear implants.

Tekstning og tolkning er effektivt til at gøre information tilgængelig.

 

Invester - det betaler sig:

Markant flere penge retur end investeret

Større tilgang til uddannelse

Større arbejdsevne og indtjening

Lavere udgift til depression og kognitivt forfald (demens)

Et integrerende samfund

 

Råd til beslutningstagerne (politikere og embedsmænd):

- stil ressourcer nok til rådighed

- integrer hørerehabilitering i sundhedssystemet

- opbyg de faglige ressourcer

- find høreproblemer hurtigt og sæt behandling i gang

- øg opmærksomheden på høreproblemer i alle sektorer i samfundet.

 

Kilde WHO

Se mere 

Se også denne rapport om debatmødet fra AEA (European Association of Hearing Aid Profesionnals)  

Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 2. marts 2017

23. februar 2017

Kom med til CI-dag i Odense 25. marts

Høreforeningens CI-udvalg inviterer til CI-dag i Odense for CI-brugere, kommende CI-brugere og pårørende samt alle andre interesserede.

Tid og sted:
25. Marts 2017 - Klokken 10 - 16
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, Odense C

Program:

  • Christina Ahler fra ”Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Høre" fortæller om CI-forløbet
  • Jesper Dalsgaard Pedersen fortæller om hans CI-forløb — Jesper har desuden deltaget i TV programmet ”Ud af stilheden”, som blev sendt på Kanal 4 i foråret 2016.
  • De 4 CI producenter præsenterer deres CI-produkter
  • Maria Wichmann Christiansen fortæller om hendes speciale, der handler om lydopfattelse og kvaliteten af tale hhv præsenteret som live lyd og afspillet gennem højtalere. Oplægget vil blive suppleret med egne erfaringer og oplevelser.


Arrangementet er gratis for Høreforeningens medlemmer, pris for ikke medlemmer kr. 25,-  Der serveres frokost samt kaffe/the i pauserne. Der vil være teleslynge og skrivetolke.

Tilmelding:
Skal ske senest 14. marts via dette link.
(Vi sender en bekræftelse pr. mail inden for et par dage)
Kontakt evt. jonatan@natanoj.dk hvis der er problemer med tilmeldingen
Ved spørgsmål på dagen send SMS til Jonatan: 25 39 38 37

Sponsorer:
Arrangementet er sponsoreret af de 4 CI-producenter, som er på det danske marked.
Advanced Bionics
Cochlear (forhandles og præsenteres af Danaflex)
MED-EL (forhandles og præsenteres af Möllerstrøm Medical)
Oticon Medical

Lagt på 23. februar 2017

 

9. februar 2017

Socialministeren vil gøre det ulovligt at diskriminere handicappede


Socialminister Mai Mercado (K) fremsætter et lovforslag, der gør det forbudt at diskriminere handicappede. I de øvrige nordiske lande findes allerede et generelt forbud mod diskrimination af handicappede, mens det i Danmark kun gælder på arbejdsmarkedet. Og det er altså det, socialministeren nu vil have ændret på.

”Det er et spørgsmål, vi har diskuteret i Danmark i mange år. På arbejdsmarkedet har vi i dag et forbud mod diskrimination på grund af handicap, men det skal også gælde alle andre steder. Og det er det, vi indfører nu. Med forslaget sender vi et stærkt signal: Vi accepterer ikke, at mennesker med handicap bliver diskrimineret. Jeg er stolt af, at vi nu tager skridtet mod et generelt forbud,” siger Mai Mercado.

Et generelt diskriminationsforbud vil give mennesker mulighed for at klage, hvis de diskrimineres på grund af deres handicap. Hvordan forbuddet og klageadgangen konkret skal indrettes er endnu ikke besluttet.

Husk høreområdet

Høreforeningens landsformand hilser lovforslaget velkomment, men gør også opmærksom på, at vi ikke er i mål alene med et diskriminationsforbud:

”Stor ros til Mai Mercado for at tage dette skridt. Danmark har længe haltet efter de andre nordiske lande på det her område, så det er dejligt, at ministeren nu tager initiativ til et generelt forbud. Men forbuddet omfatter desværre ikke krav om tilgængelighed for mennesker med handicap. På høreområdet gælder det fx tekster på danske tv-programmer, biograffilm, folketings-tv og videoer på nettet, så her vil vi fortsat kæmpe videre”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen mener også, at diskriminationsforbuddet må gælde i sundhedstilbuddene, og at der skal være behandlingsgaranti for mennesker med høreproblemer, der i mange år har været belastet af alt for lange ventetider.

Foto: Rasmus Degnbol

Lagt på 9. februar 2017

 

8. februar 2017

Høreforeningen i foretræde hos Kulturudvalget


Høreforeningen har i dag været i foretræde hos Kulturudvalget. Emnet var biografernes manglende vilje til at vise danske film med undertekster.

Næstformand Leon Carlsen, der også er formand for tilgængelighedsudvalget, fremlagde problemstillingerne med de manglende tekster og skitserede Høreforeningens forslag:

En 1-2 årig forsøgsordning, hvor udvalgte biografer med flere sale til rådighed i landets 10 største byer reserverer deres mindste sal til fremvisning af tekstede danske film. I denne sal skal de danske film vises med tekster på biografernes normale forestillingstidspunkter. Alternativt skal filmen vises med tekster på publikumsvenlige tidspunkter, typisk kl. 19, alle ugens dage i hele fremvisningsperioden.

Kulturudvalget lyttede opmærksomt og stillede mange relevante spørgsmål, fx om det ikke var en god forretning for biograferne at sætte tekster på, når nu så mange har høretab?

Omkring 12 medlemmer af Kulturudvalget var mødt op til foretrædet, heriblandt tidligere Kulturminister Bertel Haarder (V), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF), Rasmus Nordqvist (ALT), Naser Khader (KF), Mogens Jensen (S) samt udvalgsformand Orla Hav (S), der også er handicapordfører.

Høreforeningen fortsætter det politiske arbejde med området og vil følge op på, om Kulturudvalget ønsker at bakke op om forslaget med en forsøgsordning.

Foto: Bjarke Ørsted

Lagt på 8. februar 2016

 

 

2. februar 2017

Sprogets Hus skifter navn


Kommunikationscenteret på Vandværksvej, der betjener borgere, der er bosat i Odense Kommune, kalder sig fremover for ”Kommunikationscenter Odense”. Tidligere omfattede Sprogets Hus også tale-sprogtilbud til børn, men gennem de seneste år har opgaverne bevæget sig i retning af et specialiseret fokus på børn, unge og voksne med høre/stemme/stamme-problematikker. Derfor er betegnelsen ’Sprogets Hus’ ikke længere dækkende.

På høreområdet tilbyder Kommunikationscenter Odense hjælp til børn, unge og voksne i forhold til fx Cochlear Implant, tinnitus, lydoverfølsomhed, høretekniske hjælpemidler og fokuserede pædagogiske indsatser.

Resten af Fyn skal søge hjælp hos CKV

Borgere fra de øvrige fynske kommuner, på nær Middelfart, kan fortsat få hjælp til diverse høreproblematikker på CKV (Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi), som er det regionale kommunikationscenter, der også ligger i Odense.

Få et overblik over landets kommunikationscentre her.

Lagt på 2. februar 2017

 

2. februar 2017

Giv et lille bidrag og vind!


Deltag i Høreforeningens kampagne, hvor du kan vinde lækre præmier. Du kan vælge mellem nedenstående ting – eller gå efter dem alle! Enten til dig selv eller som gaver til venner og familie. Du kan deltage lige så mange gange du vil. Jo flere gange du donerer, jo flere lodder får du i puljen! Se, hvordan du deltager længere nede på siden.

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.

DONÉR 25 KR. HVIS DU VIL VINDE TELEFONEN.
SKRIV DORO OG DIT TELEFONNR.!

Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.

DONÉR 25 KR. HVIS DU VIL VINDE VÆKKEURET.
SKRIV KIK OG DIT TELEFONNR.!

Garmin smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

DONÉR 50 KR. HVIS DU VIL VINDE URET.
SKRIV GARMIN OG DIT TELEFONNR.!

 

Sound+Sleep Mini 

Sound+Sleep Mini søvnterapi

Sound+Sleep Mini hjælper dig med at sove bedre, hvis du har tinnitus. Sound+Sleep Mini har 12 forskellige lydkategorier. Med timer-funktion på 30, 60 eller 90 minutter eller repeat-funktion. Sammen med Tonax pudehøjttalere kan du desuden bruge Sound+Sleep Mini, helt uden at forstyrre din partner, hvis det kun er dig, der ønsker at falde i søvn til de beroligende lyde. Sound+Sleep Mini er også meget  anvendelig til forbedre babyers søvn! Værdi Sound+Sleep Mini: 1369 kr. + Pudehøjttalere 350 kr. Samlet værdi: 1719 kr. Sound+Sleep Mini søvnterapi er sponsoreret af Tonax.

DONÉR 50 KR., HVIS DU VIL VINDE SOUND+SLEEP.
SKRIV SOUND OG DIT TELEFONNR.!


Sådan gør du

Du kan deltage via Mobile Pay, Swipp eller bankoverførsel.

I Mobile Pay eller Swipp (som er apps, man henter til sin smartphone) indtaster du donations-beløbet på den præmie, du ønsker at vinde. Som modtager indtastes dette nr.: 23 74 87 67. I beskedfeltet skriver du navnet på præmien (se ovenfor) samt dit telefonnr., så vi kan ringe dig op/sende dig en sms, hvis du har vundet. HUSK telefonnr., da vi ellers ikke kan finde frem til dig.

Ønsker du at deltage via bankoverførsel, indbetaler du det pågældende beløb til Høreforeningens konto: Reg. nr. 2191 og kontonr. 807 56 12207. Skriv navnet på præmien samt dit telefonnr. i feltet til modtager!

Donationen kan ikke fortrydes.

Konkurrencen, som er den sidste i denne omgang, løber frem til 1. marts 2017, hvorefter vi trækker lod om præmierne og vinderne får besked.

Høreforeningens sekretariat, formandskab og hovedbestyrelse kan ikke deltage i konkurrencen. Høreforeningen kan ikke gøres ansvarlig for trykfejl i forbindelse med omtale af konkurrencen.

Lagt på 2. februar 2017

 

1. februar 2017

Ventetid februar 2017

Sønderborg: 48 uger (sidst opdateret 31/01-17)

Sygehus Thy-Mors: 40 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Vejle: 74 uger (sidst opdateret 31/01-17)

Holstebro: 21 uger (sidst opdateret 30/01-17)

Esbjerg: 28 uger (sidst opdateret 26/01-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 06/01-17)

Bispebjerg Hospital: 22 uger (sidst opdateret 13/01-17)

Hillerød: 30 uger (sidst opdateret 02/11-16)

Slagelse: 50 uger (sidst opdateret 10/01-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 04/01-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 20/01-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 12/10-16)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 27/01-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Tallene er hentet fra venteinfo.dk

Lagt på 1. februar 2017

 

30. januar 2017

Spil-ekspert opfordrede til høj lyd

"5 computer-spil du skal prøve med musikken på max".

Sådan lød overskriften fra spil- og tegnefilmseksperten Jakob Stegelmann i en DR-artikel i weekenden i forbindelse med nogle store DR-koncerter med musik fra computerspil.

Opfordringen kan læses her

Stegelmann anbefalede, at man skruer lyden til max på fem spil, og det er et rigtigt dårligt råd, mener Høreforeningen, der i weekenden kontaktede både Stegelmann og journalisten bag artiklen, fordi de er med til at puste til 'generation høreskade'.

Efter Høreforeningens har kontaktet Jakob Stegelmann, er han meget hurtigt vendt tilbage til os og beklager ordvalget. Nu er artiklen ændret i overskriften, så der ikke opfordres til max. Det er ikke Jakob Stegelmann selv, der har valgt formuleringen om at skrue op på max.

Der er dog fortsat en opfordring i selve artiklen til at skrue godt op for lyden..

Ifølge WHO er 1.1 mia yngre mennesker nemlig i risiko for at ødelægge hørelsen på grund af forkert brug af personlige lydafspillere.

Det handler ikke mindst om gamere, der har høj lyd i hovedtelefonerne i timevis. 

Stor risiko og konsekvens

Høretelefoner og computere kan i mange tilfælde skrues op til 100 DB. Det kan ørerne holde til et kvarter, før der er potentiel risiko for blivende skade. 
Konsekvenserne af høretab er langt større, end de unge ved. Det bliver sværere at få uddannelse og job, og risikoen for isolation, depression og forringet livskvalitet er stor. 
Et studie fra DTU viser, at synapser i høresystemet har skader, som er umålelige nu, men kan betyde, at de unge i dag bliver langt hurtigere høreudfordrede end deres forældres generation. 

Unge mænd spiller højt

Høreforeningen har gennem lyddukken Valdemar fra Aalborg universitet målt lyden i mange unges høretelefoner. Især unge mænd spiller højt. Nogle 100db uden at ane, at de kan se frem til ører, der er gået på pension i 40 års alderen. Og en markant risiko for blivende tinnitus. 

Høreforeningen har opfordret Jakob Stegelmann og journalisten til at følge op på artiklen med de gode råd om, hvor længe man må udsættes for forskellige lydniveauer, før de gør skade. Der findes støjmåler-apps i dag. 
Se hoereforeningen.dk/viden-om/stoej

 

Lagt på 30. januar 2017

30. januar 2017

Så er den første udgave af Hørelsen 2017 på vej ud i postkasserne!

Hold øje med bladet i 'Med Rundt' fra Post Nord.

Denne gang kan du bl.a. læse om den forestående Verdens Høredag og interviews med flere af Høreforeningens medlemmer, der har taget nogle seje valg som konsekvens af deres høretab.

Der er også nyt om infektioner, der kan give høretab, gode informationer om de bedste mobiler og halssteleslynger - og du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens regler for, hvornår ørelægen skal sende dig til udredning på audiologisk afdeling.

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Lagt på 30. januar 2017

26. januar 2017

For få kroner kan du smadre folks ører

König Personal safety alarm har indtil i sidste uge kunne købes i webbutikker som Punkt1 og Power for 59 kr. Det er en overfaldsalarm, som udløser et lydtryk på 130 dB, hvis du aktiverer den.

Høreforeningen har fået Delta, som tester alle høreapparater og -klinikker i Danmark, til at måle, hvor højt alarmen kan hyle.

Alarmen udsender 134 dB tæt på. Det er så højt, at det kan give akut høreskade.

 Foto: Delta

 

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser skriver i deres branchevejledning om høreskader til bl.a. politifolk og militær:

- Ingen personer bør udsættes for impulsstøj, der overstiger 130 dB(A)-140 dB(A) i spidsværdi.

Spidsværdi vil sige max et sekund.

Så både overfaldspersonen og offer risikerer høreskade.

 

Tages uden for privat grund

Alarmen er formentligt tænkt som en videreudvikling af tyverialarmer i hjemmet, som også tit kan hyle 130 dB.

Forskellen er blot, at den personlige alarm tages uden for privat område og dermed kan gøre skade i offentligt rum.

Den kan bruges mod en person, som ikke overfalder dig eller den kan aktiveres ved et uheld.

Det skal nævnes, at der nødvendigvis er mindre lydtryk, når alarmen fjernes fra ørerne. På 1 meters afstand er alarmen mål til 101 dB, som er tæt på det maksimum, Roskilde Festival har sat for sine koncerter.

 

Dem sælger vi ikke længere

Høreforeningen har spurgt Power og Punkt1, som er samme firma, hvorfor man vælger at sælge den slags. Produktchef Alexander Hansen svarer: "Hos POWER sælger vi ikke længere overfaldsalarmer i vores butikker eller på vores webshops".

Med andre ord har butikken kunnet se, at det ikke er hensigtsmæssigt med høreskadende varer og pillede dem af hjemmesiderne efter Høreforeningens henvendelse.

 

Et håndvåben

Et argument for den høje lyd kunne være, at alarmen skal ligge i en håndtaske, som jo kan dæmpe. Men det bortforklarer ikke det faktum, at man kan købe et øre-ødelæggende våben i håndkøb, som kan påføre et andet menneske uoprettelig skade/handicap.

På Punkt1s hjemmeside i sidste uge stod:

Alarmen ingen burde være uden. Med sin diskrete størrelse, passer alarmen ind i et bundt nøgler, eller som en del af en keyhanger. Ved et tryk på knappen udløses en høj lyd på 130 dB(A) svarende til lydniveauet på et jetfly der letter.

 

Mange andre netbutikker sælger fortsat denne slags personlige alarmer. Selv i Matas kan man købe en alarm, som hyler 122 dB. Personlige alarmer er "utroligt populære", skriver Elite Vagt og Sikring på sin webshop.

 

Øre-dræber-mariehønen

Og det bliver værre endnu:

På hjemmesiden Edefence.dk kan man købe en personlig overfaldsalarm til børn, udformet som en mariehøne, der også kan udsende et lydtryk på 130 dB. En efter Høreforeningens mening fuldstændig uansvarlig vare at sælge i Danmark. En split kan trækkes ud, så alarmen går i gang, og den stopper først, når splitten sættes i igen. Direkte ødelæggende for små ører.

Deprimerende er det også at søge på Dealhunter, hvor man for kun 2 kroner kan købe en overfaldsalarm med et lydtryk på 120 dB.

Det er nærmest gratis at kunne udsende øreskadende støj.

Det er forbudt at bære våben og anvende en peberspray mod overfaldsmænd, selv om en peberspray ikke giver varige skader. Men alarmer, der i værste fald kan skade mennesker for livet - det er der ingen regler for:

 

Findes ingen regler

Gennem Sikkerhedsbranchen har Høreforeningen fået bekræftet, at der ikke findes regler for, hvornår man må sende voldsom lyd ud på denne måde på offentlig grund. Der er kun regler for indbrudsvarslingsanlæg som fx bilalarmer, der "skal være tilpasset forholdene på stedet, således at der ikke opstår unødige gener for omkringboende og lignende".

Arbejdspladser er rimeligt reguleret på støjområdet, men fritidslivet er uden regler, og der må båttes og hyles uhæmmet. Ødelægger man en andens hørelse forsætligt, kan strafferetslige regler tages op.

Høreforeningen har fået en jurist til at se på sagen, og der er ingen retspraksis på området. Butikkerne kan ikke stilles til ansvar, da produkterne er CE-godkendte (hvilket mest handler om, hvorvidt elektronikken er sikker), og personer kan måske ikke retsforfølges, fordi der er meget lidt viden i befolkningen om, hvornår støj skader.

Man kan med andre ord sætte en overfaldsalarm lige i fjæset på en person, man tror eller hævder er en overfaldsmand. I håndkøb til få kroner.

Høreforeningen har kontakt til Sikkerhedsstyrelsen, som har meddelt, at de vil se nærmere på problemstillingen.

 

Se også lydniveauer og tidsfaktorer

Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 26. januar 2017.

24. januar 2017

Jordens Søjler med tekster


Jeg har været inde og se den episke musical 'Jordens Søjler' på Østre Gasværk Teater. Som jeg har forstået det, er Jordens Søjler en murstensroman, der er skrevet af Ken Follett. Handlingen er fyldt med had, kærlighed, begær, ærgerrighed, intriger, skæbne, religion på godt og ondt og snyd og bedrag.

Inden forestillingen havde jeg læst den side i programmet, der fortæller om handlingen. Når man, som jeg, er uden forkundskab til forestillingen, er der så mange scenarier, at det ikke er til at skille dem fra hinanden. Jeg oplevede en fantastisk forestilling med masser af flotte optrin, en flot scenografi, akkompagneret af en dejlig musik og fantastiske sangstemmer. Min oplevelse var et flot sceneshow, hvor ordene for det meste blev overdøvet af musikken.

Min ledsager, der er normalthørende, havde både læst bogen og set en filmatiseret serie i fjernsynet. Hun fik lidt mere ud af stykket end jeg, da hun kunne se lidt mere sammenhæng i handlingen. Også for hende forsvandt en del af ordene på grund af musikken.

Nu med tekster

To dage senere var jeg inde og se forestillingen igen. Denne gang med en ny ledsager, som er svært hørehandicappet, og som ikke kendte mere til stykket, end det der stod i programmet.

Den store forskel var, at denne forestilling var tekstet. Vi sad med hver vores tablet, og teksten kom frem efterhånden, som den blev sunget på scenen. Det var en helt anden oplevelse.

I stedet for at se et sceneshow oplevede vi nu et skuespil med en handling, der var til at følge med i. Vi må nok erkende, at der måske gik lidt tabt omkring det at leve sig ind i det, der foregik på scenen, da vi jo skulle se teksterne på hver vores tablet. Det opvejes dog til fulde af den oplevelse at kunne se en sammenhæng i handlingen, som vi ikke kunne se før. Der reklameres med, at man kan se teksterne på telefon eller tablet, for vores vedkommende var det nemmere og hurtigere at læse teksten på en tablet.

Vi spurgte vores sidemand om teksterne forstyrrede. Det gjorde de ikke. Skærmen var blå og teksterne kom i forskellige lyse farver, alt efter hvem der talte.

Under forestillingen målte jeg støjniveauet, og det lå for det meste omkring 75 til 84 dB. Jeg syntes, at det var ok, men jeg havde jo også den fordel at kunne skrue ned for lydstyrken på mit høreapparat, hvis jeg syntes det blev for voldsomt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber at vi får mere af samme skuffe.

Flere tekster i teatret

For øjeblikket går der et stykke af Shakespeare der hedder "Et vintereventyr" på Teater Republique. Fra i dag den 24. januar og frem til 10. februar er der mulighed for at se forestillingen med tekster.

Folketeatret tekster også deres forestilling Den Politiske Kandestøber, som har premiere den 28. januar. Følgende forestillinger bliver tekstet:
 
Fredag den 10., 17. og 24. februar kl. 19:30
Tirsdag den 14., 21., 28. februar kl. 19:30
Fredag den 3. og 10. marts kl. 19:30
Tirsdag den 7. marts kl. 19:30

Jeg har hørt, at der er seks forestillinger, der er tekstede på forskellige teatre. Når vi køber billetter, skal vi sikre os, at den forestilling, vi skal se, er tekstet. For Jordens Søjler var det vist én forestilling om ugen, der blev tekstet.

Tekstningen lader sig gøre med støtte fra Det Københavnske Teatersamarbejde. Nu må vi håbe, at samarbejdet breder sig, så det også er muligt få den samme gode oplevelse på teatre uden for København.

Tekstningen foregår via app'en 'THEA Dogood', der kan downloades gratis fra Google Play eller App Store. Men kan downloade den til sin telefon eller tablet og medbringe denne i teatret. Nogle teatre udlåner også tablets.

Skrevet af Carsten Hussing i samarbejde med Lonneke Nørrung.

Lagt på 24. januar 2017

 

20. januar 2017

Tag med på European Friendship Week 2017

 

Er du mellem 11 og 16 år og bruger CI, og har du lyst til at bruge en uge af din sommerferie på en anderledes måde? Så er European Friendship Week måske noget for dig!

European Friendship Week er en uge fuld af oplevelser, udfordringer og venskab. Du vil møde andre unge med CI fra andre lande, du vil få øvet dit engelske, og du vil få nye perspektiver på, hvad det vil sige at være ung og have CI.

European Friendship Week 2017 finder sted fra den 23. - 29. juli på St. John’s School i Boston Spa, Yorkshire, England (nord for Leeds).

Frijsenborg Efterskole arrangerer turen i samarbejde med Decibel og Høreforeningen. Fra Frijsenborg Efterskole deltager også 2-3 voksne.

Du kan ansøge om at blive en del af den danske gruppe, der tager afsted ved at sende en mail senest 28. februar til jp@fus.dk

Se mere om program, deltagerpris mv. her.

Lagt på 20. januar 2017

 

20. januar 2017

Amgros licitation må gå om

Ifølge Medwatch.dk må nye kontrakter på høreapparater til det offentlige for 150 mio. kr. årligt igennem en ny udbudsrunde.

"En detalje har spændt ben for det første udbud, lyder det fra Amgros", skriver Medwatch.

Høreforeningen skrev torsdag den 19. januar, at en forsinket licitation kunne betyde, at høreapparatsbrugere, der bruger det offentlige system, kan komme til at vente længere på de nye høreapparats-modeller, som formentligt vil blive lagt i licitationen fra de forskellige firmaer.

Amgros meddelte fredag den 20. januar, at "den nuværende rammeaftale giver leverandøren mulighed for løbende at opdatere sortimentet i kontraktperioden. Det har leverandørerne løbende gjort under den nuværende rammeaftale. Det betyder, at sortimentet hele tiden er opdateret til ny teknologi".

Amgros mener med andre ord ikke, at man som bruger skal være nervøs for ikke at kunne få nogle af de nyeste høreapparater.

Det er ikke første gang, at en udbudsrunde må gå om. Tidligere er en licitation gået om tre gange på grund at tekniske detaljer. Høreapparatproducenterne er jo i skarp konkurrence her. 

Det nye høreapparatssortiment skulle have været på plads her i januar.

 

Lagt på 20. januar 2017

19. januar 2017

Politisk blær om ventetider 

Region Syddanmark har tidligere besluttet at bevilge 9,4 millioner kroner til at nedsætte ventetiden på audiologisk afdeling i Sønderborg.

Det har i de seneste dage fået DF-regionspolitikeren Søren Rasmussen til at udsende læserbreve om 'stort fald i ventetid på høreapparater'.

Det er i bedste fald en fejlinformation og i værste fald fordrejning af sandheden.

Ødelagde Sønderborg

Politikerne i Region Syddanmark besluttede i budget 2015 at skære ti millioner kroner i høreapparatbehandling.

Det ødelagde Danmarks bedste høreklinik, Sønderborg, der dengang havde TO ugers ventetid efter en lang effektiviseringsperiode. 

Skal rejse til Sønderborg

Nu har politikerne bevilget 9.4 millioner kroner til at få Sønderborg på fode igen. Men Odense har fortsat 2,4 års ventetid og Vejle 1,3 års ventetid. Det er tilsyneladende politikernes hensigt, at borgerne skal rejse til Sønderborg for at få en hurtig behandling.

Jyske Vestkysten omtaler sagen i dag og har bl.a. talt med klinikleder Marianne Greve fra Sønderborg:

- Det er fint, at politikerne retter op. Men de burde have kunnet forudse, at patienterne ville blive ramt, da de besluttede at skære ned. Det, vi skulle igennem, har været træls, og vi får ikke ventelisten væk lige med det samme. Afhængig af, hvor mange patienter fra hele regionen, som nu vil søge mod Sønderborg, vil det kunne tage flere år, siger hun til avisen.

Varm luft og brugerbetaling

Politikernes budskab om ventetider på tre måneder er dermed varm luft langt ud i fremtiden.

Jyske Vestkysten har også interviewet næstformand i sundhedsudvalget Kristian Grønbæk Andersen (R), der åbenlyst meddeler, at Regionen havde håbet, at flere borgere med høretab ville søge over til de private høreapparatsbutikker med tilskud. D.v.s med en stor brugerbetaling, da ca. 85% betaler ekstra ved siden af.

Høreforeningen har fortsat ikke fået konkret svar på, hvordan politikerne vil nedsætte den enorme ventetid i Odense.

Lagt på 19. januar 2017

17. januar 2017

TV 2's undertekster skifter sider


I dag  får TV 2's "nichekanaler" nye tekst-tv-sider, og det har betydning for tekstningen af danske programmer på disse kanaler, primært TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI og TV 2 ZULU.

Som bruger af TV 2-hovedkanalens tekst-tv er der ingen ændringer, heller ikke når man ønsker tekstning. Denne tekstning skal fortsat hentes via tekst-tv side 399.

Anvender du derimod nichekanalernes tekst-tv til tekstning, skal du vænne sig til nye sidenumre:

På CHARLIE hentes tekstning fremover på side 398, på TV 2 FRI er sidetallet 397, mens tekstningen af de danske programmer på ZULU, som har tekster, tilvælges via side 396.


Se mere om tekstning af tv-programmer.


Lagt på 17. januar 2017

 

16. januar 2017

Teater med tekster

Teater Republique viser fra 24. januar til 10. februar forestillingen Et vintereventyr af William Shakespeare. Alle forestillinger tekstes via app'en 'THEA Dogood'.

Om forestillingen

Et vintereventyr er både stort drama og eventyr. Kan man stole på sin bedste ven? På sin ægtefælle? Hvad gør jalousien ved et menneske, hvis mistænksomheden først begynder at gnave? Og kan tilliden nogensinde genvindes? Shakespeare har skrevet et imponerende stykke, hvor en af de mørkeste sider af mennesket får frit løb. Her moderne iscenesat af Katrine Wiedemann.

Spilleperiode med tekstning: 24. januar - 10. februar
Spillested: Republique, Store Scene
På scenen: Esben Smed, Natalie Madueño, Ditte Hansen & Mikkel Arndt
Instruktør: Katrine Wiedemann
Scenograf: Maja Ravn
Varighed: 1 time og 40 min (uden pause)

Hvad gør jeg, hvis jeg vil se forestillingen med tekster? 

—  Køb dine billetter her
—  Download den gratis app 'THEA Dogood' fra Google Play eller App Store
—  Vælg sprog: dansk eller engelsk
—  Nyd forestillingen med undertekster på din smartphone

Personalet står klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå problemer eller generelle spørgsmål.

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lagt på 16. januar 2017

 

9. januar 2017

Hørevenlig foredragsrække i Sct. Andreas Kirke i København


Hvad gør det ved et barn at miste nogle af sine nærmeste? Hvad gør det ved mennesker, når deres kære forsvinder uden at dø? Hvad gør det ved en forælder at blive nægtet samkvem med sit afkom?

Det er emnerne for denne sæsons hørevenlige foredragsrække i Sct. Andreas Kirkes lokaler i København:
18. januar 2017:
Psykolog Gyrith Berthelsen, Rådgivnings- og Forskningscentret Børn, Unge og Sorg: Når børn mister
8. februar 2017: Demensrådgiver Else Hansen, Alzheimerforeningen: At miste uden at miste – Livet med demens!
1. marts 2017: Jesper Lohse, Foreningen Far: Når børn og forældre mister kontakt       
22. marts 2017: Peter Bjørn Hansen: En søn har mistet sin far

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes.

Alle foredrag begynder kl. 19.00 og slutter kl. 21.30. Kaffe/te og kage kan købes. Foredragene er gratis og alle er velkomne uanset høresituation, ingen tilmelding.

Sted: Sct. Andreas kirkes lokaler, Gothersgade 148, 1.,(lift), 1123 Kbh. K.
Busforbindelser: 5A, 14, 40, 42, 43, 350S. Togforbindelser: 10 minutters gang til Nørreport station.

Arrangør: Folkekirkens Udvalg for Hørehæmmede Øst for Storebælt.

Se evt. ændringer på www.hhoest.dk


Lagt på 9. januar 2017

 

5. januar 2017

De vandt lækre præmier

De heldige vindere i Høreforeningens konkurrence blev...

Doro telefon: Steen Roger, Greve

Vibrationsvækkeur: Lone H. Madsen Clausen, Horsens

Garmin smartwatch: Nick Hansen, Nykøbing Falster

Foredragsaften på Castberggård: Lilly Thomsen, Varde

MusiCure lydpude: Jóhan Petur Holm, København S

Comfort Audio system: Marianne Beck, frederiksberg

Vinderne har fået direkte besked. Stort tillykke og tak til alle der deltog.

Læs mere om præmierne herunder.

 

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.

Vækkeur med vibration

Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.

Garmin smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

Castberggård
 

Foredragsaften på Castberggård med spisning og overnatning

To billetter til valgfri foredragsaften på Castberggård ved Vejle. Inklusiv buffet, overnatning i dobbeltværelse og morgenmad. Der er både teleslynge og tolkning til foredragene, så alle både med og uden hørenedsættelse kan være med! Af kommende foredragsholdere kan bl.a. nævnes Christian Eugen-Olsen, Mikkel Kessler samt Lindy fra Rigtige mænd. Billetterne har en samlet værdi af 1.800 kr. og er sponsoreret af Castberggård.

Lydpude

MusiCure lydpude

MusiCure Pude til lindring af tinnitus. Komfortabel skumpude med indbyggede højttalerkabinetter af høj kvalitet. Udviklet specielt til personlig og afslappende lytning til MusiCure musikken via den medfølgende MP3 afspiller med en times MusiCure program. Lydpuden kan også tilsluttes mobiltelefon eller anden lydkilde. MusiCure puden har en værdi af 2.548 kr. og er sponsoreret af MusiCure.

Comfort Contego

Comfort Audio system

Comfort Contego er et betjeningsvenligt høreprodukt for en mere aktiv hverdag! Der er mange situationer, hvor du har brug for ekstra hjælp ud over den, du kan få fra dit høreapparat. Derfor har Comfort Audio udviklet et trådløst høreprodukt, som hjælper dig med nedsat hørelse til at være deltagende i alle situationer med familie og venner. Hvis du har et høreapparat med telespole bruger du Comfort Contego sammen med en halsslynge. Ellers bruger du den med hovedtelefoner.
Du har dit høresystem med dig i mange forskellige situationer og kan derved begå dig i alle samtaler. Let at betjene. Optimal lydkvalitet uden forsinkelse. Tydeligt display. Aflytningssikkert. Lang driftstid (op til 20 timer). Udstyret har en samlet værdi af 7.500 kr. og er sponsoreret af Comfort Audio/Phonak.

Lagt på 5. januar 2017

 

 

5. januar 2017

Det får du i tilskud til høreapparater i 2017

 

Høreforeningen har henvendt sig til Sundheds- og Ældreministeriet for at få oplyst de nye tilskudsbeløb til høreapparatbehandling hos en godkendt privat forhandler.

Beløbene reguleres hvert år og udgør i 2017: 4.054 kr. for behandling af 1. øre og 2.360 kr. for behandling på 2. øre, dvs. i alt 6414 kr.

Tilskuddet dækker høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Hvis udgifterne overstiger disse beløb, skal du selv betale merprisen. 

Læs mere om, hvilke andre muligheder der er for at få tilskud til høreapparater.

Se også Guide ved køb af høreapparat 

Husk også, at du har mulighed for at få høreapparater gratis på en offentlig høreklinik.

Lagt på 5. januar 2017

 

 

2. januar 2017

Så længe skal du vente på høreapparatbehandling

Her kan du se ventetiden på de offentlige høreklinikker. Tallene er hentet fra venteinfo.dk.

Ventetid januar 2017

Sønderborg: 48 uger (sidst opdateret 15/12-16)

Sygehus Thy-Mors: 30 uger

Vejle: 65 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Holstebro: 21 uger (sidst opdateret 28/12-16)

Esbjerg: 21 uger (sidst opdateret 07/12-16)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 29/11-16)

Bispebjerg Hospital: 26 uger (sidst opdateret 13/12-16)

Hillerød: 30 uger (sidst opdateret 02/11-16)

Slagelse: 50 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Viborg: 35 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 12/10-16)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 21/12-16)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 29/12-16)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Opgiv ikke på forhånd

Oplysningerne om de lange ventelister må ikke afholde dig fra at få gjort noget ved dit høreproblem.

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter og pårørende til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. Det kan fx være egen læge, egen ørelæge, dit kommunikationscenter eller din specialkonsulent.

Høreforeningen arbejder fortsat på at få nedbragt ventetiderne.

Lagt på 2. januar 2017

 

26. december 2016

Kanonslag åd Julies øre 

De tænkte garanteret ikke over det, de tre 16-18-årige drenge, der smed kanonslag og løb deres vej ved en boligblok i Odense sidste år i december.

De kender ikke den uoprettelige skade, de påførte en ung kvindes ører, som siden har kæmpet for at få hverdagen til at hænge sammen.

 

Det var sort uheld, da Julie Flink Iversen stod i sin venindes køkken til julebage-hygge den 5. december. Vinduet var 10 centimeter åbent for klejne-osen.

- Ud af min øjenkrog så jeg et lysglimt, og så kom der et kæmpe brag. Jeg fik en helt vild, makaber ringen for ørerne. I mit venstre øre var det, som ruder der sang, fortæller Julie.

Hun var studerende i Odense, 25 år og havde høreapparater i forvejen.

- Et helt almindeligt symmetrisk høretab fra jeg var fem år. Min skelneevne var 100 procent, og hørelsen var stabil. Kanonslaget ændrede det fuldkommen, fortæller hun.

Se Julie fortælle om ulykken på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om Ulovligt krudt

Uudholdelig lyd i venstre øre

Braget sendte Julie i chok. Fem minutter efter sprang et kanonslag til. En ubehagelig følelse bredte sig i hendes venstre øre, lydene blev forvrænget, og så kom en bragende tinnitus.

- Jeg blev fysisk dårlig, når nogen talte i mit venstre øre. Jeg var meget påvirket. Julefrokosterne blev uudholdelige. Jeg kunne ikke være der, hvor mange mennesker var samlet. Alle årene har min hørelse været nedsat, men konstant. Nu faldt den, fortæller hun.

Hun søgte naturligvis hjælp hos både egen læge og høreklinikken.

Siden har Julie været på høreklinikken et utal af gange. Hørelsen er yderligere nedsat og det er hendes skelneevne også. Skelneevnen er vigtig, for det er den, der gør det muligt for os at forstå tale.

 

Stadig svært

Julie fik nye høreapparater med tinnitus-program, der kunne lave hvid støj og bølgebrus, så hun hørte tinnitus mindre. Men i dag er det stadig svært at udholde lyd på det venstre øre. Så svært, at hun selv mener, hun er blevet anstrengende at være sammen med.

- Jeg har været så vred. De drenge ramte mig et sted, hvor jeg i forvejen var svag. Men i deres alder er de jo slet ikke klar over, at de kan ødelægge andres liv. Hvorfor kan man stadig få fat i ulovligt fyrværkeri? Konsekvensen for dem, der rammes er alt for store, siger hun, der anmeldte hændelsen til politiet.

- Politiet sagde, de ville patruljere. Men der blev skudt af hele aftenen. Jeg var meget bange for at gå hjem.

I dag sørger Julie for at placere sig, så hun mest hører med højre øre. Næste nytår er på vej, og Julie frygter det.

- Det er da flot med fyrværkeri, men der er for mange uheld. Der burde være endnu flere stramninger, men hvad skal det være? Der må satses på massiv oplysning til de 16-årige, som jo føler sig uovervindelige. Jeg skal i hvert fald ikke udenfor til nytår, siger Julie Flink Iversen, der er aktiv i Høreforeningens ungdomsudvalg.

 

Høreforeningens fyrværkeri-anbefaling: 

Beskyt ørerne!

Skader på ører fra fyrværkeri er uoprettelige - men heldigvis er det nemt at beskytte sin hørelse. Med et par almindelige ørepropper til ca. 10 kr. er hørelsen godt beskyttet, hvis man i øvrigt er forsigtig og følger de almindelige gode råd for affyring af fyrværkeri.

Hvis du oplever nedsat hørelse efter nytår, så gå til en ørelæge.

Husk: Mister du hørelsen, mister du kommunikation med andre mennesker.

 

Ukendt antal høreskader

Hvert år får mange mennesker høreskader i forbindelse med nytårsfyrværkeriet. Desværre bliver skaderne ikke opgjort sammen med de øvrige fyrværkeriskader, men tidligere undersøgelser fra Vejle Amt peger på, at op mod 400 mennesker årligt får en støjskade i forbindelse med nytårsfyrværkeri.

Ulykkes Analyse Gruppen og Sikkerhedsstyrelsen er stoppet med at opgøre høreskader opstået i døgnene omkring nytår.

Seneste opgørelse fra 2010-11 viser, at 2-4% af de registrerede fyrværkeriskader var egentlige høreskader.

 

Fakta om ørets fyrværkeriskader

Tinnitus: En konstant ringen eller brummen for ørerne, der er stærkt generende for den, der rammes. For mange bliver livskvaliteten forringet på alle områder: Søvn, karriere og samvær med familie og venner. Nogle bliver invalideret af deres tinnitus.

Nedsat hørelse: Det er en stor belastning, hvis man ikke kan høre og dermed forstå, hvad andre siger. Nedsat hørelse nedsætter livskvaliteten og evnen til at klare sig godt i tilværelsen. Det bliver svært at begå sig, selv blandt gode venner, og socialt samvær kan blive en belastning, som man undgår. Derfor fører nedsat hørelse ofte til social isolation. 

 

4-5000 tons fyrværkeri

I gennemsnit har Sikkerhedsstyrelsen registreret import af 4-5.000 tons fyrværkeri pr. år til Danmark over de seneste ti år. Det er det legale fyrværkeri. Ulovligt fyrværkeri er i en rapport fra Sikkerhedsstyrelsen (2012/2013) opgjort til at udgøre mindst 10 % af skaderne.

Generelt kommer flest mænd og drenge til skade med fyrværkeri. Udviklingen viser en stigning i antal yngre mænd ml. 18-25 år, der får skader. De 0-14-årige udgør ca. 25 procent af skaderne. Tre fjerdedele af de tilskuere, som rammes, er kvinder.

Fyrværkeriloven er ændret. Fra nytåret 2014 er det tilladt at anvende fyrværkeri fra 27. december til og med 1. januar.

 

Se også fyrværkeri

Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 26. december 2016

23. december 2016

Høreforeningens sekretariat holder julelukket fra den 24. december til og med 1. januar 2017.

På gensyn i det nye år, hvor høresagen i den grad skal på dagsordenen!

14. december 2016

Apoteker skal være tilgængelige - også for mennesker med høretab

 

  

Når apoteker holder åbent uden for almindelig åbningstid og har vagttjeneste, skal mennesker med høretab kunne kommunikere med apoteket via SMS, mail, chat eller videotelefoni.

Desuden er det afgørende med teleslynger i ekspeditionsskrankerne på alle apoteker. Det fremmer kommunikationen, og man undgår, at personalet ” råber” til de mennesker, der har hørehandicap og bruger høreapparater. Dermed sikrer man også diskretion og forhindrer, at de pågældende borgeres personlige integritet krænkes.

Det mener Høreforeningen i forbindelse med, at en ny bekendtgørelse om apotekers vagttjeneste og åbningstid netop har været i høring.

Høreforeningen har gennem DH sat sit aftryk på høringssvaret. For det er vigtigt med tilgængelighed på apoteker også.

 

Læs hele høringssvaret her

 

Lagt på 14. december 2016

14. december 2016

Renovering af Østerport Station

Høreforeningen bringer her information fra DSBs Handicappanel:

Fra den 2. januar 2017 lukkes Østerport stationsbygning for kundeadgang. I perioden frem til juni 2019 er det muligt at komme til perronerne via de 4 trappenedgange på Oslo Plads eller via gangbroen i den nordlige ende af stationen.

Trappenedgangene på Oslo Plads er almindelige trapper, der fører ned til tunnellerne under stationen. Fra Østbanegade er der niveaufri adgang til perronerne via en rampe til gangbroen, hvor der er etableret elevatorer til alle perronerne. Elevatorerne er planlagt til at blive taget i brug i december 2016.

Kommer man f.eks. med bussen og har brug for at benytte en elevator, vil den letteste vej være at tage elevatoren ved trappenedgangen ved siden af Irma, som fører til spor 1/2 og begive sig ned ad perronen til elevatoren ved gangbroen, tage elevatoren op og færdes på gangbroen til f.eks. elevatoren til S-tog spor 5/6.  

På stationen er der i dag allerede opsat skilte, der viser til de forskellige spor. Inden lukningen af stationsbygningen opsættes der yderligere skilte, som vil vise kunderne vej til perronerne. Ved alle adgangene bliver opsat oversigtskort, der viser faciliteterne på stationen.

For kunder med synshandicap kan det være en udfordring at færdes på Østerport Station, da der kun er ledelinjer på perronen ved spor 1/2, som hovedsagelig betjener Kystbanen.

Det kan også lade sig gøre at gå ad Østbanegade, men omkring stationsbygningen og en del af Østbanegade vil både Metroen og DSB i 1. kvartal 2017 etablere byggeplads, så vejforløbet må omlægges.

Adgang til perronerne kan som nævnt også foregå via trappenedgangene på Oslo Plads til tunnelerne. Man skal være opmærksom på, om man skal benytte tunnelen til spor 3/4 for fjern- og regionaltog eller tunnelen til spor 5/6 til S-tog.

Mødestedet for handicapassistancer flyttes til området på perronen ved spor 3/4, hvor der opsættes en billetautomat og en automat til opfyldning af Rejsekort.

I løbet af foråret 2017 er det planlagt at etablere en elevator fra gangbroen til stien ved Folke Bernadottes Alle. Stien omlægges også og bliver bredere.

Lagt på 14. december 2016

 

9. december 2016

Stop for Struers hørebesparelser

Struer kommune kommer ikke i første omgang til at afskaffe høreomsorgen, som det ellers var planlagt for næste års budget.

Efter kritikken er rejst af bl.a. Høreforeningen, er det kommet frem, at besparelsen skulle have været sendt i høring.

Formanden for sundhedsudvalget i Struer har derfor meddelt, at besparelsen ikke var helt efter bogen og er taget af budgettet.

- Det var en svipser, siger Anna Marie Brix Poulsen til Dagbladet i Struer.

Høreforeningen påpegede i sidste måned, at Struer kommune kan se frem til flere ældre borgere og faktisk har skrevet høreomsorg ind i sin kvalitets-standard. 

En total afskaffelse af hjælp til borgernes høreproblemer er dermed i modsætning til kommunens egne standarder, og selvfølgelig et regulært svigt af de ældre borgere, der har brug for hjælp til deres høreapparater mv.

Læs hele den nyeste historie fra Dagbladet i Struer her

9. december 2016

Ikke et ord om høretab i udspil til demenshandlingsplan

Politikere fra  satspuljepartierne har i denne uge forhandlet om nye tiltag på demens-området. Høreforeningen kan konstatere, at der ikke er et ord om høretab i det 48 sider lange udspil til en demens-handlingsplan.

Til trods for, at ubehandlet høretab øger risikoen for at udvikle demens.

- Det matcher slet ikke de flotte hensigter i udspillet til en demenshandlingsplan. Der er evidens for, at en bedre høreomsorg kan nedsætte antallet af mennesker, der rammes af demens. På trods af denne vigtige viden, er høreomsorg ikke en del af arbejdet med demenshandlingsplanen. Det er skandaløst kortsigtet, konstaterer landsformand i Høreforeningen, Majbritt Garbul  Tobberup.

 

Sammenhæng dokumenteret

I 2011 dokumenterede forskere sammenhængen mellem ubehandlet høretab og demens. Et lille ubehandlet høretab medfører dobbelt så stor risikofor demens senere i livet, et mellem høretab øger risikoen til det tredobbelte, og et svært høretab øger risikoen til femdobbelte.

I 2015 afgjorde et stort fransk studie, at høreapparatbehandling nedsætter risikoen for demens til normalthørendes niveau.

Det er blot få måneder siden, Høreforeningen fremlagde denne viden for Folketingets sundhedsudvalg og Sundhedsministeriet. 

Majbritt Garbul Tobberup slår fast:  

- En bedre indsats over for mennesker med høretab vil gøre en stor forskelDet er dybt uansvarligt, at politikerne ikke har taget denne viden til sig i det videre arbejde med demens.

Ca. 325.000 borgere har høreapparater i dag. Mindst lige så mange går rundt med ubehandlede høretab. Ca.  800.000 borgere i Danmark har høreproblemer. 

 

Ventetid eksploderet

Siden loven om høreapparatbehandling blev ændret i 2013, er ventetiderne på offentlig hjælp til høreapparater steget eksplosivt. På audiologisk afdeling på Odense Universitets Hospital er der fx i dag 2, 5 års ventetid på hjælp. Og resten af den hjælp, man kan få til sit hørehandicap, herunder hjælpemidler, er fragmenteret til meget ulige tilbud.

- Hvorfor sikrer politikerne ikke, at forebyggelsen er på plads? Det mangler en helhedstilgang til borgernes sundhed her. Mange demente ville desuden have stor gavn af en effektiv hjælp til deres hørelse, mener Majbritt Garbul Tobberup. 

 

Venter og venter på evaluering

Loven om høreapparatbehandling skulle have været evalueret i starten af 2015. Et udkast fra Sundhedsministeriet kom i høring i foråret 2016. Samtlige høringssvar var yderst kritiske. Siden har ingen hørt mere til, hvordan politikerne vil forbedre det rodede høre-område. Høreområdet er hældt i en syltekrukke.

- Og det er jo nok derfor, at man vælger at lade som om, at demens ikke har noget med høretab at gøre. For det koster penge. Desværre viser flere undersøgelser, at det koster langt mere ikke at hjælpe borgerne med deres høretab, siger landsformanden.

 

Kilder:

Ubehandlet høretab giver større risiko for demens

Ling, F.R., et. al, Hearing Loss and Incident Dementia. Archives of Neurology, 2011; 68 (2): 214-220

 

Demens risiko – høreapparatbehandling fjerner øget risiko

(Amieva H. et al. ”Self-reported Hearing Loss, Hearing Aids, and Cognitive Decline in Elderly Adults: A 25- year Study”.  Journal of the American Geriatrics Society (10) Oct.2015;vol63; 2099-2104.)

 

God høreapparatbehandling betaler sig

Demens-udspillet fra regeringen

 

Lagt på 9. december 2016

7. december 2016

Nye ministre opfordret til at sætte skub i ventetider og tekstning


Høreproblemer er den mest udbredte funktionsnedsættelse i Danmark, og et høretab påvirker både sundhed, livskvalitet og erhvervsevne.

Den nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik derfor i sidste uge en hilsen fra Høreforeningen med ønske om et godt samarbejde og et tilbud om, at foreningen kommer med forslag til, hvordan man kan afhjælpe de meget lange ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige høreklinikker.

Afventer stadig evaluering

Høreforeningen efterlyste i samme omgang rapporten om evaluering af høreapparatområdet, der skulle have været evalueret i 2015, to år efter at loven om høreapparatbehandling trådte i kraft. Ligeledes er det beklageligt, at området ikke er omfattet af behandlingsgaranti.

Læs brevet til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Flere tekster tak!

På kulturområdet handler det bl.a. om tekster - både dem på tv, streamingtjenester og ikke mindst danske biograffilm. Høreforeningen ønsker blandt andet, at TV2 forpligtes til også at sætte tekster på programmerne på deres streamingtjeneste TV2 Play. TV2s regionale TV-kanaler bør også tekste alle deres hovednyhedsudsendelser kl. 19:30 alle ugens dage i stedet for mandage til fredage. Derudover er der biografernes manglende vilje til at vise de tekstede dansksprogede biograffilm, selv om flere danske film faktisk er tekstede. Her kommer Høreforeningen også gerne med forslag til konstruktive løsninger, så flere kan se danske film i biografen.

Høreforeningen har afleveret dette brev til kulturminister Mette Bock

Næstformand Leon Carlsen har i dag holdt møde med folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er næstformand for Socialdemokratiet samt deres medieordfører i Folketingets Kulturudvalg. På mødet var det netop situationen med biograferne, der var på dagsordenen.

Foto: Anders Hviid

Lagt på 7. december 2016

30. november 2016

Ventetider i Region Syddanmark til debat


Hvis din hørelse tillader det, så stil ind på P4 Syd i morgen tidlig.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup interviewes om de uacceptabelt lange ventetider på høreapparatbehandling, der alt for længe har præget regionen. Særligt hårdt ramt er man på Fyn med ventetider på langt over 2 år.

P4 Syd taler også med en høreapparatbruger, der har valgt at gå til en privatklinik pga. af de lange ventetider i det offentlige samt med Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Interviewene bringes i morgenfladen fra kl. 6-10 - det er desværre ikke muligt at give en mere præcis tidsangivelse, men de vil sandsynligvis blive bragt nogle gange i løbet af morgenen afhængig af det øvrige nyhedsbillede.

Kun Sønderborg

Region Syddanmark har som en del af deres budgetaftale for 2017 afsat midler til at nedbringe ventetiden på høreapparater til 3 måneder.  Midlerne skal bruges til oprettelse af en regionsklinik på Sønderborg Sygehus, der skal fungere som et tilbud til de borgere i regionen, som har ventet længst på deres behandling – det vil sige borgere, som i dag står på ventelisterne til behandling på klinikkerne i Odense eller Vejle.

Sønderborg Sygehus

Tilbuddet kommer kun til at gavne de borgere, der har mulighed for at rejse til Sønderborg, og ventetidsgarantien på de 3 måneder kommer kun til at gælde for regionsklinikken i Sønderborg.

Regionen forventer en udgift på 10-11 millioner kr. til regionsklinikken, hvilket svarer til det beløb, som regionen valgte at spare i efteråret 2014.

Aktuel ventetid i Region Syddanmark:

Esbjerg: 21 uger
Sønderborg: 46 uger
Vejle: 65 uger
Odense: 121 uger
Kilde: venteinfo.dk

Se ventetider for hele landet

Se også:

Lange ventetider på høreapparat: Risikerer to år i stilhed

Regnede med brugerbetaling ad bagdøren

Lagt på 30. november 2016

 

30. november 2016

Teknisk service lukker på Bispebjerg

Teknisk Service lukker på Bispebjergs audiologiske afdeling pr. 1. januar 2017. Høreapparatsbrugere bliver igen et tilbud fattigere, når muligheden for at få hjælp til apparaterne hver formiddag fra klokken 9-12 sløjfes helt og aldeles, og medarbejderne skal søge nye udfordringer.

Det tankevækkende er, at man ikke kan anklage Region Hovedstaden for at ville spare på servicen på audiologisk afdeling. Det er nemlig ikke regionen, men producenterne, der har finansieret hjælpen til brugerne på Danmarks største audiologiske afdeling.

- Det er korrekt at den åbne service lukker fra nytår. Høreapparatfirmaerne har gennem de seneste år – mod vores ønsker – valgt at trække deres støtte tilbage for den fremskudte reparationsmulighed og ønsker fremover at defekte apparater skal serviceres hos dem selv. Den hidtidige ordning har ellers sparet brugeren for meget tid og besvær. Vi så selvfølgelig meget gerne at ordningen kunne fortsætte, men da der ikke foreligger økonomi til dette mere og da det ikke er noget der ligger i regionernes budget, lukkes det, siger klinikchef Mads Klokker til Hørelsen.

Gammel aftale

Den tekniske service har da også været et særsyn i forhold til andre audiologiske afdelinger i landet. Efter Hørelsens oplysninger, er ordningen på Bispebjerg mange år gammel, fra den gang overlægen selv kunne bestemme, hvilke høreapparater der skulle indkøbes og kunne forhandle fordele. I dag er der licitation via Amgros, og flere af firmaerne har trukket deres støtte til den tekniske service for flere år siden.

Hvilke producenter, der her til sidst har betalt, er uvist. Men det er interessant, at et hospitalstilbud er finansieret af industrien og med et stop kan forringe det offentliges tilbud til brugerne.

Mange ældre borgere har lettere ved at møde op på en adresse i stedet for at skulle til at sende apparater til reparation pr. post og vente i dagevis på at få dem tilbage. Desværre har Bispebjerg så ikke økonomi til at opretholde tilbuddet.

Selv betale efter garanti

Klinikchef Mads Klokker oplyser, at høreapparatsbrugere med svære høretab fortsat vil have mulighed for at få låneapparater, når deres egne apparater skal til reparation efter de fire år. Det er efter fire år, at garantien udløber.

De fleste audiologiske afdelinger vil først lade brugerne skrive op til nye høreapparater, når de fire år er gået. Det betyder fx på Bispebjerg, at man skal vente 29 uger på en ny høreapparatsbehandling med høreapparater, hvor garantien er udløbet. Det betyder at man selv skal betale for en eventuel reparation.

Lagt på 30. november 2016

 

29. november 2016

Da hørelsen forsvandt

Da Anders Friis Olsen mistede hørelsen som ung, oplevede han det som om, at hans liv stoppede, og han "røg ind under isen". I dag er han på vej ud igen og har fået CI på begge ører.

I medlemsbladet, der udkommer i disse dage, kan du læse en artikel om Anders seje kamp for at komme til at høre godt igen.

Hvis du vil læse mere om Anders, kan du også dykke ned i hans personlige beretning, som Høreforeningen har fået lov at bringe her på hjemmesiden. 

Foto: Alex Tran

Lagt på 29. november 2016

 

22. november 2016

Første ph.d. om danske børn og tinnitus

 

Det er spændende og bekymrende, hvad audiologopæd Susanne Nemholt Rosing har fundet ud af i sit netop afsluttede ph.d.-projekt om børn med tinnitus og lydoverfølsomhed i Danmark.

Studiet er det første af sin art herhjemme, og det viser, at mange børn oplever tinnitus. To ud af tre børn i alderen 11 til 16 år oplever tinnitus. De børn, der oplever tinnitus fra støj, er mest generet af det.

- Det er tankevækkende, at mange børn ikke har talt med deres forældre om oplevelsen af tinnitus og lydoverfølsomhed, siger Susanne Nemholt Rosing, der forsvarede sin ph.d. den 10. november.

Det nye i undersøgelsen er, at 35 procent af børnene har haft tinnitus i forbindelse med støjpåvirkning, og at de er de mest generede af tinnitus. 67 pct. i alt havde oplevet tinnitus.

- Jeg kan bekræfte, at mange børn oplever tinnitus, men kun få har heldigvis problematisk, vedvarende tinnitus, fortæller Susanne Nemholt Rosing, der har lavet sin ph.d. på Institut for Folkesundhedsforskning, Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Susanne Nemholt Rosing. Foto: Alex Tran

 

Risiko-adfærd

Som tidligere omtalt her i bladet, har Susanne og hendes team undersøgt 501 børn i Svendborg-området. De har fået høreprøver og er blevet interviewet om lyd og hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Et ud af 40 børn var alvorligt generet af tinnitus.

- De børn, der var lydoverfølsomme, var også generet af det. De lydfølsomme børn oplevede en højere grad af spontan tinnitus, og de trak sig mere fra steder og oplevede lyde som smerte i ørerne, fortæller Susanne.

Resultaterne, der er en del af ph.d.-undersøgelsen, giver et fingerpeg om, at vores børns ører lever livet farligt i en verden af støj fra især høj musik og computerlyd.

- Et støjende miljø er blevet normalt. 1,1 mia. yngre mennesker er ifølge WHO i risiko for at ødelægge hørelsen. Studiet kan ikke påvise direkte, at børn ødelægger deres hørelse, men det er klart, at de langsigtede virkninger af forøget støj-påvirkning skal vurderes som risiko. Tilstedeværelsen af tinnitus kan være et tegn på skjulte høretab, siger Susanne Nemholt.

Hun ser det som en stor udfordring at skabe fokus på støj-adfærd og få børn og unge til at forstå risikoen. Det med at passe på ørerne svarer til at få de unge til at spare op til pension:

- Det er først noget, de får glæde af om 30 år, og det kan være svært at se ideen i, når man er ung, siger Susanne Nemholt Rosing, der har gennemgået en række studier om tinnitus.

Vejen til hjælp er uklar

I hendes egen undersøgelse var der 48 børn, der havde så store vanskeligheder, at de blev henvist til yderligere tests for tinnitus, lydoverfølsomhed, høretab eller fx pulserende tinnitus samt andre problemstillinger. Ingen af disse børn med tinnitus var i kontakt med instanser, der kunne hjælpe dem med problemerne.

Susanne Nemholt har kigget nærmere på den hjælp, som børn med tinnitus og lydoverfølsomhed kan få i det etablerede sundhedssystem.

- Der er en generel usikker om, hvor børn får det bedste tilbud. Der mangler viden om, hvilke behandlere der har kompetencerne. Der henvises frem og tilbage mellem PPR og kommunikationscentre og ørelæger. De fleste børn med slem tinnitus får et voksentilbud., hvilket for de større børn/teenagere kan være en udmærket løsning. Men det er tankevækkende, at den økonomiske struktur i sundhedssystemet forhindrer den bedste hjælp. Hvis vi skal løfte opgaven med at hjælpe de mindre børn, skal de ikke behandles i kommunalt regi. Der er simpelthen for få børn til, at kommunerne kan have viden nok, siger hun.

Forskeren konkluderer, at der er behov for udvikling af et specialiseret tilbud på regions-niveau med særlig ekspertise og med tilstrækkeligt antal børn, hvor lokale fagpersoner også kunne uddannes og få supervision.

 

Behov for flere undersøgelser

Susanne Nemholt Rosing håber, at studiet med de mange børn kan gentages om fem år, så man kan måle ændringerne..

- Der er behov for mere forskning. Hvordan identificerer vi risikoadfærd blandt de unge. Hvorfor er det, de ikke ændrer vaner? Hvordan kan vi stimulere dem og som samfund vise dem, hvad der er i orden omkring lyd, og hvad der ikke er? Der er behov for at måle, om en pædagogisk indsats har effekt, siger hun.

 

Om ph.d.-undersøgelsen "Tinnitus og hyperacusis blandt børn og unge i Danmark":

Audiologopæd Susanne Nemholt Rosings ph.d.-undersøgelse er opdelt i tre afdelinger:

  1. Hun har systematisk undersøgt tidligere studier, der viser forekomsten af tinnitus og lydoverfølsomhed hos børn. Tallene afviger fra 7,5 til 60 pct.

 

  1. 501 børn er undersøgt i Danmark i alderen 11-16 år.
  • 9 pct. havde haft tinnitus. 35,7 pct. oplevede støjudløst tinnitus. 34, 6 pct. havde oplevet generende tinnitus. 14,6 pct. oplevede at være lydoverfølsomme.
  • et barn ud af 40 kan forvente at blive alvorligt generet af tinnitus.
  • Børn med støj-induceret tinnitus var mere tilbøjelige til at have generende tinnitus.
  • Ingen af de børn, som dette studie identificerede med alvorligt generende tinnitus var i kontakt med nogen professionelle instanser, der kunne hjælpe dem med at håndtere det.
  • Størsteparten af de børn, der oplevede hyperacusis, var generet af det.
  • Undgåelsesadfærd overfor lyd hos børn kan være et potentielt ”blødt tegn”, der kan hjælpe med at identificere dem med hyperacusis.

 

  1. Undersøgelse af henvisningsmønstre: Susanne Nemholt Rosing har set nærmere på, hvor mange børn, der findes med tinnitus i ørelæge-klinikker, PPR og kommunikationscentre, og hvordan disse henvises. Kun et ganske lille antal børn blev fundet. Børn blev henvist fra ørelæger til audiologiske afdelinger. Usikkerhed hos både PPR og kommunikationscentre pga. af finansiering og manglende viden. De fleste større børn får en behandling som voksne.

 

Høreforeningen har støttet Susanne Nemholt Rosings forskning via Ingeborg og Emanuel Jensens Fond.

 

Fotos fra dagen, hvor bl.a. overlæge Søren Vesterhauge og Eva-Signe Falkenberg var opponenter på afhandlingen. Foto: Anders Jeberg.

 

Definitioner

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde udenfor hovedet.

(Henry et al., Journal of speech, language, and hearing research, 2005).

Hyperacusis, defineret som unormal, nedsat tolerance overfor lyde, (Baguley, Journal of

the Royal Society of Medicin, 2003), er ofte til sted i forbindelse med tinnitus, men kan også

forekomme uden.

 

Skrevet af Irene Scharbau

 

Lagt på 22.11.16

21. november 2016

De stiller op for mennesker med menière og tinnitus

Otte af Høreforeningens vigtige nøglepersoner i vores menière og tinnitus - kontaktordning har hele weekenden været på kursus, så deres viden om lidelserne blev helt opdateret. Kontaktpersonerne er blandt andet blevet undervist af Hovedstadens klinikchef på det audiologiske område, overlæge Mads Klokker og af psykolog Anne-Mette Mohr.

Overordnet ser fik deltagerne undervisning i Høreforeningens menière- og tinnitusarbejde,  ny viden om Menières sygdom og tinnitus fra eksperterne og træning i at tage imod telefoniske opkald.

Overlæge Mads Klokker delte ud af sin viden om menière, og psykolog Anne-Mette Mohr gav både lørdag og søndag en indføring i de bedste måder at arbejde med tinnitus-ramte. Deltagerne fik også de nyeste informationer fra Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og vores kursusansvarlige, hørekonsulent Anne Mette Kristensen.

Det er en særlig opgave at passe M & T-kontakttelefonen/mail. Her kommer opkald fra yderst plagede mennesker, og det kræver en stor indsats af vores frivillige at støtte via telefon og mail og hjælpe dem videre.

Menière- og tinnitus-kontakttelefonen er 70 10 49 29. Mail: mt-kontakt@hoereforeningen.dk

Mere info om ordningen her

 

På billedet fra venstre:

Jørgen Rasmussen, Merethe Boel Olsen, Stein Halvorseth, Marianne T. Hansen, Jørgen Clausen, Gurli Brix, Hanne Bjorholm og Ole Madsen.

 

Lagt på 21. november 2016

 

17. november 2016

Hunde finder høreapparater

Jørn Poulsen og hustru var på cykeltur ved Ikast, hvor de bor. Hustruen har Cochlear Implant og var så uheldig at vælte på cyklen ned i et stort buskads.
CI-apparatet var som forsvundet fra jordens overflade. Ægteparret blev gjort opmærksom på Danmarks Civile Hundeførerforening, de fik kontakt, og allerede efter fem minutter havde hunden fundet apparatet.
”Det er helt fantastisk, hvad hund og fører kan. Hunden behøver ikke en gang snuse til noget, personen har – den søger blot på en fremmed fært”, fortæller en glad Jørn Poulsen.

Og denne historie er ikke en enlig svale.
”Vi hjælper ret mange med at finde forsvundne høreapparater. Lige før var der faktisk en til, der ringede om det. Og vi finder 9 ud af 10 høreapparater igen”, fortæller Johnny Sarka, der er leder af eftersøgningskorpset.

Fra Køge yder foreningen en landsdækkende service for borgere, der fx har mistet et høreapparat eller andre værdifulde ting.
”Det er træning for hunden, og folk bliver overlykkelige. Så skal de ikke vente på at få et nyt apparat, og de får det tilbage, som passer dem”, fortæller lederen.

Ofte har folk selv betalt mange penge for apparatet og slipper dermed for en forsikringssag.

Få en hund ud

DCH har alle sine medlemmer registreret i en computer. Via denne computer finder DCH den hundefører, der bor tættest på dig. Hundeførerne er godkendte og trænede til opgaven.

”Den eneste udgift man får, er statens kilometertakst. Oftest kan vi finde en hundefører mindre end 20 kilometer væk”, fortæller Johnny Sarka.

Vil du have hjælp fra eftersøgningskorpset i Danmarks Civile Hundeførerforeningen, kan du ringe på 7110 4069 eller 4087 4808 eller sende en mail til find4you@dch-danmark.dk

Se også hjemmesiden dch-danmark.dk

Lagt på 17. november 2016

 

11. november 2016

Struer dropper den kommunale høreomsorg 

 

- Gå ind på plejehjemmet og få hjælp. Jeg er sikker på, der ikke er nogen, som vil rynke på næsen.

Sådan mener formanden for Struer Kommunes sundhedsudvalg, Anna Marie Brix Poulsen (DF), at man fremover skal løse sine problemer med høreapparater, når man er borger i kommunen.

Struer skærer fra juni 2017 den kommunale høreomsorgsassistent helt væk og sparer 175.000 kroner om året på budgettet.

Fremover skal borgerne i Struer kommune rejse til Kommunikationscentret i Herning eller vente 14 dage på, måske, at kunne komme til hos den tilrejsende hørekonsulent, der har EN time til rådighed hver anden uge.

Det er uforsvarligt både menneskeligt og samfundsøkonomisk, mener Høreforeningens formand.

- Kommunen vil ikke leve op til sin egen kvalitetsstandard for 2016, hvor hjælpen til høreapparater er nævnt. At give borgerne høreapparater og så konstatere, at der nok bliver flere skuffeapparater, fordi man skærer den lokale høreomsorg væk - det er simpelthen ikke godt nok, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Dagbladet Holstebro-Struer har i dag ryddet forsiden for at fortælle om sagen. Høreforeningens formand er med i artiklen, hvor formanden for sundhedsudvalget udtaler, at det generer kommunen, "men vi har ikke råd".

Det er typisk ældre mennesker, der har brug for høreomsorgsassistenten. Kommunen skriver i sit forslag til besparelsen, at "der opleves en faldende efterspørgsel på råd og vejledning dels grundet en besparelse i 2014 med mindre service".

- Og nu nedlægger man så stillingen, fordi færre kender tilbuddet. Men det er jo ikke det samme som, at folk ikke har brug for høreomsorg, siger Høreforeningens landsformand.

De nyeste forskningsresultater viser, det er dumt at spare på høreomsorg. Der er fx større risiko for demens, depression og faldulykker, hvis høretab ikke er velbehandlet.

Lokalt arbejdes der videre med Struer-nedskæringen.

 

Lagt på 11. november 2016

 

 

9. november 2016

Se hvem der vandt

De heldige vindere blev...

Doro telefon: Betty Olsen, Spentrup

Vibrationsvækkeur: Lisbeth Johansen, Skovlunde

Garmin smartwatch: Ulla Brendstrup, Jægerspris

Foredragsaften på Castberggård: Bent Rysbjerg, Herning

ClearSounds halsslynge: Flemming Bording Larsen, Svendborg

Ergonomisk kontorstol: Anders Overgaard, Bjerringbro

Vinderne har fået direkte besked. Stort tillykke og tak til alle der deltog.

Læs mere om præmierne herunder.

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.


Vækkeur

Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.


Garmin Smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

 

Castberggård 

Foredragsaften på Castberggård med spisning og overnatning

To billetter til valgfri foredragsaften på Castberggård ved Vejle. Inklusiv buffet, overnatning i dobbeltværelse og morgenmad. Der er både teleslynge og tolkning til foredragene, så alle både med og uden hørenedsættelse kan være med! Af kommende foredragsholdere kan bl.a. nævnes Christian Eugen-Olsen, Mikkel Kessler samt Lindy fra Rigtige mænd. Billetterne har en samlet værdi af 1.800 kr. og er sponsoreret af Castberggård.

 

ClearSounds halsslynge


ClearSounds halsslynge til mobiltelefoni

Mobilhalsslynge i lækkert design med to bonusfunktioner. ClearSounds kan bruges af alle, der har telespole i høreapparat/CI. Giver dig klar og tydelig lyd, når du taler i mobiltelefon. Som en ekstra bonus får du en smart lille samtalemikrofon, som klikkes af og på mobilhalsslyngen med et snuptag. Du har derfor altid en samtalemikrofon med dig, som du kan bruge til  hverdagens samtaler – fx hos lægen, i bilen mv. Derudover medfølger en TV-sender, som sender lyden fra TV, radio, computer mv. direkte til mobilhalsslyngen. Udstyret har en samlet værdi af 3.897 kr. og er sponsoreret af Tonax.



Kontorstol

Ergonomisk kontorstol

Ergonomisk kontorstol med høj ryg Fra Dansk Kontorstole Forsyning. Giver god støtte til både lænd, nakke og skuldre. Vinderen vælger selv blandt en række modeller og farver. Stolen har værdi på op til 3.695 kr. alt efter valg af model og er sponsoreret af Dansk Kontorstole Forsyning. Gratis fragt!

DONÉR 75 KR. HVIS DU VIL VINDE STOLEN.
SKRIV STOL OG DIT TELEFONNR.!

Lagt på 9. november 2016

 

8. november 2016

Medlemstilbud for dig med stort høretab: Tag med på døvblevne weekend

Bemærk: Weekenden er overtegnet. Ønsker du at blive skrevet på venteliste bedes du sende en mail til: ml@hoereforeningen.dk

Har du et stort høretab? Er du pårørende til en person med stort høretab? Eller har du som tillidsmand i Høreforeningen lyst til at blive bedre til at kommunikere med dine medlemmer med stort høretab til lokale- eller regionale arrangementer? Og synes du, det kunne være spændende at tilbringe en weekend sammen med nogle med stort høretab? Så kom med på DWS 2017 - Høreforeningens Døvblevne Weekend Stævne! I år til en meget favorabel pris!

Weekend stævnet er for alle med stor hørenedsættelse afhjulpet med høreapparat (HA) og/eller cochlear implant (CI). Andre interesserede er også velkomne. På weekend stævnet vil du sammen med andre med interesse for store høretab komme til at opleve spændende foredrag, afvekslende aktiviteter og blive udfordret både fysisk og mentalt. Vi vil udveksle erfaringer og
blive klogere på vores kommunikation.

Hvor og hvornår?

Weekend stævnet starter med ankomst fredag eftermiddag den 3. marts og slutter efter frokost søndag den 5. marts 2017. Vi skal være på Castberggård Højskole i Urlev udenfor Hedensted.

Hvad koster det?

I år har vi fået mulighed for at afholde stævnet til en yderst favorabel pris. Deltagerprisen er 125 kr. pr. person for et dobbeltværelse og 265 kr. pr. person for enkeltværelse. Bemærk, at man skal være medlem af Høreforeningen for at deltage i stævnet. Du kan blive medlem af Høreforeningen her.
Du betaler selv din transport til og fra Castberggård, men der vil være mulighed for at blive samlet op ved Vejle st.
Stævnet er økonomisk støttet af Socialstyrelsens PUF pulje, og det er derfor i år muligt at afholde stævnet med en meget lav deltagerbetaling.

Læs mere her.

 

Nordisk Sommeruge 2017

Et andet tilbud til dig der er døvbleven eller har stort høretab er Nordisk sommeruge 2017. Nordisk Sommeruge 2017 finder sted i uge 29 på Leksands Folkehøjskole, Sverige. Leksand ligger centralt i landskabet Dalarna ca. 200 km NV for Stockholm.

På programmet er blandt andet foredrag om Dalarna, kropssprog, og om at leve med et svært høretab samt udflugt til Siljan.

Læs mere og find link til program og tilmelding her.

Lagt på 8. november 2016

 

 

4. november 2016

Se hvilke danske film der produceres med tekster

På opfordring fra Høreforeningen har Det Danske Filminstitut tilføjet en kolonne i deres oversigt over kommende danske film. I kolonnen er det anført, om filmen også laves i en tekstet kopi, så biograferne har mulighed for at vise den med undertekster. Det giver dig mulighed for i god tid at gå til din lokale biograf og bede dem sætte tekstede forestillinger op af filmen. Oversigten vil blive opdateret løbende.

Se oversigten her.

Tekstede kopier af alle film fra 2018

1. juli i år blev det et krav, at der skal laves en tekstet kopi af alle dansksprogede film, der modtager støtte - hvilket i praksis betyder alle danske film. Det vil sige, at de film, der har søgt om støtte fra 1. juli og fremefter skal overholde tekstningskravet. Men da filmene først skal produceres, vil det reelt først være fra omkring 2018, at brugerne kan regne med, at der findes tekstede kopier af alle danske film. Indtil da, kan du orientere dig via oversigten fra Det Danske Filminstitut.

Lagt på 4. november 2016

 

 

 

14. oktober 2016

Nyt Hørelsen er udkommet

I bladet kan du bl.a. læse et stort interview med teaterdirektør Vibeke Windeløv, der har klare holdninger til åbenhed og erkendelse omkring høretab.

- Jeg vil gerne prøve at komme den tabuering til livs, der er om høretab", siger Vibeke Windeløv, der bl.a. har sat alle sejl ind på at få tekstet forestillinger på Betty Nansen teatret.

Hørelsen indeholder også ny viden om ventetider, tinnitus, tolkeområdet, ny undersøgelse af høreområdet og gode bud på, hvorfor du skal vælge enten en offentlig eller privat høreklinik. 

Som medlem får man Hørelsen seks gange årligt.

Hvis du ønsker at modtage Hørelsen, kan du melde dig ind her

 

Lagt på 14. oktober 2016

13. oktober 2016

Skaf et medlem og få et gavekort!

 

Gavekort

For hvert medlem du skaffer, modtager du et gavekort på 100,- til ét af følgende steder:
BILKA • FØTEX • NETTO • BRUGSEN • KVICKLY

Hvis du skaffer ET medlem – og alle andre medlemmer også gør det – så er vi pludselig dobbelt så mange! Høreforeningen har brug for medlemmer. Vi taler 800.000 menneskers sag, men vi er kun 8.000. Det er for lidt!
DU kan gøre en forskel ved at finde et nyt medlem!

Sådan gør du

Planen er simpel. Du melder en person ind og får som tak et gavekort på 100 kr. til Coops eller Dansk Supermarkeds butikker. Du kan melde personen ind via formularen nederst på denne side. Eller du kan printe denne blanket og sende den ind til os.

Du kan melde alle de nye medlemmer ind, som du kan finde. Med andre ord: Du kan tjene mange gavekort, hvis du skaffer mange medlemmer! Der er ingen begrænsninger, så er du flittig, kan månedens husholdningsbudget være hjemme!

– Jeg håber du som medlem er med på idéen. Jo flere vi er, jo større stemme har vi i forhold til at råbe politikerne op, så høreområdet kan forbedres. Det går den forkerte vej i øjeblikket – ventetiderne på høreapparatbehandling er fx helt urimelige med op til næsten 2,5 års ventetid. Hvis ikke Høreforeningen kæmper for denne sag, vil vi se nye forringelser. Derfor har vi brug for så mange medlemmer som muligt til at bakke op om arbejdet, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.


Betingelser

  • For at deltage skal man være medlem af Høreforeningen. Indmeldelsen skal være registreret og betalt i Høreforeningen, og medlemsnummer skal være modtaget, inden man kan deltage.

  • Skaffer man et medlem, får man et gavekort på 100 kr. til Coops (Brugsen, Dagli' Brugsen, Superbrugsen og Kvickly) eller Dansk Supermarkeds (Bilka, Føtex, Netto) butikker. Gavekortet tilsendes medlemmets adresse, når betaling for det nye medlem er registreret.

  • Der er ikke begrænsning på, hvor mange medlemmer man må skaffe.

  • Præmierne kan ikke konverteres til kontanter eller andre former for rabatter.

  • Det er ikke muligt at deltage i kampagnen via et gratis prøve-medlemskab.

  • Høreforeningen er ikke ansvarlig for trykfejl i forbindelse med kampagnen.

  • Høreforeningens personale, Høreforeningens formand og næst-formand kan ikke deltage i medlemshvervningen.


De støtter Høreforeningens hvervekampagne:

Leverandørforeningen for Høreapparater (LFH)OticonDanaflex
Med-ElOticon MedicalCoop

Lagt på 13. oktober 2016

 

13. oktober 2016

Nyt forskningscenter har vilde planer for fremtidens hørehjælp

Høreapparatproducenten Oticon og Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer står bag satsningen, som er støttet af Oticon Fonden og også skal gavne dansk lydindustri generelt samt uddanne flere ingeniører på området.

- Det teknologiske landskab forandrer sig hastigt i øjeblikket og muliggør en hel vifte af radikalt forbedrede hjælpemidler til hørehæmmede, som adskiller sig meget fra de nuværende løsninger, siger lektor Jan Østergaard fra Institut for Elektroniske Systemer, som bliver leder af det nye center CASPR (Centre for Acoustic Signal Processing Research) ved Aalborg Universitet. Ambitionen er resultater, som inden for de kommende 5-10 år kan vende op og ned på hørehæmmedes hverdag.

Samspil mellem flere apparater

Traditionelt har høreapparater bestået af en mikrofon, som indfanger, forbedrer og forstærker lyd og tale fra omgivelserne, så brugeren kan høre den. Fremtidens mere effektive løsning bliver et sofistikeret samspil mellem forskellige apparater og sensorer, som kommunikerer indbyrdes via trådløs teknologi og automatisk indretter sig efter brugerens behov i en given situation.

- Fremtidens høreapparat vil i langt højere grad end nu udveksle informationer med andre elektroniske apparater. Fx smartphones, smart watches og computere. Det betyder, at vi også kan bruge de eksterne enheders sensorer og processorkraft. Vi forestiller os, at fremtidens høreapparat-system udnytter alle forhåndenværende ressourcer og på et møde fx automatisk kan få overført lyd fra en smartphone eller laptop, der tilfældigvis ligger på bordet foran dén, der taler, så brugeren får et renset signal uden baggrundsstøj eller rumklang direkte i ørerne, forklarer Jan Østergaard.

Bedre algoritmer

Centret skal også arbejde på at forbedre de algoritmer, som analyserer lyden og isolerer vigtige dele af den ud fra en vurdering af, hvad der er relevant for brugeren i en given situation. Et tredje indsatsområde bliver at udnytte nye sensorteknologier til at aflæse brugernes behov ud fra kroppens signaler. Det kan fx ske på baggrund af hjertelyde og puls samt ved at registrere bevægelsesmønstre og hovedretning med accelerometer og gyroskop, som også kendes fra moderne smartphones.

- Ultimativt kan det føre til en helt ny type løsning, som selv samarbejder med brugeren og indretter sig efter vedkommendes behov, siger lektor Zheng-Hua Tan fra Institut for Elektroniske Systemer, som er med i ledergruppen bag centret.

Førende i feltet

Det samme er seniorforsker Jesper Jensen, som siden 2013 har delt sin arbejdstid mellem Oticons udviklingsafdeling og en deltids-professorstilling på Aalborg Universitet. Oticon samarbejder i forvejen med DTU og andre forskningsinstitutioner, og det nye center ved Aalborg Universitet supplerer et område i rivende udvikling. 

- Når det gælder statistisk signalbehandling, er forskergruppen i Aalborg førende i både Danmark og Europa. For at nå de mål, vi taler om her, har vi brug for specialviden på det felt. Det er nøglekomponenten i fremtidens hørehjælps-løsninger, uanset om det drejer sig om at isolere stemmesignalet fra en støjende baggrund via trådløse mikrofoner eller at præsentere det i ørerne på en høreapparatsbruger, så det opfattes bedst muligt, siger Jesper Jensen.

 Flere ingeniører

Teknologierne er ikke kun relevante i høreapparat-industrien. Forskningsmæssige gennembrud vil også være nyttige for virksomheder, der beskæftiger sig med lydteknologi til fx hovedtelefoner, telekonferencer og måleudstyr. Aalborg Universitet og Oticon er derfor åbne for at tage flere samarbejdspartnere med i centret hen ad vejen. Ny viden er en garanteret del af udbyttet, og nye folk kan være et andet.

- Samtidig med at vi intensiverer vores forskning på området, har vi et mål om at sikre uddannelse af flere ingeniører og forskere, så de får en baggrund, der matcher den danske lydindustri og høreapparatbranches fremtidige behov, siger centerleder Jan Østergaard.

Fakta 

  • CASPR (Centre for Acoustic Signal Processing Research) ved Aalborg Universitet er sikret et budget på godt 20 millioner kroner over de næste fem år, bl.a. takket være støtte fra Oticon Fonden
  • Med i centret er fra start Oticon og Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer. CASPR bliver forankret i sektionen for Signal and Information Processing.
  • Centrets mission er at udføre forskning og undervisning på bachelor, master, ph.d. og postdoc-niveau i videnskabelige discipliner, som støtter fremtidig statistisk signalbehandling i koncepter til apparater til hørehjælp, samt at udbrede forskningsresultaterne og deres anvendelse til lydindustrien og forskningsområdet.

 

På billedet Lektor Jan Østergaard(centerleder), Professor Jesper Jensen og Lektor Zheng-HUa Ta. 

Lagt på den 13. oktober 2016.

 

 

11. oktober 2016

Ubehandlet høretab koster samfundet dyrt


Et høretab gør det svært for os at kommunikere og har derfor stor indflydelse på vores evne til at indgå i sociale sammenhænge, få en uddannelse, passe et job og i det hele taget leve et godt og tilfredsstillende liv. Alligevel er hørenedsættelse ét af de mest oversete sundhedsproblemer i Europa. 

Det fastslår en ny rapport "Spend to save: Investing in hearing technology improves lives and saves society money" fra britiske The Ear Foundation.

51 millioner voksne europæere har høretab, og det er efterhånden veldokumenteret at høretab har en lang række konsekvenser, fx øget risiko for social isolation, demens, depression og arbejdsløshed. Derudover kan der, ikke overraskende, ses en sammenhæng mellem høretab og øget brug af sundheds- og sociale ydelser.

Hvad koster høretab?

De årlige omkostninger ved høretab, dvs. fx sundhedsudgifter, sociale ydelser og tabt arbejdsfortjeneste, løber op. Rapporten indeholder ikke en beregning for Danmark, men tallene for en række andre europæiske lande viser, at beløbene hvert år er astronomiske:

Tyskland: 30 milliarder euro
Frankrig: 22 milliarder euro
Storbrittanien: 22 milliarder euro
Italien: 21 milliarder euro
Spanien: 16 milliarder euro
Polen: 14 milliarder euro
Holland: 6 milliarder euro

En dansk undersøgelse fra 2006 viser, at høretab alene blandt de 50-65årige medfører et produktionstab til en værdi på op til 2,7 milliarder kr. årligt. Hertil skal så lægges øgede sociale ydelser og sundhedsudgifter.

Indfør nationale høre-screeninger

Rapporten kommer med en række anbefalinger, blandt andet bør man på nationalt plan indføre høre-screeninger, så høretab kan opdages så tidligt som muligt og dermed forebygge udgifter senere hen. 

Når udgifter til behandling af høretab beregnes, bør de holdes op i mod de massive omkostninger, det medfører IKKE at behandle høretab.

Læs Spend to save-rapporten.

Læs et sammendrag af Spend to save-rapporten. 

Lagt på 11. oktober 2016

 

 

3. oktober 2016

Du har ret til tolk på hospitalet

Høreforeningen har ellers flere eksempler på, at borgere nægtes tolk på hospitalet, enten når de selv er patienter eller når det er i rollen som pårørende. Sidste år bragte vi i vores medlemsblad historien om en kvinde, der fik afslag på tolk i forbindelse med en mammografi og scanning og derfor måtte kommunikere med lægen ved hjælp af en lap papir.

Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), har rejst spørgsmålet om mennesker med hørenedsættelse faktisk har ret til tolkning samt om sundhedsministeren finder det passende, at det er sundhedspersonalet, der skal vurdere behovet for tolkning.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) svarer, at tolkebistand er en del af sygehusbehandlingen og er gratis for borgeren som en del af sektoransvarlighedsprincippet - når myndigheder leverer ydelser og services til borgerne har de samtidig pligt til at sikre, at ydelserne er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser.

Ministeren skriver desuden: ”at det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson, der skal vurdere, om en tolk er nødvendig. Dette skal ses i sammenhæng med, at sundhedspersoner har pligt til at udvise omhu om samvittighedsfuldhed, herunder pligten til at forstå og gøre sig forståelig og til at sikre sig et informeret samtykke fra patienten.”

Se hele svaret fra Sophie Løhde samt spørgsmålet fra Liselott Blixt.

”Vi håber, at svaret fra ministeren vil gøre det nemmere for mennesker med hørenedsættelse at få skrivetolk. Vi opfordrer vores medlemmer til at printe ministerens svar og tage det med til de forskellige instanser”, siger landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup.

Se også notat fra Den Nationale Tolkemyndighed om sektoransvar og tolkebistand. Her kan man bl.a. se nogle eksempler på, i hvilke tilfælde der er pligt til at fremskaffe tolk.

Høreforeningens Tolkeformidling står klar til at hjælpe med at booke tolk.

Lagt på 3. oktober 2016

 

29. september 2016

Fine tekster på Betty Nansen Teater

Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup testede i aftes tekstningen på Betty Nansens Teaters forestilling 'Dekalog'.

Tekstningen foregår via en app på mobiltelefonen, hvor teksterne kommer efterhånden som skuespillerne siger replikkerne.

- Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Jeg ville aldrig have kunne følge denne forestilling uden teksterne, siger Majbritt.

 

Teksterne kommer i farve på sort baggrund, så man ikke generer andre gæster med lys fra mobiltelefonen. Flere andre gæster i salen brugte tekst-muligheden.

- Det var let at forstå, hvordan man skulle bruge teksterne, og de kørte bare af sted i flere farver, så man kunne skelne skuespillernes replikker fra hinanden. Det var rigtig godt. Nogle gange kom teksterne lidt for tidligt eller sent, men overordnet set var teksterne meget brugbare. På en skala fra 1-10 vil jeg give dem 8, siger vores landsformand.

 

Gik ikke i pausen

'Dekalog' er en 2,5 time lang, intens forestilling med dygtige skuespillere som Bodil Jørgensen og Flemming Enevold, som har fået flotte anmeldelser. Teksterne gjorde det muligt for Majbritt at se hele stykket.

- Tidligere ville jeg være gået i pausen. Det er utroligt dejligt, at Betty Nansen vælger at tekste så mange forestillinger og gør meget ud af at oplyse om det. Jeg håber, mange med behov for tekster vil støtte op om forestillingerne, fordi de gør det for os med høreproblemer, siger hun.

Som gæst får man inden forestillingen en mail, hvor man oplyses om tekstmuligheden og hvordan man bruger den. Betty Nansen havde store bannere i foyeren, der oplyste om teksterne.

Flere forestillinger

Det er den såkaldte THEA-app fra CPH-STAGE, der bruges her og også anvendes på andre teatre.

Blandt andre tekstede forestillinger er Jordens Søjler på Østre Gasværk. Bemærk at ikke alle datoer er tekstede.

Se alle undertekstede forestillinger 2016-17 her:

www.cphstage.dk/undertekstede-forestillinger 

Lagt på 29. september 2016

28. september 2016

Ventetiden i Køge er steget voldsomt

Det sidste halve år har de audiologiske klinikker i Region Sjælland været inde i en uheldig udvikling med voksende ventetid på høreapparatbehandling. Helt galt er det gået på klinikken i Køge, hvor ventetiden er eksploderet og for tiden ligger på hele 50 uger. I begyndelsen af året havde klinikken en af landets laveste ventetider på 16 uger.

Høreforeningen har ellers fremhævet Region Sjælland som eksempel på, at det kan lade sig gøre at gøre noget ved ventetiden, hvis man prioriterer området. I 2014 kæmpede regionen med ventetider på helt op på 91 uger på høreklinikken i Nykøbing Falster. Efter et møde med Høreforeningen valgte regionen at øge kapaciteten ved at ansætte flere audiologiassistenter og i løbet af 2015 kom ventetiden i perioder helt ned på 12 uger. Men i løbet af 2016 er det altså gået den forkerte vej igen og særligt i Køge.

Høreforeningens landsformand har derfor rettet henvendelse til regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) for at få en forklaring og for at få information om, hvilke planer regionen har for at reducere ventetiderne.

Ifølge Jens Stenbæk skyldes den øgede ventetid en stigning i antallet af patienter fra Region Hovedstaden, der udnytter det frie sygehusvalg og vælger behandling i Region Sjælland på grund af den kortere ventetid.  Den øgede søgning til Region Sjællands klinikker har udfordret kapaciteten.

I Køge har man desuden været ramt af langtidssygemeldinger og barsel. En stigning i børneundersøgelser, hvor der indgår to audiologiassistenter, har ligeledes trukket ressourcer fra voksenundersøgelserne.

Regionen har tilbudt borgerne at blive behandlet på de andre klinikker i Slagelse og Nykøbing Falster, hvilket flere har taget imod. For yderligere at afhjælpe kapacitetsproblemerne i Køge har regionen 1. september ansat to audiologiassistenter mere på klinikken.

I regionens budgetforslag for 2017 er der afsat 56 mio. kroner til området,  en anelse mere end i budget 2016.

Høreforeningen vil holde øje med om tiltagene har positiv effekt og fortsat følge udviklingen i regionen samt i resten af landet.

Se ventetider her.

Lagt på 28. september 2016

 

24. september 2016

De fleste betaler ekstra for høreapparater

 

Det er brugerbetaling ad bagdøren, når politikerne siger, at folk bare kan gå til en privat høreapparatbutik og få høreapparater med tilskud, hvis de ikke vil vente længe på det offentlige behandlingstilbud.

For 85 procent, der får høreapparater i private butikker, kommer til at betale mere end det, de kan få i tilskud fra staten.

- Når nogle politikere siger, at vi har behandlingsgaranti på høreområdet -  for folk kan da bare gå ud i de private butikker med tilskud - ja, så passer det ikke, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. 

Egenbetaling i den grad

Den nye Eurotrak-undersøgelse, som blev offentliggjort i sidste uge, viser nemlig, at kun ganske få personer får gratis høreapparater i det private. Resten har betalt noget selv oven i det offentlige tilskud eller har købt apparater uden tilskud.

Egenbetalingen ligger fra få tusind kroner op til ca. 30.000 kroner alt efter mærke og kvalitet.

Ventetider sender folk privat

De lange ventetider på de offentlige høreklinikker, hvoraf adskillige nu har ventetider på 1-2,5 år, har uden tvivl sendt flere borgere til de private høreklinikker og dermed en egenbetaling.

Eurotrak-undersøgelsen viser da også et fald på 6 procent i dem, der har fået høreapparater i det offentlige siden sidste undersøgelse blev lavet i 2012.

Brugerbetaling

- Når fx sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne siger til Nordjyske, at man kan få glimrende, gratis høreapparater for tilskuddet i det private - ja, så taler han altså mod bedre viden. Der er indført brugerbetaling ad bagdøren for mennesker med høreproblemer - vi har IKKE behandlingsgaranti. Det er efter Høreforeningens opfattelse ren diskrimination af en handicap-gruppe, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Kan ikke vente mange måneder

44-årige Susanne Nørager fra Vanløse er en af de høreapparatsbrugere, som selv har måtte betale ekstra.

- Jeg betalte 16.000 kroner selv sidste gang, jeg fik høreapparater. Jeg har mistet tålmodigheden med det offentlige. Som erhvervsaktiv kan man ikke vente mange måneder på behandling, og man skal kæmpe for at få ordentlig behandling i det offentlige, siger hun.

Susanne har købt høreapparater tre gange. Hun er født med et hørehandicap og synes, hun har skullet slås for at få de rigtige apparater, justeringer og hjælpemidler i det offentlige.

- Jeg er meget tilfreds med behandlingen i den private høreklinik. Her kan det hele klares inden for få dage. Men det kan godt mærkes i familiens budget, fortæller Susanne Nørager

Procenterne

Når man kigger Eurotrak-undersøgelsen grundigt igennem, kan man se, at 41 procent har fået høreapparater i det offentlige. Men 55 procent siger, de har fået gratis apparater. Ergo må 14 procent have fået gratis apparater i privat regi. Så mindst 85 procent har helt eller delvist haft en egenbetaling. En ministeriel kulegravningsrapport på høreområdet fra 2012 angav, at ca. 75 procent af de brugere, som gik privat, havde en egenbetaling. Stigningen er dermed ca. 10 procent på fire år.

Regnede med brugerbetaling

To regioner, Nord og Syddanmark, har meget lange ventetider på høreapparatbehandling - over to år på visse offentlige klinikker. I Region Syddanmark forklarede regionsrådsformand Stephanie Lohse i foråret, at man spekulerede i at borgerne ville gå privat, da man sparede 10 mio. kroner på høreområdet. Det skete dog ikke i det omfang, politikerne håbede, så nu er ventetiderne eksploderet.

- Den forklaring viser jo, at man spekulerer i at indføre brugerbetaling, hvilket er en politisk svinestreg. Det hedder en høreapparatbehandling. Det gør det, fordi det er en sundhedsydelse, der er nødvendig for at afhjælpe et kommunikationshandicap. Det tvinger man borgere til at betale for, og man afholder med egenbetalingen andre helt fra at søge hjælp, hvilket er katastrofalt for både deres sundhed og arbejdsliv, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup og understreger, at det ikke er en kritik af de private høreklinikker.

- Man må som borger forvente et salg, når man går ind i en butik. Det er de manglende ressourcer til de offentlige klinikker, den er gal med, siger hun.

 

Om Eurotrak-undersøgelsen

Over 13.400 danskere er blevet spurgt om deres høreproblemer. Blandt de 10.3 procent, der har rapporteret høreproblemer, har man spurgt særligt ind til deres viden, situation og brug af apparater. 47 procent havde høretab, men ikke høreapparater.

 

Eurotrak-undersøgelsen laves hvert år i forskellige lande af det schweiziske analysefirma Anovum.  Bag finansieringen af den danske undersøgelse står de store høreapparatfirmaers leverandørforening LFH, Høreforeningen, de Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning PAKS og Dansk Hørecenter.

Det er fire år siden, der senest er lavet en dansk undersøgelse.

 

Pr. 1. januar 2016 ydes et offentligt tilskud til køb af høreapparater i private klinikker på 4.032 kr. for behandling af 1. øre og 2.356 kr. for behandling på 2. øre.

 

Lagt på 24. september 2016

15. september 2016

Mere tilgængeligt teater på Betty Nansen


Betty Nansen Teatret fortsætter tekstnings-succesen fra foråret, og sætter tekster på DEKALOG, Kieslowskis mesterværk, der har været i hænderne på instruktør og billedkunster Jacob F. Schokking. Det er der kommet seks farverige og stærkt visuelle historier ud af. DEKALOG er fyldt med vedkommende spørgsmål og dilemmaer og med i forestillingen er blandt andre Bodil Jørgensen, Søren Sætter-Lasssen og Flemming Enevold.

Læs mere om DEKALOG

Dekalog på Betty Nansen

Sådan ser du forestillingen med tekster

  1. Medbring din smartphone eller tablet. Hvis du ikke har en smartphone, råder teatret over låneapparater.
  2. Download den gratis app Thea fra App Store eller Google Play. (Søg på Thea Dogood).
  3. Sæt telefonen på lydløs
  4. Vælg Wifi forbindelsen TEXT. Kode: TEXTTEXT
  5. Start app’en og vælg ”dansk”. Så har du teksten til aftenens forestilling.

Tekstede spilledage

Onsdag d. 28. september kl. 20
Torsdag d. 29. September kl. 20
Onsdag d. 5. oktober kl. 20
Torsdag d. 6. oktober kl. 20
Onsdag d. 12. oktober kl. 20
Torsdag d. 13. oktober kl. 20

Billetter kan bestilles på teatrets hjemmeside.

Lagt på 15. september 2016

 

 

14. september 2016

Stor uvidenhed om gratis hjælp til høreproblemer

 

Et flertal med høretab tror eller ved ikke, at de kan få gratis høreapparatbehandling i det offentlige. Hele 62 procent har i en ny undersøgelse sagt enten nej eller ved ikke til spørgsmålet om de tror, de kan få gratis behandling.

- Det er bekymrende, fordi det bl.a. kan afholde folk fra at gøre noget ved deres høreproblemer. Der er mange risici forbundet med at gå rundt med et ubehandlet høretab, herunder større risiko for demens, depression og faldulykker. Det er synd og skam, at mennesker med en stram økonomi kan komme til at betale dyrt for en behandling, de er berettiget til at få gratis - eller helt afholder sig fra at få gjort noget ved deres høretab, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Med andre ord: Kun 38 pct siger, de ved, de kan få gratis apparater.

Den markante uvidenhed om gratis høreapparater er blot en ud af mange svar, der viser manglende viden om hjælp til høreproblemer i den nye Eurotrak-undersøgelse for Danmark, som bl.a. Høreforeningen i år har bidraget til.

Uvidenhed

Hver femte i undersøgelsen erklærer sig utilfredse med information om yderligere hjælp, fx omkring kommunikationscentrene, der står for den efterfølgende rehabilitering.

- Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige aktører på området oplyser om andre behandlingsmuligheder end deres egne. Viden om høretekniske hjælpemidler som fx tv-udstyr og teleslynge har rigtig mange mennesker heller ikke fået, og det er simpelthen for ringe en informationsindsats, siger Majbritt Garbul Tobberup. 

Godt udbytte af høreapparater

Undersøgelsen viser til den positive side, at et stigende antal danskere vælger at få høreapparat. 53 procent af dem, som i undersøgelsen meddeler, at de har høreproblemer, har fået et høreapparat i Danmark.

Det er en stigning på fem procent siden sidste undersøgelse i 2012, den højeste procent målt i Eurotrak-undersøgelser og formentligt den højeste i verden.

Årsagen er givetvis massiv markedsføring og tilstedeværelse af de private høreklinikker og adgangen til gratis apparater i det offentlige. 

Drilles uden høreapparater

Undersøgelsen viser også, at folk med høreapparater bliver drillet langt mindre end folk, der ikke har fået behandlet deres høreproblemer. Desuden finder folk høreapparaterne nyttige på jobbet, de sover bedre og har mindre tendens til depression, når de har fået afhjulpet deres høreproblemer med høreapparater.

- Det er glædeligt, at flere beslutter at gøre noget ved deres høretab og få høreapparater med den forbedring af livskvalitet, som det giver. Men undersøgelsen viser desværre også, at der er ekstremt stor mangel på viden blandt brugerne. Borgerne bliver forholdt viden om mulighederne for hjælp, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

 

Om Eurotrak-undersøgelsen

Over 13.400 danskere er blevet spurgt om deres høreproblemer. Blandt de 10.3 procent, der har rapporteret høreproblemer, har man spurgt særligt ind til deres viden, situation og brug af apparater. 47 procent havde høretab, men ikke høreapparater.

Eurotrak-undersøgelsen laves hvert år i forskellige lande af det schweiziske analysefirma Anovum.  Bag finansieringen af den danske undersøgelse står de store høreapparatfirmaers leverandørforening LFH, Høreforeningen, de Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning PAKS.

Det er fire år siden, der senest er lavet en dansk undersøgelse.


Lagt på 14. september 2016

 

10. september 2016

 

Brugerbetaling ad bagdøren - Nordjylland svigter 

Da loven om høreapparatbehandling blev lavet om i 2013, og tilskuddet til privat køb af høreapparater blev sat væsentligt ned, begyndte borgerne at strømme til den offentlige audiologiske afdeling i Aalborg.

Faktisk skete der en fordobling af antal patienter målt i perioden 2012-15. Men klinikken fik ikke flere midler. Det oplyser den audiologiske klinik selv.

I dag er der ifølge klinikkens hjemmeside 24 måneders ventetid på et offentligt høreapparat.

- Helt uacceptabelt, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

- Næsten halvdelen af mennesker med høreproblemer er i den erhvervsaktive alder. Vi ved, de får problemer med at fastholde deres jobs, hvis de ikke får hjælp,. Desuden viser ny forskning, at ubehandlede høretab giver større risiko for demens, depression og faldulykker, siger hun.

 

Brugerbetaling

Høreforeningen har spurgt regionsformand Ulla Astman, hvorfor ventetiden er steget så voldsomt, og hvad hun vil gøre for at mindske ventetiden.

Forklaringen fra Astman er, at der er kommet en stigning på fem procent i antal patienter i år, og at hospitalet har lagt nogle rutiner om.

- Men hun glemmer bare at fortælle, at regionen har svigtet området i årevis: Der er sket en fordobling af patienter uden at tilføre ekstra midler. Politikerne elsker at sige, at man bare kan gå til en privat butik og få høreapparater med tilskud. Men det er at pålægge borgerne brugerbetaling ad bagdøren - de nyeste tal viser, at 86 pct af borgerne har en egenbetaling, når de får høreapparat med tilskud, siger landsformanden.

Aalborgs audiologiske afdeling oplyser, at børn og folk med store hørevanskeligheder kommer til først. Derfor skal man vente rigtig længe på behandling for et 'almindeligt høretab'

Ulla Astman er socialdemokrat. Dette parti har ellers et slogan på deres hjemmeside, der hedder: "Du skal have dit sundhedskort og ikke dit dankort op af lommen, når du træder ind i lægens venteværelse."

- Det gælder så åbenbart ikke høreapparatbehandling, konstaterer Majbritt Garbul Tobberup.

 

Politisk forhaling

Ulla Astman oplyser også til Høreforeningen, at der planlægges en ny struktur vedrørende flere decentrale høreklinikker i regionen.

Disse klinikker kan tage flere behandlinger af ukomplicerede høretab, mens patienter med større høreudfordringer fortsat skal på Aalborgs audiologiske klinik til eksperterne.

Allerede i marts måned konstaterede regionsformanden i Ekstra Bladet, at der var behov for disse klinikker, men beskeden lyder nu, at planerne først skal politisk vedtages og i hvert fald først kan effektueres til næste år.

- Vi mener, det er politik forhaling og et svigt af borgerne. At høre dårligt er et handicap, og man ekskluderer her en hel samfundsgruppe fra den normale behandlingsgaranti, der er på få uger. Det er ren diskrimination og økonomisk spekulation, siger Høreforeningens landsformand.

 

Lagt på 10. september 2016

2. september 2016

Erhvervsaktive med CI har stort udbytte men oplever stadig diskrimination


Det er hovedkonklusionerne på en stor ny empirisk undersøgelse af, hvordan gruppen, der har modtaget CI, klarer sig på det danske arbejdsmarked, og hvilke problemstillinger de oplever. Undersøgelsen bygger på et meget stort antal besvarelser og er gennemført som en række kvalitative interviews samt en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til alle danske CI-brugere i alderen 18-67 år. 

Gennemgående oplever brugerne at få et stort høremæssigt udbytte af deres CI. De fleste oplever simpelthen, at de hører bedre end tidligere, og de vil ikke tøve med at anbefale CI til andre i en tilsvarende situation.

Den anden konklusion er negativ, idet mange stadig oplever diskrimination på det danske arbejdsmarked. Dette er forbundet med en tredje konklusion – nemlig at selvom CI-brugerne oplever et stort og signifikant forbedret høremæssigt udbytte af operationen og den efterfølgende behandling, så oplever de stadig begrænsninger og usikkerheder i forhold til deres arbejdsliv. De bliver groft sagt ikke hørende på lige fod med hørende, og kan i den kontekst stadig ses som hørehandicappede med de tilknyttede problemstillinger og et stadigt behov for hjælpemidler og forståelse fra omgivelserne.

Rådgivende Sociologer har i samarbejde med Niels-Henrik Møller Hansen fra Aalborg Universitet udgivet rapporten som kan læses her.

Lagt på 2. september 2016

 

 

16. august 2016

Det er et kæmpe frirum!


I år var ungdomslejren international, og der blev knyttet masser af nye venskaber. Alle har en hørenedsættelse og forstår ens udfordringer - så slapper man af og hygger sig, fortæller deltagerne.
Summercamp 2016 samlede 60 unge fra hele verden, der fik en uge med masser af gode oplevelser og nyttig viden.

Læs artikel om summercampen og se masser af billeder i galleriet nederst på siden!

Marie Henriksen og Asbjørn Andersen, to af de danske deltagere på Summercamp 2016 - foto Alex Tran

Lagt på 16. august 2016

 

12. august 2016

Smukfest for alle

Er festival overhovedet noget for døve og personer med høretab, vil mange nok tænke. Svaret er ja, og det blev bevist søndag den 7. august, da vinderne af Projekt fed musikoplevelse mødtes og tog til Smukfest i Skanderborg. For de fleste var det første gang, de var på en musikfestival, de var spændte og glædede sig til den oplevelse, der lå foran dem. For dem, der skulle prøve teleslyngen var der megen snak om, hvordan det mon fungerer og om hvordan oplevelsen af musikken ville blive.  

Jeanette tog initiativ

Smukfest er for alle – også for døve og personer med høretab. For mange døve og personer med høretab har musikfestivaller traditionelt set været betragtet som et lukket land, og de har valgt musikoplevelser kombineret med sociale oplevelser fra.
- Det betyder, at mange er gået glip af den sociale oplevelse, fællesskabet og den gode musikoplevelse en festival kan give, fortæller Jeanette Bille, der er en af tovholderne på projektet. Hun er begejstret for den mulighed, der er kommet for personer med høretab. Danmarks smukkeste festival har nemlig taget initiativ til at gøre noget ved problematikken. De har indgået i et samarbejde med Phonak omkring etablering af teleslynge og FM-udstyr på samtlige scener.

Søgte Smukfonden

Castberggård vil gerne bakke op om alle initiativer, der fremmer lige muligheder for mennesker med høretab og søgte derfor, i samarbejde med Decibel, Høreforeningen, CI-foreningen, Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund SMUKFONDEN om midler til at give døve og personer med høretab en ny oplevelse. Samtidig vil de alle gerne være med til at øge kendskabet omkring den mulighed, der er, for at bruge teleslynge.
- Jeg har selv CI og det er virkelig en oplevelse at tænde for teleslyngen foran eksempelvis Bøgescenen. Man kan pludselig høre, hvad der bliver sunget, fortæller Jeanette Bille om baggrunden for ansøgningen.

Næstformanden prøvede det af

Leon Carlsen, næstformand i Høreforeningen, var også til stede på festivalen, og glædede sig til at af prøve teleslyngen.

- Vi (Høreforeningen red.) synes, at det er et rigtig godt initiativ, og jeg håber, at der er mange flere hørehæmmede, der vil komme hertil og benytte sig af muligheden for teleslynge, udtaler Leon Carlsen.

Det var hans første gang på festival og han glædede sig til at afprøve teleslyngen til specielt Magtens Korridorer og Østkyst Hustlers.

- Jeg synes, at det var meget positivt, fordi det var meget klart. Hvis jeg hørte det på høreapparat, så kan kunne jeg ikke høre sangen, men ved at slå over på teleslynge, så kunne jeg tydeligt høre sangen. Det lagde dog en dæmper på musikken, så det er lidt et dilemma, men skulle jeg vælge så foretrækker jeg teleslyngen, hvor jeg kan høre hvad sangeren synger, og jeg kan mærke musikken på min krop, fortæller Leon.

Käthe Rasmussen, medlem hos Høreforeningen, meldte sig til konkurrencen, da hun altid gerne har villet til Smukfest. Selvom hun kan have svært ved at høre, hvad der bliver sunget, så bruger hun endnu ikke teleslynge.

– Når jeg kender musikken og er afsted med folk, jeg kender, så nyder jeg at være til koncerter, fortalte Käthe.

Næste år?

Projekt Fed musikoplevelse er nu afsluttet. Om der bliver teleslynge på næste års Smukfest vides ikke på nuværende tidspunkt, fortæller Søren Andersen fra Phonak. Nu evaluerer vi på det og ser på, hvordan effekten har været. Det er jo udenfor, hvilket gør det vanskeligt med forskellige frekvenser og der er mange radiobølger i sådan en skov pga. trådløse mikrofoner, mobiltelefoner og andet, men nu må vi se om vi har fået en god nok rækkevidde i år til, at vi fortsætter det.

 

Fakta:

Projekt fed musikoplevelse har fået tildelt 20 søndagsbilletter, der ved konkurrence blev tildelt medlemmer af Decibel, Høreforeningen, CI-foreningen, Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund, der alle er samarbejdspartnere omkring Projekt fed musikoplevelse.

 

Tekst og billeder: Castberggård

Lagt på 12. august 2016

11. august 2016

Ny video om rettigheder for mennesker med høretab

IFHOH har lanceret en video, der sætter fokus på, hvordan handicapkonventionen kan bruges til at forbedre vilkårene for mennesker med hørenedsættelse. Fx er retten til lige adgang til information væsentlig at stille skarpt på, når det handler om høretab.

I videoen medvirker blandt andre danske Aïda Regel Poulsen, der også er aktiv i Høreforeningen. Aïdas far havde et svært høretab, men dette blev der desværre ikke taget hensyn til på det plejehjem, hvor han tilbragte sin sidste tid, og således blev faderens rettigheder krænket på en række områder. Historien bekræfter, at der er behov for at forbedre forholdene for mennesker med høretab, ikke mindst på plejehjem og hospitaler, hvilket Høreforeningen støtter op om via vores nyligt udsendte info-materiale til hospitalsafdelinger. Læs mere om dette her.

Videoen er et resultat af et internationalt samarbejde og har også medvirkende fra Nepal, Pakistan, Slovenien og Uganda. Se videoen her (undertekster kan naturligvis slås til).

Telespoler i alle høreapparater

I juni vedtog IFHOH "Washington Declaration 2016", der kræver lige adgang til audiologisk behandling, samt at alle høreapparater og CI skal være udstyret med telespole. Mobiltelefoner og andre lydkilder skal være kompatible med telespole. Nye trådløse teknologier skal fungere parallelt med telespolen. Se Washington deklarationen i sin helhed her.

Deklarationen blev vedtaget i forbindelse med IFHOH's generalforsamling og verdenskongres, der som deklarationen antyder, netop fandt sted i Washington i slutningen af juni. Her blev Høreforeningen repræsenteret af Aïda Regel Poulsen. Aïda bestrider også posten som general secretary i EFHOH, den europæiske organisation for mennesker med hørenedsættelse.

Kongressen havde ældre og høretab som det overordnede tema og havde deltagelse af omkring 1800 mennesker fra hele verden. Aïda har samlet sine indtryk fra både IFHOH's generalforsamling og verdenskongressen. De kan læses her.

Fælles bestyrelsesmøde mellem IFHOH, EFHOH (den europæiske høreorganisation), IFHOHYP (international organisation for unge med høretab) og APFHD (Asian Pacific Federation of Hard of Hearing and Deafened).

Lagt på 11. august 2016

 

4. august 2016

Sådan tekster DR og TV2 OL i Rio

Verdens største sportsbegivenhed går officielt i gang i morgen med åbningsceremoni på Estadio Maracaná i Rio de Janeiro. DR og TV2 dækker de olympiske lege intenst både på deres tv-kanaler, hjemmesider og streamingtjenester.

Høreforeningen har i forløbet op til OL via vores deltagelse i kanalernes brugerråd været i dialog omkring tekstningen, og vi har nu fået denne udmelding fra de to kanaler:


DR fortæller, at de som udgangspunkt live-tekster alle direkte samt forskudte OL-programmer på DR1 og DR3. Det vil sige livetekstning fra omkring midt på dagen indtil konkurrencerne er færdige omkring kl. 3-6 om natten. Derudover vil DR tekste et sammendrag, som kun udgives på dr.dk/tv hver morgen. Her vil teksterne dog formodentlig komme på nettet senere end selve programmet publiceres.

TV2 livetekster alle OL-studieudsendelser mellem kl. 17 og 22. I alt ca. 50 udsendelser. Derudover tekster de genudsendelsen af åbningshøjtideligheden, som sendes lørdag den 6. august kl. 10.08-13.25. Man har valgt at tekste genudsendelsen i stedet for den direkte transmission, da denne finder sted natten til lørdag. Derudover tekstes "Farvel OL", som sendes søndag den 21. august kl. 22-23.30.

Lagt på 4. august 2016

 

3. august 2016

Nu er ventetiden i Odense 121 uger

121 uger skal man for øjeblikket vente, hvis man ønsker at få høreapparater via Odense Universitetshospital. Den lange ventetid smitter af på de øvrige offentlige høreklinikker i regionen, hvor ventetiden også er steget yderligere inden for de sidste par måneder.

- Det er katastrofalt og fuldkommen uacceptabelt, at der ikke er blevet gjort noget fra politisk side. Det med, at der skal være lige sundhed for alle, hænger overhovedet ikke sammen, siger landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup til Fyens Stiftstidende.
Læs artiklen her.

Formanden for Region Syddanmarks Sundhedsudvalg, Poul Erik Svendsen, er enig i, at ventetiden er for lang og han vil nu have sagen løftet op på politisk niveau.
Læs artikel fra Fyens Stiftstidende her.

Høreforeningen fortsætter med at presse på overfor Region Syddanmark, så forholdene kan blive forbedret.

Se oversigt over ventetider på de offentlige høreklinikker.

Lagt på 3. august 2016

 

 

15. juli 2016

Tag med på Teenweekend!

Succesen fortsætter og du har igen i år mulighed for at komme med til en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der ligesom dig også har et høretab. Høreforeningen, Frijsenborg Efterskole og Decibel inviterer DIG til den fedeste Teenweekend!

Weekenden er for teenagere fra 14-17 år med høreapparat eller CI og finder sted fra fredag den 4. november til søndag den 6. november 2016.

På Teenweekenden vil du møde andre jævnaldrende, som også har et høretab. Her vil du blive klogere på, hvordan andre oplever at være ung og have et høretab. Sammen skaber vi en skøn weekend, hvor gode oplevelser og nye venskaber kan opstå.

Læs mere om, hvad vi har på programmet og tilmeld dig her.

Lagt på 15. juli 2016

 

8. juli 2016

Nej, der samles ikke ind på gaden til "døvstumme"

 

For et stykke tid siden har en borger i Greve meldt en sådan indsamler til politiet. Hun kunne nemlig tegnsprog og spurgte ind til sagen, uden at indsamleren kunne svare. Da ca. 15 andre personer ifølge en indsamlings-seddel, som manden var i besiddelse af, havde ydet et bidrag, gav borgeren også et lille bidrag til manden, men meldte det bagefter til politiet.

Og nej, der samles ikke ind på gaden til "døvstumme". Det er en form for tricktyveri, som også udøves i stor stil i de europæiske hovedstæder. Vi er her i Høreforeningen bl.a. bekendte med, at turister kontaktes i stor stil ved Brandenburger Tor i Berlin med netop denne fremgangsmåde.

"Politiet vil kraftigt advare mod denne type af indsamlinger, der ofte bliver forøvet af udlændinge, der foregiver at være døvstumme. Indhent eventuelt yderligere informationer om indsamlingsformålet og bed om se indsamlingstilladelsen, før man giver et bidrag til personer, som man spontant møder på gaden. Kontakt eventuelt politiet på tlf. 114 straks, hvis der er tvivl om indsamlingens formål, skriver Midt- og Vestsjællands politi.

Lagt på fredag den 8. juli 2016

 

5. juli 2016

Høringssvar med kritik

 

Sundheds- og Ældreministeriet har i april sendt et udkast til evaluering af L 59 - loven om høreapparatbehandling i høring.

Høreforeningen har i den forbindelse afgivet høringssvar - og det er kritisk. Vi skriver blandt andet:

"Der er - efter Høreforeningens opfattelse - alt for få vurderinger af, hvad lovændringen har betydet for kvaliteten, den samlede økonomi og særligt, hvad den har haft af konsekvenser for brugerne. Høringsudgaven indeholder meget få anbefalinger til, hvordan konsekvenserne, de manglende data og høreområdet fremadrettet kan håndteres, reguleres og struktureres."

Katastrofalt lange ventetider

Høreforeningen mener også, at det er yderst kritisabelt, at rapporten undlader at synliggøre de enorme besparelser, der er sket på området, udelader den nyeste viden om konsekvenser af høreproblemer, forplumrer billedet af katastrofalt lange ventetider på offentlig behandling og fuldstændig undlader at beskæftige sig med brugernes udbytte af og udgifter til behandlingen og den voksende uoverskuelighed i systemet.

Håber på nye initiativer

- Vi ved, at ministeriet har fået mange høringssvar, og vi glæder os til at se den endelige, forbedrede rapport, som forhåbentligt fører til nogle initiativer på høreområdet, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningens høringssvar kan læses her

Udkastet til evaluerings-rapporten kan læses her

 

Lagt på 5. juli 2016

30. juni 2016

Husk patienter med høretab

Der er mange patienter med høretab på de danske hospitaler. Når hver 6. voksen og hver anden over 75 år har høretab, er det klart, at en del patienter kan have udfordringer, når det gælder kommunikationen med hospitalspersonalet.

Høreforeningen har i den senere tid modtaget flere beretninger om patienter, der slet ikke har fået mulighed for at kommunikere ordentligt om deres sygdom. Patienter, der er blevet råbt ind i hovedet. Patienter, der har været afhængige af deres høreapparater, men som ikke har kunnet få hjælp til at skifte batterier. Patienter, der er blevet umyndiggjort, fordi det er lettere for hospitalspersonalet at tale med familiemedlemmer eller andre tilstedeværende.

Derfor udsender vi nu en masse viden til hospitalsafdelingerne, så de kender de muligheder, der findes for at kommunikere med patienter med høretab.

De mange gode råd kan læses her og de kan printes og tages med ved kontakt til hospitalerne.

Fortæl os om dine oplevelser

Har du som patient med høreproblemer oplevet besværlig kommunikation med hospitalssystemet, og vil du fortælle om det, så vil vi meget gerne i kontakt med dig. Skriv til hoerelsen@hoereforeningen.dk

Ingen mail til afdelingen

Vores formand har ligeledes skrevet til hospitalsledelserne og gjort dem opmærksom på, at mange hospitalsafdelinger ikke giver patienter mulighed for mailkontakt, men kun telefonkontakt. Hvordan skal man lige ringe, når man hører dårligt? Det gælder fx mange afdelinger på Regionshospitalet Randers, hvor det nærmest ser ud som om, mailen ikke er opfundet!

Henvendelsen lyder således:

Til alle hospitalsledelser i Danmark:
 
Vigtige mailadresser for mennesker med høreproblemer!
 
Kære hospitals-ledelse og kommunikationsafdeling,
 
Høreforeningen har netop udgivet nedenstående materiale om kommunikation med patienter med høretab til landets hospitalsafdelinger.
 
I forbindelse med dette arbejde er det blevet tydeligt, at der er mange hospitalsafdelinger, som ikke skilter med deres email-adresser til patienterne.
 
Høreforeningen vil gerne gøre opmærksom på, at mailadresser er afgørende for, at mennesker med høreproblemer kan kommunikere med hospitalernes afdelinger.
Det kan være nedværdigende og skabe misforståelser, at  borgere med høretab ikke kan kommunikere og må lade pårørende kommunikere for sig.
 
Det er yderst vigtigt, at man kan skrive lige så let, som man kan tage en telefon og ringe.
Hvis årsagen til de 'hemmelige'  mailadresser er, at man tror, alt for mange borgere vil bruge denne kommunikationsform, anbefaler vi, at man under afdelingens kontaktoplysninger opretter et link med overskriften 'For borgere med høreproblemer' og lægger emailadressen her.
 
FNs handicapkonvention er særdeles tydelig omkring tilgængelighed for mennesker med handicap, der blandt indbefatter adgang til information med de teknologiske muligheder, der er til stede. E-mailen er det mest brugte elektroniske kommunikationsredskab, som bør være tilgængeligt!
 
SMS er også et vigtigt værktøj til fx tidsbestilling - noget vi får henvendelser om, at patienterne får afslag på, trods deres høretab.
 
Da op mod 800.000 hører dårligt, og hver anden er i den erhvervsaktive alder, er der al mulig grund til at  overveje kommunikationen med denne patientgruppe.
 
Venlig hilsen
Majbritt Garbul Tobberup
Landsformand
Høreforeningen

 

Lagt på 30. juni 2016

 

24. juni 2016

Vind billetter til Smukfest!

Projekt fed musikoplevelse - et projekt støttet af smukfonden.

Danmarks smukkeste festival er for alle – også for dig, der har et høretab eller er døv!

Castberggård har i samarbejde med Decibel, Høreforeningen, CI-foreningen, Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund fået bevilget projektmidler til ”Projekt fed musikoplevelse” af Smukfonden.

Er du døv, bruger du høreapparat eller CI, så har du nu muligheden for at komme til Danmarks smukkeste festival. Det eneste du skal gøre er at deltage i lodtrækningen om søndagsbilletter til SMUKFEST16 den 7. August (1-dagsbillet)

Musikfestivaller har traditionelt set været betragtet som et lukket land af mange personer med høretab, der har valgt musikoplevelser kombineret med sociale oplevelser fra. Det betyder, at mange er gået glip af den sociale oplevelse, fællesskabet og den gode musikoplevelse festivaller giver.

Danmarks smukkeste festival har taget initiativ til at gøre noget ved denne problematik. Der er indgået et samarbejde med Phonak omkring etablering af teleslynge og FM-udstyr på samtlige scener. Samtidig vil der være en medarbejder fra Phonak, der kan hjælpe med spørgsmål om FM- og teleslyngeanlæg på festivalen.

Castberggård vil gerne bakke op om alle initiativer, der fremmer lige muligheder for mennesker med høretab. Målet med ”Projekt fed musikoplevelse” er at udbrede budskabet om, at SMUKFEST er for alle – også for mennesker med høretab.

 

Det eneste du skal gøre er at sende en mail med navn, adresse, sms og medlemsnummer til Høreforeningen på hoerelsen@hoereforeningen.dk, så deltager du i konkurrencen. Den starter i dag og løber til og med den 28. juni 2016.

 

Vigtigt at vide:
En søndagsbillet giver adgang til Kærligheden og teltpladserne samt Sherwood under hele festivalen.

 

Vil du vide mere:
SMUKFEST16: http://www.smukfest.dk/
SMUKFEST, teleslynge: http://www.smukfest.dk/praktisk/handicap/teleslynge-til-hoerehaemmede/
Smukfonden: http://www.smukfest.dk/hjertesager/smukfonden/
CI-foreningen: http://www.cochlearimplant.dk/
Danske Døves Landsforbund: http://deaf.dk/
Danske Døves Ungdomsforbund: http://www.ddu.dk/
Decibel: https://decibel.dk/
Høreforeningen: https://hoereforeningen.dk/
Phonak: https://www.phonak.com/dk/da.html
Castberggård: http://www.cbg.dk/
Projekt fed musikoplevelse: Flemming Wang Jensen, fwj@cbg.dk, 26851660, Castberggård

 

 

Regler for deltagelse i lodtrækningen:
1. Du skal være medlem af enten Danske Døves Landsforbund, Høreforeningen, Decibel, CI-foreningen eller Danske Døves Ungdomsforbund.
2. Du kan kun deltage i lodtrækningen 1 gang for hvert medlemskab. Er du medlem af to eller flere foreninger, kan du deltage 1 gang for hvert medlemskab. Du kan kun vinde 1 gang.
3. Du kan kun deltage, hvis du er døv eller hørehæmmet eller bruger Høreapparat eller CI og er over 16 år. Normalthørende medlemmer kan ikke deltage.
4. Hvis du vinder, må billetterne ikke videresælges. Hvis du fx er forhindret vil billetterne gå til andre i lodtrækningsrunden i samme forening.
5. Hvis du vinder, så har du vundet 2 billetter. Den anden billet er til din kammerat, ven, veninde, ægtefælle, kæreste osv., som du følges med, fordi Smukfest både er en musikoplevelse og en social oplevelse.
6. Du skal være indstillet på at stille op til kortere interview til medier i forbindelse med Smukfest.
7. Du vil blive kontaktet af Phonak for info vedr. FM- og teleslynge mv.
8. Du skal efter festivallen deltage i en evaluering.
9. Du vinder billetter, dvs. eventuel transport, overnatning og andet må du selv sørge for.
10. Hver forening foranstalter lodtrækning for egne medlemmer.
11. Ved tvivlstilfælde træffer Castberggård afgørelse, som følges ubetinget.

 

Lagt på 24. juni 2016

23. juni 2016

Er I klar til at passe på ørerne?


Pressemeddelelse fra Høreforeningen udsendt 23. juni 2016


Der er udsolgt på Roskilde Festival igen i år, og kun en mindre del af gæsterne tænker over, at de kan ødelægge deres ører for altid med en uges høj musik.

- Husk ørepropperne, hold pause fra den høje lyd og download gerne en app, der kan måle vejledende lydstyrke, råder Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup.

Roskilde Festival har de senere år indført en øvre grænse for lyd på 103 dB (decibel) i gennemsnitsniveau. Derfor kan niveauerne være højere, og man skal huske, at et lydtryk på 102-103 dB kun giver mulighed for 7,5 minutters musik uden risiko for høreskade!

Se festivalens lydpolitik her.


Brug ørepropper

Festivalen sælger selv ørepropper.

- Og der er al mulig grund til at have et par ørepropper ved hånden. Når du står midt i det hele og synes, der spilles for højt, så er det formentligt højt nok til at skade dine ører, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen har netop deltaget i Pas på Hørelsen-arrangementet på Bornholm, hvor professor i lyd og akustik Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet understregede, at lydstyrken er afgørende for høreskaderne, men også hvor længe og hvor tit man hører musik.

- De skader, der opstår af at høre musik, viser sig først senere i livet. Det er lige som rygning. Man ved ikke, hvem det rammer, forklarede professoren.

Læs artiklen her


Anbefalinger fra eksperterne

Mange hører høj musik i forvejen - så en uges stort lydtryk på Roskilde lægger bare oven i risikoen!

Pas på Hørelsen eksperterne, der også indbefatter Dansk Musiker Forbund og høreapparatfirmaet GN Hearing havde til politikerne på Folkemødet lavet et idé-katalog med gode forslag til, hvordan samfundet kommer  de mange høreskader til livs:

Se idé-kataloget her.


Ørerne bliver mast

Ph.D-forskning fra to norske festivaler, som blev fremlagt på Audio Engineering Societys verdenskonference, viser, at der er alt mulig grund til at tænke på ørerne.

Målinger af lydstyrke og festival-deltageres høreevne viste en klar sammenhæng mellem for høj lyd og ørernes evne til at restituere. Efter fem festivaldage er ørerne simpelthen mast. Ørerne får mere og mere svært ved at blive sig selv igen. Hvornår den varige høreskade opstår, er individuelt.


Generation høreskade

- Mange yngre mennesker har i forvejen musikalske lyttevaner, der belaster ørerne. Festivalernes store lydtryk er bare med til at gøre skaden værre. Forskerne taler om generation høreskade, siger Høreforeningens landsformand.

WHO har i år anslået at 1,1 milliard yngre mennesker i verden er i risikozonen for høreskader på grund af deres lyttevaner.


Sunde lyttevaner

Høreforeningen opfordrer til, at man holder mange lyttepauser mellem livekoncerterne. Får man tinnitus eller hovedpine af musikken, skal man øjeblikkeligt fjerne sig fra lyden.


Lydniveau        Tid du kan tåle dagligt

85 dB              8 timer

88 dB              4 timer

91 dB              2 timer

94 dB              1 time

97 dB              30 min

100 dB            15 min

103 dB            7,5 min

106 dB             4 min

109 dB             2 min

112 dB              1 min

115 dB              30 sek

118 dB              15 sek

121 dB              7,5 sek

124 dB               4 sek

125 dB               smertegrænse

Vi fortæller gerne mere om høreskader og høreproblemer!

Læs mere om støj

Lagt på 23. juni 2016

 

 

20. juni 2016

En aha-oplevelse for politikerne

Høreforeningens formand deltog i ekspertpanelet under Pas på Hørelsen-arrangementet på Folkemødet. Her havde Dansk Musiker Forbund og GN Hearing igen i år stablet en flot event på benene, som trak fulde huse.

Pas på Hørelsen blev en slags aha-oplevelse for de deltagende politikere, som slet slet ikke kendte til risikoen og omfanget af støjskader eller den truende udvikling, ungdommen er udsat for på grund af forkert brug af musik.

Ingen politik

- Vi ved ikke noget om høreskader i Kommunernes Landsforening. Det er slet ikke på dagsordenen eller en problemstilling, jeg har hørt om i de seneste seks år. Vi har ingen politik vedrørende høreskader. Men jeg kan mærke, vi bliver nødt til at tage det op som forebyggelse, sagde paneldeltager Henrik Appel (S), der er med i KLs social- og sundhedsudvalg.

 Susanne Langer, der sidder i Danske Regioners bestyrelse for Enhedslisten var også glad for at møde problematikken.

- Problemet er, at vi ikke er opmærksomme på konsekvenserne. Da jeg hørte om det her, tænkte jeg; hold da op. Vi er tit indlagt til ufrivillig støj. Jeg er glad for, I har taget det op. Høretab må høre til kroniske lidelser og må kunne komme med i Danske Regioners forebyggelsesstrategi. Første skridt er at sætte det på dagsordenen, sagde politikeren, der godt kunne tænke sig, at sundhedssystemet spurgte lidt mere ind til hørelsen.

Mangler undervisning

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup deltog i ekspertpanelet på scenen, og hun fik hurtigt hænderne i vejret.

- Hvor mange ved, hvor længe I må høre høj musik? Hvor mange af jer taler med jeres børn om det?

Kun få kunne svare ja.

- Børn lærer om sex, rygning, sund mad, motion og hvordan de skal færdes på Facebook, men der er ingen undervisning om støj. Der spilles alt for højt, og der burde sættes dB-målere op, så vi ved, hvad vi udsætter os for, sagde landsformanden, og henviste til sine egne høreapparater.

- Ellers ender I som mig, sagde hun.

Camilla Ottesen fra TV var en kompetent ordstyrer af de mange personer på scenen.

Hellere forebygge

Dansk Musiker Forbunds formand kunne fortælle, at der er utallige historier om musikere, der har fået ødelagt hørelsen af at stå foran trompeten, den høje monitor-højtaler eller i øvelokalet med den høje lyd.

- Det værste ved at miste hørelsen er, at den ikke kommer tilbage. Det er blivende skader. I DMF er hørelsen vigtig, og vi vil hellere forebygge. 1,1 milliarder unge er ifølge WHO i risikozonen for at ødelægge hørelsen med smartphones, sagde Anders Laursen.

Pas På Hørelsen har som projekt kørt i flere år, hvor især musikere får syn for sagen, når det gælder om at spille uden at ødelægge ørerne.

 

Bevar hørelsen

GN Hearing, som var sponsor på arrangementet, er i verdens top fem over høreapparatproducenter. Vicedirektør i GN Hearing Nikolai Bisgaard understregede, at man ikke får sin normale hørelse igen, uanset hvor gode høreapparater, der udvikles.

- Og der er ingen grund til at bruge høreapparater, før det er højst nødvendigt. Ved høreskader lægger hårcellerne sig ned eller knækker, og det betyder mindre information til hovedet. Man kommer desuden til at bruge uforholdsmæssigt meget energi på at følge med, sagde han.

Publikum blev derefter udsat for en høretest. Kun de unge kunne høre de lyseste toner.

  

Mads Christian

Mads Christian fra X-factor var det store hit på dagen. Han spillede nogle gode sange og stillede op til selfier med særligt de unge piger i timevis. Hør hans gode råd til at passe på hørelsen her!

 

Lige så højt som Orange Scene

Landets største ekspert på støj og høreskader, Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet, var også repræsenteret i panelet.

Hun kunne fortælle, at de små musikafspillere, vi giver vores børn i ørerne, kan spille lige så højt som Orange Scene på Roskilde Festivalen.

- Du har ikke en chance for at tjekke det, sagde hun.

Og Dorte Hammershøi understregede, at det ikke kun handler om lydstyrke. Det handler også om, hvor længe du lytter og hvor ofte. 80 dB er OK i otte timer. Hvis niveauet overskrides, vil nogle få høreskader.

- Men det er lige som rygning, man kan ikke sige hvem. Det er sikker viden, at 10-15 procent vil få skader, fortalte hun.

 

Skader ses først senere

Professoren er fortaler for, at der udvikles en test/spørgeramme til sundhedsplejerskerne, så flere børn kan fanges i skadelige lytteniveauer. Høreskaden kan nemlig ikke altid ses, mens de er børn.

- De skader, der opstår af at høre musik, viser sig først senere i livet, forklarede Dorte Hammerhøi, der i øvrigt oplyste, at risikoen for høreskader er lige stor, om du bruger kvalitets- eller billige høretelefoner.

Det er hvor højt, hvor længe og hvor tit, der tæller. Desværre har vi fortsat som forbrugere ingen reel mulighed for at måle det.

Aalborg Universitet var også repræsenteret ved Valdemar – lyddukken, der faktisk kan måle den reelle lydstyrke i din musikafspiller. I løbet af eftermiddagen fik adskillige Folkemøde-deltagere sig en ordentlig overraskelse over, hvor højt de går rundt og spiller i deres hoveder.

 

Spørgsmål

Der kom mange spørgsmål fra publikum under den timelange seance. En ville vide, om det er blevet værre end, dengang man gik med walkman.

- Ja, problemet er blevet større, svarede professor Dorte Hammershøi.

- Batterier holdt kun en time til en walkman, den var tung og kunne ikke spille så højt. I dag kan man have afspilleren med overalt og udsætte sig selv for støjskade hele tiden.

Skru ned - er vigtigst!

Der blev også diskuteret, om varedeklarationer på hovedtelefoner var en god ide. Men forskellen er ikke afgørende.

- Volumen er det vigtigste – ikke kvaliteten, sagde professoren, og Høreforeningens formand Majbritt tilføjede, at det bekymrende er, at der findes mange andre produkter på markedet, der kan skade hørelsen.

Således kan man købe en personlig overfaldsalarm i Punkt 1, som kan hyle 130 dB. Med den skader man både overfaldsmanden og sig selv!

- Vi kæmper også med billige høreapparater, der kan skade hørelsen. Vi har i dag talt om personligt ansvar på området, men det nytter kun, hvis vi ved, hvad vi skal tage ansvar for. Der er masser, vi kan lovgive omkring, og det bliver monsterdyrt for regionerne, hvis vi ikke gør noget nu, sagde hun.

 

Tue West:

Musikere bruger støjen kreativt

Sangeren Tue West er naturligvis bekymret for de snigende skader, der ødelægger musikeres hørelsen, som de er så afhængige af.

- Vi skal passe på både vores egne og vores børn ører. Høretab er usynligt, og vi skal være opmærksomme på det. Ikke mindst i min branche. Jeg har da tænkt, det her er ikke sundt for mig, men der er et paradoks i det. For musikere bruger støjen kreativt, og det skal vi helst ikke fjerne, siger Tue West, da vi møder ham før Folkemøde-eventen ”Pas på Hørelsen”, hvor han sidder i panelet.

- Den høje musik er en del af vores kulturelle opdragelse, og at skulle spille lavere kan vi ikke bruge til så meget. Så dilemmaet er, at vi hverken skal ødelægge hørelsen eller den kreative proces, siger han.

Tue West mener, der skal sættes ind, hvor det er muligt, men vi være nænsomme ved musikken.

- Der er meget af det, jeg kalder uintelligent støj. Tekniske fejl, hvor det hyler og forkert indretning af musikmiljøer, hvor højttalerne fx smadrer ørerne. Det er egentligt underligt, at teknikken ikke er indrettet, så vi lærer at undgå høreskader. Der er så mange andre ting, der er indrettet efter sundhed, siger han.

 

Skruer op

Tue West har mange års erfaring i bands, hvor der bare bliver skruet op.

- Jeg tror, det er en del af vores dyriske natur, at vi bare rager til os. Når man ikke kan høre sig selv, så skruer man op. I stedet for at snakke om, hvad der skal til for at undgå det og skrue ned, siger sangeren, der ofte har siddet alt for længe og mixet musik med høj lyd i ørerne.

I dag har han lært at indrette et rart lydmiljø, når han spiller. Tættere på bandet, in-ear monitors.

- Så slider jeg ikke mine ører op i monitoren foran. I det hele taget er det vigtigt med forholdsregler, så bassistens ører fx ikke ødelægges af at stå foran trompeten. Høreskader er et vigtigt issue i vores branche, vi skal have fokus på det, og derfor har jeg sagt ja til at deltage i Pas På Hørelsen, siger Tue West, der spillede en række af sine sange efter debatten.

Tue West deltog sammen med bl.a. Høreforeningens formand i ekspertpanelet til ”Pas På Hørelsen”-debatten på Folkemødet. Her med Mads Christian, der også optrådte ved arrangementet.

 

Et katalog med gode ideer

Via dette link kan du læse hele idèkataloget, der blev præsenteret i forbindelse med Folkemøde-arrangementet. Her er bl.a. forslag om dB-målere ved koncerter, sikkerhedszoner, undersøgelse af danskernes lyttevaner og støj som en sundhedsfaktor.

 

”Vi skal undgå, at vi får en generation, der har et ordentligt hul i hørelsen” – Anders Laursen, Dansk Musiker Forbund

 

”Jo mere umage du har gjort dig med at ødelægge din hørelse, jo værre vil den desværre blive senere i livet” – Nikolai Bisgaard, vicedirektør i GN Hearing Danmark

”Vi ved med sikkerhed, at man får høreskader, hvis man lytter til for høj musik for længe” - Dorte Hammershøi, Aalborg Universitet

 

”Det bør være obligatorisk, at der undervises i støj og god omgang med lyd” – Majbritt Tobberup, Høreforeningen

  

”Vi skal være mere opmærksomme på, hvornår det faktisk er godt at skrue ned, og så skal vi have et grundlæggende fokus på ”uintelligent støj” i hverdagen” – Tue West, musiker

 

Skrevet af Irene Scharbau, redaktør

Lagt på 20. juni 2016

14. juni 2016

Ventetid stiger stadig i Syddanmark

Det går helt galt med ventetiderne i Region Syddanmark. Alene den seneste måned er der lagt otte uger oven på ventetiderne. Så nu skal man vente to år og tre måneder på høreapparatsbehandling på den audiologiske afdeling på Odense Universitets Hospital.

- Helt uacceptabelt, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Siden den nye lov om høreapparatbehandling blev indført i 2013, er ventetiden på OUH steget med 427 procent.

Sammenlagt er der lagt 157 ugers ekstra ventetid på de fire audiologiske afdelinger i regionen.

Billedet ser således ud:

Klinik             1. januar 2013           1. juni 2016               Stigning i procent

Odense          22 uger                      116 uger                    427 %

Vejle               16 uger                        48 uger                     200 %

Esbjerg           18 uger                       32 uger                      78 %

Sønderborg     8 uger                       25 uger                     212 %

(Ser du nyheden på mobil, så ser statistikken bedst ud vandret)

Vi er klar over det

Formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), har tidligere sagt til Høreforeningen, at den stigende ventetid bl.a. skyldes, at borgerne ikke som forventet gik ud og købte høreapparater privat, som politikerne havde regnet med, da de gennemførte besparelser på 10 mio. kr. i 2015 på høreområdet.

Stephanie Lose sagde i april, at særligt Odenses voldsomme ventetid skulle undersøges.

Siden er ventetiden igen steget.

- Jeg ikke har andre kommentarer for nuværende, end at vi er opmærksomme på det, og at vi overvejer eventuelle handlemuligheder, skriver regionrådsformanden nu til Høreforeningen, da vi igen spørger, hvad der gøres for at nedbringe ventetiden.

 

Kan ikke gå privat

Besparelserne og de deraf voldsomme stigninger i ventetider går især ud over mennesker med store høreproblemer, der ifølge Sundhedsstyrelsens regler skal behandles på de offentlige klinikker.

- Det er slet ikke nok at være opmærksomme på problemet! Politikerne lider af den misopfattelse, at folk bare kan gå ud til de private klinikker og købe høreapparat med et offentligt tilskud. Men det kan de hårdest ramte ikke. Det er forkasteligt, både den udvikling vi ser nu og politikernes holdning til høreområdet, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

 

Diskrimination

Høreforeningen har i dette forår gjort Folketingets sundhedspolitikere klart, at de med den nuværende lovgivning diskriminerer mennesker med hørehandicap, når de holder dem ude af den behandlingsgaranti, man giver på resten af sundhedsområdet.

Ydermere er det også diskrimination af en handicapgruppe, der ifølge FNs handicapkonvention artikel 25 bør have samme adgang til sundhedsydelser, som resten af befolkningen.

 

Odense presset

Ventetiden på høreklinikken i Odense skyldes bl.a., at regionen har opretholdt sine krav til kraftige besparelser til trods for, at klinikken på universitetshospitalet er regionens bærende når det fx gælder patienter med Cochlear Implant.

Ifølge Høreforeningens oplysninger er klinikken særdeles presset, har måttet skære ned i sin åbningstid og kæmper for at holde udredningsgarantien for børn, CI- og Baha-patienter, samt svære tinnitus-tilfælde. Uden ekstra ressourcer kan ventetiden ikke blive nedbragt, og det har regionsformanden overfor Høreforeningen afvist vil ske .

Se link til interview med regionsformanden

 

Generelle stigninger

Forskelsbehandling af borgere med høretab i Danmark er ekstremt stor, dersom man på nogle få høreklinikker har meget kort ventetid som fx Holstebro med 10 uger.

Ventetiderne kan ses her

Generelt er ventetiden steget de senere år og er pt omkring 10 måneder i gennemsnit. Høreforeningen arbejder politisk videre med sagen.

Lagt på 14. juni 2016

13. juni 2016 Ingen tekst ingen støtte

Når de nye danske film får premiere, kan man være heldig at se dem med undertekster, en nødvendighed for mange mennesker med hørenedsættelse. Det kræver dog, dels at der laves en tekstet kopi af filmen, og dels at biograferne vælger at sætte tekstede forestillinger op. 

Den tekstede kopi kan vi nu "sætte hak ved": I de filmstøttebetingelser, der træder i kraft 1. juli, bliver det et krav, at der skal laves en tekstet kopi af alle dansksprogede film, der modtager støtte - hvilket i praksis betyder alle danske film. Så fremover har biograferne mulighed for at vise dansksprogede film med tekster - hvis de vil.

Først fra 2018

Kravet kommer som sagt til at gælde fra 1. juli i år. Det vil sige, at de film, der søger om støtte fra den dato og fremefter skal overholde tekstningskravet. Men da filmene først skal produceres, vil det reelt først være fra omkring 2018, at brugerne kan regne med, at der findes tekstede kopier af alle danske film.

Høreforeningen fortsætter arbejdet med at påvirke biograferne til at vise flere tekstede forestillinger. Som bruger kan du også gøre dit ved at gå til din lokale biograf og efterlyse tekster.

Lagt på 13. juni 2016

10. juni 2016 Mød Høreforeningen på Folkemødet

Folkemødet 2016: Politikere og eksperter på høreområdet debatterer i år, hvordan vi undgår den truende folkesygdom, som stigning i  høretab er. Eksperterne udarbejder i år et idékatalog med udfordringerne, og politikerne kan komme med bud på løsninger. Arrangører af eventen er Dansk Musiker Forbund og GN Resound. Man kan læse mere om arrangementet via linket herunder, hvor man om lørdagen også kan møde musikerne Tue West og Mads Christian 8fra X-Factor):

Pas På Hørelsen - Folkemødet

Høreforeningen bruger desuden Folkemødet til at komme i dialog med flest mulige beslutningstagere og uddele materiale om høresagen.

Se også Danske Handicaporganisationer Bornholms event med socialministeren fredag om retsikkerhed mv. her.

Arkivfoto: Victor Mark Kruse

Lagt på 10. juni 2016

2. juni 2016 Behandlingsgaranti nu!

Juni-nummeret af Hørelsen lander i disse dage i medlemmernes postkasser.

Det handler blandt meget andet om diskrimination.

 

Høreforeningen har de seneste måneder haft dialog med både folketingspolitiere og regionspolitikere, der ikke helt forstår, at de diskriminerer mennesker med hørehandicap. De lukker nemlig en befolkningsgruppe ude fra behandlingsgarantien i sundhedssystemet - en garanti man giver til resten af befolkningen.

Nul behandlingsgaranti til de mest udfordrede

Behandlingskrævende høretab er nemlig ikke omfattet af behandlingsgarantien. Til trods for, at Sundhedsstyrelsens regler siger, at mennesker med komplicerede høretab SKAL behandles på en offentlig høreklinik.

Høreforeningen kræver behandlingsgaranti nu. Vi forsøgte at råbe politikerne op, da de lavede loven om behandlingsgaranti om i sidste måned - men vi talte lidt ironisk sagt for døve øren.

Det eneste, der laves om, er ventetiderne på de offentlige høreklinikker, hvor Odense i dag topper listen med to år og tre måneders ventetid. 

- Der er mange "gratis og urigtige politiske kommentarer til høreområdet for tiden. Imens må nogle borgere vente to år på at få lov til at høre. Vi har oplistet konsekvenserne overfor politikerne, og vi stopper ikke, før de forstår, hvor fatalt det er, at de har skabt et kaotisk og diskriminerende behandlingstilbud, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Konsekvenser af høretab

I Hørelsen kan man møde 91-årige Andreas, der fik besked om, at han skulle vente 1,5 år på nye høreapparater.

Du kan også læse et tema om øresten og svimmelhed, nyt om tinnitus, menière og om skelnetab, der udfordrer mange.

Lagt på 2. juni 2016

 

 

31. maj 2016 Velkommen

Høreforeningen går nu i luften med en helt ny hjemmeside med et nyt og moderne visuelt udtryk. Den nye hjemmeside har et mere simpelt og lettilgængeligt design, der gerne skulle give en bedre brugeroplevelse og gøre det nemmere at finde rundt blandt alle de mange informationer.

Kig op og få viden

I topmenuen finder du blandt andet punkterne Viden om og Hjælp til dig. Under disse to punkter, finder du en masse oplysninger om hørelse, høreproblemer, og hvordan du finder rundt i "høresystemet". Det er også her, du finder vores forskellige tilbud og vores info rettet til særlige grupper, som fx børn og unge.

På forsiden finder du et Danmarkskort, der gør det nemt at finde din lokalafdeling. Og du får info om vores vejledningstilbud og kan måske finde svaret på netop dit hørespørgsmål ved at kigge på de ofte stillede spørgsmål.

Helt i bunden af siden finder du hurtige genveje til områder, som vi ved, at hjemmesidens brugere ofte besøger.

Vi håber, at du bliver glad for at bruge den nye hjemmeside. Hvis du har kommentarer - ris såvel som ros - så send gerne en mail til webmaster@hoereforeningen.dk

Lagt på 31. maj 2016

 

24. maj 2016 Mød andre familier og få ny viden på Høreforeningens børnefamiliekursus

Deltag i Høreforeningens landskursus for familier med børn med høretab. Giv dit barn mulighed for at møde andre børn med hørenedsættelse og giv dig selv muligheden for ny viden, erfaringsudveksling og hyggeligt samvær med de andre forældre.

Landskurset finder sted på Castberggård ved Vejle fra den 24. - 25. september 2016

Weekenden kører i tre spor med et forældrekursus, et ungekursus (5. klasse - 17 år) og et børnekursus (0. - 4. klasse).

Forældrekursus

På forældrekursets første dag kan du opleve Anja Vintov fortælle, hvordan du håndterer stress, konflikter og hverdagens bekymringer samt hvordan du finder modet i hverdagens udfordrende situationer.
Søndag kan du høre om kurser hos Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Hvad kan du bruge dem til og hvordan søger du hjælp til uddannelse.

Ungekursus (5. klasse -17 år)

Der vil være masser af tid til at møde både nye og gamle venner på årets ungekursus. Turen går i år til Legoland, så du vil få både vind i håret og sug i maven inden vi netværker og hygger med spil og snak i fælleshuset om aftenen.
Søndag fortæller Anja Vintov om frygt og hvordan man tackler den.

Børnekursus (0 - 4. klasse)

De mindste skal også have det sjovt, så for dem går turen også til Legoland. Vi hygger og leger og spiser vores madpakker i det fri.
Søndag er der også fuld fart på aktiviteterne, når vi holder olympiade i dramasalen.

Fælles

Søndag er der høremesse, hvor vi kan se og få en snak om hjælpemidler og den nyeste teknik på markedet.
Efter høremessen er der fælles afslutning i Hallen.

Hvornår

24. - 25. september 2016

Pris

Voksne: kr. 900 (2.050)
Unge: kr. 500 (1.250)
Børn: kr. 350 (850)

Prisen inkluderer selvfølgelig alle aktiviteter, overnatning og forplejning. Selvom du ikke er medlem af Høreforeningen kan du godt deltage i Landskursus 2016, men så er det prisen i parentes, der er gældende.

Økonomisk støtte til deltagelse i landskurset: Hent ansøgningsskema § 41 - "Merudgiftsydelse"

Gå til tilmelding

Lagt på 24. maj 2016

 

24. maj 2016 Tilgængeligt teater på Betty Nansen

Betty Nansen Teatret genopsætter under teaterfestivalen CPH Stage deres prisvindende stykke Soli Deo Gloria. Stykket blev overvældende modtaget af både presse og publikum, og der spilles nu tre ekstra forestillinger.

Som noget nyt vil forestillingen blive tekstet. Både på engelsk for ikke-dansktalende, og på dansk for mennesker med hørenedsættelse.

Sådan gør du:
1.    Medbring din smartphone. Hvis du ikke har en smartphone, råder teatret over nogle låneapparater.
2.    Download den gratis app Thea fra App Store eller Google Play. (Søg på Thea Dogood).
3.    Sæt telefonen på lydløs.
4.    Vælg WIFI: TEXTNING, Kode: Textning
5.    Start app’en og vælg ”dansk”. Så har du teksten til aftenens forestilling!

Om Soli Deo Gloria

Soli Deo Gloria er tolv skæbnefortællinger, skabt af den prisbelønnede forfatter og dramatiker Peter Asmussen og instrueret af Thomas Bendixen. Scenografien står den unge Reumert-prisvindende Julian Juhlin for.

Mød parret, der har så travlt med at skændes, at de overser deres døende baby. Soldaten, der vender hjem og skyder på uskyldige. Pigen, der kan overleve KZ-lejren, hvis hun viser bødlen kærlighed. Manden, der bruger beskidte tricks for at få eneretten til barnet … Selvmordsbomberen … Mændene, der har sex, mens verden går under .. Og to fugle, der synger, når vi alle er væk.

Det handler om kærlighed – og savnet af kærlighed. Om at leve med livet, så længe man har det.

Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Kasper Leisner, Marie Louise Wille, Thomas Levin og Yann Coppier.

Tid   

Lørdag 4. juni 2016 kl. 14
Søndag 5. juni 2016 kl. 15 og 18.

Sted  

Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C

Læs mere om forestillingen og bestil billetter.

Efter sommerferien vil der ved udvalgte forestillinger være tekstning på forestillingen Dekalog, som spiller på Betty Nansen Teatret fra 15. september til 16. oktober 2016.

Hold øje med teatrets hjemmeside. Her vil det blive offentliggjort, hvilke forestillinger der tekstes.

Cykelmyggen Egon og Uledsaget tekstes også

Forestillingerne "Cykelmyggen Egon møder Tommelise" på Østre Gasværk Teater og "Uledsaget" på Mungo Park kan også opleves med tekster under CPH Stage festivalen. Læs mere.

Lagt på 24. maj 2016

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau