Om os

Nyheder

10. oktober 2018

Unge mangler viden om støj


Høreforeningen deltog i september måned på Ungdommens Folkemøde. Her havde vi et telt, hvor vi via forskellige aktiviteter satte fokus på støj og høreskader. På folkemødet blev det klart, at mange unge ikke ved nok om risikoen for at få høreskader ved fx at lytte til for høj musik. Derfor søger vi nu penge til en informationskampagne, der skal sætte fokus på risikoen for at få tinnitus og høreskader.

På folkemødet afholdt vi også en workshop, hvor de unge kom med idéer til vores kampagne. Du kan møde nogle af de unge i videoen her:

 


Lagt på 10. oktober 2018

 

2. oktober 2018

Handicapudspil: Regeringen vil sikre flere handicappede i job


Antallet af personer med et større handicap på arbejdsmarkedet skal øges med 13.000 personer frem til 2025. Det lægger regeringen op til i sit nye handicapudspil, hvor den vil afsætte 120 millioner kroner til en række initiativer fordelt på fire indsatsområder:

  1. Mindre bureaukrati og smidigere overgange
  2. Målrettet indsats for at få flere med handicap i job
  3. Bedre uddannelsesmuligheder
  4. Mere viden om handicap og færre fordomme

Ingen aldersgrænse på hjælpemidler

En af barriererne for mennesker med handicap er den aldersgrænse, der nu sætter en stopper for, at folk, der har nået pensionsalderen, kan modtage de hjælpemidler på arbejdspladsen, som for nogle kan være afgørende for, at man kan arbejde. Det giver ikke mening på et arbejdsmarked, hvor der er stadig flere ældre, der gerne vil arbejde et par år ekstra, og hvor der er brug for arbejdskraft, skriver regeringen i sit udspil.

Høreforeningen har kendskab til medlemmer, der har ønsket at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og netop er stødt på aldersgrænsen og fået afslag på hjælpemidler på jobbet. Høreforeningen hilser derfor forslaget meget velkommen.

En anden barriere er den usmidige overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet, hvor hjælpemidlerne ikke automatisk følger med borgeren, og hvor borgerne kan opleve lang sagsbehandling, når de skal have bevilliget hjælpemidler i perioden frem til et nyt job, eller et hjælpemiddel, der passer til det nye job.

Regeringen foreslår, at det skal være lettere for borgere med hjælpemidler at skifte fra uddannelse eller ledighed til job eller skifte mellem job. Personer med handicap, som afslutter en ungdomsuddannelse, forberedende grunduddannelse eller anden formel kompetencegivende uddannelse, skal have ret til at beholde deres hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Kommunerne skal samtidigt forpligtes til at træffe afgørelse om hjælpemidler inden for fire uger fra det tidspunkt, hvor en borger, som allerede har et hjælpemiddel, søger om et hjælpemiddel i en ny sektor eller til et nyt job.

Oprydning på høreområdet

I handicapudspillet nævnes også en række andre igangsatte initiativer, herunder en oprydning af høreområdet:

Et høretab kan have store konsekvenser for den enkeltes mulighed for at passe et almindeligt arbejde og deltage i samfundet. Behandling med høreapparat kan i mange tilfælde bidrage til at reducere funktionsnedsættelsen for patienter med høretab. Der er i dag en række udfordringer omkring behandlingsforløb for patienter med høretab, som ikke fungerer optimalt for patienterne. Fx er ventelisterne til høreapparatbehandling på de offentlige sygehuse for lange. Regeringen har derfor i forslag til finansloven for 2019 afsat 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at sikre, at borgere med høretab modtager en effektiv og uvildig behandling af høj kvalitet, så borgerne ikke skal vente så længe på behandling, som de mange steder gør i dag. Ved at sikre kortere ventetider til behandling for høretab, kan vi være med til at understøtte, at erhvervsaktive med høretab lettere kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, skriver regeringen.

Høreforeningen glæder sig over, at regeringen med sit handicapudspil anerkender, at der skal gøres noget ved ventetiderne på høreapparatbehandling for også at sikre, at man kan fastholde sit job. Høreforeningen har gennem Danske Handicaporganisationer bidraget med en række input til udspillet, bl.a. på uddannelsesområdet og i forhold til ventetider på høreapparatbehandling.

Se hele handicapudspillet her.

Foto: Anders Hviid

Lagt på 2. oktober 2018

 

24. september 2018

National retningslinje for behandling af Menières Sygdom


Sundhedsstyrelsen udgav i fredags sin nationale kliniske retningslinje for behandling af svimmelhedssygdommen menière. Menières sygdom skyldes problemer med trykreguleringen i det indre øre og er kendetegnet ved svimmelhed, kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret.

Formålet med retningslinjen er at forebygge og lette de svimmelhedsanfald, personer med Menières sygdom bliver ramt af, så anfaldene kommer ned på et niveau i styrke og hyppighed, som personen kan leve med.

Høreforeningen finder det positivt, at man forsøger at give mennesker med Menières sygdom bedre vilkår for behandling. Desværre bygger retningslinjerne på et tyndt grundlag:

”Det er fortvivlende, at der er så lidt forskning på området, for det gør det svært at komme med anbefalinger, når der er så få studier til at underbygge dem. Desuden finder jeg det problematisk, at retningslinjerne primært er belyst ud fra en medicinsk vinkel. Høreforeningen har ellers gentagne gange fx i vores høringssvar understreget nødvendigheden af at medinddrage den psykosociale rehabilitering som en væsentlig del af behandlingen,” siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen er ofte i kontakt med meniére-ramte, der er frustrerede over, hvad de tilbydes af systemet. Problemerne skyldes blandt andet, at der ikke er mange fagfolk i Danmark, der har stor viden om Menières sygdom:

”Menière-ramte bliver i dag kastebold i et system, hvor de tilgængelige rehabiliteringstilbud bliver en tilfældighed. Lange ventetider på behandlingsstederne og divergerende tilbud bidrager til et endnu mere invaliderende sygdomsforløb. De ramte har brug for et stærkt system, der udover den fysiske behandling også varetager den psykosociale rehabilitering”, siger Anne Mette Kristensen, der er hørekonsulent i Høreforeningen.

Se den nationale kliniske retningslinje fra Sundhedsstyrelsen her.

Lagt på 24. september 2018

 

19. september 2018

Høreforeningen udstiller


Når man træder ind i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, hvor Høreforeningen har til huse, vil man i denne tid blive mødt af Høreforeningens udstilling om støj, tinnitus og hørelse.

Billederne blev første gang udstillet i Høreforeningens telt på Ungdommens Folkemøde, der fandt sted i begyndelsen af september. Her satte Høreforeningen fokus på støj og forebyggelse af høreskader blandt børn og unge og risikoen ved at lytte til høj musik.

En stille verden

Billederne på venstre side af væggen er af billedkunstner og fotograf Birgitta Steen. Billederne er en del af hendes udstillingen "En stille verden", og Høreforeningen har fået lov til at lave et genoptryk af seks af billederne fra udstillingen. Med billederne stiller hun både skarpt på høreproblemer, tinnitus, forebyggelse og måden, man kan kommunikere på. Meningen med udstillingen ”En stille verden” er at gøre flere bevidst om faren ved at lytte til for høj musik.

– Farer vi ikke opdager, før det er for sent, fordi disse musikvaner er blevet så almindelige. Jeg vil for alt i verden spare så mange børn og unge som muligt for at skulle leve med dette irriterende usynlige handicap, sagde kunstneren til Høreforeningens medlemsblad Hørelsen, der bragte en artikel om hendes billeder i 2015.

Høreforeningens udstilling vil være at finde i Handicaporganisationernes Hus i ca. en måned.

 

 

 

Lagt på 19. september 2018

 

 

 

 

19. september 2018

Gode tiltag i den nye DR-kontrakt


I den nye public service-kontrakt skal tilgængelighed være et grundlæggende princip i alle DR's tjenester. Hjemmesider og apps skal løbende gøres mere tilgængelige, og der skal være fokus på at udvikle nye tilgængelighedstiltag: Fx en app til oplæsning af undertekster og særligt tilgængelige nyheder til døvblinde.

"DR gør i dag et stort stykke arbejde på tilgængelighedsområdet. Det bliver nu fastholdt og udviklet. Hvis mennesker med handicap skal kunne leve et liv som alle andre, er adgang til medier afgørende", siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, og fortsætter:

"Undertekster, god lyd og andre tilgængelighedstjenester er godt for alle - og nødvendigt for mange med handicap. Det er derfor positivt, at public service-kontrakten vil sikre, at medierne bliver for alle. Vi skal dog være opmærksomme på at udvikle tilbud til alle handicapgrupper. Princippet 'mest til flest' må ikke betyde, at vi overser de mindre grupper af mennesker med handicap".

Sammen med Danske Døves Landsforbund, Foreningen Danske Døvblinde og Danske Handicaporganisationer har Høreforeningen kæmpet for at sikre endnu bedre tilgængelighed i DR’s udbud på alle platforme.

Høreforeningens næstformand og formand for tilgængelighedsudvalget Leon Carlsen har kigget på, hvad kravene er til undertekster i den nye kontrakt:
”Jeg synes godt, at vi kan betegne resultatet som meget tilfredsstillende, selv om vi desværre ikke opnår 100 % tekstning. DR skal fra 1. januar 2019 tekste 95 % af alle ikke-direkte programmer og 70 % af live-programmerne. Det kunne godt blive bedre, men når man tænker på, at der stadig er tekniske problemer med live-teksterne, så kan vi kun glæde os over, at DR fortsat skal bruge ressourcer på at gøre live-tekstningerne endnu bedre. Selv i USA og England har de også fortsat problemer med deres live-tekstninger.”

Der er endnu ikke kommet informationer om TV2’s public service aftale.

Lagt på 19. september 2018

 

19. september 2018

2 mio mere i 2018 til puljeordningen i Region Sjælland

 

Region Sjælland har besluttet at afsætte 2 millioner kr. ekstra her i 2018 i forsøget på at gøre noget ved de lange ventetider på høreapparatbehandling i regionen. Efter regionen afskaffede henvisningskravet ved genudlevering af høreapparater (altså til borgere, der allerede er høreapparatbrugere i forvejen), har man sparet udgiften til denne ydelse hos ørelægerne. Derfor har man nu valgt at afsætte 2 millioner kr. til regionens puljeordning, altså til udlevering af høreapparater på offentlige vilkår hos en af de 11 ørelæger, som regionen har en puljeaftale med. Puljeordningen er gratis for borgerne, og de høreapparater, der udleveres, er de samme, som man kan få på de offentlige klinikker.

De 2 millioner, der skal bruges her i 2018, vil give ørelægerne mulighed for at udlevere høreapparater til ca. 300 borgere mere. Den kvote, som ørelægerne fik tildelt ved årets begyndelse, blev allerede opbrugt i april.

Det fortalte Regionsrådsformand Heino Knudsen (S), da han besøgte Høreforeningens regionsmøde på Sjælland i mandags. På mødet deltog også Høreforeningens landsformand, der endnu engang måtte overbringe dårlige nyheder til Heino Knudsen. Siden Høreforeningens valgmøde op til regionalvalget i november 2017 er det kun gået den gale vej med ventetiderne i regionen, selvom alle de deltagende politikere, inklusive Heino Knudsen, ønskede markante forbedringer. I Slagelse er ventetiden steget med 35 uger, i Køge med 21 uger og i Nykøbing Falster er der lagt yderligere 22 uger til ventetiden.

Se også:

7 millioner ekstra til høreområdet i Region Sjælland til næste år

Lagt på 19. september 2018

 

 

6. september 2018

Ungdommens Folkemøde er i gang


Høreforeningen har i dag taget hul på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, hvor vi via en masse forskellige aktiviteter sætter vi fokus på støj og høreskader. I dag har vi blandt andet afholdt workshop, hvor unge hjalp os med at designe en kampagne, der skal forebygge høreskader.

Ungdommens Folkemøde fortsætter i morgen fredag og på lørdag og alle er velkomne til at kigge forbi!

Alle dagene kan man møde unge frivillige fra Høreforeningen og ikke mindst Valdemar – mannequinen fra Aalborg Universitet, der kan måle, hvor højt mobiltelefoner spiller.


Lørdag spiller musikeren Blak, ham med sangen "Nede Mette", fordi alle med den rette adfærd kan nyde musik uden at risikere høreskader. Læs mere om Ungdommens Folkemøde

Høreforeningens tilstedeværelse på Ungdommens Folkemøde er støttet af GN Hearing, Oticon Fonden samt Oticon Medical.
 

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup byder de unge velkommen til formiddagens workshop.

 

Workshoppen er i gang.

 

Der arbejdes på idéer til en forebyggelseskampagne.

 

Nogle af de unges idéer!

 

Samtale om tinnitus med Marie fra vores ungdomsudvalg og forsker Susanne Nemholt Rosing.

 

Quiz om høreskader med forsker Susanne Nemholt Rosing.

 

Skal vi have støj og høreskader på skoleskemaet? Debat med Høreforeningens landsformand, forsker Susanne Nemholt Rosing og Leanor Dall fra Danske Skoleelever.

 

Budskab fra de unge ved debatten: Vi skal vide mere om støj helt fra starten af vores skolegang. Tag ud til skolerne og fortæl os om konsekvenserne, og brug de sociale medier.
Leanor fra Danske Skoleelever: Vi har en kultur, hvor vi larmer meget i skolerne, så vi skal starte tidligt med at få mere viden.
Forsker Susanne Nemholt Rosing: I Gøteborg ser man på børns hørelse i daginstitutioner. Resultaterne tyder på, at børnene har midlertidig hørebelastning efter at have været i børnehave.
Høreforeningens landsformand: Høreværn i skolerne pga. larm er ikke den rigtige vej. Vi skal hellere lære børn og unge, hvordan man undgår skadelig støj.

 

Knalder du også....for højt op for musikken?

 

Lagt på 6. september 2018

 

6. september 2018

Nu falder ventetiden i Region Syddanmark


Det begynder at gå den rigtige vej med ventetiderne på høreapparatbehandling i Region Syddanmark. I løbet af de sidste par måneder er ventetiden faldet på regionens klinikker i Sønderborg, Esbjerg, Vejle og Odense.

Bedst ser det ud i Vejle, hvor ventetiden er faldt med 40 uger siden sidste måned. Der er nu "kun" 30 ugers ventetid. I Sønderborg ligger man på 37 uger, mens der i Esbjerg er længere ventetid med 70 uger. Odense har den længste ventetid med 104 uger, men også her er der sket et fald fra 121 uger.

Årsagen til det store fald i ventetiden på klinikken er Vejle er ifølge Region Syddanmark, at man har valgt at fjerne det "loft" der har været på antal høreapparater, man må udlevere årligt i regionen. Det har givet mulighed for øget aktivitet, og det betyder, at man kan udnytte den eksisterende kapacitet i høreboksene bedre end før. Udlevering, justering og kontrol sker nu i andre lokaler, bl.a. etableres der en satellitfunktion i Middelfart fra den 11. september, hvor udlevering, kontrol og justering kan ske. Derudover har man ansat mere personale.

Se ventetiden for hele landet her:

Ventetid september 2018

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 32 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 16 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 28/08-18)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 17/01-18)

Holstebro: 40 uger (sidst opdateret 03/09-18)

Viborg: 60 uger (sidst opdateret 12/07-18)

Odense: 104 uger (sidst opdateret 28/08-18)

Vejle: 30 uger (sidst opdateret 31/08-18)

Esbjerg: 70 uger (sidst opdateret 31/08-18)

Sønderborg: 37 uger (sidst opdateret 04/09-18)

Slagelse: 104 uger (sidst opdateret 05/08-18)

Køge: 77 uger (sidst opdateret 03/09-18)

Nykøbing Falster: 62 uger (sidst opdateret 04/09-18)

Bispebjerg Hospital: 60 uger (sidst opdateret 16/08-18)

Hillerød: 52 uger (sidst opdateret 03/09-18)
Bornholm: 8 uger (sidst opdateret 09/04-18) Bemærk, at klinikken på Bornholm kun kan benyttes af borgere fra Bornholms Regionskommune.

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Foto: Charlotte Dahl

Lagt på 6. september 2018


 


 

6. september 2018

50 organisationer i opråb til Mai Mercado: Vi skal have en handicappolitisk handlingsplan


Danske Handicaporganisationer har sammen med Institut for Menneskerettigheder og mere end 50 andre organisationer skrevet til børne- og socialminister Mai Mercado (K) for at opfordre til, at regeringen udarbejder en samlet handicappolitisk handlingsplan. Høreforeningen er medunderskriver.

Fra 2012-2016 faldt andelen af mennesker med handicap, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse med otte procent-point. Det viser handicapbarometeret, der er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Barometeret sammenligner situationen for mennesker med handicap med situationen for alle andre på ti væsentlige samfundsområder som beskæftigelse, sundhed og uddannelse. Og barometeret lyser rødt!

Læs indlæg på Altinget af Thorkild Olesen og Maria Ventegodt, hhv. formand, Danske Handicaporganisationer, og ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder.

Foto: Christoffer Regild

Lagt på 6. september 2018

 

 

5. september 2018

Regeringen ønsker èn fælles adgang til tolkning


Innovationsminister Sophie Løhde (V) fremlagde i går regeringens udspil, der skal føre til færre regler og mindre bureaukrati i den offentlige sektor. Tolkeområdet er blandt de områder, hvor man ønsker en forenkling, og her skriver regeringen:

Enkel adgang til tolkning for borgere med hørehandicap

"Den gældende ansvarsfordeling mellem kommune, region og stat for tolkeydelser til borgere med hørehandicap kan opleves uklar af både borgere og myndigheder. Det kan betyde, at borgere med hørehandicap har svært ved at finde den rette indgang til tolkning. Regeringen vil tage initiativ til at etablere én fælles indgang på tværs af sektorområder, så borgere med hørehandicap sikres en enkel, smidig og bedre adgang til tolkning på tværs af sektorer."

Høreforeningen har sammen med Danske Døves Landsforbund, Danske Døves Ungdomsforbund og Foreningen af Danske Døvblinde siddet med i en følgegruppe under Socialministeriet for omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap. Her har vi i fællesskab fremført vores visioner for tolkeområdet, som det nu ser ud til, at regeringen har lyttet til. 

Se Visioner for tolkeområdet her.

 

Også på høreapparatområdet, ser det ud til, at der er forenklinger på vej. Her skriver regeringen:

Afbureaukratisering af reglerne på høreapparatområdet

"Der er i dag lang ventetid på offentlig høreapparatbehandling, og gennemsigtigheden om det private tilbud på høreapparatbehandling er lav. Regeringen vil derfor tage initiativ til blandt andet at nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling og øge gennemsigtigheden om det private tilbud på høreapparatbehandling via fx lettilgængelig prisinformation, kvalitetsdata samt oplysninger om virksomhedens ejerforhold."

Se også: Høretab prioriteret i regeringens finanslovs-forslag

 

Foto: Nadia Fryd

Lagt på 5. september 2018

 

4. september 2018

Gratis foredrag med canadiske Gael Hannan


Gael Hannan er skuespiller og komiker, forfatter og foredragsholder. Hun fik som 3-årig diagnosen høretab, men hendes forældre fik at vide, at høreapparater ikke ville hjælpe. Først som 20-årig fik hun høreapparater, og det ændrede hendes liv.

Gael har i dag et svært høretab, bruger Cochlear Implant (CI) og har gjort sit høretab til både sin passion og sin karriere. Hun har været involveret i den canadiske høreforening, og hun står bag one-woman-showet ”Unheard Voices”. Hun er også forfatter til bogen ”The Way I Hear It ”, der med hendes egne ord er en kombineret erindringsbog og overlevelsesguide.

Under overskriften "I'm Hearing as Hard as I Can" vil Gael med humor og skuespil sætte fokus på, hvilke konsekvenser et høretab har i parforholdet, på jobbet og i forbindelse med børneopdragelse. Hun kommer med indspark til, hvordan man kan tackle høretab i hverdagen, og deler ud af sine tanker om vores had-kærlighedsforhold til teknologi.

Foredraget finder sted torsdag den 27. september kl. 17 i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Høreforeningen og Ida Instituttet byder på et glas vin og lidt snacks. Foredraget varer ca. 1 time. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Bemærk, at foredraget er på engelsk! Der vil være teleslynge og skrivetolkning til storskærm (tolken skriver på engelsk).

Bemærk: Tilmeldingsfristen er overskredet

Lagt på 4. september 2018

 

4. september 2018

Jes Dorph om sin tinnitus: Den er ikke min ven, men jeg accepterer at den er der


I disse dage lander medlemsbladet i postkasser over hele landet. Glæd dig til blandt andet at læse om TV-værten Jes Dorph-Petersen, der fik permanent tinnitus efter en koncert med D.A.D. for 25 år siden.

Du kan også læse om Mariannes liv med Menières sygdom eller om sammenhængen mellem nyresygdomme og høreskader.

Alt det og meget mere i det nye nummer af Hørelsen - god læselyst!

Jes Dorph-Petersen

 

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Når du melder dig ind, får du tilsendt det seneste blad som en del af velkomstmaterialet.

 

Lagt på 4. september 2018

 

31. august 2018

Høretab prioriteret i regeringens finanslovs-forslag


I regeringens finanslovsforslag afsættes der midler til at styrke høreområdet. Puljen til høreområdet er en del af en større pulje, der skal bruges til at gennemføre en sundhedsreform.

Konkret skriver Sundhedsministeriet følgende om høreområdet i forslaget til finansloven:

Der er en række forhold omkring behandlingsforløbet for borgere med høretab, som ikke fungerer optimalt. Der er bl.a. lang ventetid til offentlig høreapparatbehandling, det er svært for borgere at navigere på området, og der mangler data om effekt og kvalitet af behandlingen.

Regeringen vil sikre, at borgere med høretab modtager en effektiv og uvildig behandling af høj kvalitet, så borgerne ikke skal vente så længe på behandling, som de mange steder gør i dag. Regeringen foreslår, at der afsættes 40 mio.kr. i 2019 og 25 mio.kr. årligt i 2020-2022, svarende til 115 mio. kr. i perioden 2019-2022. Regeringen vil i efteråret 2018 præsentere en samlet pakke med konkrete initiativer på området.

Lagt på 31. august 2018

30. august 2018

Godt nyt: Regeringen vil styrke høreområdet


Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finanslov, og der er godt nyt for høreområdet. I forslaget er der nemlig afsat midler til at sikre, at borgere med høretab får en effektiv og uvildig behandling af høj kvalitet.

- I Høreforeningen har vi længe kæmpet for at få ventetiderne ned. Vi fik sat høreområdet til debat i Folketinget i slutningen af 2017 og har holdt politikerne fast på deres løfter om forbedringer lige siden. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil sikre en hurtig og effektiv behandling med høj kvalitet og hvor mange midler, man sætter af. Men finanslovsforslaget viser, at der nu er politisk vilje til at hjælpe mennesker med høretab, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

I finanslovsforslaget står der, at høreområdet skal forbedres. Man afsætter en pulje til at gennemføre tiltag, der skal gøre behandlingen mere effektiv og sikre høj kvalitet. Puljen til høreområdet er en del af en større pulje på i alt 220 mio. kr. i 2019 og 225 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022. Puljen skal bruges til at gennemføre en sundhedsreform om øget sammenhæng i sundhedsvæsenet, til vaccinationsindsatser samt til høreområdet.

I Høreforeningen ser vi frem til, at det for alvor kommer til at betyde markant kortere ventetider for høreapparatsbehandling.

Lagt på 30. august 2018

 

29. august 2018

7 millioner ekstra til høreområdet i Region Sjælland til næste år


Politikerne i Region Sjælland er blevet enige om budgettet for 2019, og høreområdet er blandt de områder, der får tilført flere midler. Der afsættes i alt 7 millioner kr. til at få ventetiden ned på høreapparatbehandling.

Ud af de 7 millioner kr. skal 3 millioner bruges på at udvide den eksisterende puljeordning, hvor en række praktiserende ørelæger uddeler høreapparater på offentlige vilkår, altså gratis for brugerne.

De resterende 4 millioner skal bruges på "offentlig" høreapparatbehandling hos private høreapparatklinikker. Altså en slags udvidelse af puljeordningen til også at omfatte høreapparatbutikkerne.

Regionen følger dermed Høreforeningens anbefalinger om at tage alle områdets ressourcer i brug - offentlige og private – så volumen øges.

7 millioner rækker ikke

Der er i øjeblikket ca. 5.500 borgere, der venter på høreapparatbehandling i Region Sjælland. De 7 millioner kr. der afsættes svarer til, at godt 1.000 borgere kommer igennem et behandlingsforløb.

- Sidst vi opgjorde det, stod der ca. 5.000 mennesker på venteliste, og nu tilfører man et beløb, der svarer til, at man kan gennemføre lidt mere end 1.000 forløb, så der er altså et stykke vej endnu. Vi anerkender, at man har taget et initiativ, det rækker bare ikke tilstrækkeligt. Vi så gerne, at man gjorde yderligere for at sikre en langvarig løsning, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup til TV Øst

Se indslaget her (bemærk, at det desværre ikke er tekstet)

Lagt på 29. august 2018


   

23. august 2018

Mød Høreforeningen på Ungdommens Folkemøde


Knalder du også.....for højt op for musikken?

Det spørgsmål får en masse unge stillet den første weekend i september. Høreforeningen gør i år en ekstra indsats for at gøre ungdommen opmærksom på den enorme risiko for høreskader.
På Ungdommens Folkemøde i Valbyparken 6.-8. september vil foreningen have fat i de unge og med dialog og underholdning få dem til at forstå, hvornår der er risiko for høreskader, og hvad en høreskade kan have af konsekvenser. Fokus vil være på tinnitus og støjskader, og nogle af landets største eksperter på områderne vil være at finde i Høreforeningens telt på pladsen:

  • Gert Ravn, Delta: Ekspert i teknologi og høreskader
  • Susanne Nemholt: Audiologopæd og forsker i tinnitus og lydoverfølsomhed
  • Dorte Hammeshøi: Professor i akustik på Aalborg Universitet

Via en masse forskellige aktiviteter sætter vi fokus på støj og høreskader og torsdag og fredag har 35 unge tilmeldt sig en workshop, hvor de skal hjælpe Høreforeningen med at designe en kampagne, der skal forebygge høreskader.

Alle dagene kan man desuden møde unge frivillige fra Høreforeningen og ikke mindst Valdemar – mannequinen fra Aalborg Universitet, der kan måle, hvor højt mobiltelefoner spiller.

Lørdag spiller musikeren Blak, ham med sangen "Nede Mette", fordi alle med den rette adfærd kan nyde musik uden at risikere høreskader.


Demokratifestival

Ungdommens Folkemøde er en årlig demokratifestival for unge, der i år har vokset sig større og bliver afholdt i Valbyparken. Gennem deltagelse, samtale og fællesskab skal unge sammen udforske demokratisk deltagelse og medborgerskab, og der forventes besøg af 35.000 unge fra bl.a. gymnasierne. Programmet er velspækket med både statsminister, andre toppolitikere, journalister, og organisationer og politiske partier vil være at træffe på pladsen. Over 500 events vil foregå over dagene hos de forskellige stadeholdere.

Praktisk information

Ungdommens Folkemøde afholdes i Valbyparken på det område, der kaldes "Gryden - festivalpladsen" fra den 6.-8. september 2018. Festivalpladsen er åben torsdag og fredag klokken 9-16 og lørdag klokken 11-18. Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding!

Vær med til at tjekke tilgængeligheden på Ungdommens Folkemøde

SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) hjælper Ungdommens Folkemøde med at tjekke, hvordan det går med at holde festivalpladsen tilgængelig, og derfor har vi brug for din hjælp som frivillig! Som ’mystery shopper’ skal du sammen med andre unge bevæge dig rundt på pladsen og løbende vurdere tilgængeligheden i forskellige situationer. Fx om der er gode muligheder for at komme på toilettet? Hvordan skiltningen er rundt på pladsen? Og om der er nogen, du kan spørge om hjælp?

Hvad kræver det af dig?

  • Du har mulighed for at tage en tur på Ungdommens Folkemøde i løbet af dagene d. 6.-8. september
    (Festivalpladsen er åben torsdag-fredag kl. 9-16 og lørdag kl. 11-18).
  • Du udfylder et tilgængelighedsskema og sender det til SUMH i efter folkemødet
  • Du tilmelder dig som frivillig til Lisa på lisa@sumh.dk / tlf. 61 67 76 89.


Lagt på 23. august 2018

 

21. august 2018

Gratis feriekoloni for 9-13-årige i efterårsferien


Castberggård og Høreforeningen har fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til at afholde en feriekoloni for børn og unge med høretab i alderen 9-13 år.

På feriekolonien vil de unge møde ligestillede fra resten af Danmark, der ligesom dem selv er enkeltintegrerede i det danske skolesystem. Sammen kan de skabe et fællesskab, danne nye venskaber og få et fremtidigt netværk.

Det er gratis at deltage, og pladserne fordeles efter først til mølle. Tilmeldingsfristen er mandag den 1. oktober kl. 12.

Læs mere og tilmeld dig her

Invitation i pdf


Lagt på 21. august 2018

 

15. august 2018

Sundhedsministeren interesseret i digitalt pilotprojekt på høreområdet


Arbejdsgruppen for fremtidens hørerehabilitering, som Høreforeningen er en del af, havde møde med sundhedsminister Ellen Thrane Nørby i går den 14. august.

Her præsenterede vi ideen om en ny og mere digital høreapparatsbehandling, bl.a for at kunne nedbringe ventetiderne. Ministeren viste stor interessere for projektet, der især skal give høreapparatsbrugeren et enkelt og smidigt behandlingsforløb.

Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, lagde vægt på, at et nyt system skal støtte patientrettighederne, uanset om man bliver behandlet offentligt eller privat. Desuden skal borgerne have adgang til gratis behandling med høj kvalitet. Det var Ellen Thrane Nørby enig i og fremhævede også, at hun vil have informationen til borgerne forbedret og standardiseret, og at borgernes rettigheder skal være ens på tværs af regioner og sektorer.

Ministeren fremhævede igen, at ventetiderne på høreapparatsbehandling er helt uacceptable. Hun er fortsat i dialog med sundhedsordførerne om, hvordan de kan forbedre høreområdet, så vi ser frem til at se deres udspil.

Lagt på 15. august 2018

 

2. august 2018

Mulig svindel med tolkebistand risikerer at ramme tolkebrugerne

 

De sidste dages pressehistorier om mulig svindel med tolkebistand til døve er en rigtig træls sag, der risikerer at ramme alle tolkebrugere. Høreforeningen tager skarpt afstand fra den mulige svindel og bakker op om, at sagen hurtigst muligt bliver kulegravet, og at der slås hårdt ned på den eventuelle svindel.

”Det er forkasteligt, hvis der er nogle, der har udnyttet et system, der ellers giver mulighed for at døve og hørehandicappede kan indgå på arbejdsmarkedet og på anden måde deltage i samfundet,” siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen ærgrer sig over sagen og frygter, at den kan føre til flere dokumentationskrav og mere bureaukrati på hele tolkeområdet.

”Som helt almindelig lovlydig tolkebruger, har man ikke brug for endnu mere kontrol eller længere sagsbehandlingstider. Ingen tolkebruger har tolk med på job, på sygehuset eller andre steder for sjov. Brugerne er afhængige af deres tolk,” siger Majbritt Garbul Tobberup.

Lagt på 2. august 2018

1. august 2018

Efterårstur for børnefamilier


Har I lyst til at mødes til en weekend, hvor der er mulighed for at erfaringsudveksle og skabe nye venskaber både blandt voksne og børn?

Er I en familie med et hørehandicappet barn – eller flere, så kom og vær med til en hyggelig og netværksskabende weekend. Turen er for hele familien, også søskende uden hørehandicap.

Turen går atter en gang til Gammelbro Camping ved Årøsund og finder sted fra den 28. - 30 september.

Læs mere i denne invitation.


Lagt på 1. august 2018

 

 

3. juli 2018

Besparelser i Region Midtjylland taget af bordet

En foreslået besparelse på en million kroner på høreområdet i Region Midtjylland blev i sidste uge droppet igen, fordi høreapparatbehandlingen i regionen i forvejen er voldsomt presset.

- Det er urimeligt lange ventetider, og det er et område, hvor vi er nødt til at lave en markering og gøre en ekstra indsats, siger Henrik Gottlieb (S), der er formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, til Aarhus Stifttidende.

Læs artiklen fra Aarhus Stiftstidende:
Høreområdet fredes for besparelser - patienter venter allerede et år

Her kan du se de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen for ventetid på de offentlige høreklinikker over hele landet:

Ventetid juli 2018

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 32 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 16 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 25/06-18)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 17/01-18)

Holstebro: 40 uger (sidst opdateret 02/07-18)

Viborg: 60 uger (sidst opdateret 05/06-18)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 29/06-18)

Vejle: 80 uger (sidst opdateret 19/06-18)

Esbjerg: 78 uger (sidst opdateret 06/06-18)

Sønderborg: 49 uger (sidst opdateret 26/06-18)

Slagelse: 104 uger (sidst opdateret 02/07-18)

Køge: 77 uger (sidst opdateret 04/06-18)

Nykøbing Falster: 56 uger (sidst opdateret 11/04-18)

Bispebjerg Hospital: 60 uger (sidst opdateret 23/05-18)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 20/06-18)
Bornholm: 8 uger (sidst opdateret 09/04-18) Bemærk, at klinikken på Bornholm kun kan benyttes af borgere fra Bornholms Regionskommune.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen - mitsygehusvalg.dk

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Lagt på 3. juli 2018

 

27. juni 2018

Studerende med usynligt handicap mangler støtte til at gennemføre uddannelsen

Næsten alle studerende med usynlige handicaps, herunder hørenedsættelse, har oplevet problemer med at studere pga. af deres handicap. Det viser en ny undersøgelsen foretaget af Berlingske Tidende blandt 492 studerende på videregående uddannelser. Her har 90 % svaret, at de har oplevet problemer. De studerende har forskellige handicaps, som fx ordblindhed, ADHD, autisme eller nedsat hørelse, altså handicaps som ikke er åbenlyst synlige.

45 % svarer, at de i dag mangler støtte til at studere, mens 65 % svarer, at de enten har overvejet at stoppe på uddannelsen eller allerede har gjort det pga. udfordringer i forbindelse med deres handicap.

Afslag på handicaptillæg

Blandt de adspurgte med hørenedsættelse nævnes, at underviserne ofte ikke bruger mikrofon eller teleslynge. Høreforeningen genkender problematikken, som én af udfordringerne. En anden problematik er afslag på handicaptillæg. Høreforeningen bliver ofte kontaktet af unge, der ikke møder forståelse for deres hørehandicap, når de får deres sag behandlet hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Sagerne trækker desuden i langdrag og færdigbehandles ofte først efter flere år:

”Det kan være udmattende at gennemføre en uddannelse, når man har en betydelig hørenedsættelse, fordi man skal bruge ekstra energi på at høre, og man udtrættes derfor i væsentlig grad efter en almindelig dag på universitetet. Hvis man så samtidig er nødt til at have et studiejob for at klare sig økonomisk, så dræner man denne gruppe markant, og gør det urimeligt svært for dem,” siger Høreforeningens hørekonsulent Anne Mette Kristensen.

Af andre problematikker kan nævnes for lav kvalitet i skrivetolkningen, fx for lav skrivehastighed eller for mange fejl hos de skrivetolke, der tolker forelæsninger for studerende med nedsat hørelse. Skrivetolkning på uddannelsesområdet er af ukendte årsager ikke underlagt kvalitetskrav. Endelig kan de lange ventetider på høreapparatbehandling også være en udfordring for studerende med hørenedsættelse.

En rapport udarbejdet for det Centrale Handicapråd i 2014 viste, at samfundet vil tjene ti milliarder kroner, hvis blot én procent af danskere med handicap kommer i arbejde. Der er altså også gode økonomiske grunde til at være bekymret for den manglende støtte til de studerende med handicap, da uddannelse har stor betydning for mulighederne for at få arbejde.

Tallene kalder på handling

Resultaterne fra Berlingskes undersøgelse har fået politisk opmærksomhed og Karina Adsbøl, Dansk Folkepartis handicapordfører, siger til avisen:

”Det duer selvfølgelig ikke, hvis der for eksempel ikke bliver brugt teleslyngeanlæg til forelæsninger.”

Hun nævner desuden de samfundsøkonomiske fordele ved at hjælpe studerende med handicap. Orla Hav, Socialdemokratiets handicapordfører, kræver også, at regeringen gør noget ved området, og Venstres uddannelsesordfører Mads Fuglede vil også betone problematikken overfor ministeren.

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) siger i en skriftlig kommentar til Berlinske Tidende, at studerende med handicap skal have gode muligheder for at tage en videregående uddannelse. Han tilføjer blandt andet, at Uddannelsesministeriet sammen med uddannelsessektoren og interessenter er ved at se på vejen igennem dispensationssystemet for studerende med handicap.

Det glæder Høreforeningens landsformand, at der er kommet fokus på området:

”Vi kan ikke være bekendt ikke at tilbyde ordentlige forhold for vores studerende med handicap i et land som Danmark, hvor vi ellers bryster os af, at der er lige muligheder for alle. Derfor finder jeg det meget glædeligt, at der nu gøres noget fra centralt hold, og at området har fået politikernes opmærksomhed,” siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Artiklen fra Berlingske Tidende kan læses på Berlingskes netavis:

Samfundet kan gå glip af milliarder: Over halvdelen af en gruppe studerende med handicap overvejer at droppe ud

Lagt på 27. juni 2018

 

 

14. juni 2018

Få lyd direkte i høreapparatet på Roskilde Festival


Når Roskilde Festival går i gang om nogle uger, bliver det muligt at få musikken direkte frem til øret. Festivalen er nemlig gået sammen med Phonak, der stiller teknikken til rådighed, så du kan få lyden direkte ind i dit høreapparat eller CI. Samarbejdet betyder, at man i år kan bruge systemet på Pavilion scenen.

Når de optrædende på Pavilion scenen går på, sendes lyden ikke kun ud i højttalerne, men også ud til Roger modtagere som høreapparats/CI brugere kan bære rundt om halsen. Det betyder, at har man allerede i dag en Roger modtager, vil man kunne bruge sin egen modtager.

Det praktiske

For at få glæde af den trådløse teknik/teleslynge på festivalen skal du vide lidt om dit høretab og høresystem:
- Dit høreapparat eller CI skal være udstyret med telespole
- For at sikre en god lydkvalitet skal nedenstående være opfyldt:

  • Lydoplevelsen bliver bedst hvis høreapparatet eller CI'et kan indstilles på ren T (telespole)
  • Personer med åben tilpasning vil typisk ikke have glæde af teleslyngen under festivalen, da den lyd der kommer fra højttalerne, bliver blandet med lyden fra teleslyngen

- Du skal selv kunne betjene dit høreapparat/CI og kende til funktionen deraf.

Du skal helst booke den trådløse halsslynge på forhånd, på den måde kan vi tilbyde den bedste service. Send en mail til Christina Rosenkilde fra Phonak på christina.rosenkilde@phonak.com og lav en aftale om, hvornår du vil afhente udstyret, samt hvor mange dage, du gerne vil låne det. Så vil udstyret stå klar, når du ankommer til festivalen. Du vil kort før festivalen modtage nærmere information om, hvor halsslyngen udleveres. Lån af udstyret er gratis, dog er det dit ansvar at passe på det og levere det tilbage til den aftalte tid.

Alle spørgsmål om projektet kan rettes til Jesper Holck fra Roskilde Festival på jesper.holck@roskilde-festival.dk og Christina Rosenkilde fra Phonak på christina.rosenkilde@phonak.com

Roskilde Festival og Phonak håber, der er mange, der vil benytte sig af tilbuddet.


Lagt på 14. juni 2018

Foto: Christian Hjorth

 

12. juni 2018

Hørelsen i forklædning


Savner du dit juniblad, så er det måske fordi det ved en fejl er blevet placeret under et tillæg om tanketræning.

Tillægget er med for at give os lavere udgifter på distributionen, men er ved en fejl blevet placeret foran bladet i stedet for bagved.

Vi beklager!

Lagt på 12. juni 2018

 

7. juni 2018

Undskyld, hvad sagde du?


Knap hver 10. af alle HK/Privat-medlemmer oplever, at deres hørelse har negativ indflydelse på deres arbejdsdag. Det viser en ny undersøgelse, som HK/Privat har fået foretaget. 22 procent svarer, at det af og til sker, at de ikke har forstået det hele af en samtale på deres arbejdsplads, fordi de ikke kunne høre alt, der blev sagt.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup samt vores lokalformand i Jammerbugt Mona Skov Jensen medvirker begge i det tema, som HK/Privat har udarbejdet.

- Hvis du hører dårligt, føler du, at du skal dobbelttjekke alt for at være sikker på, hvad det var, der blev sagt. Der er ikke noget mere pinligt og frustrerende, end hvis du kalder Søren, du lige har mødt, for Jørgen. Derfor kan selv almindelig smalltalk i pauserne være en prøvelse af format, hvor du allerede inden tænker ”åh nej, nu skal jeg til det igen”, siger Majbritt Garbul Tobberup blandt andet.

Gå til temaet på HK's hjemmeside.


Lagt på 7. juni 2018


Foto: Lisbeth Holten

 

 

 

4. juni 2018

Hvordan vil du gerne informeres om din hørelse?


Ida Instituttet er i gang med at undersøge, hvordan personer med høretab rundt omkring i verden ønsker at blive informeret om deres hørelse, og hvordan resultatet af deres høretest påvirker deres kommunikation i dagligdagen.

Det tager under 15 minutter at deltage i undersøgelsen, som er på dansk. Din deltagelse vil kunne hjælpe andre med at få en bedre oplevelse i mødet med den høreprofessionelle.

Dine svar er anonyme, og resultaterne af undersøgelsen vil udelukkende blive brugt i undervisningssammenhæng.

Klik på dette link for at deltage i undersøgelsen:  https://www.surveymonkey.com/r/JNT7YWW

Besvar spørgeskemaet inden 20. juli.


Lagt på 4. juni 2018

 

4. juni 2018

Så længe skal du vente på høreapparater


Her kan du se de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen for ventetid på de offentlige høreklinikker:

Ventetid juni 2018

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 26 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 12 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 28/05-18)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 17/01-18)

Holstebro: 40 uger (sidst opdateret 14/05-18)

Viborg: 60 uger (sidst opdateret 24/04-18)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 28/05-18)

Vejle: 93 uger (sidst opdateret 16/05-18)

Esbjerg: 78 uger (sidst opdateret 16/05-18)

Sønderborg: 65 uger (sidst opdateret 28/05-18)

Slagelse: 95 uger (sidst opdateret 03/05-18)

Køge: 77 uger (sidst opdateret 14/05-18)

Nykøbing Falster: 56 uger (sidst opdateret 11/04-18)

Bispebjerg Hospital: 60 uger (sidst opdateret 23/05-18)

Hillerød: 35 uger (sidst opdateret 08/05-18)
Bornholm: 8 uger (sidst opdateret 09/04-18) Bemærk, at klinikken på Bornholm kun kan benyttes af borgere fra Bornholms Regionskommune.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen - mitsygehusvalg.dk

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Opgiv ikke på forhånd

Oplysningerne om de lange ventelister må ikke afholde dig fra at få gjort noget ved dit høreproblem.

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter og pårørende til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. Det kan fx være egen læge, egen ørelæge, dit kommunikationscenter eller din specialkonsulent.

Husk også, at du har frit sygehusvalg og dermed kan bede din ørelæge om at sende henvisningen til den klinik, du ønsker. Det gælder også selvom høreklinikken ligger i en anden region. Vær dog opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at tage turen til høreklinikken en del gange, fx for at få efterjusteret høreapparaterne.

 

Se også:

DR.dk: Lange ventetider på høreapparater: Christine måtte vente over et år

Fyens Stiftstidende: Høreforeningen: Urimelige ventetider på høreapparater koster folk jobbet


Lagt på 4. juni 2018

 

29. maj 2018

Møde med sundhedsminister og sundhedsordførere

Høreforeningen var i torsdags til møde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og sundhedsordførerne på Christiansborg. Med på mødet var også formanden for Danske Regioner Stephanie Lose (V), en repræsentant fra de praktiserende ørelæger samt en repræsentant fra PAKS (De Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning).

På mødet redegjorde Høreforeningen for de mange uhensigtsmæssigheder, der er på høreområdet i Danmark, med uacceptable ventetider og et svært gennemskueligt system, som nogle af udfordringerne.

Som systemet fungerer nu bliver mennesker med kompliceret høretab system-gidsler, da de ikke har mulighed for at vælge behandling på en privat klinik, selvom de skulle have råd til den egenbetaling, der ofte følger med. Og dem, der kan gå privat stilles overfor en brugerbetaling på en sundhedsydelse. Siden tilskuddet til privat behandling blev sat ned, har man sparet over en milliard, men de penge er ikke sendt tilbage i systemet, og i mens er ventetiderne på de offentlige klinikker eksploderet. Odense Universitetshospital topper listen med en ventetid på 2 år og 4 måneder (121 uger).

Høreforeningen kom også med en række bud på løsninger:

  • 4 ugers behandlingsgaranti som på alle andre sundhedsområder
  • Invester i området - alle tal viser, at det betaler sig
  • Tag alle områdets ressourcer i brug - offentlige og private – så volumen øges her og nu
  • Stil ensartede krav til de forskellige aktører:
    - Gratis behandling, kvalitet og opfølgning
    - Monitorer ydelserne
  • Udnyt kommunikationscentrenes kompetencer
  • Undgå at der er penge mellem læge og patient (ørelægernes dobbeltrolle)
  • Udarbejd en standard for høreapparatbehandling

Ubehandlet høretab koster dyrt i form af øget arbejdsløshed, for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, udgifter til sundhedssystemet og øvrige samfundsmæssige omkostninger ved social isolation og handicap. Omregnet fra europæiske tal kan vi i Danmark  spare ca. 15 milliarder om året, hvis vi sætter flere ressourcer af til at behandle høreproblemer. 

Sundhedspolitikerne vil nu sætte sig sammen og forsøge at blive enige om et udspil til et mere hensigtsmæssigt system.

Se også:

Lange ventetider på høreapparater: Christine måtte vente over et år

Lagt på 29. maj 2018

 



 

28. maj 2018

Høreforeningen til fødselsdagsreception på Kongeskibet

 

I anledning af H.K.H Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, var Høreforeningen i tirsdags inviteret til reception på Kongeskibet sammen med Kronprinsens øvrige protektioner. Høreforeningen var repræsenteret ved landsformand Majbritt Garbul Tobberup og sekretariatsleder Tine Lyngholm.

Det blev til en god snak med Kroprinsen, som vi blandt andet takkede for, at Kongehuset havde sat tekster på videoerne i Royal Run app'en. Der blev også talt om at passe på hørelsen, de unges musikvaner med for høj musik, og Kronprinsen blev inviteret til at besøge Høreforeningens workshop på Ungdommens folkemøde til september.

Gaven fra Høreforeningen var da også høreværn til alle fire børn samt ørepropper til hele familien.
“Meget betænksomt” kvitterede Kronprinsen.

Instruksen på sejlturen var, at der ikke måtte tages billeder af de kongelige, men herunder ses lidt andre billeder fra sejlturen, der foregik i blændende solskin.

 



Landsformanden skriver i gæstebogen

 

Sekretariatsleder Tine Lyngholm foran Dannebrog

Landsformanden foran Dannebrog

 

Gaven til Kronprinsen - Høreværn og ørepropper.


Lagt på 28. maj 2018

 

24. maj 2018

Nyt stort projekt om høretab og demens

Et nyt 3-årigt projekt skal undersøge de mulige sammenhænge mellem høretab, støj og udvikling af demens. Projektet ledes af overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Odense Universitetshospital.

I undersøgelsen vil man kigge på høreprøver tilbage til omkring 1998, som er det tidligste tidspunkt, man har prøver fra. Hørestatus kobles herefter sammen med demensdiagnoser ved at søge i danske registre.

Jesper Hvass Schmidt

Jesper Hvass Schmidt holdt oplæg om høretab og demens på Høreforeningens høremesse i april. Foto: Henrik Frydkjær


Det er også et mål med projektet at kigge på, hvorvidt høreapparatbehandling kan forebygge eller udskyde demens:
”Vi vil forsøge at belyse om høreapparatbehandlede udskyder tidspunktet for demensdiagnosen eller undgår dette. Det er den rigtig svære del af projektet, for det kræver, at vi kan finde frem til mennesker med høretab, der ikke er høreapparatbehandlede eller har brugt deres høreapparat”, siger Jesper Hvass Schmidt.

Oticon Fonden har givet 3.1 millioner kr. til projektet, der finder sted på Syddansk Universitet i samarbejde med forsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse.  Et andet mål for projektet er nemlig at teste, hvorvidt miljømæssig støjpåvirkning kan have betydning for udvikling af demenssygdom.  Med andre ord, er det stressende at bo ved en støjende vej, og kan det have betydning for udviklingen af en demens? Mette Sørensen har med sin forskning vist, at der er sammenhæng mellem støjpåvirkning og diabetes og hjertekarsygdomme.

Projektet starter op til efteråret og vil løbe ind i 2021.


Se også denne video med Jesper Hvass Schmidt om risiko ved ubehandlet høretab. Videoen er produceret af Høreforeningen i forbindelse med Verdens Høredag 3. marts:


Lagt op 24. maj 2018

 

 

 

22. maj 2018

Høreforeningen søger ledelsessekretær

 

Som ledelsessekretær kommer du i høj grad til at bidrage til Høreforeningens liv og får ansvar for spændende og alsidige opgaver i en forening, hvor vi brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du både understøtter og servicerer vores landsformand, hovedbestyrelse og sekretariatsleder og har selvstændigt ansvar for konkrete opgaver i Høreforeningen og i vores tolkeformidling.

Dine opgaver og ansvar

  • Du varetager en bred vifte af administrative opgaver for landsformanden og sekretariatet, herunder kalenderstyring, vurdering og håndtering af indgående henvendelser både pr. mail og telefonisk.
  • Du planlægger og forbereder hovedbestyrelsesmøder og større arrangementer som fx vores landsmøde i 2019.
  • Du indsamler og forbereder mødemateriale til diverse møder, samt forbereder præsentationer,
  • Du har kontakt til og yder en god service til vores lokalafdelinger og administrerer fonde og arvesager.
  • Du bistår med vejledning af vores medlemmer og udsender vores høreguider og bisiddere til konkrete opgaver.
  • En dag om ugen arbejder du med formidling af skrivetolke i vores Tolkeformidling.
  • Du bidrager aktivt til at optimere og effektivisere arbejdsprocesserne.

Kvalifikationer og profil

  • Du har en relevant uddannelse og bred administrativ erfaring inden for opgaveområdet.
  • Du har indgående kendskab til PowerPoint, Word og Excel.
  • Du er velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk.
  • Du har en stor grad af ansvar i din opgavevaretagelse, hvor du selvstændigt vurderer opgaverne og træffer de rigtige beslutninger.
  • Du sætter en ære i at være på forkant og løse dine opgaver med kvalitet.
  • Du trives med udadvendt kontakt og er god til at tale med vores frivillige og vejlede vores medlemmer.
  • Du har erfaring med planlægning og koordinering af arrangementer og trives i et travlt miljø uden at miste overblik eller det gode humør.
  • Du er systematisk, struktureret, selvstændig, samarbejdsorienteret og serviceminded.

Om os

Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Høreforeningen søger såvel centralt og lokalt indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har.

Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer.

Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.

Vi tilbyder

Et job med en stor kontaktflade, fleksibilitet og mange forskelligartede opgaver, som du selv får indflydelse på. Du bliver en del af et lille dynamisk sekretariat på 6 ansatte med en række forskellige fagligheder og med en uformel og humoristisk omgangstone.

Interesseret?

Du er meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Tine Lyngholm, tlf. 30 73 73 03 eller e-mail: tl@hoereforeningen.dk for yderligere oplysninger om stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Løn efter aftale og kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 6. juni 2018.

Du søger stillingen online via linket ”Søg jobbet online” hos Jobindex.

Samtaler afholdes i juni måned. Tiltrædelse 1. september 2018.

 

Lagt på 22. maj 2018

 

14. maj 2018

Høreforeningen er med til Royal Run på Frederiksberg

 

Høreforeningen er med til at fejre Kronprinsens runde fødselsdag i forbindelse med Royal Run løbet på Frederiksberg den 21. maj.

Der løbes to distancer, en engelsk mil først på dagen og 10 km om aftenen. Kronprinsen løber med på 10 km distancen.

Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling er at finde i målområdet ved Frederiksberg Runddel, hvor afdelingen bemander et væskedepot ved mile-løbene mellem kl 10-14.

Om aftenen deltager løbeholdet Hearing Loss Runners, som består af løbere fra Høreforeningen og Danske Døves Landsforbund. Blandt løberne på holdet er Høreforeningens næstformand Leon Carlsen samt Line Lerchebo, lokalt medlem fra Frederiksberg.

Events og underholdning

Handicaprådet på Frederiksberg og Danske Handicaporganisationer Frederiksberg arrangerer en event under løbet for at gøre opmærksom på, at et liv med bevægelse og sundhed er vigtigt for alle - også for borgere med handicap. Handicaprådet på Frederiksberg har opstillet et event-telt i målområdet på Frederiksberg Allé.

Dagen igennem vil der være en lang række underholdningsindslag langs de to ruter. Alle er velkomne til at kigge forbi Royal Run. Læs mere info om arrangementet her

H.K.H. Kronprins Frederik er protektor for Høreforeningen.

Se også:

Royal Run App nu med undertekster


Lagt på 14. maj 2018

 

2. maj 2018

Ventetiden stiger fortsat


Det går fortsat den helt forkerte vej med ventetiderne på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker. Siden opgørelsen i begyndelsen af april er der sket stigninger på 8 klinikker, og ventetiden er sammenlagt steget med 43 uger. Se den aktuelle oversigt herunder.

Hvis din hørelse tillader det, så lyt også med på P4 Fyn i dag, hvor Høreforeningens landsformand forholder sig til Region Syddanmarks håndtering af de massive ventetidsproblemer i regionen.

Høreapparatbruger


Ventetid maj 2018

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 33 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 8 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 24/04-18)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 17/01-18)

Holstebro: 40 uger (sidst opdateret 25/04-18)

Viborg: 60 uger (sidst opdateret 24/04-18)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 05/04-18)

Vejle: 123 uger (sidst opdateret 28/03-18)

Esbjerg: 72 uger (sidst opdateret 06/04-18)

Sønderborg: 60 uger (sidst opdateret 30/04-18)

Slagelse: 95 uger (sidst opdateret 09/04-18)

Køge: 77 uger (sidst opdateret 04/04-18)

Nykøbing Falster: 56 uger (sidst opdateret 11/04-18)

Bispebjerg Hospital: 58 uger (sidst opdateret 26/04-18)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 02/02-18)
Bornholm: 8 uger (sidst opdateret 09/04-18)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Lagt på 2. maj 2018

 

2. maj 2018

Royal Run App nu med undertekster


Efter en henvendelse til kongehuset, er den app, der er udviklet i forbindelse med H.K.H. Kronprinsens fødselsdagsløb, nu blevet forsynet med undertekster.

Laila Benthin, der er holdkaptajn for Hearing Loss Runners gjorde for noget tid siden Høreforeningens næstformand og formand for foreningens tilgængelighedsudvalg, Leon Carlsen, opmærksom på, at de træningsvideoer, der er at finde i app'en var uden undertekster.  Leon Carlsen henvendte sig derfor til kongehuset, der efterfølgende kunne meddele, at tekstningen af Royal Run app'en var iværksat. For få dage siden, blev de sidste tekster lagt på.

Royal Run app


Royal Run app'en kan downloades i App Store og Google Play ved at søge på navnet "Royal Run 18".  

Med Royal Run app'en kan du blandt andet:

- Finde praktisk information for hver af de fem byer
- Se programmet for hver af de fem byer
- Følge løbet live med resultater
- Få Kronprinsens tips om træning og motivation
- Få løbefaglig vejledning og træningsprogrammer
- Få hjælp til at forbedre din tid med tempoberegneren

Lagt på 2. maj 2018
   

1. maj 2018

Forsker vil udvikle bedre høretests

 

Af Birgitte Dalgaard, Syddansk Universitet

Snakken går lystigt omkring bordet. Ordene flyver gennem luften, og der bliver grinet og skålet i takt til musikken. Men for nogle er det slet ikke hyggeligt. Lydene flyder sammen, og stemmerne bliver til uforståelig støj. De har svært ved at høre, hvad der bliver sagt.

Høreforeningen anslår, at cirka 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Når man får en hørenedsættelse kan det især være svært at høre, når der er mange lyde til stede samtidigt.

Mange tror, at der bare skal skrues op for lydstyrken, når man får en hørenedsættelse. Så simpelt er det desværre ikke - hørelsen er meget kompleks.

- En hørenedsættelse kan føre til social isolation, depression, svækket hukommelse og nedsat indlærings- og arbejdsevne. En hørenedsættelse er ikke alene et problem for den enkelte og dennes pårørende. Beregninger viser, at høreproblemer hvert år medfører et betydeligt produktionstab. En hørenedsættelse kan have store konsekvenser, forklarer akustikforsker Ellen Raben Pedersen fra SDU Electrical Engineering.

Ellen Raben

Ellen Raben Pedersen

 

Med i finale

Hun har gjort det til sin forskningsmetier at evaluere og forbedre høretests, som bruges i danske høreklinikker. Da Ellen Raben Pedersen gerne vil nå bredt ud med sin viden og gerne vil styrke sin evne i at formidle også til folk uden for hendes eget fagområde, har hun meldt sig til årets Ph.d. Cup, hvor hun nu var blandt konkurrencens fem finalister. I finalen får deltagerne tre minutter til at fortælle om deres forskning. Finaleshowet fandt sted i DR's Koncertsal og blev vist på DR2 fredag 27. april. Vinderen blev Anders Rehfeld fra Købehavns Universitet, der forsker i kemikaliers indvirkning på sædcellers retningssans. 

Ph.d. Cup er en formidlingskonkurrence, udviklet i et samarbejde mellem Dagbladet Information, DR og Lundbeckfonden. Formålet er at skabe omtale i den brede offentlighed af forskningen og sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra landets universiteter.

Nøjagtige og præcise tests

- I mit ph.d.-projekt har mit fokus været på såkaldte taleforståelighedstests. Sådanne tests har til formål at sætte tal på evnen til at høre tale i støj, for eksempel ved et middagsselskab, siger Ellen Raben Pedersen. Da det var uklart, hvor nøjagtige og præcise testene er, har hun evalueret testene, og det har ført til større viden om testene, men også viden, som kan bruges til at lave nye og endnu bedre tests.

Taleforståelighedstests bruges ikke kun på landets høreklinikker. De bruges også af høreapparatindustrien til at udvikle nye høreapparater og til at forske i, hvordan hørelsen fungerer.

Bedre tests bidrager derfor ikke kun til at hjælpe patienter med høreproblemer her og nu men også til, at vi får større viden om hørelsen og kan afhjælpe endnu flere høreproblemer i fremtiden.

Ellen Raben Pedersens forskning er støttet af Oticon Fonden.

Kritisk overfor tests

Siden Ellen Raben Pedersen blev civilingeniør i Fysik og Teknologi i 2007 fra SDU, har hun arbejdet og forsket indenfor hørelse. Blandt andet har hun været involveret i et større forskningsprojekt om klassiske musikeres hørelse. Hendes fokus var på at udvikle det perfekte høreværn, som gør musikere i stand til at høre instrumenterne uden at hørelsen tager skade på lang sigt.

Derudover har hun lavet en brugerbaseret høretest. I testen bliver der afspillet sætninger sammen med støj. Patienten skal for hvert afspillet ord vælge et svar på en skærm. Testen bruges i dag på flere høreklinikker og har også været brugt i forskningsprojekter. Den blev blandt andet brugt i et projekt om musiktræning hos unge med cochlear implantat - et avanceret høreapparat indopereret i øret.

- Jeg er nok blevet lidt miljøskadet ved at forske indgående i tests. Jeg er blevet enormt bevidst om usikkerheden i tests. Generelt tester vi for alt mellem himmel og jord, men er vi sikre på, at testene rent faktisk afslører det, som vi gerne vil have svar på? Det er jeg blevet mere kritisk omkring, siger Ellen Raben Pedersen.

Denne artikel er venligst stillet til rådighed af Syddansk Universitet.

Lagt på 1. maj 2018

 

 

 

26. april 2018

avXperten stopper salg af fire høreskadende alarmer

 

Elektronikbutikken avXperten har valgt at fjerne fire produkter fra deres sortiment efter en henvendelse fra Høreforeningen. Det drejer sig om en personalarm, en cykelalarm, en trykmåtte-alarm og en mobil panikalarm.

Overfaldsalarmer

På billedet ses de fire overfaldsalarmer, inden de blev fjernet fra avXpertens hjemmeside.


Alle fire produkter kan udløse et lydtryk på 130 dB. Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup kontaktede derfor elektronikbutikken og opfordrede dem til at stoppe salget af alarmerne, hvilket der var velvilje til:

- Hos avXperten er det vigtigt for os at markere, at der skal være en markant forskel ved at handle i en dansk webshop, i forhold til at handle i udlandet, hvor forbrugeren ikke er beskyttet. Vi vil altid lytte til, når Høreforeningen kommer med inputs til brugs-sikkerheden i vores sortiment, hvis nogle varer kan give permanente høreskader skal vi selvfølgelig ikke forhandle dem, siger avXpertens direktør Nikolaj Nielsen.

130 dB kan give høreskader i løbet af ganske få sekunder og smertegrænsen ligger ved 125 dB. Det skal nævnes, at lydtrykket falder, jo længere væk ørerne er fra alarmen, men er uheldet ude, kan man påføre sig selv eller andre varige høreskader. Tyverialarmer i hjemmet kommer også tit op på 130 dB, men med overfaldsalarmer er forskellen, at disse kan benyttes udenfor privat område og dermed kan gøre skade i offentligt rum.

Høreforeningen fik sidste år Punkt1 og Power til at fjerne en personalarm, også med et lydtryk på 130 dB. Foreningen glæder sig over, at avXperten nu følger trop og har valgt at lytte til Høreforeningens opfordring.

Mange andre butikker sælger fortsat overfaldsalarmer med højt lydtryk. Sikkerhedsstyrelsen valgte sidste år, efter henvendelse fra Høreforeningen, at prioritere overfaldsalarmer som et nyt indsatsområde.


Lagt på 26. april 2018

 

 

 

25. april 2018

Folketingets Kulturudvalg hørte Høreforeningens ønsker


Høreforeningen har i dag sammen med Danske Døves Landsforbund (DDL) været til møde på Christiansborg og haft foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Emnet var regeringens medieudspil.

Ti medlemmer fra Kulturudvalget deltog, og de var lydhøre over for både vores og DDLs ønsker til bedre tilgængelighed i et nyt medieforlig. Under overskriften "Public service skal være for alle" gav Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, og næstformand, Leon Carlsen, Høreforeningens syn på, hvilke krav til undertekster DR, TV2 og de kommercielle kanaler bør leve op til.

Landsformanden lagde vægt på, at regerings medieudspil ikke nævnte tilgængelighed for handicappede med ét ord, hvilket var stærkt bekymrende. Kulturordfører Mogens Jensen (S) svarede, at selvom det ikke var nævnt i regeringens udspil, skulle vi ikke være i tvivl om, at tilgængelighed ER på dagsordenen. Han tilføjede, at det er sat på som tema på det næste møde i forligskredsen omkring medieforliget. 

Enhedslistens Søren Søndergaard spurgte til, om vi ønskede, at der direkte blev stillet krav om tilgængelighed i den nye mediepulje, hvilket Høreforeningen bekræftede. Se ønskerne i Høreforeningens præsentation til politikerne.

Lagt på 25. april 2018

 

 

25. april 2018

Ildsjæle søges


Høreforeningens Døvblevne- og Tolkebrugerudvalg søger to ildsjæle med interesse for de store høretab. Engagementet involverer først og fremmest Totalkommunikation, som går ud på at anvende alle tilgængelige former for kommunikation (støttetegn såvel som lyd) med en prioritering som afhænger af den øjeblikkelige situation.

Vi har fokus på tolkeområdet (herunder skrivetolkning) og visuelle kommunikationsformer, men vi interesserer os også for kraftige høreapparater, cochlear implant og tekniske hjælpemidler dog i samarbejde med andre udvalg. Vi arrangerer også stævner/weekender for mennesker med store høretab.

Arbejdet som udvalgsmedlem byder på mange forskellige opgaver, og vi mødes 3 – 4 gange om året, mest i Høje Tåstrup, men også gerne andre steder i landet.

Hvis du er interesseret, eller ønsker nærmere oplysninger, så send venligst en beskrivelse af din baggrund til Høreforeningens sekretariat via br@hoereforeningen.dk. Hvis du angiver, at du er interesseret, vil din henvendelse blive forelagt udvalget og Hovedbestyrelsen.

Lagt på 25. april 2018

 

18. april 2018

Sundhedsmagasinet om svimmelhed

 

Hver 3. henvendelse til ørelæger handler om svimmelhed. Svimmelhed kan have mange årsager, men har ofte noget med ørerne at gøre, og ca. 60% af de voksne, der føler sig svimle, har ifølge udsendelsen øresten.

TV-programmet Sundhedsmagasinet på DR1 har sat fokus på svimmelhed, hvor man bl.a. møder Annette Korsgaard, der lider af øresten, og man følger hende, når hun bliver behandlet i en særlig behandlingsstol kaldet en Epleystol på Rigshospitalet.

Programmet kommer også med gode råd til, hvordan man generelt kan håndtere svimmelhed og balanceproblemer.

Se bla. interviews med nogle af landets førende eksperter på området, Mads Klokker, ledende overlæge på Rigshospitalet, og Anne-Mette Mohr, psykolog med speciale i svimmelhed og øresygdomme.

Klik her for at se programmet (undertekster kan slås til).

Sundhedsmagasinet om svimmelhed

 

Hvis du oplever svimmelhed

Gå til lægen, hvis du ikke kender årsagen til dine svimmelhed.

Er du blevet tilset af en ørelæge og har fået konstateret løse øresten, kan du forsøge at udføre disse øvelser.


Lagt på 18. april 2017

 

 

18. april 2018

Public service skal være for alle


Det nye medieudspil lægger op til store forandringer af mediebilledet, men politikerne skal huske at sikre tilgængelighed til alle medier. Når DR, der er bannerfører for tilgængelighed, skal være mindre, må andre medier løfte ansvaret for, at alle kan følge med. Fx ved at sørge for undertekster til mennesker med hørenedsættelse, synstolkning for svagsynede og tegnsprogstolkning for døve.

Danske Handicaporganisationers formand Thorkild Olesen har sammen med Bjarne Hastrup, Adm. Direktør i Ældresagen og Kim Borregaard Eriksen, formand for Sammenslutningen af Lytter- og Seerorganisationer skrevet et debatindlæg om medieforliget i Jyllands Posten.

Læs debatindlægget her.


18. april 2018

 

17. april 2018

Du kan stadig få tolk hvis der bliver storkonflikt

 

Det spidser til i forhandlingerne om de nye offentlige overenskomster, og der skal snart ske resultater, hvis ikke Danmark skal sendes ud i en storkonflikt. Tolkeområdet bliver dog ikke berørt.

Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) er nemlig undtaget fra strejke og lockout i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Derfor kan tolkemyndigheden også under en eventuel konflikt servicere ansøgninger om tolkning som normalt. Det betyder, at du kan bestille og få skrivetolk, præcis som du plejer.


Læs mere om skrivetolkning

Læs mere om bevilling af skrivetolkning

 

Lagt på 17. april 2018


 

10. april 2018

Tag med på ungdomslejr


Nu kan du tilmelde dig UL 2018 - Høreforeningens lejr for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller menière.

Lejren foregår:

Fra torsdag den 9. august kl. 17.00 til søndag den 12. august kl. 13.00 på Castberggård Højskole udenfor Hedensted.

Høreforeningens ungdomslejr


Her vil du møde andre unge med høreproblemer, og sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

Deltagerprisen er 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1350 kr. for ikke-medlemmer (bliv medlem af Høreforeningen for kun 305 kr. og spar 215 kr.)

Tilmelding medlemmer

Tilmelding ikke-medlemmer

Tilmeldingsfristen er fredag den 8. juni.

 

Ida Jørgensen


Ungdomslejren ændrede alt for mig

Det var hele min selvopfattelse, der faldt på plads, da jeg mødte andre i samme situation, fortæller Ida Jørgensen.
Læs artikel med Ida

Se også:
Ungdomslejren lød skræmmende - men var helt fantastisk
Det er et kæmpe frirum


Lagt på 10. april 2018

 

 

3. april 2018

Nu bortfalder genhenvisningskravet i Region Sjælland


Fra den 1. april skal borgere, der har høreapparat i forvejen ikke længere forbi ørelægen og få en henvisning, når det er tid til at få nye apparater på en offentlig klinik. Det har Region Sjælland besluttet som en del af deres budget for 2018.

Borgere, der skal have genudleveret høreapparat, kan fremover henvende sig direkte på en af regionens audiologiske afdelinger i Køge, Slagelse eller Nykøbing Falster eller til en af de speciallæger, der er en del af puljeordningen.

Førstegangsbrugere skal fortsat til ørelæge

I forhold til førstegangsudleveringer af høreapparater sker der ingen ændring. Her er der fortsat et krav om, at der skal foreligge en henvisning fra en speciallæge, hvis en borger skal behandles med høreapparater enten i det offentlige eller på en privat klinik med tilskud.


Hvis dit høretab forringes inden de 4 år er gået

Hvis en borger, inden garantiperioden udløber, oplever forringet hørelse eller behov for anden behandling, skal borgerens hørelse vurderes på ny. Der skal i disse tilfælde foreligge en henvisning fra speciallæge.


Lagt på 3. april 2018

 

21. marts 2018

Sundhedsudvalg foreslår at tilføre millionbeløb til høreområdet i Region Syddanmark


På sundhedsudvalgsmødet i går i Region Syddanmark besluttede udvalget at indstille til regionen, at denne godkender en handlingsplan, der skal nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling. I handleplanen anbefales det:

- At loftet over hvor mange høreapparater høreklinikkerne må udlevere fjernes. Merudgiften hertil forventes at være ca. 10,4 mio. kr. årligt.
- At der oprettes en pulje til uddannelse af audiologiassistenter på 1,2 mio. kr. årligt
- At den nuværende praksis for genudlevering af høreapparater justeres, så høreapparatbrugere først kan komme på venteliste til et nyt høreapparat, når det fagligt set vurderes, at der er behov for dette.

Regionen vurderer, at der i øjeblikket er en underkapacitet på ca. 2.000 patienter årligt, og at det vil skabe en meraktivitet på 1850 patienter årligt at fjerne loftet over, hvor mange høreapparater klinikkerne må udlevere. Der er derfor brug for yderligere tiltag, hvis ventetiden skal nedbringes.

Her foreslår handleplanen bl.a., at man indleder en dialog med kommunikationscentrene ift. udlevering af høreapparater hos dem, at man etablerer en høreboks på Svendborg Sygehus, og at man indgår aftaler med privat praktiserende ørelæger om udlevering af høreapparater på linje med de ordninger, man har i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland (puljeordningerne). Disse forslag vil regionens administration arbejde videre med og præsentere Sundhedsudvalget for i løbet af foråret.

Se referatet fra mødet i Sundhedsudvalget.

Erkender at besparelse var en fejl

Regionens forsøg på at forkorte ventetiden har ikke haft den ønskede effekt, selvom regionen i 2017 brugte knap 10 mio. på at udbygge kapaciteten ved at oprette en garantiklinik i Sønderborg. Samme beløb, som man valgte at spare i 2014, og som formand for regionens sundhedsudvalg Poul Erik Svendsen (S) erkender var en forkert beslutning:

"Ja. I bagklogskabens klare lys var det en fejl. Vi stod i en speciel økonomisk situation, men pengene skulle være fundet et andet sted. Nu skal vi have udvidet kapaciteten, så der kan udleveres flere høreapparater", siger Poul Erik Svendsen til Fredericia Dagblad den 20. marts.

Men det har altså ikke været tilstrækkeligt at føre de sparede penge tilbage i systemet, bl.a. fordi kun meget få borgere fra Fyn og trekantsområdet har sagt ja til at blive behandlet på klinikken i Sønderborg. 

På et årsmøde i Høreforeningen  i februar 2017 lovede Poul Erik Svendsen, at der i marts 2018 ville være en behandlingsgaranti på tre måneder på den nye høreklinik i Sønderborg. Men ventetiden på klinikken er pt. 36 uger. Poul Erik Svendsen er derfor klar til at finde flere penge til området:

"Vi vil jo gerne have ventetiden ned på tre måneder, og det kræver et større millionbeløb, og de penge skal findes andre steder", siger han til Fredericia Dagblad.

Se hele artiklen i Fredericia Dagblad.

SF og DF kræver handling

Villy Søvndal (SF), der er medlem af sundhedsudvalget i Region Syddanmark, kalder ventetiderne katastrofale.

"Tallene er helt vildt alarmerende, og det kræver handling nu. Derfor skal vi diskutere det på sundhedsudvalgsmødet på tirsdag. Man kan gøre forskellige ting ved det - blandt andet fjerne det loft, regionen har over, hvor mange høreapparater, der må tildeles om året", siger han til Fyens.dk den 20. marts.

Se hele artiklen på Fyens.dk

Carsten Sørensen (DF) regionsmedlem i Region Syddanmark skriver i et læserbrev i Fyens Stiftstidende 21. marts, at Dansk Folkeparti også vil have ventetiden ned, og at de er klar til at finde pengene til det.

Pres fra Høreforeningen

Høreforeningen har over flere omgange været i dialog med Region Syddanmark, bl.a. i form af et møder med Poul Erik Svendsen samt regionsrådsformand Stephanie Lose (V).  Poul Erik Svendsen sagde i den forbindelse:

- Vi skal selvfølgelig lytte, når vi får meldinger om ting, der ikke fungerer i vores sundhedstilbud, og vi har netop holdt møde med Høreforeningen om udfordringerne, hvor vi har givet udtryk for, at vi er enige om, at de nuværende ventetider ikke er tilfredsstillende. Derfor skal vi også reagere nu og justere vores tilbud.

Høreforeningen har endvidere sendt et brev til alle sundhedsudvalgets medlemmer.

Lagt på 21. marts 2018

 



 

 

20. marts 2018

Teater med tekster i Aalborg


Nu gør Aalborg Teater de københavnske teatre kunsten efter.

På torsdag den 22. marts er der nemlig mulighed for at opleve forestillingen Romeo og Julie tekstet. Tekstningen foregår via appen THEA. Køber du billet til forestillingen, vil du få tilsendt en mail med uddybende info. Billetter til forestillingen kan købes her.

 

Romeo og Julie


Aalborg Teater skriver selv om forestillingen:

Shakespeare-klassiker i moderne udgave

Romeo og Julie er sæsonens mest omdiskuterede forestilling. Mange rasede over den i efteråret, mens andre omfavnede vores kunstneriske satsning. Nu har du mulighed for at opleve vores bud på Shakespeares største klassiker.

To huse, to slægter, Montague og Capulet, lige rige og stærke og lige optændt af gensidigt had fra både gammelt nag og ny strid. Begge kæmper om at udfylde det magtvakuum, som Veronas fyrste har efterladt, og kampen er voldelig og nådesløs. Der kan når som helst hældes ny benzin på det ulmende bål.

Romeo Montague er ulykkeligt småforelsket i Rosalinde, men lader sig lokke med til den fest, som Julie Capulets far holder. Julie møder Romeo, og de to unge forelsker sig op over alle ører og ud over alle grænser.

Og hvad betyder så et navn? Og kan deres kærlighed sone den uendelige strid mellem deres slægter, eller bliver de selv kvast i magtkampen?

Lagt på 20. marts 2018

 

20. marts 2018

European Friendship Week 2018


Så er der igen mulighed for, at seks unge danskere kan møde andre CI-brugere på en tur til Yorkshire i slutningen af juli. Der er rigtig gode erfaringer fra de senere års ture hertil.

Hvert år mødes unge CI-brugere i alderen 11-16 år på St. Johns School i Boston Spa, Yorkshire. I år er det i uge 30. Ugen tilrettelægges og gennemføres af foreningen The Ear Foundation, og Høreforeningen, Decibel og Frijsenborg Efterskole står for udvælgelsen af de danske deltagere.

Der er en egenbetaling med tilskud. Se hele programmet her.

Kort, begrundet ansøgning skal sendes til Merete Lilhauge, ml@fus.dk senest 1. maj 2018.


Lagt på 20. marts 2018

19. marts 2018

Kom med på høremesse


Høremessen finder sted:

Lørdag den 14. april kl. 10-16 i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.

Udstillere (høreapparater og hjælpemidler)

  • Sivantos
  • GN Hearing
  • Phonic Ear
  • Danaflex
  • Scantone
  • Phonak
  • Bernafon
  • MED-EL
  • Advanced Bionics Nordic
  • Tonax
  • Oticon Medical
  • Widex
  • Castberggård Rødovre

Derudover er der mulighed for individuel hjælpemiddelrådgivning ved hørekonsulent Mette Bjørn Kaae fra kommunikationscenteret i Hellerup.

Der er også mulighed for vejledende høretest.

Foredrag

Kl. 11.00 - Overlæge Jesper Hvass Schmidt: Høretab og demens - Er der en sammenhæng?

Kl. 13.00 - Fremtidsforsker Johan Peter Paludan: Jeg, hørelsen og fremtiden

Kl. 14.30 - Foredragsholder Thomas Wibling: Lad ikke et hørehandicap styre dit liv

Der er teleslynge og skrivetolkning af foredragene til storskærm.

Tilmelding

Der er lukket for tilmelding til høremessen (red. 13. april 2018)

 

Høremessen er arrangeret af Høreforeningernes lokalafdelinger i Region Hovedstaden i samarbejde med Høreforeningens sekretariat.

Høremesse

 Lagt på 19. marts 2018 - opdateret 13. april 2018

 

15. marts 2018

Mediefokus på høreområdet


En række medier kører i dag historien om de lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Syddanmark. Regionens sundhedsudvalgsformand, Poul-Erik Svendsen, vil have markante ændringer på høreområdet og har bedt regionens administration om at komme med en plan for at sænke ventetiderne på regionens klinikker, der ligger på helt op til 123 uger.

I aften kl. 19.30 kan du se et indslag på TV2 Fyn, bla. med interview med Høreforeningens landsformand.

Se også denne artikel fra TV2 Fyns hjemmeside:
Vent to år på et høreapparat: Indsats uden effekt

Se også denne artikel fra Fyens.dk:
Du kan få en tid i 2020: Fortsat flere års ventetid på høreapparater

Derudover arbejder DR P4 Fyn på et indslag, der er planlagt til kl. 15.15 i dag.

Også fokus på Tinnitus

Høreforeningens landsformand er også interviewet til et TV2 indslag om tinnitus. Emnet er aktuelt, fordi en ny undersøgelse viser, at 600.000 danskere lider af tinnitus. Som det ser ud nu, bringes indslaget i den sene nyhedsudsendelse kl. 22 i aften på TV2. Ifølge Høreforeningens oplysninger arbejder TV2 News også på et indslag om emnet.

Lagt på 15. marts 2018

 

12. marts 2018

TV3 sætter danske tekster på dansk-svensk thrillerserie


TV3 viser i øjeblikket den nye svensk-danske thrillerserie Advokaten. Serien er tekstet, men kun når der ikke tales dansk. Det fik blandt andet Leon Carlsen, der er formand for Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg samt næstformand i foreningen til at kontakte TV3. Det samme gjorde en række andre utilfredse seere, der også havde udfordringer med at høre de danske replikker.

Henvendelsen gav pote for nu har TV3 meddelt, at de vil sørge for, at der kommer danske tekster på alle replikker på resten af serien. Uanset hvilket sprog, der tales.

Advokaten handler om forsvarsadvokaten Frank Nordling, spillet af svenske Alexander Karim, der infiltrerer den kriminelle underverden for at hævne mordet på sine forældre. I de danske roller ses bl.a. Nicolaj Kopernikus, Sara Hjort Ditlevsen og Thomas Bo Larsen.

Foto: TV3

Lagt på 12. marts 2018

8. marts 2018

600.000 danskere lider af tinnitus


Nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 600.000 danskere lider af tinnitus. Andelen af danskere med tinnitus er dermed steget med 25 procent siden 2010. I 2010 rapporterede 10,1 pct. af danskerne, at de led af tinnitus. I 2017 er tallet steget til 12,7 pct.

Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, kalder det dybt bekymrende, at antallet af danskere med tinnitus stiger igen. Og det er ekstra bekymrende, at også mange unge oplever at få tinnitus:

”Det her kalder i den grad på, at der er behov for massiv oplysning om at undgå støjskader. Danskerne skal vide, hvad der er gode lyttevaner. Og især de unge skal vide, hvor højt de bør lytte til musik og i hvor lang tid. Det er i den grad alarmerende, at 6,1 pct. af alle unge mænd og 4,4 pct. af unge kvinder mellem 16-24 år lider af tinnitus. De unge ved en hel masse om sikker sex, alkohol, rygning, kost og motion – men de får intet at vide om, hvornår støj skader. Det skal vi have gjort noget ved.”

Derfor sætter Høreforeningen og Høreforeningens Ungdomsudvalg fokus på støj og de gode musikvaner på Ungdommens Folkemøde den 6. – 8. september 2018.

Hvordan opstår tinnitus

Kraftig lyd/støj-påvirkning selv i kort tid eller moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Også fx musik-afspillere, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 20-40 % af tinnitus-problemer optræder i forbindelse med støjskader.

Tinnitus kan også udløses af en emotionel traumatisk hændelse eller som følge af pres og overbelastning. Hvis du har tinnitus, har du måske oplevet, at din tinnitus kan høres mest, når du er presset. Stress kan nemlig forværre og måske endda udløse tinnitus, hvilket igen kan give mere stress.

Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse. Her kan et høreapparat hjælpe både i forhold til selve høretabet, men også på tinnitussen. Når høresystemet stimuleres med lyd udefra, vil mange opleve, at tinnituslyden dæmpes. Der er derfor god grund til at få tjekket hørelsen, hvis man har tinnitus.

Den Nationale Sundhedsprofil er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen og blev offentliggjort den 6. marts 2018. Se undersøgelsen her. 

Se også tema på dr.dk om tinnitus:

Hvordan lyder tinnitus?

Hyletonen i Adams hoved


Lagt på 8. marts 2018

 

 

8. marts 2018

Se ”Så længe jeg lever” med danske undertekster i Herning


Har du også oplevet at sidde i biografen til en dansk film og have svært ved at høre, hvad der bliver sagt? Når der i aften er danmarkspremiere på den nye danske film ”Så længe jeg lever” om sangeren John Mogensen, kan alle få det hele med. Herning Biograf er nemlig blevet udvalgt til at danne rammen om et forsøg med tekstning af danske biograffilm. Formålet er at undersøge om der er interesse for at se danske film med undertekster i biografen.

”Filmen vises med danske undertekster i hele spilleperioden, det vil sige ved samtlige forestillinger i Herning Biograf fra den 8. marts. Samtidig vises samme film i biografen i Randers uden danske undertekster. Herefter tæller man op, hvor mange billetter, de to biografer har solgt. Der laves en speciel udregning, hvor styrkeforholdet mellem biograferne måles op, så man får en brugbar sammenligning”, fortæller Høreforeningens næstformand og formand for foreningens tilgængelighedsudvalg Leon Carlsen.

Høreforeningen og Nordisk Film er gået sammen om projektet og vil også gennemføre en brugerundersøgelse, der skal spørge til folks holdninger til, at der sættes tekster på danske film.

”I Danmark er vi vant til at læse undertekster, når vi ser en udenlandsk film. Derfor mener vi, at langt de fleste hurtigt vil vænne sig til, at der er tekster på danske film og godt kan forstå, at det hjælper mennesker med hørenedsættelse”, siger Leon Carlsen, der selv vil være til stede til den næsten udsolgte premiere i aften kl. 18.40 Herning.

Positive erfaringer i Korsør

I Korsør Biograf Teater valgte man for nogle år siden at sætte undertekster på danske film ved alle forestillinger.

”Vi var faktisk lidt spændte på reaktionen med danske undertekster i forbindelse med visningen af Klovn Forever, men hørte kun positive kommentarer som ”hvor var det dejligt med teksterne, for skuespillerne har det med at mumle” eller ”selv om slikposerne knitrede, så fik jeg det hele med”, fortæller biografens formand, Charlotte Kaas. 

Teksterne har ikke skadet biografens besøgstal, og i Korsør fortsætter de med at sætte tekster på, når de kan. Det er nemlig ikke alle danske film, der produceres tekster, men pga. et nyt krav i loven om filmstøtte, vil biograferne inden længe have mulighed for at vise stort set alle danske film med tekster.

Mange har behov for tekster

Op mod 800.000 danskere har problemer med hørelsen i forskellig grad. En stor del af disse får ikke udbytte af danske film, når de er uden tekster, og de må derfor fravælge at se danske film i biografen. Høreforeningen håber, at forsøget i Herning vil blive en succes, så biograferne fremover vil vise danske film med tekster.

Vises også med tekster i andre biografer

Det er kun i Herning Bio, at "Så længe jeg lever" som et forsøg vises med danske undertekster til samtlige forestillinger. Men bor du for langt væk fra Herning, kan du via hjemmesiden e-billet få et overblik over, hvilke biografer der også viser filmen med tekster og til hvilke forestillinger. Under film vælger du "Så længe jeg lever - Med danske undertekster".

Vær også opmærksom på, at få enkelte biografer altid sætter tekster på de danske film, når de har en tekstet kopi til rådighed. Det gælder bl.a. Korsør Biograf Teater, Valby Kino og Kino Ringsted. Derudover sætter Kastrup Bio, Grindsted Kino, Kino Nibe samt Malling Bio ofte tekster på en del af deres forestillinger. Har du kendskab til andre biografer, der ofte eller altid sætter tekster på deres danske film, så send gerne en e-mail herom til webmaster@hoereforeningen.dk.

 

Rasmus Bjerg som John Mogensen


”Så længe jeg lever” har premiere den 8. marts. Hovedrollen som John Mogensen spilles af Rasmus Bjerg. Foto: Julie Vrabelová

Lagt på 8. marts 2018

 

 

6. marts 2018

Høreforeningen indgår nyt partnerskab med IDA Institute

 

IDA Institute og Høreforeningen har indgået et nyt partnerskab. Formålet er have fokus på den patientnære behandling, så det er patientens udfordringer og behov, der er centrale i hørerehabiliteringen.

IDA Institute har udviklet en række værktøjer, der kan hjælpe mennesker med høretab og øresygdomme som fx tinnitus til at få sat ord på de udfordringer, de oplever, og hvordan de håndterer dem. De redskaber får vores medlemmer nu mulighed for at bruge. På den måde kan man få hjælp til at styrke dialogen med sin familie og sit netværk samt med de fagpersoner, man møder.

Fx kan du bruge Dilemma spillet, hvor du kan se forslag til, hvordan du kan håndtere nogle af de mest almindelige kommunikationsvanskeligheder og planlægge dine egne strategier. Gå til Dilemma spillet her.

Vi anbefaler, at du på forhånd aftaler med din hørekonsulent, om værktøjerne kan indgå som et redskab i dialogen med hørekonsulenten.

Se alle værktøjerne her

Som medlem af Høreforeningen er du også velkommen til at foreslå andre redskaber, som vi kunne prøve at udvikle sammen med IDA Institute. Kontakt os via mail@hoereforeningen.dk

IDA Institute er kendt for at udvikle redskaber af høj kvalitet til både professionelle og patienter med høretab og øresygdomme. Du finder mere information om IDA Institute og deres redskaber her.

Se også IDA Institute’s nyhed om partnerskabet (på engelsk).

Lagt på 6. marts 2018

 

 

 

5. marts 2018

Roskilde knipsede det bedste foto


Til Verdens Høredag i lørdags gik foreningens lokalafdelinger og unge på gaden og delte grønne ører ud og talte om høreproblemer og forebyggelse med de folk, de mødte. Det er der kommet en masse fine billeder ud af, og nu er det tid til at kåre vinderen af vores fotokonkurrence.

Der har været mange gode billeder, og det har været svært at vælge, men til sidst faldt valget på et foto fra Roskilde Lokalafdeling. Folkene i Roskilde har været ekstra på tæerne og har indfanget borgmester Joy Mogensen (rød jakke) på en iskold dag på Stændertorvet i Roskilde. Godt gået!

Der er et gavekort på 1.000 kr. til Coop/Dansk Supermarked på vej til Roskilde. Gavekortet kan bruges til at købe ind til et hyggeligt medlemsarrangement.

 

Roskilde Lokalafdeling med borgmester Joy Mogensen

Tusind tak til alle der deltog og sendte billeder!

Lagt på 5. marts 2018

Se de øvrige billeder i galleriet herunder:

 

3. marts 2018

Høreforeningen er på gaden

 

I dag er det Verdens Høredag. Over hele landet kan man derfor møde Høreforeningens lokalafdelinger og ungdomsrepræsentanter, der går på gaden og deler grønne ører ud og snakker høreproblemer med folk. Under mottoet "Er der hul igennem?" sætter vi fokus på vigtigheden af at passe på sin hørelse og få den tjekket, hvis man har mistanke om høretab.

 

Er der hul igennem

 

Høreforeningen opfordrer til:

  • At du bruger høreværn/ørepropper, når lyden er over 80 dB.
  • At du lytter til høj musik med omtanke.
  • At du får undersøgt din hørelse ved mistanke om høretab.
  • At du får høreapparater, hvis du har nedsat hørelse. Det giver bedre mulighed for at klare dig og få en god livskvalitet. Moderne høreapparater og hjælpemidler kan både vække dig om morgenen, stille telefonen igennem og høre, hvad de siger i den anden ende af salen. 

"Er der hul igennem"-kampagnen er støttet af Oticon Fonden.

Billeder

Klik på galleriet herunder og se billeder fra vores aktiviteter rundt om i landet. Der vil blive tilføjet flere billeder til galleriet i løbet af dagen.

Lagt på 3. marts 2018 

3. marts 2018

Verdens Høredag: Vis dit høreproblem og få en bedre dialog

 

I dag lørdag den 3. marts er det Verdens Høredag. WHO har udnævnt dagen til særligt fokus på høreproblemer – for antallet af høreudfordrede mennesker vokser i hele verden. Også i Danmark.

I 2050 vil op mod 900 millioner mennesker i verden være decideret hørehandicappede. I Danmark vil ca. 1 mio. have en eller anden form for høreproblem i 2030.

 

På gaden

Høreforeningen er i dag på gaden over hele landet med kampagnen ER DER HUL IGENNEM?, som sætter fokus på at passe på hørelsen – og få behandlet sit høretab, hvis det er en realitet. Du kan i løbet af dagen få et indtryk af, hvad der sker rundt omkring ved at følge med på hjemmesiden og Facebook.

 

Vær åben

I den forbindelse opfordrer Høreforeningen alle med et høreproblem til at bruge dagen på at gøre opmærksom på det.

- Det er en oplagt dag. Jeg vil opfordre alle til at være åbne om deres høretab og bruge dagen til at afstigmatisere høreproblemer. Det ville være dejligt, hvis alle ville bekende kulør denne dag, for det hjælper både den enkelte og andre at få snakket om det, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup og fortsætter:
- Det er dagen, hvor man kan give et kærligt skub til at få undersøgt høreproblemer eller snakke om det apparat, der ligger i skuffen.

 

Fordele

At få talt om sit høretab har mange fordele. Folk vil forstå, hvorfor du ikke altid reagerer, når de taler til dig. Og det er en lejlighed til at forklare, hvorfor det er vigtigt med øjenkontakt, når man har en dialog, ikke skjuler munden, når man taler og i det hele taget sørger for tydelighed i samtalen. Det skaber en bedre kommunikation for begge parter. Både den der hører dårligt, og den som gerne vil af med et budskab får bedre muligheder for dialog. En win-win ordning!

 

Flere fordele

Hvis du er en af dem, som hører dårligt og endnu ikke har fået behandling, så er der endnu flere fordele forude: Høreapparatbehandling kan bl.a. afhjælpe den træthed, du får, fordi du bruger rigtig meget energi på at få det hele med. Ved at forbedre din hørelse kan du i øvrigt forhindre den øgede risiko for social isolation, faldulykker, depression og kognitivt forfald.

Så hvorfor ikke bruge Verdens Høredag på at tage det første skridt til en bedre hørelse?

 

Facebook

Man kan være åben om sit høreproblem på mange måder – man kan tale om det derhjemme, med familien, på jobbet eller man kan føje denne lille tekst på sin status på Facebook:

Verdens Høredag:  Jeg taler åbent om mine høreproblemer – gør du? 

 

Se også: ER DER HUL IGENNEM?

 

Lagt på 3. marts 2018.

 

3. marts 2018

En hilsen fra sundhedsministeren


Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har sendt Høreforeningen denne hilsen på Verdens Høredag:

 

Lagt på 3. marts 2018

 

3. marts 2018

Folketingspolitikere med høretab


Høreforeningen og arbejdsgruppen for en bedre hørerehabilitering afholdt fredag den 2. marts en event på Christiansborg, hvor to folketingspolitikere, Karina Adsbøl, DF og Pernille Sachnoor, Alternativet, blev udstyret med et fiktivt høretab.

Se video fra dagen her:

Erfaringer og WHO

Politikerne delte efter seancen, hvor de fik specialtilpassede ørepropper i ørerne, deres oplevelser på en minikonference, hvor også koordinator Manfred Huber fra WHOs afdeling for sund aldring, handicap og non-kommunikative lidelser gav vigtige informationer om høretabstruslerne i fremtiden. Han kunne bl.a. fortælle, at de vestlige lande også står over for et boom i antallet af høreudfordrede, især fordi vi får langt flere ældre i fremtiden.

Forslag til ny behandlingsvej

Efterfølgende præsenterede arbejdsgruppen for bedre hørerehabilitering et forslag til en ny behandlingsvej på høreområdet, som bl.a. indeholder en central, digital placering af bruger-oplysninger og lettere måder at få høreapparater på.

Arrangement var besøgt af ca. 50 interessenter fra høreområdet og sluttede med en kort, men livlig debat.

Lagt på 3. marts 2018.

 

2. marts 2018

Er der hul igennem?


Pressemeddelelse fra Høreforeningen

3. marts er af WHO udnævnt til Verdens Høredag. Dagen markeres i hele verden – også i mange danske byer. Høreforeningen går på gaden under mottoet ”Er der hul igennem?” for at minde om, at vi skal passe på vores hørelse ved at sørge for at bruge høreværn eller ørepropper, når vi er omgivet af høj lyd. Og vi skal få hørelsen testet og bruge høreapparater, hvis hørelsen er blevet for dårlig.

I 2030 vil op mod 1 mio. mennesker i Danmark have høreproblemer som nedsat hørelse eller tinnitus. Det viser en beregning på basis af blandt andet Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkningens aldersgrupper.

Når man ikke hører normalt, er det svært at fastholde et job, tage en uddannelse eller i det hele taget fungere socialt. Desuden vil et ubehandlet høretab øge risikoen for isolation, stress, depression, faldulykker, kognitivt forfald og demens.

Alt for mange

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup udtrykker høredagens budskaber sådan:

”Der er alt for mange, der ikke ved, hvornår støj er skadeligt, og derfor er rigtigt mange unge mennesker i risiko for at få ødelagt deres hørelse. Samtidig tøver alt for mange mennesker med at få gjort noget ved et aldersbetinget høretab.

Der er al mulig grund til at forebygge høretab, og der er også al mulig grund til at gøre noget aktivt for at få behandlet sit høretab, hvis man først har fået det.

Det kan ikke siges for tit: Pas på din hørelse og tag hånd om det høretab, du eventuelt har.”

Høreværn og høretest

Vi kan selv gøre vores til at forebygge høretab.  Det kan vi gøre ved at lade være med at lytte for længe til høj musik og ved at bruge høreværn eller ørepropper. Hvis vi har den mindste mistanke om, at hørelsen er blevet svagere, bør vi sørge for at få testet hørelsen og gøre brug af den nødvendige hjælp, hvis vi hører dårligt.

Hear the Future

Temaet ”Hear the future” for Verdens Høredag 2018 skal gøre opmærksom på, at flere og flere mennesker verden over får høreproblemer i fremtiden.  WHO anslår, at 1,1 mia. yngre mennesker er i risiko for at miste hørelsen helt på grund af forkert brug af høj musik.

Verdens Høredag markeres i en række danske byer af Høreforeningens lokalafdelinger.

Flere oplysninger:

Høreforeningen:

Landsformand Majbritt Garbul-Tobberup, tlf. 36 75 42 00, mail mgt@hoereforeningen.dk

Sekretariatsleder Tine Lyngholm, tlf. 30 73 30 73, mail tl@hoereforeningen.dk

Læs mere om Verdens Høredag

 

Lagt på 2. marts 2018

 

1. marts 2018

Et løft til høreområdet vil gavne samfundsøkonomien

 

I anledning af Verdens Høredag har Høreforeningen startet kampagnen ER DER HUL IGENNEM?

Her har vi bl.a. bedt en række eksperter fortælle om konsekvenser af støj og høretab.

 

Formanden præsenterer her det fjerde ekspertinterview vedr. høreområdet:

 

 

Læs artiklen med Kjeld Møller Pedersen her

 

Se også: ER DER HUL IGENNEM?

 

Lagt på 1. marts 2018

28. februar 2018

Dagens ekspert-video

 

Se videoen med artikel her

Eller se video her:

 Se også Verdens Høredag

Lagt på 28. februar 2018

27. februar 2018

Nye ekspert-videoer

 

Se videoerne med psykolog Anne-Mette Mohr her.

Eller her:

 

Se også Verdens Høredag

Lagt på 27. februar 2018

26. februar 2018

Verdens Høredag 3. marts nærmer sig

 

Hele ugen op til Verdens Høredag 3. marts får du nye, interessante vinkler på høreproblemer og støjskader på Høreforeningens hjemmeside.

Landsformand introducerer:

Se interviews med forskningsansvarlig overlæge Jesper Hvass Schmidt, OUH

Se også Verdens Høredag

Kampagnen ER DER HUL IGENNEM? er støttet af Oticon Fonden. 

Lagt på 26. februar

20. februar 2018

Fotokonkurrence for unge med høretab

 

Vil du gerne stå op for dig selv og dit høretab? Og vil du gerne være med til at vise, at unge med høretab også er en del af samfundet? Så vær med i Ungdomsudvalgets fotokonkurrence på Instagram!

For at deltage i konkurrencen skal du poste billeder på din instagramprofil og anvende det internationale hashtag #hear2stay OG det danske hashtag #hear2stayDK. Du må deltage med et ubegrænset antal af billeder. Du skal ikke være mesterfotograf eller redigeringsekspert for at være med. Du skal blot vise billeder af dit liv og din hverdag som ung med hørenedsættelse. 

Så hvis DU vil være en af de heldige vindere, så skynd dig at få smækket en masse billeder op, der viser, at du er hear2stay! Konkurrencen løber frem til Verdens Høredag d. 3. marts, hvor vinderne kåres.

Hvad kan jeg vinde?

Der er sat disse fine præmier på højkant:

1. præmie: Gavekort på 1500 kr. til musik og events på billetlugen.dk
2. præmie: Middag for 2 på en udvalgt akustikvenlig restaurant i enten København, Aarhus eller Aalborg
3. præmie: Tonax SmartShaker trådløst vækkeur

Ungdomsudvalget agerer dommerpanel og vil kåre de bedste billeder.

Hvis dit billede ikke bliver kåret som ét af de tre bedste, så mist ikke modet! Du er stadig med i lodtrækningen om ekstrapræmien på 2x2 biografbilletter.

For at deltage skal du:

👂 Have en offentlig instagramprofil
👂 Bruge #hear2stay
👂 Bruge #hear2stayDK
👂 Man må deltage med et ubegrænset antal af billeder.

Vinderne kontaktes gennem deres profiler på de sociale medier.

Vi glæder os til at se jeres billeder!

En stor tak skal lyde til vores sponsorerer: Troldtekt, Tonax og Sicom

De bedste hilsner
Ungdomsudvalget

 

Foto: Simone Julie Jacobsen

Lagt på 20. februar 2018

 

11. februar 2018

Februarbladet er på vej


Årets første medlemsblad sætter igen fokus på de lange ventetider på høreapparatbehandling. Du kan også læse den kringlede historie om Johannes, der tabte sit benforankrede høreapparat, hvilket førte til en langvarig svingom med systemet.

Vi bringer også et tema om tinnitus og behandlingsmulighederne. Og så kan du læse om skjulte høretab, ballonudvidelse af det eustatiske rør og om tilkendelse af erstatning ved kritisk sygdom i forbindelse med opstået døvhed.

God læselyst!

 

Hørelsen februar 2018

 

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Når du melder dig ind, får du tilsendt det seneste blad som en del af velkomstmaterialet.

Lagt på 11. februar 2018

8. februar 2018

Troels Lund Poulsen på besøg


Høreforeningen var med, da beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i dag på et møde i Danske Handicaporganisationer fortalte, at regeringen kommer med et handicappolitisk udspil for beskæftigelse i maj 2018.

Troels Lund Poulsens ønske er et arbejdsmarked, der rækker ud, så flere mennesker med handicap bliver en del af arbejdsmarkedet. Han annoncerede en grundig oprydning i den komplicerede lovjungle, der gælder på området. Desuden vil han have virksomhederne langt mere på banen.

Der var overvejende positive toner fra de mange fremmødte handicaporganisationer til regeringens visioner. Fra Høreforeningen gjorde vi dog også opmærksom på, at vi har mennesker med høretab på arbejdsmarkedet, der oplever at miste deres job eller selv trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet pga. de lange ventetider på behandling med høreapparat. Troels Lund Poulsen anerkendte, at ventetiderne er blevet urimelig lange og sagde specifikt, at regeringen har som sit mål at finde en løsning. Den glæder vi os til at se.  


Lagt på 8. februar 2018

8. februar 2018

Medieforliget må ikke stille mennesker med høretab ringere


Sammen med Danske Døves Landsforbund har Høreforeningen i den seneste tid holdt en række møder med forskellige medie- og kulturordførere i forbindelse med forhandlingerne om det kommende medieforlig.

I går kom turen til Dansk Folkepartis Morten Marinus og Alex Ahrendtsen. Høreforeningen havde blandt andet ønsker om 100% tekstning på både DR og TV2, og Danske Døves Landsforbund fremførte blandt andet ønsket om mere tegnsprogstolkning på begge tv-stationer.

Dansk Folkeparti stillede sig positive over for ønskerne, også selvom der tales om besparelser på DR og evt. privatisering af TV2. Budskabet var, at der fortsat bør være en forpligtelse til, at de danske programmer er tilgængelige for mennesker med kommunikationshandicap, herunder mennesker med høretab og døve.  

Lagt på 8. februar 2018

 

1. februar 2018

Høreforeningen på Christiansborg


Høreforeningen var i går til møde på Christiansborg for at drøfte tekstning med medieordfører Mogens Jensen (S). Vi fortalte om det kommende forsøg med tekstning af biograffilmen "Så længe jeg lever" samt om den manglende tekstning af danske programmer på de kommercielle kanaler TV3, Kanal 4, Kanal 5 og 6-eren.

Her fortæller Høreforeningens næstformand Leon Carlsen kort om mødet (tekster kan slås til):


Udover tekstning af biograffilm og de kommercielle tv-stationers danske programmer arbejder Høreforeningen i øjeblikket med forhandlingerne om den nye medieaftale. Her arbejder vi for 100% tekstning af programmer på DR og TV2.

Biografforsøget

Høreforeningen, Danske Biografer og Nordisk Film går til marts i gang med et forsøg med undertekstning af danske film i biograferne. Idéen er at køre fuld tekstning i én by og ingen tekstning i en anden by og så undersøge, hvilken biograf, der får flest gæster, og hvad publikum synes om det. De to biografer, der kommer til at indgå i forsøget, bliver Nordisk Films biografer i henholdsvis Herning og Randers. Biograferne er valgt, fordi de er forholdsvis nemme at sammenligne.

Filmen, der skal indgå i forsøget er ”Så længe jeg lever”, et dansk biografisk drama om sangeren John Mogensen med skuespilleren Rasmus Bjerg i hovedrollen.

I Herning vises ”Så længe jeg lever” til samtlige forestillinger med danske undertekster. I Randers vises filmen uden tekster. Der vil også blive lavet en brugerundersøgelser blandt dem, der har
købt billet til filmen. ”Så længe jeg lever” har premiere den 8. marts. Høreforeningen opfordrer alle, der har mulighed for det til at lægge vejen forbi biografen i Herning, få en god oplevelse og bakke op om den gode sag.

Lagt på 1. februar 2018

 

 

29. januar 2018

Kom til inspirationsdage for erhvervsaktive med høretab


Udvalget for Erhvervsaktive med Høretab inviterer til Inspirationsdage for erhvervsaktive. Arrangementet henvender sig til jobsøgende, fleksjobbere og folk i arbejde. Vi genoptager sidste års succes med at udveksle erfaringer og udfordringer på arbejdsmarkedet.

Tid og sted

Lørdag den 17. marts 2018  kl. 9-16 i Huset Trøjborg, Kirkegaardsvej 53, 8000 Aarhus C
Søndag den 18. marts 2018 kl. 9-16 i Castberggård Øst, Gunnekærvej 24, 2610 Rødovre

Samme arrangement begge dage, deltag dér hvor du bedst kan.

Hear Strong

I år vil emnet være Hear Strong, som handler om, hvordan vi kan tage kontrol over vores eget liv, komme ud af offerrollen og ind i hørekompetencerollen. Der vil være indlæg fra nogle dygtige fagfolk og forskellige workshops, hvor vi går lidt mere i dybden på høretaktik, hørehistorier pg kapitalforvaltning over din "energi-lagkage".  Der bliver også plads til lidt bevægelse, så vi får trætheden ud af kroppen på den gode måde.

Se programmet her (med forbehold for ændringer)

Vi håber at se så mange som muligt! Pris for deltagelse inkl. forplejning er 75 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 150 kr. for ikke-medlemmer.

Arrangementet skrivetolkes til storskærm, så alle kan følge med uanset høresituation.

Der vil være mulighed for noget socialt samvær med andre efter inspirationsdagen, hvor I selv bestiller mad ude fra og hygger videre om aftenen.

Tilmelding

Aarhus den 17. marts - tilmelding medlemmer

Aarhus den 17. marts - tilmelding ikke-medlemmer

Rødovre den 18. marts - tilmelding medlemmer

Rødovre den 18. marts - tilmelding ikke-medlemmer

Tilmeldingsfristen er rykket til: 14. marts 2018


Der sendes flere praktiske informationer ca. 10 dage før på mail.  Spørgsmål rettes til erhvervsaktiveudvalget@hoereforeningen.dk 

Lagt på 29. januar 2018 (redigeret 8. marts 2018)

 

23. januar 2018

Requiem og Underkastelse sættes op med tekster på Betty Nansen Teatret

Betty Nansen Teatret i København tekster på en række spilledage deres to kommende forestillinger Requiem og Underkastelse. Tekstningen sker via en app, som man gratis kan downloade til sin smartphone.

Requiem - 80 historier om dit sande jeg -, der bygger på romanen af Per Hultberg, er en tempofyldt forestilling med løbebånd, drejescener mv. I Hultbergs mesterværk får vi lov at kigge ind til det forbudte. Ind til hadet, forurettelsen, jalousien og mindreværdet, som flertallet oplever, men fåtallet indrømmer. I stykket medvirker bl.a. Lise Baastrup, Solbjørg Højfeldt, Olaf Johannesen og Steen Stig Lommer.

Requiem vises med tekster fra 30. januar – 18. februar.

Underkastelse er en ny monolog med Lars Brygmann baseret på den franske forfatter Michel Houellebecqs roman af samme navn om den nutidige intellektuelle europæiske mands undergang.

Underkastelse vises med tekster fra 23. marts til 7. april. (Bemærk: Vi har fået forkert info fra teatret og havde derfor i første omgang skrevet fra 20. marts. Men dette er ikke korrekt, så bestil først billetter fra 23. marts!)

Der vil være et begrænset antal tablets til udlån til dem, der ikke har en smartphone.

Læs mere om begge forestillinger og bestil billetter på teatrets hjemmeside. HUSK at bestille billetter til en af de dage, der tekstes (begge forestillinger er uden tekster de første dage i spilleperioden).

Sådan bruger du app'en

•  Medbring din smartphone eller tablet. Hvis du ikke har en smartphone, råder teatret over låneapparater.
•  Download på forhånd den gratis app ”Thea” fra App Store eller Google Play (Søg på Thea Dogood).
•  Kom i god tid til teatret og henvend dig til vores helpdesk i foyeren.


 

Requiem

 

Underkastelse

Fotos: Emilia Therese og Robin Skjoldborg

Lagt på 23. januar 2018

 

15. januar 2018

TV2 News og TV Øst sætter fokus på ventetidsproblemerne

 

TV2 News sætter her til morgen fokus på de lange ventetider på høreapparatbehandling. Høreforeningens sekretariatsleder Tine Lyngholm blev interviewet live i studiet kl. 6.10 og historien bringes fortsat hen over kanalens morgenflade.

TV Øst bragte i går aftes et langt indslag om problemerne i Region Sjælland, hvor der er ventetider på op til 75 uger. I indslaget indgår bl.a. interview med Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Du kan se indslaget her (desværre ikke tekstet).

Se også disse artikler fra TV Østs hjemmeside:

Lange ventetider på høreapparater skaber uenighed i regionen

Ole skal vente i over i år: Ventetid på høreapparater er mere end fordoblet

 

Lagt på 15. januar 2018

 

 

11. januar 2018

Stadig genhenvisningskrav i Region Sjælland


I Høreforeningens medlemsblad skrev vi i oktober, at Region Sjælland fra 2018 dropper det såkaldte genhenvisningskrav. Altså så borgere, der har høreapparat i forvejen ikke behøver forbi en ørelæge først, når det er tid til at få nye høreapparater. Regionen skrev nemlig i sin budgetaftale for 2018, at man ville ændre kravet om henvisning fra speciallæge forud for genudlevering af høreapparaterne efter 4 år.

Høreforeningen har nu fået en henvendelse fra regionen, der beder os præcisere, at de kigger på en ændring af kravet, og at der er nedsat en arbejdsgruppe, men at genhenvisningskravet indtil videre fortsat er gældende. Regionen tilføjer, at det har høj prioritet at få fjernet kravet hurtigst muligt, men at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at komme med en tidshorisont.

Høreforeningen følger sagen og opdaterer, når der er mere information fra regionen.

Lagt på 11. januar 2018

 

10. januar 2018

Minimum ét års ventetid i Region Syddanmark


Borgerne i Region Syddanmark må fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis de ønsker et høreapparat på en offentlig klinik i regionen. På klinikken i Sønderborg er man nu kommet op på 52 ugers ventetid, og dermed skal man minimum vente et år for at komme til. Klinikken i Odense har de længste ventetider med 124 uger, mens Vejle er lige i hælene på dem med nu 123 ugers ventetid. Klinikken i Esbjerg har 60 ugers ventetid.

Som flergangsbruger skal man dog være opmærksom på, at ventetiden i Odense og Vejle er opgjort for nye brugere. Borgere, der har høreapparater i forvejen, men som skal have nye, har en kortere ventetid, i Vejle er den pt. på 36 uger.

Region Syddanmark har forsøgt at dæmme op for problemet med de lange ventetider ved i foråret at oprette en regional høreklinik i Sønderborg til de borgere, der har ventet længst. Men kun ganske få har benyttet sig af tilbuddet om at komme til Sønderborg, og derfor justerer regionen nu tilbuddet for at få flere borgere til at benytte det fremover. Læs mere her.

Se også:

Tusinder af hørehæmmede må vente år på hjælp


Ventetid januar 2018 - hele landet:

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 25 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 4 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 27/11-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 05/01-18)

Holstebro: 37 uger (sidst opdateret 10/01-18)

Viborg: 50 uger (sidst opdateret 16/11-17)

Odense: 124 uger (bekræftet telefonisk 9/11-17)

Vejle: 123 uger (sidst opdateret 29/12-17)

Esbjerg: 60 uger (sidst opdateret 06/12-17)

Sønderborg: 52 uger (sidst opdateret 08/01-18)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 08/01-18)

Køge: 70 uger (sidst opdateret 04/01-18)

Nykøbing Falster: 40 uger (sidst opdateret 26/09-17)

Bispebjerg Hospital: 48 uger (sidst opdateret 19/12-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 04/01-18)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

 

Lagt på 10. januar 2018

 

 

9. januar 2018

Det får du i tilskud til høreapparater i 2018

 

Vælger du at anskaffe dig et høreapparat hos en godkendt privat forhandler, kan du med en henvisning fra ørelægen få et tilskud til købet fra din region.

Beløbene reguleres hvert år og udgør i 2018 4.108 kr. for behandling af 1. øre og 2.369 kr. for behandling på 2. øre, dvs. i alt 6477 kr.

Tilskuddet dækker høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Hvis udgifterne overstiger disse beløb, skal du selv betale merprisen. 

Læs mere om, hvilke andre muligheder der er for at få tilskud til høreapparater.

Se også Guide ved køb af høreapparat 

Husk også, at du har mulighed for at få høreapparater gratis på en offentlig høreklinik.

Lagt på 9. januar 2018

 

18. december 2017

Nye tiltag på vej i Region Syddanmark

 

Region Syddanmark har erkendt, at den regionale "garanti-klinik", der blev oprettet i foråret i Sønderborg for at afhjælpe de lange ventetider på høreapparatbehandling ikke har haft den ønskede effekt. Alt for få borgere har benyttet sig af tilbuddet om at komme til Sønderborg, hvis man har ventet mere end 12 måneder.

Fra oktober blev tilbuddet derfor ændret til, at alle borgere der har udsigt til at vente mere end 12 måneder tilbydes at komme til Sønderborg. Pt. gælder det alle regionens borgere på nær dem, der hører til den almindelige høreklinik i Sønderborg, hvor ventetiden lige netop er kravlet op på 51 uger.

Men da transporten til Sønderborg ser ud til at være en hæmsko for mange på fx Fyn, har Sundhedsudvalget i Region Syddanmark indstillet til regionsrådet, at borgerne fremover kun skal være bundet til den regionale klinik i et ½ år, hvis de vælger at sige ja tak til tilbuddet. Det betyder, at mange kan nøjes med 2-3 besøg i Sønderborg og herefter kan benytte en anden høreklinik tættere på bopælen. Indtil nu har man som borger været "bundet" i alle 4 år til det sted, hvor høreapparaterne blev udleveret.

Som et yderligere tiltag skal tilbuddet om at komme på garantiklinikken fra 2018 også gælde borgere, der har udsigt til mere end 9 måneders ventetid.

Brev og møde med Høreforeningen

Udmeldingerne fra Sundhedsudvalget kommer efter et møde i udvalget den 12. december. Forud for dette havde Høreforeningen den 6. december et møde med formanden for Sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S), samt regionsrådsformand Stephanie Lose (V). Mødet den 6. blev fulgt op af et brev fra Høreforeningen til alle Sundhedsudvalgets medlemmer. Se brevet her.

- Vi skal selvfølgelig lytte, når vi får meldinger om ting, der ikke fungerer i vores sundhedstilbud, og vi har netop holdt møde med Høreforeningen om udfordringerne, hvor vi har givet udtryk for, at vi er enige om, at de nuværende ventetider ikke er tilfredsstillende. Derfor skal vi også reagere nu og justere vores tilbud, siger Poul-Erik Svendsen i en pressemeddelelse udsendt af Region Syddanmark den 15. december.

 

Lagt på 18. december 2017

 

 

15. december 2017

En stilfærdig folketingsdebat om høreområdet

En lille times tid var, hvad forespørgselsdebatten mellem sundhedsminister Ellen Trane Nørby og 5-6 ordførere om høreområdet kunne bære i Folketinget i dag. En forholdsvis stilfærdig debat, der efter Høreforeningens mening aldrig nåede til det mest relevante.

- Der var alt for stort fokus på at øge kendskabet til at købe høreapparater privat og for lidt fokus på at indføre en reel behandlingsgaranti på høreapparatbehandling. Det undrer mig, at ingen ordførere havde lyst til at debattere det urimelige i, at mennesker med høreproblemer står uden for behandlingsgarantien, siger Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup, der dog glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes at få  politikernes opmærksomhed på området.

34.000 på venteliste

Dansk Folkepartis Karina Adsbøl havde bedt om forespørgselsdebatten efter et møde med Høreforeningen og stillede spørgsmål til sundheds- og ældreministeren om, hvilke initiativer regering vil tage vedrørende de lange ventelister, og hvor langt man er kommet med at se på ørelægernes dobbeltrolle.

- Man får ikke optimal hjælp med 123 uger ventetid, konstaterede DF’eren, da hun indledte forespørgselsdebatten med at fortælle om de omfattende konsekvenser ved ubehandlede høretab og et komplekst høreområde.

- Der står op mod 34.000 mennesker på venteliste. Hvordan får de den hjælp, de har krav på, spurgte hun.

Uacceptable ventetider

Sundhedsministeren takkede for, at debatten blev rejst og kom omkring de mange tusinde mennesker med høreproblemer, der giver både social isolation og samfundsøkonomiske konsekvenser, inden hun erklærede, at der er alt for lange ventelister på de offentlige audiologiske afdelinger.

- Det siger sig selv, at det ikke er acceptabelt at skulle vente så længe på høreapparater, sagde ministeren og oplyste, at hun har drøftet problemstillingen med Danske Regioner, der har lavet en statusrapport:

Forskellene er store på de offentlige klinikkers ventetid og regionernes håndtering af problemstillingerne.

De fleste kan gå privat

- Det er er vigtigt, at regionerne tager arbejdet alvorligt med kapacitet og tilbud tæt på borgerne, og at borgerne er tilstrækkeligt informerede om mulighederne. Jeg kan se, at mange ikke kender valgmulighederne. Størstedelen af patienterne har den mulighed at gå med offentlige tilskud til de private klinikker, sagde ministeren og oplyste, at regioner og Sundhedsstyrelsen er i færd med at lave nyt informationsmateriale.

Hun kom også ind på ørelægernes dobbeltrolle, hvor ministeren mener, at det er vigtigt, at patienterne oplever gennemsigtighed og ved, om ørelægen også er privat forhandler.

- Borgerne skal være trygge, når de vejledes sundhedsfagligt, og vi vil se på, om der er behov for at stramme reglerne på området, sagde ministeren og oplyste, at høreområdet skal evalueres igen i 2018

- Der er bestilt et serviceeftersyn, sagde Ellen Trane Nørby.

Ordfører-oplæg

Partiernes ordførere kom herefter med deres oplæg til debatten. Her spurgte DF igen, hvornår der sker noget, og efterlyste nogle af de informationer, som evalueringen tidligere på året ikke kunne give svar på, bl.a. hvor stor egenbetaling folk har til høreapparater med tilskud.

Noget rod

Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sagde, at det har mange konsekvenser, når sundhedsvæsenet ikke reagerer rettidigt.

- Brugerne synes, det her er noget rod. Det er et område med mange stærke interessenter. Vi synes, det er rigtigt at lave en skelnen mellem kompliceret og ukompliceret hørehandicap. Det er en vej ud af dette morads, sagde han og oplyste, at han havde lyttet til Høreforeningens forslag om at udnytte den kapacitet bedst muligt, som findes i forvejen bl.a. hos private høreklinikker og kommunikationscentre. 

Hvor er pengene?

Et af de spørgsmål, som blev stillet var, hvor alle de penge, der er sparet på området de seneste fire år er gået hen (ca.1 mia.). Svaret fra Mortensen var, at de var gået til et land, der ”dengang manglede penge”.
Stine Brix fra Enhedslisten kunne dog tilføje, at nogle af millionerne var afsat til en forskningsaftale.

- Men der har dog været en større besparelse end det, vi satte af, sagde hun og kommenterede på stigningen i høreproblemer, der kommer i fremtiden og var bekymret for de mange kommercielle interesser, der kan forhindre en uvildig rådgivning og behandling. 

Behandlingsgaranti

Maibritt Kattrup fra Liberal Alliance synes, det er godt, at ministeren vil se på, om man med kompliceret høretab vil kunne behandles på et privathospital, hvis man ikke kan få en tid inden 30 dage, og hun talte desuden varmt for at styrke det frie valg, hvilket fik Flemming Møller Mortensen til at sige, at der næsten er et udvidet frit valg i dag med de private klinikker.

Den eneste der nævnte behandlingsgarantien var Alternatives Pernille Schnoor, der dog blot konstaterede, at man har problemer, når høreområdet ikke ligestilles med behandlingsgarantien.

Regioner skal inspirere hinanden

Sundhedsministeren gentog igen sin forholdsvis gratis plan om, at regionerne skal inspirere hinanden og bruge kommunikationscentre og private klinikker, inden Karina Adsbøl, DF, sluttede debatten med at sige, at hun mener, man på tværs af partierne kan finde gode løsninger til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser, og at ordførerne forventer at blive indkaldt til yderligere drøftelser med ministeren.

Alle partier enige om forslag

Samtlige partiers ordførere stod bag et forslag til vedtagelse, som der skal stemmes om på tirsdag den 19. december:

”Folketinget konstaterer med beklagelse, at ventetiden på høreapparatbehandling på offentligt sygehus er steget og varierer mellem 4-123 uger. Folketinget ønsker at styrke indsatsen på området og opfordrer regeringen til at tage initiativ til en fremtidssikret løsning på ventelisteproblemerne og styrke borgernes kendskab til frit valg på området, herunder borgernes mulighed for at gøre brug af de private audiologiske klinikker, kommunikationscentrene og privatpraktiserende hørelæger. Dette med udgangspunkt i gældende regler for udlevering af høreapparater med offentligt tilskud. Herudover opfordres regeringen til at komme med forslag til, hvordan genudlevering af høreapparater kan smidigøres i såvel offentligt som privat regi. Som en del af bestræbelserne for en bedre høreomsorg/behandling ønsker Folketinget at øge gennemsigtigheden, og finder det vigtigt, at regeringen i forbindelse med evalueringen af tilknytningsreglerne kommer med forslag til strammere regler, når øre-næse-halslæger både behandler patienter med høretab og er tilknyttet virksomheder med detailsalg af høreapparater”

 

Du kan læse mere om Høreforeningens forslag til løsninger på høreområdet her.

 

Skrevet af Irene Scharbau 

Lagt på 15. december 2017

13. december 2017

Folketinget diskuterer historisk lange ventetider på høreapparatbehandling


Pressemeddelelse fra Høreforeningen udsendt 13. december 2017


Dansk Folkeparti har efter et møde med Høreforeningen taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget om høreområdet. Baggrunden er de historisk lange ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker. Debatten kommer til at dreje sig om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre mennesker med hørenedsættelse en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet.

Lige nu venter et sted mellem 24.000-34.000 mennesker på høreapparatbehandling.

”Behandling af høreproblemer er et centralt område for rigtig mange danskere, men der er ikke behandlingsgaranti på høreapparatbehandling, og området har ikke fået den nødvendige politiske prioritering. Derfor ser vi nu afsindigt lange ventetider på helt op til 2 år og 4 måneder”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Ubehandlede høretab giver større risiko for isolation, nedsat livskvalitet, kognitiv svækkelse, depressioner, angstlidelser og faldulykker. Der er også markant større risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Alt sammen problemer, der belaster samfundet hårdt økonomisk, og som kunne forebygges ved en effektiv høreomsorg.

”Der er brug for, at høreområdet bliver ligestillet med andre sundhedsområder. Den almindelige behandlingsgaranti på 4 uger, som blev indført i 2016, bør også gælde behandling for høretab. Jeg ser frem til, at debatten i Folketinget forhåbentlig munder ud i et forslag om dette”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Nedenfor ses ventetiden på de offentlige klinikker opgjort i uger. Blå søjle viser ventetiden i januar 2013, da høreapparatområdet blev samlet under sundhedsloven, og regionerne overtog ansvaret for bevilling og finansiering. Rød søjle viser ventetiden primo december 2017:

Ventetider på høreapparatbehandling


Fakta:

  • Regionerne har haft ansvaret for høreapparatbehandlingen siden 2013. Siden da er ventetiderne næsten fordoblet og ligger nu i gennemsnit på 56 uger.
  • I Odense er ventetiden lige nu 2 år og 4 måneder. I Vejle er den 2 år og 3 måneder. Da regionerne fik ansvaret var ventetiden henholdsvis 22 og 16 uger de to steder.
  • Et sted mellem 24.000-34.000 mennesker står i øjeblikket i kø for at blive høreapparatbehandlet.
  • Høreforeningen skønner, at ventetidspuklen kan fjernes ved at tilføre området 150 - 200 mio. kr.
  • Siden 2013 har man sparet en milliard kroner på området.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til landsformand Majbritt Garbul Tobberup på tlf. 40 19 39 91 eller mail mgt@hoereforeningen.dk eller sekretariatsleder Tine Lyngholm på tlf. 30 73 73 03 eller mail tl@hoereforeningen.dk

 

Foto af Folketinget: Anders Hviid

Lagt på 13. december

 

13. december 2017

Tolkeformidlingen har vundet udbuddet på social tolkning

 

Høreforeningens Tolkeformidling har vundet udbuddet på social tolkning i alle fem regioner.

"Det betyder, at vi kan forsætte med at sende vores skrivetolke ud i hele landet og hjælpe alle med behov, så det er vi rigtig glade for", siger tolkeformidler Ulla Monrad.

Social tolkning dækker over en lang række af forskellige aktiviteter - også aktiviteter som man ikke umiddelbart ville tænke på som en "social aktivitet". Fx hører tolk til jobsamtaler eller kørekortundervisning også under social tolkning. Se den samlede oversigt over, hvad du kan få tolk til under social tolkning-området.

Det gratis for dig som tolkebruger at få en skrivetolk ud.

Du kan læse mere om skrivetolkning her.


Lagt på 13. december 2017

 

12. december 2017

Udbetaling af engangsbeløb ved opstået døvhed


Nogle pensionsselskaber mv. forsikrer mod opstået døvhed som en del af deres dækning af kritiske sygdomme, og Høreforeningen har kendskab til flere medlemmer, der har fået udbetalt et engangsbeløb.

Der behøver ikke at være tale om 100% døvhed, men det er forskelligt fra selskab til selskab, hvad kriterierne er, og hvordan de fortolkes i forhold til den enkelte sag. 

En forsikring ved kritisk sygdom er typisk oprettet via din arbejdsplads, din fagforening, din fagforening, dit pensionsselskab, dit pengeinstitut eller via Sygeforsikringen danmark.

Høreforeningen har været i kontakt med Forsikring & Pension, der er brancheorganisationen for forsikring- og pensionsselskaberne i Danmark. De anbefaler, at man går ind og ser på sit selskabs forsikringsbetingelser, og kontakter sit selskab, hvis man tænker, at man hører inden for betingelserne. Når man kontakter sit selskab er det godt at få alt på skrift, og at man beder om at komme i kontakt med den klageansvarlige.


Lagt på 12. december 2017

 

5. december 2017

Læg et medlemskab under juletræet

 

Nu kan du give en anderledes julegave i form af et medlemskab af Høreforeningen. Så mangler du en gaveidé eller to, så glæd familie eller venner med et medlemskab.

Medlemskabet dækker et års kontingent og giver en række fordele, bl.a. modtager man vores medlemsblad 6 gange årligt og får adgang til vejledning og arrangementer. Samtidig er man med til at støtte en god sag.

Der er også mulighed for at give en donation som gave.

Se mulighederne i vores webshop.

Lagt på 5. december 2017

 

 

 

 

5. december 2017

Decemberbladet er på vej


I disse dage lander medlemsbladet i postkasser over hele landet.

Denne gang kan du få et overblik over hvad politikerne lovede - og ikke lovede - på Høreforeningens valgmøder op til regionalvalget. Du får også historien om Chris på 23 år, der mistede sit job som tømrer, fordi hans ene høreapparat gik i stykker, og garantien var udløbet. Chris havde ikke pengene til at gå privat, og de lange ventetider på høreapparatbehandling endte med at koste ham et halvt år som arbejdsløs og en lang kamp med systemet.

Hørelsen december 2017


Du kan også læse historien om Erling, der i 1945 som 4-årig blev anbragt under åndssvageforsorgen og gemt af vejen de næste 40 år. Sandsynligvis pga. hans høre- og synsnedsættelse. Læs om det og meget mere i det nye nummer af Hørelsen.

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Når du melder dig ind, får du tilsendt det seneste blad som en del af velkomstmaterialet.

Lagt på 5. december 2017

 

 

4. december 2017

Ventetiderne stiger stadig

 

Det går fortsat den forkerte vej med ventetiderne på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker. Siden vores sidste opgørelse i begyndelsen af november, er der sket stigninger 6 steder med sammenlagt 45 uger. Kun ét sted, på lokalklinikken i Thisted, er der sket et fald med 8 uger og klinikken har nu kun 4 ugers ventetid.

Du kan se den seneste opgørelse herunder.

Ventetid december 2017:

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 25 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 4 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 27/11-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 17/11-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 4/12-17)

Viborg: 50 uger (sidst opdateret 16/11-17)

Odense: 124 uger (bekræftet telefonisk 9/11-17)

Vejle: 119 uger (sidst opdateret 11/10-17)

Esbjerg: 60 uger (sidst opdateret 15/11-17)

Sønderborg: 48 uger (sidst opdateret 27/11-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 05/11-17)

Køge: 56 uger (sidst opdateret 01/11-17)

Nykøbing Falster: 40 uger (sidst opdateret 26/09-17)

Bispebjerg Hospital: 48 uger (sidst opdateret 29/11-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 09/11-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.


Se også:

Landsformanden talte med Ellen Trane Nørby, hvor der også er info om den kommende forespørgselsdebat i Folketinget.


Lagt på 4. december 2017

 

 

1. december 2017

Kom godt igennem julen med høretab


I dag er det den 1. december og dermed startskuddet på en måned, der for mange er fyldt med sociale sammenkomster og hyggeligt samvær med familie, venner og kolleger.

Men når man har en hørenedsættelse kan rækken af julearrangementer nogle gange føles som et mindre forhindringsforløb, der skal overstås, før man når i mål og kan hvile ørerne. Mange mennesker, der taler i munden på hinanden, skramlen med bestik og måske også dårlig akustik krydret med lidt julemusik i baggrunden kan trække store veksler på energien, fordi man skal anstrenge sig meget for at følge med i samtalerne.

Det behøver dog ikke at være en plage at deltage i sociale arrangementer. Med nogle forskellige taktikker og ved at være åben omkring din situation, kan du få større glæde ud af sammenkomsterne og komme mindre træt hjem:

  • Læg strategier for dagen. Fx at du kan gå ind i et andet, roligere rum og tage en snak med en enkelt person.
  • At tale meget er ofte et greb, nogle med høreproblemer anvender, så de ikke skal lytte så meget. Men er du ikke en centrum-søgende person, kan en strategi også være at læne dig tilbage og nyde blot at være sammen med din familie.
  • Husk venligt dine omgivelser på dine høreproblemer. De glemmer det helt naturligt hurtigt i deres julehygge-iver.
  • Bed folk se på dig, når de taler til dig. Og gerne tydeligt og i et roligt tempo.
  • Find eventuelt et par allierede, der kan være med til at huske resten af selskabet på, at du skal kunne følge med. En julemiddag kan blive dejlig rolig og nærværende, hvis en taler ad gangen.
  • Afstem forventningerne om dagen med din partner, inden I tager afsted, så I kender hinandens ønsker, og du fx ikke venter fem timer på at komme hjem, efter du er blevet flad.

 

Se også: Lev godt med en hørenedsættelse


Lagt på 1. december 2017

 

 

 

28. november 2017

Landsformanden talte med Ellen Trane Nørby

 

Høreforeningen har i dag været til møde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby i Sundhedsministeriet. På det 25 minutter lange møde drøftede Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og sekretariatsleder Tine Lyngholm problemerne på høreområdet med ministeren og dennes embedsfolk. Ministeren var meget lydhør overfor Høreforeningens input, stillede mange spørgsmål og tog mange noter.

Ministeren kunne fortælle, at regeringen ønsker ændringer på området og barsler med et initiativ til foråret. Det blev aftalt, at dialogen fortsætter på embedsmandsniveau.

I næste uge skal Høreforeningen til møde i Region Syddanmark med regionsrådsformand Sephanie Lose samt formand for Sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen.

Forespørgselsdebat i Folketinget 15. december

Dansk Folkeparti har efter et møde med Høreforeningen taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget om høreområdet. Den finder sted den 15. december i Folketingssalen og fortsætter den 19. december.

Debatten kommer til at dreje sig om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre mennesker med hørenedsættelse en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet i betragtning af de lange ventetider på høreapparatbehandling. Det skal også belyses, hvad arbejdsgruppen, som skulle undersøge ørelægernes dobbeltrolle, er nået frem til.

Høreforeningen vil overvære debatten, der er åben for alle. Der er teleslynge både i salen og på tilhørerpladserne.

Du kan se planen for dagen via dette link - det er desværre ikke muligt at sætte klokkeslæt på, da det afhænger af de øvrige debatters længde.

Lagt på 28. november 2017

 

 

22. november 2017

Ny forskning giver håb til Menière-ramte


På Rigshospitalet afprøver man nu en ny behandlingsmetode, clipsning, der hjælper menière-patienter af med deres anfald. Og Sundhedsstyrelsen anerkender, at der skal laves nationale retningslinjer for behandling af sygdommen.


Lørdag den 18. november holdt Høreforeningen Menièretræf i Odense. Omkring 80 deltagere lyttede dagen igennem til oplæg om den nyeste forskning indenfor feltet, og nogle menière-ramte fortalte, hvordan de havde lært at leve med sygdommen. Desuden blev de nyeste hjælpemidler præsenteret både i oplæg og på stande fra GN Hearing, Oticon, Med-El og Kebomed.

Noget af det svære ved Menières sygdom er, at man stadig kun har en ufuldstændig kortlægning af sygdommen, fortalte Mads Klokker, som er klinikchef og overlæge på Øre-, næse- halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet.

Selvom man har kendt til sygdommen siden 1861, ved man stadig ikke, hvorfor den opstår. Men nu er der måske håb:

- Vi forsker i sygdommen, og som noget nyt ønsker Sundhedsstyrelsen nu, at der laves Nationale Kliniske Retningslinjer, som er evidensbaserede beskrivelser af, hvordan sygdommen anbefales at blive behandlet, fortalte han.

 

Mads Klokker

Mads Klokker


Menières sygdom er en såkaldt eksklusionsdiagnose, hvor man for eksempel siger, at fordi du har haft ét svimmelhedsanfald, har du ikke nødvendigvis menière. Men hvis du får flere og også har en række af de andre symptomer som for eksempel tinnitus, hørenedsættelse, dårlig balance og trykken i øret, så tegner sygdomsbilledet sig.

- Svimmelhed er generelt svært at objektivisere. Man skønner at cirka 50 % skyldes sygdom, mens 15 % er af psykologiske grunde, 5 % skyldes noget i hjernen, andre 5 % har medicinske årsager - og resten af helt andre årsager. Det er meget mangfoldigt, forklarede han.

Mange behandlingsformer

Og fordi både symptomer og årsager er så forskellige, er der også mange forskellige muligheder for behandling. Hver enkelt patient har sit eget unikke sygdomsbillede. Derfor anbefaler vi også læger at afsætte god tid til patienten – gerne en time – til den første konsultation ved mistanke om menière, sagde Mads Klokker.

Når en patient så er henvist til udredning, prøver man som regel forskellige behandlingsformer af. En medicinsk behandling med Betaserc virker for eksempel ikke, hvis årsagen er løse øresten. I sådanne tilfælde er behandlingen Epleys dreje-øvelser på en briks eller i en svimmelhedsstol. Hvis symptomerne derimod ligner en virus på balancenerven, kan man helt i starten prøve med søsygetabletter og derpå behandling med binyrebarkhormon som det allervigtigste. En del menière-patienter har glæde af at få reguleret saltbalancen og undgå visse fødevarer. Nogle patienter får hjælp af et lille Meniett-apparat, der via et dræn regulerer trykket i øret. Hvis en eventuel operation eller medicinsk destruktiv behandling som gentamycinbehandling i øret kommer på tale, skal det selvfølgelig altid overvejes nøje, da det jo ikke kan gøres om.

- En ny behandlingsform er såkaldt operation med clipsning. Det hedder på fagsprog ’lymphatic duct blockage’ og er et operativt indgreb, hvor man afklemmer en lille væskeudposning, den lymfatiske sæk, i det indre øre. Kun 15 patienter i Danmark har indtil nu fået den operation, men resultaterne ser lovende ud, idet patienterne efterfølgende ikke har haft svimmelhedsanfald, og deres hørelse ikke har taget skade af indgrebet, fortalte overlægen.

- Indtil nu har man kun lavet behandlingsserier i Australien og Canada. Men nu har vi fået lov til at foretage indgrebet på Rigshospitalet, hvor vi så overvåger resultater og bivirkninger og sammenligner dem med resultaterne fra de andre lande. Men vi skal være helt sikre på, at dem vi indstiller til den behandling nu også ER menière-patienter, og at de ikke får uønskede bivirkninger, fortalte Mads Klokker.

Op af sofaen

Der er også meget, man kan gøre selv, understregede han.

- Noget af det vigtigste er, at man ikke er fysisk inaktiv og for eksempel bare lægger sig på sofaen. Fysisk træning, i det hele taget at bevæge sig og at træne balancen, er uhyre vigtigt, også når man har menière, forklarede han.

Forskerne har også meget kig på, i hvor høj grad diæt kan hjælpe menière-patienter. Man ved, at det hjælper mange at følge de almindelige sundhedsråd om ikke at ryge, undgå alkohol, spare på salt, sukker og fedt, få god søvn og at holde sig i form.

- Det vigtigste er dog, at man ikke lader sygdommen styre ens liv. For det mentale betyder særdeles meget for den svimles selvværd, arbejdsevne og familieliv, understregede han.

- Og selvom det kan være svært, så er der en trøst i, at menière klinger af med tiden. Vi ser heldigvis mange, der gør en god karriere og har et godt liv, selvom de har fået menière, sagde Mads Klokker.

Et liv med menière

For mange sker der det, at angsten for det næste svimmelhedsanfald kommer til at præge deres liv. De tør måske ikke bevæge sig rundt som de plejer, for tænk nu hvis de pludselig trimler omkuld igen.

Privatpraktiserende Psykolog Anne-Mette Mohr fra House of Hearing fortalte i det næste oplæg om, hvad personer med Menières sygdom selv kan gøre for at lære at styre angsten. For at illustrere dette, havde Anne Mette Mohr bedt Marianne Tyrsted, som er menière-patient, fortælle sin historie.

 

Marianne Tyrsted

Marianne Tyrsted


Hun fik sit første anfald for 17 år siden. Det kom pludseligt en dag, hun var på cykeltur med sin søn. Hans cykel punkterede, og mens de lappede den, begyndte alting at sejle for hende, så hun måtte hentes i bil og køres hjem.

Både hun og lægen troede, hun havde fået en virus på balancenerven, så hun fik nogle søsygetabletter. Men sommeren efter kom det næste anfald – igen helt uden varsel.

- Jeg tumlede rundt og kunne ikke se forskel på loft og gulv, jeg kastede op og troede, jeg havde fået en hjerneblødning, fortæller hun.

Men vagtlægen beroligede hende og sendte hende til ørelæge. Hun blev scannet i hjernen for at udelukke, at der var en svulst. Og så fik hun diagnosen menière.

- Jeg kendte ikke sygdommen, og selvom jeg var glad for, der ikke var en svulst i hjernen, var jeg meget nervøs for det hele. Jeg havde øresusen og fik at vide, at høreapparater måske kunne hjælpe. Men det var jeg ikke fristet af.

I stedet prøvede hun mange forskellige behandlinger i løbet af de næste år, hvor hun kun fik få anfald. Hun fik piller, dræn i øret og et Meniett-apparat. Men intet af det hjalp for alvor. Hun var meget sygemeldt, og til sidste mistede hun sit job.

Rodeotur i Bilka

Heldigvis havde hun meldt sig ind i Høreforeningen, og hun tog også imod tilbud om at komme i en netværksgruppe.

Men så kom det anfald, der satte prikken over i’et:

- Jeg var i Bilka, da jeg blev ramt af et anfald, der sendte mig på en rodeo-tur direkte ind i en disk med frosne pizzaer. Den blev smadret, men jeg selv brækkede heldigvis ingenting. En medarbejder fik mig bugseret hen og sidde på en kasse øl, og så sad jeg bare der og følte mig som jordens største fjols, beretter hun.

Efter den hændelse bad hun om en gentamycinbehandling.

- Selvom der var risiko for, at jeg kunne blive døv af indgrebet, så var jeg klar. Min livskvalitet var væk, jeg kunne ingenting. Jeg turde knapt nok gå ud, jeg sad bare hjemme og tog på, fortæller hun.

Behandlingen hjalp, og Marianne blev ikke døv. Men hun var blevet så påvirket af sygdommen, at hun skulle lære at fungere normalt igen.

Et godt liv igen

- Jeg var blevet så angst for at blive overrasket af et svimmelhedsanfald, at jeg knap nok turde gå ud alene mere, fortæller hun.

Men takket være hjælp fra sin familie og gode venner, fik hun mod til at være åben om sin situation.

- Det er så vigtigt at pleje dit netværk og fortælle til dine omgivelser, hvordan du har det. Hvis jeg er til en familiefest, husker jeg nu altid at fortælle, at det ikke er fordi jeg keder mig, at jeg går ud og tager en pause. Det er fordi min sygdom kræver det, forklarer hun.

Hun har lært at leve så godt som muligt med sygdommen og at passe på sig selv. Og hun har meldt sig som rådgiver i Høreforeningens menière- og tinnitus-rådgivning.

- I min netværksgruppe har jeg lært, at det hjælper at blive hørt og forstået, og at der kan gøres noget, selvom det hele ser sort ud. Jeg har overvundet angsten, og i dag har jeg det godt med at kunne hjælpe andre, slutter Marianne Tyrsted.

 

Hvad er Menières sygdom?

Den franske læge Prosper Menière var den første, der beskrev sygdommen i 1861. Man ved ikke, hvorfor den opstår, men symptomerne skyldes ændringer af væsken i labyrinten i det indre øre.

Symptomerne er:

  • Svimmelhedsanfald eller kraftig ubalance på mellem 20 minutter og 24 timer.
  • Tinnitus, øresusen eller anden generende lyd i øret.
  • Høretab, der ofte kommer og går.
  • Oplevelse af tryk eller smerte i øret.

Mange menière-patienter har ofte:

  • Lydoverfølsomhed
  • Nakkesmerter
  • Koncentrations- og hukommelsesproblemer
  • Balanceproblemer
  • Migræne

Menière ses lidt hyppigere hos kvinder end mænd og opstår som regel i 30-60 års alderen. Mindst 3500 har sygdommen i Danmark.

 

Skrevet af journalist Kirsten Winding, fotos Alex Tran

Lagt på 22. november 2017

 

17. november 2017

Løfter om tre måneders ventetid på høreapparater

Ventetiderne på høreapparater er eksploderet i Region Syddanmark. Så det var helt naturligt det største og vigtigste punkt på Høreforeningens valgmøde i Holsted 15. november. De cirka 100 fremmødte stillede mange kritiske spørgsmål til regionspolitikerne i panelet, Poul-Erik Svendsen (S), Ida damborg (SF), Stephanie Lose, (V), Bjarne Jensen (O) og Niels Sjøberg (B). 

5400 personer står lige nu på venteliste til høreapparater i regionen, Odense topper med en ventetid på to år og fem måneder, skarpt forfulgt af Vejle med 119 uger, Esbjerg 56 uger, og i Sønderborg ligger de på 45 uger. Her havde man ellers nedbragt ventetiden til kun to uger i 2015, hvorpå politikerne svingede sparekniven og med formand Majbritt Garbul Tobberups ord ’smadrede landets bedst fungerende høreklinik’.

Det indrømmede samtlige politikere i aftenens panel var en fejl. De 10 millioner, man sparede her, måtte efterfølgende genbevilliges, og politikerne erkender i dag, at høreområdet er alt for nedprioriteret i forhold til andre områder i sundhedsvæsenet.

- Hvis jeg får en fibersprængning i armen, står der straks tre læger klar til at kigge på mig. Men hvis jeg får nedsat hørelse, må jeg vente i over et år. Det er jo helt uacceptabelt, sagde Poul-Erik Svendsen, som går til valg med max tre måneders ventetid på høreapparater i Region Syddanmark som en af sine mærkesager. 

Forlanger behandlingsgaranti

Men det er ikke engang godt nok, indvendte formand Majbritt Garbul Tobberup.

- Vi forlanger simpelthen, at høreproblemer kommer ind under den samme behandlingsgaranti som alle andre områder i sundhedsvæsenet, pointerede hun.

- Så selvom det umiddelbart ville koste omkring 34,6 millioner at forsyne de 5400 på regionens venteliste med høreapparater her og nu, så betaler det sig, fordi en stor del af dem dermed kan forblive på arbejdsmarkedet, understregede hun.

Bruger andre millioner på flere tilskud

Hertil kommer den besparelse der er i at undgå de mange følgevirkninger af at gå med dårlig hørelse i længere tid. Det handler blandt andet om isolation, stress, depression, faldulykker og demens.

- Som det fungerer nu, bruger man faktisk 64 millioner i tilskud til behandling på private høreklinikker, fordi folk søger den vej, når ventelisterne er så lange. Her vil man virkelig kunne spare, understregede formanden.

 

Radikale Niels Sjøberg var enig og foreslog, at man sparede syv millioner kroner ved at sammenlægge regionens to busselskaber, Fynbus og Sydtrafik. 

- Pengene til høreområdet skal findes, vi må tage det seriøst, sagde han.

- Så enkelt er det desværre ikke, indvendte regionsrådsformand Stephanie Lose.

- Man kan ikke bare flytte penge fra regionsudviklingskassen til sundhedskassen. Så selvom ventetiderne til høreapparater lige nu er uacceptabelt lange, vil jeg ikke love for eksempel kun tre måneders ventetid. Men jeg vil arbejde for, at vi omvisiterer mere, og jeg vil tage problematikken op i sammenhængsudvalget, sagde regionsrådsformanden. 

En nedprioriteret gruppe

Bjarne Jensen fra Dansk Folkeparti mente også, at to års ventetid er uacceptabelt, men han lagde vægt på, at man bør tænke mere fremadrettet.

- Mange unge i dag har ødelagt deres hørelse med høj musik, så der bliver flere og flere med hørenedsættelse i fremtiden. 10 millioner forslår slet ikke. Vi skal tænke meget mere langsigtet. Og hvis man giver en garanti, skal man kunne overholde den, understregede han.

- Derfor var det også en tude-tosset ide at spare de 10 millioner på klinikken i Sønderborg. Vi sagde det dengang, vi stemte imod! Det er blevet meget dyrt at rydde op i den fejl. Hvis vi skal tage ved lære af det, så må vi lægge kursen om her og nu og i tilføre området flere penge i stedet, sagde SF’s Ida Damborg.

Diskussionen om de manglende penge virkede som en rød klud på forsamlingen. En tilhører påpegede under den efterfølgende debat, at det var meget svært at forstå, at der ikke var penge nok til høre-området, når regionen samtidig brugte mange millioner på undersøgelser og dyre advokatsalærer i Carl Holst-sagen.

Stephanie Lose svarede hertil, at hun heller ikke mente, man burde bruge flere penge på den sag, mens Ida Damborg og Niels Sjøberg fastslog, at de syntes, man skulle helt til bunds i den slags sager af principielle grunde.

Formand Majbritt Garbul Tobberup rundede mødet af med at sige, at hun var glad for at høre, at samtlige indbudte politikere synes, ventetiderne er alt for lange.

- Vi føler os simpelthen nedprioriteret som gruppe i sundhedsvæsenet. Er vi mindre værd end folk med brækkede ben, eller dem der er visiteret til bleer? Dem kunne man aldrig finde på at lade vente i to år! Er vores lidelse mindre vigtig? Det kan jo ikke passe, sagde formand Majbritt Garbul Tobberup.

- Vi vil kæmpe med næb og kløer for en behandlingsgaranti på fire uger. Så vi vil holde jer op på jeres valgløfter om tre måneder. Vi fortsætter dialogen, regn med det, sluttede formanden.

 

Skrevt af journalist Kirsten Winding, fotos Alex Tran

Lagt på 17. november 2017

17. november 2017

Ikke flere penge til høreområdet i 2018

Regionsrådsformand Ulla Astman stillede som eneste politiker op til debat om høreområdet mod Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, på Høreforeningens sidste regionsvalgmøde i Region Nordjylland.

Trods lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Nordjylland samt rystende historier om borgere, der har svært ved at fastholde et arbejde af samme årsag, så kunne regionsrådsformand Ulla Astman hverken love hurtige forbedringer på området eller flere penge i budgettet for 2018.

- Ventetiden på høreapparatbehandling er stadig for lang, for jeg er udmærket klar over, hvilken belastning et høretab er for de mennesker, der er ramt af det. Netop derfor afsatte vi også for budgetåret 2017 penge til at nedbringe ventetiden ved bl.a. at etablere særlige aldersrelaterede høretabsklinikker i Aalborg og Hobro, forklarer Ulla Astman.


Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup (til højre) mente selv, hun havde en 'fed gave' med til regionrådsformand Ulla Astman, da de debatterede høreområdet. 170 mill. kr. som Ulla Astman og regionen ville få, hvis de hurtigst muligt fik de 2.760 på venteliste i høreapparatbehandling med tilskuddet på 6.414 kr., en investering på 17,7 mill. kr. En rapport fra WHO viser nemlig, at investerer man 1 kr. i folks ører, så får man det tidobbelte igen.

Sundhedsvæsenet er en helhed og der prioriteres

- Hvis jeg skal finde de 17 mill. kr., det koster at komme af med ventelisterne, så er der kun et sted, jeg kan tage dem fra, og det er ved besparelser andre steder i sundhedsvæsenet, sagde Ulla Astman og forklarede, at politikerne altid sad med en prioritering af hele sundhedsvæsenet, når de skulle budgettere. Den fede gave på de 170 mill. kr., som Høreforeningen mener, vil komme ved investeringen i høreapparatbehandling, er jo ikke lige penge, jeg har i hånden.

Majbritt Garbul Tobberup mente dog, at det var diskrimination, at høreområdet er så lavt prioriteret. Når f.eks. hofter, knæet og skuldre har større prioritet end folks hørelse:

- Hørehandicap drejer sig ikke bare om en teknisk løsning. Det er en varig funktionsnedsættelse, der ikke kan fikses igen. Vi vil ikke finde os i, at andre prioriterer, hvad der vigtigst for os, så derfor skal behandlingsgarantien på høreområdet sikres hurtigst muligt, mente hun.

Hjerteskærende konsekvenser af ventetiden

Regionsvalgmødet i Region Nordjylland fandt sted torsdag den 16. november med stort fremmøde. 100 borgere, mennesker med høreproblemer, pårørende, ørelæger samt politikere, havde brugt lejligheden til at møde op og gøre opmærksom på de konsekvenser for mennesker med høretab de lange ventetider på høreområdet har.

I sit indledende indlæg fortalte Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup bl.a. hjerteskærende historier om, hvilken konsekvenser ventetiderne har for unge mennesker, som den studerende Rasmus, der uden høreapparat ikke er ligestillet med de andre studerende, samt Chris, der mistede sit job, fordi han skulle vente 1½ år på nyt høreapparat.

Ivrig debat fra salen om ventetidens konsekvenser

Som debatten skred frem, kom der flere og flere ivrige hænder i vejret. Selvom debatten omhandlede alt fra risikoen for egenbetaling ved privat høreapparatbehandling, genhenvisningskrav, mere effektive behandlinger ved at lave flere dele af behandlingen samme dag, puljelægeaftaler og meget mere, så var det eksemplerne på de frustrationer, som mennesker med høretab løber ind i, når de må vente år på at komme i behandling, der havde størst fokus.

Lisbeth Veggerby forklarede, at det er svært at bibeholde sit arbejde, når der er så lang ventetid på behandling, når man” igen, igen og igen”, skal have nyt høreapparat. Samtidig er der også ventetider på 3-4-6 uger, når man er inde i systemet - på undersøgelser, tilpasning etc.:

- Man bliver så ked af det, når man har svært ved at bibeholde sit erhverv, sagde hun og ville f.eks. gerne høre, hvad politikerne ville gøre ved den problematik.


Lisbeth Veggerby er en frustreret høreapparatbruger, da hun mener, ventetiden på høreapparatbehandlingen samt ventetiden, der også er, når man er inde i systemet, er med til at besværliggøre muligheden for at bibeholde sit erhverv.

I første omgang ingen behandlingsgaranti

Ulla Astman forsikrede om, at der fortsat er opmærksomhed på høreområdet i regionen, og der stadig er økonomi til området i resten af 2017. Hun kunne dog ikke se, at en behandlingsgaranti på fire uger, som i resten af sundhedsvæsenet kunne løse problemet med ventetider her og nu.

Nedbringelse af ventetid og øget kapacitet

- Løsning nummer et må være at få nedbragt den lange ventetid, så må vi arbejde på en behandlingsgaranti efterfølgende. Vi skal have fokus på at øge kapaciteten, som vi allerede har gjort med høretabsklinikkerne i Hobro og Thisted. Det er nemlig vigtigt at kunne skelne i behandlingen af komplicerede og ukomplicerede høretab, så de ukomplicerede ikke tager tiden fra de komplicerede, sagde Ulla Astman blandt andet.

I Region Nordjylland er ventetiden på høreapparatbehandling per november 2017 65 uger i Aalborg, 12 uger i Thisted og 25 uger i Hobro. Det er et fald på ca. 30 uger i Aalborg sammenlignet med året før. Som Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, påpegede; så er 65 uger altså stadig over et års ventetid. 2.760 mennesker står på venteliste til høreapparatbehandling i regionen.

 

Skrevet af Mette Byrgesen Jensen

Fotos: Jan Høst Aaris

 

Lagt på 17. november 2017

12. november 2017

Når man har en bror eller søster med handicap


Når man har en bror eller en søster med en funktionsnedsættelse, giver det en særlig søskenderelation, som både fylder i hverdagen og påvirker identitetsudviklingen. Søskende til børn med funktionsnedsættelser eller kroniske lidelser er ofte et overset område, men nu sætter Socialstyrelsen fokus på emnet med et tema på Vidensportalen.

Selvom målgruppen er bred og både rummer børn og unge i mange aldre og søskende med forskellige typer af vanskeligheder, har de nogle fælles vilkår.

Temaet sætter blandt andet fokus på effekten af støttegrupper, søskende i småbørnsalderen og søskendeforholdet fra børnenes perspektiv.

Se temaet her.

Lagt på 12. november 2017

 

 

 

10. november 2017

Ventelistegaranti til høreapparatbehandling

Valgmøde Region Midtjylland:

Høreforeningens valgmøde på Folkestedet i Aarhus den 8. november peger i retning af bedre tider for høreområdet, hvis de politiske løfter fra de ti tilstedeværende regionsrådskandidater står til troende efter valget senere på måneden.

Ved slutningen af det velbesøgte og godt to og en halv time lange valgmøde, gik ordstyrer Ulrik Thomas Lyager, TV2-journalist, ind og summerede et af aftenens kernepunkter op i et spørgsmål:

- Hvem af jer politikere vil række hånden op til at arbejde for at høreområdet kommer ind under behandlingsgarantien?

Det ville de alle – efter en lærerig aften, hvor der blev vendt mange for politikerne ubekendte problematikker ved tilværelsen som høreapparatbruger med behov for behandling.

De ti tilstedeværende regionsrådskandidater var Esper Thidemann fra Kristendemokraterne, Ulf Torlyn fra Alternativet, Sofie Signe Jensen fra Enhedslisten, Louise Ahle Jensen fra Venstre, Ole R. Andersen fra Dansk Folkeparti, Susanne Buch fra SF – og siddende næstformand i Region Midts hospitalsudvalg, Henrik Rolfsted fra de Radikale, Per Nielsen fra Kommunisterne, Mette Valbjørn fra Socialdemokratiet og den anden og sidste siddende regionsrådspolitiker i panelet, samt Allan Therkelsen fra de Konservative.

Ventetid på mellem 34 og 52 uger i Region Midt

Som sagerne står i dag, er der på landsplan indført fire uges behandlingsgaranti på nærmest alt andet i sundhedsvæsenet end høreapparatbehandling. Det område slås med alenlange ventelister, der på landsplan er helt oppe på 124 uger, hvor det er værst, og Region Midt svinger mellem 34  og 52 uger.

Det kom Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup ind på i det indledende oplæg til den efterfølgende politikerrunde og debat, hvor hun havde taget tal med hjemmefra, der viser, at små 5.400 i alt mennesker står på regionens ventelister omfattende Herning – 355 på ventelisten, Holstebro – 1.135 på ventelisten, Viborg – 1.321 på ventelisten. Og så selvfølgelig Aarhus. 

5.379 liv i venteposition

For Aarhus Universitetshospital og tilhørende klinikker havde landsformanden selv været i gang med regnemaskinen, da man fra hospitalets side ikke kunne oplyse antallet af mennesker i venteposition. Det antal havde landsformanden beregnet til 1.373.

- Så alt i alt står der 5.379 mennesker på venteliste i Region Midt. Det kan man ganske enkelt ikke være bekendt i et samfund, der ser sig selv som værende et velfærdssamfund, fastslog Majbritt Garbul Tobberup, der også gav et bud på de økonomiske omkostninger ved at gøre noget ved de alt for lange ventelister:

34 mio. kr. at fjerne ventetid

- Politikere spørger altid, hvad det koster at gøre noget ved problemet. Svaret er 6.414 kroner i tilskud til høreapparatbehandling af begge ører hos en privat forhandler. Det beløb ganges på antallet af ventende personer, og vi når frem til et beløb på cirka 34,5 mio. kr.

- Det skal sammenholdes med omkostningerne ved ikke at komme i høreapparatbehandling, når man har brug for det. Ubehandlede høretab resulterer i for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, tre til fem gange så stor risiko for kognitivt forfald som f.eks. demens, dobbelt så stor risiko for at udvikle angst- og depressionssygdomme, og tre gange så stor risiko for faldulykker ved blot mindre høretab, fastslog landsformanden.

- Jo, vi har forslag til løsninger på høreområdet. Fire ugers behandlingsgaranti – som for næsten alle andre. Ventelistepuklen skal væk hurtigst muligt, for de mange unge med kommende høreskader ér allerede på vej ind i behandlingssystemet. Genudlevering af høreapparater skal ikke kræve endnu en henvisning fra en ørelæge, men klares via kontakt til audiologiske afdelinger og kommunikationscentre, der jo også har såvel relevant personale og udstyr til den slags opgaver, siger landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup.

 

Andre gode politiske valgløfter

Høreforeningen havde inden valgmødet sendt paneldeltagerne et såkaldt faktaark omkring høreområdet. Noget, som adskillige af kandidaterne var yderst glade for, da det havde sat spot på et for dem relativt ukendt område.

Det ukendskab til høreområdet var da også noget, der dukkede op igen og igen under mødet – og flere af de politisk opstillede fik også ganske meget viden med hjem fra den efterfølgende debat og spørgsmålene fra salen.

SMS til vagtlægen og tolkehjælp

En af de spørgelystne i salen var næstformand Merete Birk Nielsen fra Aarhus-afdelingen, der også er medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse og Udvalget for Erhvervsaktive med Høretab:

- Når du er indlagt på hospitalet, har du ikke overskud til at mundaflæse. Du har brug for en tolk. Men det er alene overlægen, der bestemmer, om der er behov for en tolk. Det kunne være rart med nogle retningslinjer fra politisk hold for, hvornår man som patient er berettiget til tolkehjælp. En anden ting, der undrer, er, at når man i Region Midt skal på skadestuen, skal man som andre steder i landet kontakte vagtlægen først. Men jeg kan ikke snakke i telefon – og vagtlægen kan ikke kontaktes via SMS, sådan som man kan i andre regioner. Hvorfor ikke her i regionen?

Det forholdte Susanne Buch, SF-regionsrådsmedlem siden 2009 sig blandt andet til ved at sige:

- Tolke i sundhedsvæsenet – både til folk med høreproblemer og andre – skal vi have set nærmere på.

Det var der faktisk også ganske bred enighed om iblandt panelets øvrige deltagere – lige som flere undrede sig over, at man ikke kan sende sms til vagtlægen i Region Midt, når man kan i andre regioner. Det lovede Ole R. Andersen, DF, Susanne Buch, SF og Mette Valbjørn fra Socialdemokratiet at tage op i næste valgperiode. Selvfølgelig under forudsætning af, de bliver valgt ind i regionsrådet den 21. november.

 

Skrevet af Benny Lauridsen

Fotos: Lars Aarø 

 

Lagt på 10. november 2017

 

 

3. november 2017

Husk skrivetolkning til valgmøder

 

Valgkampen op til Regional- og Kommunalvalget 21. november er i fuld gang, og der er derfor også mulighed for at deltage i politiske debatmøder over hele landet. Husk, at du kan få skrivetolk til valgmøderne. Det er gratis både for dig som tolkebruger og for arrangøren, da politiske møder hører under det, der hedder social tolkning, og derfor betales af Den Nationale Tolkemyndighed.

Bestil en skrivetolk her.

Kontakt Høreforeningens Tolkeformidling, hvis du har spørgsmål omkring bevilling.

Hvad er skrivetolkning?

En skrivetolk skriver alt, hvad der bliver sagt, så en person med hørenedsættelse kan følge med i samtalen på en skærm.

Hvis du har problemer med at høre til fx møder, foredrag, fester, samtaler eller i andre sammenhænge, så kan en skrivetolk være en god løsning.

Skrivetolkning bliver fx brugt til møder, kurser, lægesamtaler eller sociale begivenheder. Ved arrangementer med mange tolkebrugere vises tolkens tekst på storskærm. Når der er en enkelt eller to tolkebrugere, vises teksten på en almindelig computerskærm eller en iPad, som tolkebrugeren sidder med.

 

Skrivetolkning

 

Hvem bruger skrivetolk?

Den typiske skrivetolkebruger har en moderat til svær hørenedsættelse, men alle med hørenedsættelse kan have gavn af skrivetolkning. Hvis du har dårligt syn, kan skriftstørrelse, skriftfarve og baggrundsfarve på skærmen tilpasses dit behov.


Lagt på 3. november 2017

 

 

2. november 2017

Vil gå forrest med 4 ugers ventetid 

To kandidater til regionsformandsposten deltog, da Høreforeningens valgdebat i Region Sjælland i aftes blev afholdt med fire regionspolitikere på Roskilde Rådhus.

Det er regionen, der er ansvarlig for høreapparatbehandling.

Der var stort set ingen smalle steder i forhold til at forbedre høreomsorgen i Region Sjælland. Alle politikerne ønskede markante forbedringer og erklærede, at fire ugers ventetid eller en behandlingsgaranti var påkrævet for mennesker med høretab.

Jacob Jensen, V, Gitte Simoni, DF, Heino Knudsen, S, og Ellen Knudsen, C, var alle velforberedte til debatten, som havde pænt fremmøde. Man kan måske endda konkludere, at det var første gang, at alle deltagende politikere talte om høreområdet uden at have misforstået noget.

4 uger er fornuftigt

Jacob Jensen, der pt. er Venstres finansordfører i Folketinget og kandidat til regionsformandsposten sagde, at 4 ugers behandlingsgaranti er et fornuftigt udgangspunkt.

- Vi må træde i karakter, drive fokus og prioritering på dette område i de kommende budgetter. Vi skal ikke vente på Danske Regioner og Folketinget, men gå foran. At hørehandicap undgås i hverdagen er da kernevelfærd, så det vil noget, sagde Jacob Jensen, der selv har en cochlear implanteret søn.

Også Heino Knudsen fra Socialdemokraterne er regionsformandskandidat, og han kunne også støtte op om 4 ugers ventetid.

- Det er ikke godt nok i dag, og vi skal anerkende hørehandicap på linje med alle andre sygdomme i samfundet, sagde han, men var bekymret for, om patienter fra andre regioner vil strømme til, hvis det kun er Region Sjælland, der nedsætter ventetiden.

- Vi har frit valg på sundhedsområdet og kan blive invaderet. Derfor skal sagen løses i Danske Regioner, mente han.

En provokerende mail

Gitte Simoni fra Dansk Folkeparti var for det første glad for den mail, som hun kaldte ”provokerende”, som Høreforeningen havde sendt, hvor vi spurgte, om hun ville vente 1,5 år på høreapparatbehandling og dermed fik hende i tale.

- Ventetiden er chokerende, og vi har ikke været opmærksomme på området, sagde hun, der går ind for 4 ugers ventetid, men mener, Region Sjælland bør går forrest, da Danske Regioner er en syltekrukke.

- Vi skal være det bekendt, som vi tilbyder borgerne, sagde hun.

Else Knudsen fra Konservative troede dog lige som Socialdemokraterne ikke på, at ventetidspuklen kan fjernes uden problemer, og at både Folketinget og Danske Regioner bør involveres.

- Det er umiddelbart ikke muligt med en garantiordning nu og her, men høreapparatbehandling skal sidestilles med andre steder på kroppen, der bliver slidt. Flere får brug for hjælp fremover, og Høreforeningen skal være med i arbejdet med at finde en løsning, sagde hun.

Trist overblik

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Topperup gav herefter et trist overblik over ventetiderne i Region Sjælland, der alene, siden tallene var sendt til politikerne, var steget seks uger igen. I dag er der 75 ugers ventetid til høreapparatbehandling i Slagelse, 56 uger i Køge og 40 i Nykøbing Falster. Der står knap 5.000 borgere på venteliste.

Region Sjælland har tidligere forsøgt at gøre lidt ved ventetiderne, men i dag er de højere end nogensinde.

Formanden kunne også oplyse, at puljen for i år til gratis apparater udleveret hos 11 ørelæger i regionen var løbet tør, og hun undrede sig over, at puljen var mindre end tidligere år.

- Et af vores medlemmer på 90 år kunne ikke få et puljeapparat hos ørelægen og måtte lægge 12.000 kroner til høreapparat i ørelægens private klinik. Men hun kunne ikke betjene det, ødelagde batteriskuffen, og selv om hun er over 90 år, kunne hun ikke få en akut tid, fortalte landsformanden.

Genhenvisningskrav fjernet

Hun glædede sig over, at regionen allerede har besluttet at fjerne genhenvisnings-kravet i 2018, så man ikke skal omkring ørelægen igen, når man skal have høreapparat igen.

- Det er heldigvis slut med at spilde vores tid, sagde hun og gentog Høreforeningens ønske om en behandlingsgaranti.

- Jeg kan ikke begribe, at politikerne skal bestemme for mig, at fx mit knæ er vigtigere for mig end min hørelse, sagde hun.

Løsninger

Høreforeningens landsformand havde også løsninger med. Hun kunne oplyse, at udgiften til at afhjælpe ventetidspuklen vil være ca. 31 mio. kroner. At afskaffelsen af genhenvisningen allerede vil spare regionen for penge, og at der er masser af muligheder, hvis man udnytter de kompetencer, der er i systemet ud over de audiologiske afdelinger, herunder kommunikationscentrene, ørelæger og private høreklinikker.

De 31 millioner afskrækkede ikke umiddelbart politikerne, da sundhedsbudgettet i regionen ligger på omkring 18 milliarder kroner pr. år.

 

Debat

Fra salen var der bl.a. fortællinger om hverdagens udfordringer. Således fortalte medlemmer fra Lolland om de besparelser, kommunen har lavet, der gør, at borgerne ikke længere kan trække på kommunikationscenter ViSP’s mange hørekonsulenter, men må nøjes med en ung, kommunalansat, der ”næsten ikke har set et høreapparat”.

- Og vi har ikke haft adgang til en puljelæge hernede siden maj. Det er derfor ventetiden stiger i Nykøbing Falster, forklarede Bent Hansen, lokalformand.

En anden borger fortalte, at han som 87-årig havde fået en tid til CI-undersøgelse om et år.

- Jeg håber, jeg lever, sagde han.

Det fik politikerne til at debattere, om kommunikationscentre bør ligge under regionen, og hvor vigtigt det er, at region og kommuner har et godt samarbejde. Jacob Jensen lovede at adressere høre-området i de igangværende finanslovsforhandlinger, og Gitte Simoni sagde:

- Når det gælder ventetidsaftaler, skal man ikke huske at tjekke årstal. Det er ikke brugbart for borgere i Region Sjælland.

Heino Knudsen, der selv sidder i Lollands Byråd konstaterede, at kommunerne er presset på økonomi, og at opgaven med specialrådgivning kunne ligge godt i regionen.

Håbløst system

En anden borger med selvstændigt erhverv fortalte sin håbløse historie om ventetid på benforankret høreapparat og urimelige regler for at få hjælp, hvis man taber det eller har brug for tilpasning eller hjælpemidler. Han havde skrevet om sine problemer til alle regionspolitikere, men aldrig hørt noget.

Politikerne udtrykte frustration over bureaukratiet og den urimelige prioritering mellem borgere. De mente, at meget kan løses ved at nedbringe ventetiden på høreområde.

- Politikerne skal sætte retningen. Man skal ikke vente i uger på at få indstillet høreapparater, der kun tager to minutter. Det her skal vi have set på. Og ikke bare på papiret, der kræver at vi følger op, sagde Jacob Jensen. 

Kommunikationscentrene kan

Og så kom der et fint indlæg fra kommunikationscenter ViSP (Videnscenter for Specialpædagogik Næstved), hvor vicecenterleder Ketty Gjellerup forklarede, at de adskillige gange har tilbudt regionen at hjælpe med høreapparatbehandlingen.

- Vi har det, der skal til af hørebokse, feltaudiometri og lokale træffesteder, sagde hun og oplyste, at de bruger det samme program til indstillinger som høreklinikkerne.

Desværre havde regionens svar været, at man ikke kunne gøre forskel på kommunikationscentrene.

- Men hvorfor spørger man så ikke de andre, spurgte Ketty Gjellerup, som blev inviteret til at genfremsende forslaget af de ret overraskede politikere.

En dør til høreområdet

Roskildes lokalformand Svend Stennicke sagde herefter, at Høreforeningen i mange år har ønsket ”En dør til høreområdet”.

- Så vi ikke skal rende 8 steder for at få hjælp, sagde han.

Politikerne udtrykte stor tilfredshed med, at Høreforeningen havde indkaldt til debatten, og Ellen Knudsen, C, fandt ”En dør” var en god målsætning og opfordrede Høreforeningen til også at gå til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Gitte Simoni, DF, sagde som afslutning, at hun hurtigst muligt vil se på, hvordan kommunikationscentrene kan komme i spil, hvordan man kan få behandlingsgaranti og så vil hun have magten tilbage til politikerne i stedet for, at det er administrationen i regionen, der bestemmer, hvad pengene skal gå til.

Jacob Jensen ville gå hjem og regne på, hvordan strukturen kan laves om, så brugerne sikres muligheder med fokus på ventetidsgaranti.

Heino Knudsen inviterede Høreforeningen til yderligere dialog og roste foreningen for at bidrage med løsningsmodeller. 

 

TV Øst sendte i øvrigt live fra mødet. Du kan se udsendelsen her

 

Skrevet af Irene Scharbau

Fotos: Henrik Frydkjær

Lagt på 2. november 2017

 

2. november 2017

TV Øst besøgte Høreforeningens valgmøde


TV Øst kom forbi, da Høreforeningen i går afholdt politisk debataften om høreapparatbehandling i Region Sjælland. Her gik Dansk Folkeparti ud med det budskab, at de ønsker behandlingsgaranti på området.

Du kan se indslaget på TV Øst i deres 19.30-udsendelse 1. november. Indslaget starter 4 minutter inde i udsendelsen, men er desværre ikke tekstet:

Se indslag fra TV Øst.

Læs også artikel fra TV Øst:

Regionsrådskandidater vil nedbringe ventetiden på høreapparater

 

Senere i dag kan du her på hjemmesiden læse en artikel om selve valgmødet.

Valgmøde Roskilde


Lagt på 2. november 2017

 

 

1. november 2017

Så længe skal du vente


Her kan du se, hvor længe du aktuelt skal vente på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker. Tallene er hentet fra venteinfo.dk:

Ventetid november 2017

Sønderborg: 37 uger (sidst opdateret 16/10-17)

Vejle: 119 uger (sidst opdateret 11/10-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 24/10-17)

Esbjerg: 56 uger (sidst opdateret 04/10-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 38 uger (sidst opdateret 06/10-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 02/10-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 04/10-17)

Køge: 56 uger (sidst opdateret 02/10-17)

Viborg: 50 uger (sidst opdateret 28/09-17)

Nykøbing Falster: 40 uger (sidst opdateret 26/09-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 20/10-17)

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 25 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 12 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 27/10-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Ventetider i fokus på valgmøder

Op til regionalvalget den 21. november afholder Høreforeningen valgmøder i alle regioner. Det næste valgmøde er allerede i aften i Roskilde, hvor ventetiderne i Region Sjælland tages under kærlig behandling. Mød op og oplev Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup i debat med nogle af de politikere, der stiller op til regionalvalget.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Møderne skrivetolkes på storskærm, så alle kan følge med uanset høresituation. Deltag og find ud af, hvem der vil bruge kroner på dine ører!

Læs mere om møderne herunder:

Region Sjælland:
Onsdag den 1. november kl. 19.30
Roskilde Byråds Personalerestaurant
Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde
Læs mere

Region Midtjylland:
Onsdag den 8. november kl. 19–21.30
Folkestedet
Carl Blochs Gade 28, 8000 Århus C.
Læs mere

Region Syddanmark:
Onsdag den 15. november kl. 19-22
Medius
Højmarksvej 18, 6670 Holsted
Læs mere

Region Nordjylland:
Torsdag den 16. november kl. 19-20.30
Salen på Institut for Syn og Hørelse
Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV.
Læs mere

Nyheder fra valgmødet i Region Hovedstaden

Fire regionspolitikere sagde ja til kortere ventelister
Hurtig reaktion fra politikerne i Region Hovedstaden


Lagt på 1. november 2017

 

 

26. oktober 2017

Hørevenlige foredrag om at leve videre med handicap eller sygdom


Folkekirkens Udvalg for Hørehæmmede Øst for Storebælt inviterer til tre eftermiddagsforedrag med det overordnede tema at leve videre med handicap og sygdom. Arrangementerne tekstes, og der er teleslynge, så alle uanset høresituation kan følge med. Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

Foredragene finder sted fra kl. 12.30-14.30 på følgende dage:
 
01. november: Psykolog Anne-Mette Mohr m.fl.
 
15. november: Anders Friis Olsen, cand. scient. og CI-opereret.
 
29. november: Michael Roldhave, Landsforeningen Sind.
 
Kaffe/te og kage kan købes. Se nærmere og se evt. ændringer på www.hhoest.dk


Sted

Sct. Andreas kirkes lokaler
Gothersgade 148, 1.(lift)
1123 Kbh. K.

Busforbindelser: 5A, 14, 40, 42, 43, 350S

Togforbindelser: 10 minutters gang til Nørreport station.

Lagt på 26. oktober 2017

 

 

18. oktober 2017

Hurtig reaktion fra politikerne i Region Hovedstaden

 

Det var ikke kun varm luft og tomme valgløfter, der blev udkommet, da høreapparatbehandlingen i Region Hovedstaden blev drøftet på Høreforeningens første politiske debatmøde op til regionalvalget. Få dage efter mødet i Taastrup i torsdags har Karin Friis Bach (Radikale), der er formand for regionens sundhedsudvalg, og to andre af de deltagende politikere i fællesskab kontaktet administrationen i Region Hovedstaden med 7 spørgsmål til forbedringer på høreområdet. Udover Karin Friis Bach drejer det sig om Lars Gaardhøj (Socialdemokraterne) samt Ken Patrick Petersson (Alternativet). 

Du kan læse indholdet i mailen til administrationen her:

Spørgsmål vedr. udlevering af høreapparater

I de to audiologiske afdelinger, vi har i Region Hovedstaden på Nordsjællands og Bispebjerg Hospital er der p.t. henholdsvis 40 og 38 ugers ventetid på at komme til undersøgelse for at kunne få udleveret et høreapparat. Hvis man lider af en (ikke akut) kompliceret hørelidelse, er der ikke noget alternativ til undersøgelse på offentligt hospital. Det er kun ukomplicerede høretab, der kan behandles i privat regi.

Da der også går tid med bestilling af høreapparat samt indstilling og finjustering, er den samlede ventetid fra henvisning fra egen læge til tilfredsstillende behandling med høreapparat tæt på at være et år.

Udover isolation og dårlig livskvalitet for patienten, øger dette også risikoen for faldulykker og udvikling af demens. For flere erhvervsaktive kan det herudover få direkte konsekvens for muligheden for at udføre sit arbejde i denne periode, og opsigelser eller langvarig sygeorlov kan derfor også blive en konsekvens.

På denne baggrund vil vi gerne stille spørgsmål til forskellige muligheder for at nedbringe den lange ventetid og i øvrigt forbedre forholdene for høreapparatsbrugere.

  1. Hvor meget vil der skulle tilføres økonomisk, hvis ventetiderne skal nedbringes alene ved hjælp af tilførsel af ekstra ressourcer til de to afdelinger? Både som éngangsmidler til pukkelafvikling og som varig støtte til løbende drift? Vi vil også gerne have oplyst, om det alene er et spørgsmål om økonomi, eller om det også handler om kapacitet personalemæssigt?
  2. Flere patienter fortæller om unødvendige gentagelser af høreundersøgelser, når man skifter mellem hospitalernes afdelinger og private aktører. Vil det være muligt at nedbringe ventetiderne ved at effektivisere arbejdsgangene og undlade unødvendige undersøgelser?
  3. Ved fornyelse af høreapparat er der i regionen krav om en genhenvisning, hvilket indebærer ny ventetid. Patienter, som er ”gamle kendinge” oplever det som spild af tid, at alt skal undersøges helt forfra. Kravet om genhenvisning er ikke lovbundet, og flere andre regioner samt regionens egen klinik på Bornholm, bruger ikke denne procedure. Vil det være muligt at nedbringe ventetiderne ved at fjerne genhenvisningskravet som en standardprocedure?
  4. Vi hører at Regionens øreklinik på Bornholms hospital anvender nye arbejdsgange bl.a. ved hjælp af tæt samarbejde med kommunen (der laver høreprøven) og kun har ventetider på 5 uger. Vil det være muligt at nedbringe ventetiderne på de to andre afdelinger ved at bruge nogle af de metoder, som man anvender på Bornholm?
  5. Ved henvisning fra egen læge til såkaldt ”puljelæge” (praktiserende ørelæge, som regionen har indgået aftale med), følger der ikke en oversigt med over, hvilke læger man kan vælge som alternativ, hvis den pågældende ørelæge man er blevet henvist til, har opbrugt sin årlige kvote. Kan vi hjælpe patienterne med bedre information i denne situation, så de ikke skal risikerer selv at skulle gå fra ørelæge til ørelæge (især sidst på året)?
  6. Ved udlevering af høreapparat er der brug for en efterfølgende finjustering af apparatet for at undgå eventuel skratten og hylen. Dette kan udføres på private klinikker, men betalingen for den sidste finjustering er lav sammenlignet med de øvrige ydelser. Finjustering af apparater bliver derfor ofte sat bagest i køen, med risiko for manglende brug af apparatet til følge. Vi vil gerne høre om administrationen ser en mulighed for at afhjælpe dette problem? 
  7. Vi forstår Servicecentret på Bispebjerg er lukket og dermed sendes høreapparater med selv meget små og lette fejl til producenten for udbedring. Brugerne oplever dette som en klar serviceforringelse. Vi vil gerne have oplyst, hvor stor en besparelse, der var ved at lukke omtalte servicecenter og om man deler brugernes opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt?  

 

 Godt initiativ

Høreforeningens landsformand er meget tilfreds med, at der handles så hurtigt af de tre politikere.

- Jeg vil gerne rose Karin Friis Bach, Lars Gaardhøj og Ken Patrick Petersson for deres henvendelse til regionens administration. Jeg er meget glad for, at de har lyttet til de problemstillinger, der blev rejst på debatmødet og nu viser vilje til at få ændret på forholdene. Nu glæder jeg mig bare til at få svarene fra regionen, der forhåbentlig udmønter sig i resultater til glæde for borgere med høretab i Region Hovedstaden, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Læs også:

Fire regionspolitikere sagde ja til kortere ventelister

Teknisk service lukker på Bispebjerg

Lagt på 18. oktober 2017

 

 

 

 

 

13. oktober 2017

Region H:

Fire regionspolitikere sagde ja til kortere ventelister

- Nu spørger jeg Jer lige her til sidst: Hvor længe synes I, vi skal vente på at få høreapparater?

Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup gav sammen med de fremmødte deltagere et skarpt modspil til de fire kandidater til regionsvalget, der deltog i Høreforeningens første valgmøde i Tåstrup Kulturhus torsdag aften den 12. Oktober.

Og både Karin Friis Bach (Radikale), der er formand for regionens sundhedsudvalg, Lars Gaardhøj (Socialdemokraterne), Carl Andersen (Liberal Alliance) og Ken Patrick Petersson (Alternativet) mente alle, at der ikke bør gå mere end 4-8 uger, før borgerne i Region Hovedstaden har høreapparater.

En klar og positiv melding fra kandidater til regionsrådsvalget i Hovedstaden den 21. November.

Karin Friis Bach (B) og Lars Gaardhøj (A)

Lang ventetid

Vores formand lagde ud med at fortælle politikerne, at der i dag er hhv. 38 og 40 ugers ventetid på de to hospitaler, som laver høreapparatbehandling i regionen.

Hun kunne også oplyse, at 2600 borgere står på venteliste til Bispebjerg og 520 i Hillerød. I sit oplæg forklarede hun med gode eksempler, hvorfor den nuværende situation uden behandlingsgaranti er uholdbar, at der er problemer med ørelægernes dobbeltrolle, at de fleste, der går privat har en egenbetaling, og at det er de hårdest ramte, der står på ventelisterne.

Nødt til at se på ventelister

- Når jeg hører de historier, så bliver vi nødt til at se på de lange ventelister. Og vi må også se på systemerne, for det er helt gak med genhenvisninger og overgangen mellem barn og voksen, sagde Karin Friis Bach.

En øjenåbner

Desværre var der mange tekniske problemer på mødet med teleslyngen, og powerpoint-skærmen måtte afmonteres, så skrivetolkene kunne få plads på det store lærred og alle følge med.

- Vores start i dag afslører mange af de frustrationer, I har i dagligdagen. Jeg tror ikke, det var planlagt, men det er en øjenåbner. Jeg vil gerne være med til at se på, hvad vi kan gøre i regionen, for det er ekstra uretfærdigt, at dem der venter længst, har det værst, sagde Lars Gaardhøj.

Hvem er mest døve

Carl Andersen fra Liberal Alliance sagde i sit oplæg, at Region H er den region, der kan spare flest penge ved at nedbringe administration og bureaukrati. 200 millioner kroner kan spares ved at forøge samarbejdet med private udbydere, mente han, penge som kunne gå til ekstra puljer som fx høreområdet.

Ken Patrick Petersson henviste til FNs Handicapkonvention.

- Det er grotesk, hvad vi udsætter borgerne for. Vi skal finde de penge i regionsrådet. Om vi løser det offentligt eller i samarbejde med private er lige meget – bare I er glade. Jeg har tænkt på, hvis I har råbt op til politikerne før, hvem er så mest døve, spurgte han.

Carl Andersen (LA) og Ken Patrick Petersson (Å)

Genhenvisningskravet

Det kom som en overraskelse for alle fire politikere, at Region H har genhenvisningskrav, når man har høreapparater i forvejen, hvilket betyder, at man skal omkring ørelægen igen, inden man kan få en henvisning til hospitalet.

- Min hørelse er ødelagt en gang for alle. Hvorfor skal jeg omkring ørelægen igen, når hospitalet ikke engang bruger høreprøven til noget, spurgte landsformanden.

Fjern det

På Bornholm har man netop fjernet kravet og kan spare en million på to ørelæger.

- Det var jeg ikke klar over, sagde Karin Friis Bach og kunne oplyse, at man arbejder på at adskille lægers og hospitalsafdelingers økonomi og aktivitet, så det ikke handler om at tjene penge, hver gang man ser en patient.

- Det giver god mening at fjerne den genhenvisning, når de har fjernet den i andre regioner, sagde Lars Gaardhøj.

- Lad os gøre det. Så bliver der flere penge til specialbehandlinger på hospitalerne, sagde Carl Andersen.

- Et super forslag. Fantastisk, kommenterede Ken Patrick Petersson.

God debat med salen

Herefter var der mange kvalificerede spørgsmål fra salen. En deltager opfordrede politikerne til at nedsætte et udvalg på høreområdet, se på livskvalitet og befolkningstilvækst.

Det gav en længere debat om, hvor man kan komme i dialog med politikere, om puljelæger, der ikke henviser til andre puljelæger, når deres egen pulje er løbet tør.

- Husk nu, at vi ofte taler om gamle, svage mennesker. Skal de kastes rundt som pakker, spurgte en deltager.

En anden beskrev, at det tager et år at få velfungerende høreapparater, selv om ventetiden ’kun’ er 38 uger.

Demens

En deltager spurgte ind til, om politikerne kendte til sammenhængen med demens.

- Jeg har ikke tænkt over den sammenhæng. Det er endnu en grund til at få ventelisterne ned, sagde Karin Friis Bach.

- Det handler ikke kun om, at det kan betale sig. Det er utilstedeligt at lade nogen bo i vores samfund uden at kunne være aktivt til stede, sagde Ken Patrick Petersson. 

Militær og hørehuse

Herefter kom en deltager ind på, at regeringen lige har bevilget milliarder til militæret.

- Der må være en milliard på en hylde til høresagen, mente han.

En anden spurgte politikerne om, hvad de synes om hørehuse, der samlede alle tilbud til mennesker med høretab.

Hørehuse synes alle var en god idé med forskellige kommentarer om øremærket sundhedsøkonomi og oplysninger om, at der allerede er fokus på et bedre samarbejde mellem region og kommuner i sundhedstilbuddene.

Sorteper

- Alt handler om prioritering. Og her trækker høreområdet sorteper, fordi I ikke har behandlingsgaranti. Hvis Folketinget lavede behandlingsgaranti, ville det være nemmere for regionen at sende opgaven i udbud, fordi I så ville have ret til at gå et andet sted hen og få behandling. I har ringere rettigheder, mente Lars Gaardhøj.

Alle fire politikere udtrykte vilje til at tale med deres folketingspolitikere om behandlingsgarantien.

Råb op

Knud Anker Iversen ledte som ordstyrer forsamlingen igennem aftenen.

Alle politikerne roste Høreforeningen for initiativet.

- Der er desværre kun få penge at gøre godt med til mange gode ideer, så det er godt I råber op – bliv ved med det, så vi kan gå hjem og se, hvad vi kan gøre, sagde Lars Gaardhøj bl.a.

Det lykkedes Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, at give mange vigtige informationer og kommentarer til kandidaterne trods dårlige lydforhold.

Ringe fremmøde

Der var omkring 35 tilhørere i salen til arrangementet. Et ganske ringe fremmøde i forhold til, hvor mange medlemmer Høreforeningen har i Storkøbenhavn.

- Jeg synes, vores formand gør det så godt og laver sådan et stort stykke arbejde. Derfor er det for ringe, at der ikke er flere medlemmer, der bakker op, sagde en af deltagerne efter den gode debat.


Se også:

Hurtig reaktion fra politikerne i Region Hovedstaden


Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 13. oktober 2017

 

 

11. oktober 2017

 

Hvem vil bruge kroner på dine ører?


Ubehandlet høretab koster samfundet dyrt, og undersøgelser viser, at penge brugt på behandling af høretab kommer mange gange igen. Det kan betale sig at hjælpe os med høretab, så vi lettere kan fungere socialt, tage en uddannelse og blive i job.

Alligevel er der meget lange ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige høreklinikker. Høreforeningen vil have behandlingsgaranti på høreapparatbehandling - men hvad vil politikerne?

Bliv klogere på dette og på, hvor du skal sætte dit kryds til regionalvalget, når Høreforeningen inviterer til politiske debatmøder i alle fem regioner. Ved alle møderne kan du se Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup i debat med nogle af de politikere, der håber på at blive valgt ind i deres region.


Her kan du se, hvor møderne finder sted:

Region Hovedstaden:
Torsdag den 12. oktober kl. 19-21
Taastrup Kulturcenter - Store Sal
Poppel Alle 12, 2630 Taastrup
Læs mere

Region Sjælland:
Onsdag den 1. november kl. 19.30
Roskilde Byråds Personalerestaurant
Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde
Læs mere

Region Midtjylland:
Onsdag den 8. november kl. 19–21.30
Folkestedet
Carl Blochs Gade 28, 8000 Århus C.
Læs mere

Region Syddanmark:
Onsdag den 15. november kl. 19-22
Medius
Højmarksvej 18, 6670 Holsted
Læs mere

Region Nordjylland:
Torsdag den 16. november kl. 19-20.30
Salen på Institut for Syn og Hørelse
Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV.
Læs mere


Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Møderne skrivetolkes på storskærm, så alle kan følge med uanset høresituation.

Mød op og find ud af, hvem der vil bruge kroner på dine ører!

Lagt på 11. oktober 2017

 

5. oktober 2017

Ventetid på høreapparater


Oktober 2017:

Sønderborg: 35 uger (sidst opdateret 02/10-17)

Vejle: 111 uger (sidst opdateret 15/09-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 02/10-17)

Esbjerg: 56 uger (sidst opdateret 04/10-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 38 uger (sidst opdateret 03/10-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 02/10-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 04/10-17)

Køge: 56 uger (sidst opdateret 02/10-17)

Viborg: 50 uger (sidst opdateret 28/09-17)

Nykøbing Falster: 40 uger (sidst opdateret 26/09-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 18/09-17)

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 16 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 20 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 26/09-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Se også:

Lange ventelister over hele landet: Henny må vente to år på sit høreapparat


Lagt på 5. oktober 2017

 

 

 

3. oktober 2017

Støt Høreforeningen når du køber lodder i Varelotteriet


Høreforeningen har indgået et samarbejde med Varelotteriet, der betyder, at Varelotteriet donerer 10 procent af købsprisen til Høreforeningen, når du køber dine lodder via billedet herunder.

Så hvis du alligevel har planer om at købe lodder hos Varelotteriet, har du nu mulighed for samtidig at støtte Høreforeningen. Der er ingen ekstraudgifter for dig.

Vi ønsker dig held og lykke!

 

Varelotteriet

 

Lagt på 3. oktober 2017

 

 

26. september 2017

Dags-Camp for unge med høretab


Dags-Camp 2017 er arrangeret af Høreforeningens Ungdomsudvalg for unge i alderen 18-35 år. Dagen handler om at blive inspireret, skabe netværk og blive styrket i fællesskab. Vi skal inspireres til at få mere hverdagsmod og stå op for hvem vi er. Vi skal have det sjovt med at ryste den gode energi ud og vi skal opleve, hvordan tingene bliver lidt nemmere med en god portion selvironi.

Program


10.00 – 10.45: Registrering og morgenmad


10.45 – 11.00: Velkomst og præsentation af dagens program
Ved formanden for ungdomsudvalget Karina Øbro. Karina er Cochlear Implant-bruger og læser audiologi på Syddansk Universitet.

11.00 – 12.30: Hvordan går det egentlig med os? - Et forskningsbaseret og personligt blik på unge hørehæmmedes trivsel, problemer og udfordringer
Høreapparatbruger og lektor ved Center for Ungdomsforskning, Niels Henrik Møller Hansen, vil fortælle om udviklingen hos unge med høretab i Danmark. Hvordan går det egentligt med os? Og hvilke tiltag kan vi selv tage for at forbedre vores egen trivsel?

12.30 – 13.30: Frokost

13.30 – 14.00: Anines historie – Hvad får man ud af at møde andre med høretab?
Ved udvalgsmedlem Anine Maria Lütt, der er høreapparatbruger og ”høre-aktiv” både i Danmark og udlandet.

14.00 – 14.45: #DansDetUd!
Danseglade Emilie Melgaard Knudsen tager os med på en kropslig workshop, hvor vi frigiver en masse energi og bevæger os sammen.

14.45 – 15.15: Kage- & lyttepause

15.15 – 16.30: Fies historie med høretab: fra skam til accept – med mange bump på vejen…
Psykoterapeut Fie Sandfeld vil fortælle om sin egen historie med høretab og om erkendelsesprocessen fra skam til den endelige accept.

16.30 – 17.00: Lytte- /hyggepause

17.00 – 18.00: Paneldebat ”Hatten rundt”
Anonyme spørgsmål fra dagens temaer eller egne problemstillinger vil diskuteres af panelet på 5 unge med høretab. Intet spørgsmål er for dumt til at blive stillet og måske får du en helt ny vinkel på en problemstilling, du har undret dig over.

18.00 – 19:00: Middag

19.00 – 20:00: Hvad siger han? Et humoristisk indspark om kommunikation 
Foredragsholder, komiker og freelance journalist, Jacob Nossell bruger humoren til at bryde tabuer med. Vi skal grine sammen og opleve at tingene ikke altid behøver at blive taget så alvorligt.

20.00 -20:10: Afrunding af dagen
Ved formanden for ungdomsudvalget Karina Øbro & resten af udvalget

20.10- 21.00: Aftenhygge for dem der har lyst

Pris og tilmelding

Det koster 80 kr. at deltage for medlemmer af Høreforeningen og 180 kr. for andre. (Du kan melde dig ind i Høreforeningen her.)

Tilmeld dig Dags-Camp 2017 - medlem

Tilmelding dig Dags-Camp 2017 - ikke-medlem


Lagt på 26. september 2017

 

20. september 2017

Temadage om teleslynger


Høreforeningen har modtaget denne invitation fra Firmaet Sicom, der afholder to gratis temadage om teleslynger særligt tilrettelagt for Høreforeningens medlemmer:

Ved du, hvad du bør vide om teleslynger?

Vidste du, at der ved mange fejlmeldinger på teleslyngeanlæg viser sig at være fejl på høreapparatet? Eller at de fleste fejl på anlægget handler om forkerte indstillinger? Og hvordan retter du dem? Ved du, hvordan metal påvirker et teleslyngeapparat – og at et sofabord i glas og metal kan være grunden til, at lyden fra den teleslynge, der er koblet til dit tv ikke går ordentligt igennem?

I Danmark er det lovpligtigt at have installeret teleslynge (eller en tilsvarende ydelse) i alle offentligt tilgængelige rum. Det betyder dog ikke, at installationerne altid lever op til gældende standarder – eller at de overhovedet er slået til.
Hos Sicom A/S ønsker vi, at mennesker med høretab får lige adgang til begivenheder i det offentlige rum. Dette forsøger vi bl.a. at sikre ved at hjælpe alle aktører fra installatører og bygherrer til personale og brugere til at være godt klædt på, når det kommer til teleslynger og brugen af disse.

I oktober afholder vi to temadage særligt tilrettelagt for Høreforeningens medlemmer. Temadagene vil blive afholdt den 10. oktober kl. 9-12 i vores afdeling i Galten, nær Aarhus og den 12. oktober kl. 9-12 i vores afdeling i Rødovre.

Programmet vil dække følgende:

1. hvad er en teleslynge (herunder standarder på området)
2. hvor skal der være en teleslynge (herunder lovgivning)
3. hvordan afprøver man en teleslynge (herunder problemløsning, fejlfinding etc.)
4. Introduktion til Loopworks (beregnings- og målingsystem)

Der vil selvfølgelig være god plads til spørgsmål og konkrete problemstillinger.

Det er gratis at deltage i mødet, som slutter med en let frokost.
Det vil ved mødet være muligt at købe en R1 feltstyrkemåler med Loopworks (jf. pkt. 4 i programmet) til en særpris på 680 kr. ekskl. moms (normalpris: 2.640,00 kr. ekskl. moms). Ønskes en sådan, er det en fordel at bestille den ved tilmelding.

Tilmelding til mødet kan ske på ht@sicom.dk eller tlf. 7020 8422. Husk at angive om du vil deltage i Galten eller Rødovre.

Lagt på 20. september 2017

 

20. september 2017

Menièretræf 2017


Årets menièretræf er nu fastlagt og finder sted den 18. november 2017 i Odense. Der er både fokus på menière og svimmelhed i årets program, og som altid er menièretræffet en rigtig god mulighed for at erfaringsudveksle med ligestillede.

Program

  • At leve med sin menière
  • Personlige beretninger
  • Ørestens- og svimmelhedsbehandling
  • Nyt fra menièreforskningen, blandt andet om clips-operationerne, der foretages på Rigshospitalet
  • Information om de kommende Nationale Kliniske Retningslinjer for menière


Oplægsholdere

  •  Anne-Mette Mohr, psykolog med mangeårig erfaring indenfor høreområdet, Psykologcentret Nordvest, København NV.
  • Mads Klokker, Klinikchef på Rigshospitalets Øre- næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik


Deltagerpris og tilmelding

Det koster 250 kr. for medlemmer af Høreforeningen at deltage og 450 kr. for andre. Deltagerprisen omfatter deltagelse i træffet samt fuld forplejning:

Tilmelding 1 person - medlem

Tilmelding 2 personer - medlem

Tilmelding 1 person - ikke-medlem

Tilmelding 2 personer - ikke-medlem


Menièretræf 2017 arrangeres af Høreforeningens Menièreudvalg. Vi håber, at rigtig mange vil finde det værd at deltage i årets menièretræf – både for at få den basale information såvel som for muligheden for at opbygge og vedligeholde netværk.


Lagt på 20. september 2017

 


 

14. september 2017

Ny hjemmeside med video-guider til høreapparatbrugere


Region Syddanmarks Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi har i samarbejde med regionens Enhed for E-læring udviklet en hjemmeside med råd og vejledning.

- Mange mennesker kan opleve høreapparater som tekniske og komplicerede. Med HøreRehab.dk vil vi gerne være med til at gøre brugere af høreapparater mere selvhjulpne og mere uafhængige. Derfor har vi på HøreRehab.dk lavet nogle små, letforståelige videoer, der giver gode råd til, hvordan man bedst kommunikerer med en hørenedsættelse, og hvordan man betjener og vedligeholder høreapparater, siger Jan Hoedt, der er afdelingsleder i hørerådgivningen under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi.

Selvom HøreRehab.dk er udviklet til borgere i Region Syddanmark, kan den bruges af borgere i hele landet, videoerne er tekstede, og hjemmesiden er overskuelig og nem at gå til. Høreforeningen anbefaler, at man bruger hjemmesiden som et supplement til høreapparats-brugsanvisninger samt de informationer, man kan finde på Høreforeningens hjemmeside.

Gå til HøreRehab.dk

Lagt på 14. september 2017

 

7. september 2017

Gratis efterårsferie på Castberggård


Castberggård har, i samarbejde med Høreforeningen, søgt og fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til at afholde en feriekoloni for børn og unge med høretab i alderen 9-13 år.

Feriekolonien afholdes på Castberggård ved Vejle fra lørdag d. 14. oktober kl. 12.00 - tirsdag d. 17. oktober kl. 17.00.

På feriekolonien vil børnene møde andre med høretab på deres egen alder. Sammen kan de under sjove og hyggelige aktiviteter skabe et fællesskab, danne nye venskaber og få et fremtidigt netværk.

Se mere om, hvad der kommer til at foregå i denne invitation.

For at komme med på kolonien skal man tilmelde sig her.

For yderligere oplysninger kontakt Solveig Højgaard på 2892 2133 eller sh@cbg.dk

Der er tilmeldingsfrist fredag den 6. oktober kl. 12.

Lagt på 7. september 2017

 

6. september 2017

Et års ventetid i Esbjerg

 

Høreklinikken i Esbjerg er nu oppe på præcis ét års ventetid og i alt har 8 af de 13 offentlige klinikker nu en ventetid på et år eller derover (lokalklinikker til behandling af ukompliceret høretab er ikke medregnet i de 13 klinikker).

Høreforeningen sætter fokus på ventetidsproblematikken op til regionalvalget, blandt andet i form af debatmøder med regionspolitikerne. Regionalvalget finder sted 21. november 2017.

 

Ventetid september 2017:


Sønderborg: 56 uger
(sidst opdateret 04/09-17)

Vejle: 105 uger (sidst opdateret 23/08-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 05/09-17)

Esbjerg: 52 uger (sidst opdateret 30/08-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 34 uger (sidst opdateret 11/08-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 01/09-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 01/08-17)

Køge: 56 uger (sidst opdateret 04/09-17)

Viborg: 50 uger (sidst opdateret 31/08-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 03/08-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 11/08-17)

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 16 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 24 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 22/08-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.


Opgiv ikke på forhånd

Oplysningerne om de lange ventelister må ikke afholde dig fra at få gjort noget ved dit høreproblem.

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter og pårørende til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. Det kan fx være egen læge, egen ørelæge, dit kommunikationscenter eller din specialkonsulent.

Husk også, at du har frit sygehusvalg og dermed kan bede din ørelæge om at sende henvisningen til den klinik, du ønsker. Det gælder også selvom høreklinikken ligger i en anden region. Vær dog opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at tage turen til høreklinikken en del gange, fx for at få efterjusteret høreapparaterne.

 

Lagt på 6. september 2017

 

5. september 2017

Nyt Hørelsen på vej


I denne uge udkommer medlemsbladet. Hold øje med bladet i 'Med Rundt' fra Post Nord i din postkasse.

I det nye nummer kan du blandt andet læse om Leo, der i en alder af 70 år har fået en CI-operation. Og han er ikke alene. En stor del af de mennesker, der i dag får indopereret et cochlear implantat (CI) er over 65 år. Det hænger sammen med, at kriterierne er ændret, så flere får tilbuddet, og at succesraten er stor, også selvom man ikke er en årsunge.

 

 

I det nye blad kan du også se, hvordan du får høretekniske hjælpemidler, og hvilke muligheder og rettigheder du har, og du kan læse forskningsartiklen om det opmærksomhedsstyrede høreapparat. Læs om det og meget mere i det nye nummer af Hørelsen.

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Når du melder dig ind, får du tilsendt det seneste blad som en del af velkomstmaterialet.

Lagt på 5. september 2017

 

 

31. august 2017

Ny licitation for høreapparater træder i kraft i morgen

 

Høreforeningen har netop modtaget den nye oversigt over de høreapparater, der er mulighed for at få på de offentlige høreklinikker. Oversigten - der også kaldes licitationen - er gældende fra i morgen, den 1. september 2017, og justeres hvert halve år med nye apparater i sortimentet.

Se oversigten her.

Bemærk, at oversigten er sat op med meget lille skrifttype, brug zoom-funktionen i pdf-dokumentet for at få en læsbar oversigt: Tryk på Vis, herefter vælges Zoom og herefter fx Dynamisk zoom.

På listen optræder blandt leverandørerne to knapt så kendte navne. Høreforeningen kan oplyse, at Coselgi hører under Widex, mens Danacom hører under Oticon.

 

Lagt på 31. august 2017

 

29. august 2017

Teenweekend 2017 på Frijsenborg Efterskole

 

Så er der åbent for tilmelding til dette års Teenweekend, der vanen tro finder sted på Frijsenborg Efterskole ved Hammel. Weekenden er for teenagere fra 14-17 år med høreapparat eller CI.

Kom med til en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der, ligesom dig, også har et høretab.

I år har vi film- billedworkshop og om lørdagen har vi fest og i år er temaet Halloween. Så har du lyst til at være lidt uhyggelig, så tag gerne et kostume med!

Weekenden er arrangeret af Høreforeningen, Frijsenborg Efterskole og Decibel og ledes af ansatte og frivillige fra de tre samarbejdspartnere.

Det koster 500 kr. at deltage - meld dig til senest søndag den 22. oktober!

Læs mere og tilmeld dig her.

 


Fotos: Frijsenborg Efterskole

Lagt på 29. august 2017

 

 

 

24. august 2017

Forbud mod diskrimination af handicappede på vej


Om få uger har Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) et lovforslag klar til høring om et generelt diskriminationsforbud mod handicap.

Under en forespørgselsdebat i Folketinget i februar vedtog et enigt Folketing at pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination af personer med handicap, der gælder udenfor arbejdsmarkedet. Lovforslaget forventes vedtaget af et bredt flertal, når det formentlig fremsættes i Folketinget til november.

Danmark er det eneste land i norden, der ikke har et generelt forbud, og i 2014 rettede FN en kritik mod Danmark for ikke at have et generelt forbud mod diskrimination.

Det skriver Altinget.dk.

Læs hele nyheden hos Altinget.

Lagt på 24. august 2017

Foto: Flemming Leitorp

 

22. august 2017

Positivt møde med Danske Biografer


Høreforeningen har i dag været til møde hos Danske Biografer, der er brancheforening for landets biografer. På mødet deltog Danske Biografers formand, Kim Pedersen samt direktionsassistent i Nordisk Film Biografer, Niels Andersen. 

Formålet med mødet var at få startet en konstruktiv dialog om, hvordan vi fremover i fællesskab kan arbejde for tekstede visninger af danske biograffilm. Et emne som Høreforeningen og biografbranchen ellers har set meget forskelligt på, fx i forhold til publikums behov og ønsker. 

På mødet i dag blev der udvekslet god og konstruktiv viden fra begge sider, og Høreforeningen fremlagde nye ideér til en forsøgsordning med tekstning. Parterne blev enige om, at Danske Biografer udarbejder et forslag til en ny forsøgsordning. Detaljerne i forsøgsordningen er ikke på plads, men grundtanken er at afprøve fuld tekstning af danske film i enkelte udvalgte biografer i en periode. Måling af besøgstal holdt op mod en sammenlignelig biograf uden tekstede visninger samt undersøgelse af publikums reaktioner på teksterne efter biografbesøget, vil sandsynligvis indgå i forsøget.

Høreforeningen er meget tilfreds med udkommet af mødet og afventer Danske Biografers udspil.

Tekstede kopier af alle film i 2018

I de filmstøttebetingelser, der trådte i kraft 1. juli 2016, blev det et krav, at der skal laves en tekstet kopi af alle dansksprogede film, der modtager støtte - hvilket i praksis betyder alle danske film. Der produceres omkring 25 film om året og vurderingen fra Danske Biografer er, at det kun er 1-2 film om året, der ikke modtager støtte, og at alle de store "kommercielle" film modtager støtte.

Det tager typisk 1-2 år at producere en film, og det vil sige, at man, når vi kommer lidt ind i 2018, stort set kan regne med, at der findes tekstede kopier af alle danske film, da disse har søgt støtte efter juli 2016. 

Nogle få mindre biografer kører allerede med fuld tekstning (når filmen findes med tekster), men som bruger kan du også gøre dit ved at gå til din lokale biograf og efterlyse tekster. På den måde bliver biograferne opmærksomme på behovet.

Lagt på 22. august 2017

 

 

 

 

21. august 2017

Kom med til Åbent Hospital 3. september


Den 3. september 2017 mellem kl. 10 og 13 slår 19 af landets hospitaler dørene op for borgerne. Arrangementet er et led i, at regionerne ønsker at sætte spot på de igangværende hospitalsbyggerier og udviklingen af hospitalerne frem til 2025. Der vil være forskellige aktiviteter, også for børn. Man kan fx opleve en ny akutmodtagelse, robotter, helende arkitektur, smagsprøver på patientmad og meget andet.

Her kan du få et overblik over de forskellige arrangementer.

Tjek tilgængeligheden

Arrangementet er også en mulighed for at tjekke, hvordan tilgængelighed i forbindelse med hørenedsættelse tænktes ind i hospitalsbyggerierne. Er der fx installeret teleslynger ved skranker og er der mobile teleslynger og andre hørehjælpemidler til rådighed? Er der tænkt i akustik, støjdæmpning og hensigtsmæssig belysning? Se evt. Høreforeningens Gode råd til kommunikation med patienter med høretab, som vi lancerede som en del af vores hospitalskampagne "Husk patienter med høretab" sidste sommer.

Hospitalsbyggerierne

Frem mod 2025 bygger, ombygger og gentænker regionerne vores hospitaler med det sigte at få et fremtidssikret hospitalsvæsen, hvor patienterne er i centrum. Hospitalsbyggerierne bliver kaldt for Danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkebyggerierne i 1100-tallet.

Lagt på 21. august 2017

 

 

 

 

21. august 2017

Æresmedlem Karl Dirksen er død


Høreforeningen har med beklagelse modtaget besked om, at foreningens mangeårige medlem Karl Dirksen afgik ved døden i fredags.

Karl Dirksen har ydet en stor indsats for foreningen igennem årene og var blandt andet tidligere 1. næstformand i Landsforeningen for Bedre Hørelse (Høreforeningens navn indtil 2006) og indtil sin død mangeårig formand i lokalafdelingen i Holbæk.

I november 2013 blev Karl Dirksen udnævnt til æresmedlem i Høreforeningen centralt.

Karl Dirksen var også kendt for sine gode og underholdende historier på landsmøderne og var en varm og humoristisk person.

"På vegne af hele foreningen vil jeg gerne takke Karl Dirksen for hans mangeårige indsats og virke i Høreforeningen", siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Karl Dirksen blev 85 år. Bisættelsen vil ske på mandag den 28. august kl. 14 fra Sct. Nicolai Kirke, Holbæk.


Lagt på 21. august 2017

 

16. august 2017

Sikkerhedsstyrelsen undersøger overfaldsalarmer


Sikkerhedsstyrelsen har valgt at prioritere overfaldsalarmer som et nyt indsatsområde. Høreforeningen rettede i begyndelsen af året henvendelse til styrelsen om risikoen for høreskader ved brug af alarmerne. En test, som Høreforeningen fik foretaget, viste, at en alarm kunne udsende 134 dB tæt på. Det er så højt, at det kan give akut høreskade.

Det er derfor meget positivt, at Sikkerhedsstyrelsen nu har valgt at kigge på området, i første omgang vil de tage en række alarmer ud til test. Høreforeningen følger sagen.

Læs også:

For få kroner kan du smadre folks ører


Lagt på 16. august 2018

Foto: Delta

 

14. august 2017

Mange bruger Høreforeningens viden


Høreforeningen stiller ofte sin viden til rådighed til diverse medier, så viden om hørelse og høreproblemer kan nå ud til befolkningen.

Her kan du læse nogle af de seneste artikler, som vores hørekonsulent, Anne Mette Kristensen, har medvirket i:

"Lyd og rådgivning hjælper på tinnitus" -  Indstik i Jyllandsposten

"Mere end hver femte dansker mellem 20 og 60 år lider af høretab" - Artikel på berlingske.dk

"Koncerter er lig med ørepropper" - Artikel i Jyllandsposten

"Det er hårdt at være ramt af høretab – men udfordringerne skal mødes" - Indstik i Politiken

 

Lagt på 14. august 2017

 

 

 

14. august 2017

Ny høreklinik i Brørup


Af Benny Lauridsen

”Der er et ønske om at udvide det nære sammenhængende sundhedsvæsen via etablering af et decentralt høreomsorgstilbud på Brørup Sundhedscenter, som gør tilbud om høreprøver, justering af høreapparater og aftryk til propper lettere tilgængelige for borgere i Vejen Kommune og øvrige kommuner.”

Sådan står der i beslutningsgrundlaget for Sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark, der den 8. august vedtog at etablere en høreklinik i Brørup i ”nær fremtid”. Ifølge JydskeVestkysten bliver det først efter nytår.

Finansieres via eksisterende budget

Regionens åbning af høreklinikken sker i samarbejde med Vejen Kommune, der altså nu udvider Brørups sundhedskliniks tilbud til borgerne fra hidtil at have bestået af lægepraksis, kommunale og regionale sundhedsopgaver og lokalpsykiatri til også at omfatte en høreklinik for voksne.

Den vil have en ugentlig åbningsdag 40 uger om året og skal bemandes med en audiologiassistent samt transportabelt udstyr fra Sydvestjysk Sygehus.

Dog skal der indkøbes lidt udstyr, og de etableringsomkostninger vurderes at blive på godt 50.000 kr. Omkostningerne til audiologiassistenten er budgetteret til godt 92.000 kr. og kørsel til lige under 8.000 kr. årligt. Penge, der skal finansieres inden for den eksisterende budgetramme for Sydvestjysk Sygehus.

Formand for regionens Sundhedssamordningsudvalg er Venstre-politikeren Tage Petersen, der i en pressemeddelelse siger:

- Vi prøver hele tiden at tilpasse sundhedsvæsenet til borgerne. I nogle tilfælde giver det god mening at centralisere vores ydelser, mens det i andre situationer er bedst at placere tilbuddene tæt på borgerne – det er høretilbud et godt eksempel på.

Gør ikke noget ved ventelisterne

Hos den lokale høreforening i Vejen Kommune havde man gerne set et anderledes og bedre tilbud i Brørup.

- Det er glædeligt, der nu sker noget for vore medlemmer og andre med høreproblemer i lokalområdet, når den nye høreklinik åbner. Jeg havde gerne set, at der var åbent mere end en enkelt ugedag, og at der kom mere personale, så høreklinikken kunne være med til at reducere regionens ventelister. Men de forventede cirka 400 årlige konsultationer i Brørup, udstyret og personalet skal jo finansieres inden for de eksisterende rammer for Sydvestjydsk Sygehus, så det medfører ikke, at regionen kan modtage flere patienter samlet set. Ventelisterne, der blev forøget væsentlig ved store regionsbesparelser i år og sidste år, bliver ikke kortere af det her. De besparelser har betydet, at rigtig mange høreapparatbrugere er skiftet til private brugere, og på den måde har man fremmet privatiseringen, siger Hans Chr. Schack, formand for Høreforeningen i Vejen Kommune.

Lagt på 14. august 2017

 

 

10. august 2017

Mere end 100 ugers ventetid på høreklinikken i Vejle


Det går stadig den helt forkerte vej med ventetiderne på de fleste offentlige høreklinikker, og nu er man også i Vejle, nået op over de 100 uger, idet klinikken lige nu må melde om en ventetid på 102 uger. Du kan se de aktuelle ventetider i oversigten nedenfor.

Høreforeningen har bedt om og fået lovning på et møde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og presser i øjeblikket på for, at der findes en konkret dato i ministerens kalender. Mødet skal naturligvis handle om ventetider, og om ministerens svar på Sundhedsudvalgets otte spørgsmål, som udvalget sendte til ministeren, efter Høreforeningen havde været i foretræde hos udvalget. Høreforeningen mener ikke, at ministeren svarer tilfredsstillende på spørgsmålene, som du kan se besvaret her (spørgsmål 887-894.)  

 

Ventetid august 2017

Sønderborg: 58 uger (sidst opdateret 31/07-17)

Vejle: 102 uger (sidst opdateret 27/07-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 09/08-17)

Esbjerg: 51 uger (sidst opdateret 03/08-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 34 uger (sidst opdateret 28/06-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 07/08-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 01/08-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 01/08-17)

Viborg: 45 uger (sidst opdateret 09/08-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 03/08-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 04/08-17)

Aalborg: 96 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 16 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 14 uger (ukompliceret høretab, Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 16/08-17)

 

Lagt på 10. august 2017

 

9. august 2017

Høreforeningen har fået ny sekretariatsleder

 

Den 1. august 2017 fik Høreforeningen en sekretariatsleder, Tine Lyngholm, efter at have været uden sekretariatsleder i nogle år.

Tine kommer fra en stilling i Dansk Sygeplejeråd, hvor hun ledede en afdeling og arbejdede med strategi, politik og kommunikation i tæt samarbejde med bestyrelse og medlemmer. Forud for denne ansættelse har Tine været ansat en årrække i Udenrigsministeriet, hvor hun bl.a. arbejdede med udviklingspolitik og menneskerettigheder og var udstationeret på den danske ambassade i Indien. Hendes baggrund er en uddannelse som jurist. Desuden har hun uddannelser inden for journalistik og ledelse.

Tine glæder sig til at bruge sine erfaringer til at løfte høresagen videre og til et godt samarbejde med de frivillige, hovedbestyrelsen og formandskabet i Høreforeningen.

Lagt på 9. august 2017

 

 

4. juli 2017

Ventetid på høreapparatbehandling

 

Sønderborg: 70 uger (sidst opdateret 26/06-17)

Sygehus Thy-Mors: 14 uger (sidst opdateret 30/06-17)

Vejle: 97 uger (sidst opdateret 28/06-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 21/06-17)

Esbjerg: 46 uger (sidst opdateret 26/06-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 34 uger (sidst opdateret 28/06-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 07/06-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 08/06-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 03/07-17)

Viborg: 42 uger (sidst opdateret 28/06-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 22/03-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 24/06-17)

Aalborg: 96 uger (Aalborg Universitetshospital), derudover 20 uger (Hobro Lokalklinik) (sidst opdateret 30/06-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Kilde: venteinfo.dk

Husk, at du har frit sygehusvalg og kan bede din ørelæge om at sende henvisningen til den klinik, du ønsker. Det gælder også selvom høreklinikken ligger i en anden region. Vær dog opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at tage turen til høreklinikken en del gange, fx for at få efterjusteret høreapparaterne.

Lagt på 4. juli 2017

 

17. juni 2017

Hed debat om høreapparatbehandling på Folkemødet

Danmark bør være et udstillingsvindue i god høreapparatbehandling, når vores høreapparatindustri har halvdelen af verdensmarkedet. Det kræver omstilling fra det system vi kender i dag, der er kendetegnet ved lange ventetider og manglende overblik over behandlingsresultater. En ny tilgang til området er nødvendig, mener industrien – og det mener sådan set også alle andre.

Fredag aften på Folkemødet inviterede industrien til debat i ’Meningsministeriet’, og man kan roligt sige, at der kom meninger på dagsordenen.

Det er første gang, de tre danske firmaer i fællesskab stiller op på Folkemødet, og Høreforeningens formand var inviteret til at deltage i debatten.

Taber førerposition?

Søren Nielsen, CEO (topchef) fra Oticon lagde ud med at fortælle, hvordan man i tæt samarbejde med den offentlige høreomsorg gennem tiden har opbygget nogle særdeles innovative virksomheder – men at man er ved at tabe førerpositionen på grund af kvalitetsfald og rod i den danske hørerehabilitering.

- Vi har ikke længere noget, vi er stolte over at vise frem. Det bør være anderledes. Vi oplever, at vi alt for tit skal diskutere, om vi virkelig alle sammen er her for at gøre det bedre for dem, der er hørehæmmede. Det burde være sådan, at alle fik den bedst mulige løsning, men det er en helt anden diskussion, vi har om kasser og penge, sagde han.

Industrien ønsker at kunne vise Danmark frem som et godt eksempel for at kunne vokse sig stærkere i udlandet, hvor 95% af omsætningen ligger.

- Danmark har brug for innovative virksomheder som os, der skaber arbejdspladser og betaler skat i Danmark, sagde Søren Nielsen.

Han lagde op til debat med oplysningen om, at arbejdsgruppen med de fleste parter fra høreområdet (inkl. Høreforeningen), forrige år fremlagde et forslag til en bedre høreomsorg i Danmark for Folketingets politikere – men intet er sket.

 

Udfordringerne

Inden debatten gik rigtig i gang, fortalte en bruger om udfordringer og den besværlige vej til at få lov til at høre bedre, og Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup forklarede om udfordringerne med fx 2 år og fire måneders ventetid på offentlig behandling i Odense.

- Det koster samfundet kassen, når man skal vente to år: Man kan ikke passe sit arbejde, de unge kan ikke passe studiet, de ældre isoleres i hjemmet. Der følger depression med ubehandlet høretab. Og så er høreapparatbehandling ikke omfattet af behandlingsgarantien, som alt andet er. Nogle politikere har bestemt, at min hofte er vigtigere end min hørelse. Men for mig er det fuldkommen afgørende, at jeg kan høre for at passe mit arbejde, sagde hun.

 

Paneldebat

Herefter var der debat med sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), Karin Friis Bach (Rad.),formand for hovedstadens sundhedsudvalg, Region H. Ann-Louise Rewentlow-Mourier, formand for øre-næse-halslægernes organisation, DØNHO og Jesper Hvass Schmidt, Overlæge Audiologisk afdeling OUH.

Og debatten gav meget hurtigt indtryk af, at der er store interessekonflikter på høreområdet.

- Modellen, som blev fremlagt på Christiansborg, er ikke taget ind, for den er ikke så spiselig. Den løser ikke udfordringerne. Der er en irriterende konkurrence mellem det private og offentlige – og der er rigtig mange penge i det for de private og firmaernes side. I skal i maskinrummet og lave et nyt forslag, sagde Flemming Møller Mortensen.

Karin Friis Bach nøjedes med at konstatere, at ventetiderne var uacceptabelt lange, Ann-Louise Rewentlow-Mourier, formand for øre-næse-halslægernes organisation mente puljelæge-ordningen kan løse mange lette høreproblemer og bør udbredes. Jesper Hvass Schmidt fortalte, at kun ca. 10% af hans audiologiske afdeling kapacitet kan gå til behandling af almindelige høretab – men mange kommer på venteliste, fordi de ikke har 20.000 kroner af folkepensionen til at købe høreapparater.

- Af de ca. 700, der venter et år i Odense, har kun 10 har sagt ja til at tage til den nye klinik i Sønderborg. Det er langt for de ældre, og det er ikke bare at få et høreapparat, sagde han og opfordrede til en bedre økonomisk styring af området.

 

Er høretab en sygdom?

Herefter vendte CEO Jørgen Jensen fra Widex debatten til, om høreproblemer er en sygdom. Det mente han ikke.

- Et høretab kan ikke kurereres og er et livslangt forløb, der skal håndteres og justeres. Det er nødvendigt, at vi får audiologer, der kan undersøge og behandle, sagde han.

Det fik lægerne i panelet til at tale meget om faglighed.

- Vi er nødt til at undersøge andre årsager til høretab – det skal ikke kun være audiologiassistenter, der behandler, sagde formanden for DØNHO.

Jesper Hvass Schmidt tilføjede, at han grundlæggende mener, at alle høretab er en sygdom, og at udredningen skal ligge hos lægen – resten af behandlingen kan sagtens ligge hos andre faggrupper.

Flemming Møller Mortensen mente at det allerstørste problem er, at der ikke er personale-kapacitet nok.

- Så havde vi ikke haft udfordringen. Nogen udnytter det nu og det meget mudrede billede tjener ingen, sagde han.

 

Brugerbetaling

Oticons chef Søren Nielsen konstaterede, at spliden mellem de forskellige interesser var til at få øje på, selv om de hørehandicappedes tarv var det vigtigste.

Et af industriens nye forslag til forbedringer er et forslag om indførelse af mere brugerbetaling og henvisning til de private klinikker for de ’lette høretab’, da 320 klinikker står klar lokalt til at give behandling.

Men den løsning var ikke alle glade for.

- Jeg vil gerne have de private klinikker i spil, men det økonomiske mellemværende med patienten er et problem. Den største barriere er brugerbetaling. Jeg synes, patienten har krav på gratis behandling, som man får på alle andre dele af sundhedsområdet, sagde Jesper Hvass Schmidt, som blev støttet af Ann-Louise Rewentlow-Mourier, der sagde, at vi nok er nødt til i højere grad at arrangere systemet uden store omkostninger til brugerne.

Høreforeningens formand tog derefter mikrofonen og understregede, at brugerbetaling ikke er vejen frem, og at debatten illustrerede, at det er brugerne der kommet i klemme i uenigheden.

- Industrien har butikker, som brugerne ikke ved, de ejer. Ørelægerne har både puljeklinikker og sælger ved siden af. Brugerne ved ikke, hvem de går til. WHO har sagt, at vi kan spare milliarder ved at investere i hørerehabilitering. Politikerne satte tilskuddet ned – nu må de lege med, sagde hun.

En ung tilskuer kom med et godt forslag om en ’one-stop-shop’.

- Det tager for lang tid at få høreapparater, sagde han.

Også den manglende undersøgelse af kvalitet og brugernes tilfredshed med behandlingen kom op. Dagens debatmøde mellem parterne har måske skabt grobund for et nyt projekt, der for første gang vil se på brugernes tilfredshed og udbytte.

 

Spildt tre år

Flemming Møller Mortensen, der selv har siddet i arbejdsgruppen for en bedre hørerehabilitering, konstaterede, at debatten illustrerer, at fronterne om, hvem der skal behandle mennesker med høretab er trukket lige så skarpt op som for tre år siden:

- Der er behov for at se på kvalitet, kapacitet og faglighed. Majbritt har lavet et godt høringssvar på evalueringen. Den må vi hive op igen – for den var ikke god nok. Området fortjener at blive gennemarbejdet – vi har spildt tre år, sagde han.

Overlæge Jesper Hvass Schmidt konstaterede til slut, at alle nok er enige om at højne kvaliteten, men man er ikke enige om præmissen.

Anders Hedegaard CEO fra GN Hearing lukkede debatten med at sige, at virksomhederne er interesseret i, at det danske behandlingssystem bliver et udstillingsvindue med den bedste behandling og de bedste apparater.

Hvordan man så finder en løsning på økonomien bliver spændende at følge.

 

Høreforeningen fulgte på Folkemødet flere debatter – også om den generelle struktur af økonomien i det offentlige sundhedsvæsen. Ligeledes gav Folkemødet mulighed for at tale med flere sundhedsordførere m.v.

 

Skrevet af Irene Scharbau

Foto: Oticon

Lagt på 17. juni 2017

 

 

 

 

7. juni 2017

Nu udkommer Hørelsen

I denne uge udkommer medlemsbladet. Hold øje med bladet i 'Med Rundt' fra Post Nord.

Som forsiden på bladet indikerer er der denne gang en artikel om, hvordan fugle hjælper forskere med at forstå den menneskelige hørelse. Du finder også en artikel om høretab og forandringer i hjernen. Selv ved milde høretab reorganiserer hjernen sig. Heldigvis tyder forskning på, at god høreapparatbehandling kan rulle forandringerne tilbage igen. På den politiske front gør vi status på Høreforeningens mærkesager og gennemgår den længe ventede evaluering af høreapparatområdet. Læs om det og meget mere i det nye nummer af Hørelsen.

Hørelsen juni 2017

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Når du melder dig ind, får du tilsendt det seneste blad som en del af velkomstmaterialet.

Lagt på 7. juni 2017

 

2. juni 2017

Få ny viden og inspiration til hverdagen på Høreforeningens børnefamiliekursus

 

Når I deltager i Høreforeningens landskursus giver du dit barn mulighed for at møde andre børn med hørenedsættelse. Som voksen får du ny viden til livet med et barn med høretab, og du får mulighed for at erfaringsudveksle i hyggeligt samvær med de andre forældre.

Landskurset finder sted på Castberggård ved Vejle fra fredag den 15. - søndag den 17. september 2017.

Weekenden kører i tre spor med et forældrekursus, et ungekursus (5. klasse - 17 år) og et børnekursus (0. - 4. klasse). Bemærk, at vi i år starter allerede fredag, så prisen er inklusive to overnatninger.

Forældrekursus

På forældrekurset er der fredag og lørdag fokus på kommunikation. Hvordan ruster vi vores børn til voksenlivet og lærer dem at træffe gode beslutninger? Formen er aktiv og involverende og veksler mellem oplæg, aktiviteter, samtaler og refleksioner og faciliteres af True North, der arbejder med at styrke unges personlige og sociale kompetencer.

Søndag handler det om læsning af hørekurver, høretekniske hjælpemidler samt efterskoler for unge med høretab. Søndagens program, der afholdes af hørekonsulent Dorthe Mølgaard, foregår sammen med de unge.

Ungekursus (5. klasse -17 år)

På ungekurset handler det om personlige og sociale kompetencer og om at lære egne styrker og udviklingsområder at kende. Også hos de unge er det True North, der står for afviklingen, og de lover en dag fyldt med grin, læring, selvindsigt og udfordringer.

Søndag deltager de unge i programmet for de voksne ved hørekonsulent Dorthe Mølgaard.

Børnekursus (0 - 4. klasse)

Børnene skal i år på bondegårdsbesøg og får madpakker med, der spises i det fri. Om aftenen er der fællesspisning med forældrene og hygge i Johannesstuen.

Se hele programmet i detaljer
Læs mere om True North


Hvor

Castberggård
Østerskovvej 1, Urlev
8722 Hedensted


Hvornår
15. - 17. september 2017


Pris
Voksne: kr. 1.100 (2.050)
Unge: kr. 600 (1.250)
Børn: kr. 400 (850)

Prisen inkluderer alle aktiviteter, de to overnatninger samt forplejning. Selvom du ikke er medlem af Høreforeningen kan du godt deltage i Landskursus 2017, men så er det prisen i parentes, der er gældende.

Økonomisk støtte til deltagelse i landskurset: Hent ansøgningsskema § 41 - "Merudgiftsydelse"


Tilmelding

Tilmeld jer her

Tilmeldingsfristen er fredag d. 1. september 2017 ​ kl. 12.

 

Lagt på 2. juni 2017

 

1. juni 2017

Otte ministerspørgsmål efter Høreforeningens foretræde


Høreforeningen besøgte Sundhedsudvalget den 9. maj, og det har givet resultat. Sundhedsudvalget har stillet otte spørgsmål til sundhedsministeren om høreapparatområdet. Spørgsmålene, der også kan ses på Folketingets hjemmeside, er som følger:

  1. Spm. om kommentar til notatet fra Høreforeningen om evaluering af høreapparatområdet på baggrund af L 59, til sundhedsministeren
  2. Spm. om oversendelse af en oversigt over kapacitet og ventetider for behandling af personer med høretab, til sundhedsministeren
  3. Spm. om den nuværende praksis i forhold til behandling af borgere med høretab og modtagelse af høreapparater er i overensstemmelse med FN’s Handicapkonventionen og forbud mod diskriminering, til sundhedsministeren
  4. Spm. om redegørelse for kvaliteten af de udbudte høreapparater i henholdsvis privat som offentligt regi, til sundhedsministeren
  5. Spm. om der er forskel på afregning af behandling og efterbehandling af personer med høretab i henholdsvis privat og offentligt regi, til sundhedsministeren
  6. Spm. om der foreligger nyere, opdaterede tal i forhold til de tal, som ligger til grund for Evaluering af høreapparatområdet på baggrund af L 59, udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet, til sundhedsministeren
  7. Spm. om der er sammenhæng mellem de opnåede besparelser på høreapparatområdet og ændring i reglerne fra 1. januar 2013 for visitation til høreapparater, jf. L 59, til sundhedsministeren
  8. Spm. om ministeren mener, at evalueringen af L 59 er fyldestgørende, til sundhedsministeren

Se spørgsmålene på Folketingets hjemmeside (spørgsmål 887-894.)


Høreforeningen glæder sig over, at der lige nu er stort fokus på høreområdet og vil følge med i svarene fra sundhedsministeren, der skal ligge senest fire uger efter, de er blevet stillet, altså senest 22. juni 2017.

Se også Høreforeningens præsentation fra foretrædet.

På netavisen Altinget er debatten om høreområdet også fortsat i gang. I dag er der kommet yderligere fire indlæg, bl.a. fra Sundhedsudvalgets formand, Liselott Blixt: Dansk Folkeparti: Ventetiderne på høreområdet er helt uacceptable

Se alle debatindlæg her. 

32 ugers stigning siden sidste måned

At ventetiderne er helt uacceptable bekræftes af de seneste tal på venteinfo.dk. Alene siden sidste måned er ventetiden på de offentlige klinikker steget yderligere med i alt 32 uger fordelt på seks klinikker. Odense Universitets Hospital topper stadig den kedelige statistik med 121 ugers ventetid:

Sønderborg: 73 uger (sidst opdateret 29/05-17)

Sygehus Thy-Mors: 12 uger (sidst opdateret 30/05-17)

Vejle: 93 uger (sidst opdateret 01/06-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 31/05-17)

Esbjerg: 40 uger (sidst opdateret 26/04-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 26 uger (sidst opdateret 10/05-17)

Hillerød: 34 uger (sidst opdateret 14/03-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 08/05-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 01/06-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 19/04-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 22/03-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 09/05-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 30/05-17)


Lagt på 1. juni 2017

Foto: Steen Brogaard

 

 

22. maj 2017

Tilgængelig teateraften


Den 2. juni kl. 18 gennemføres Glad Teaters opsætning af Odysseus med tegnsprogstolkning på Husets Teater i København. Det sker i samarbejde med Danske Døves Landsforbund og teaterfestivalen Copenhagen Stage.

Tre skuespillere kaster sig selv og publikum ud i en live transmission af den mytiske fortælling om Odysseus, rejsen og kampen for kærligheden. Skibet er ladet med både trojanske heste og historiske vingesus, når vores entusiastiske Odysseus tager publikum med som statister på et kaotisk eventyrtogt i det græske – intet er overladt til tilfældighederne, det skal gøres på den helt rigtige måde!

Se mere om forestillingen Odysseus

"Status" med tekster

Samme aften kl. 20, også på Husets Teater, spiller forestillingen Status med Tammi Øst og Morten Burian. Forestillingen bliver tekstet via app'en THEA, der kan downloades gratis på iTunes App Store eller Google Play.

Se mere om forestillingen Status

Læs mere om, hvordan du bruger app'en THEA.

Lagt på 22. maj 2017

 

18. maj 2017

Gør noget ved høreområdet - inden det er for sent

Høreforeningens formand opfordrer i dag politikerne til at opkvalificere hjælpen til mennesker med høreproblemer i et debatindlæg til Altinget, som du kan læse via link til Altinget her:

Eller her:

Af landsformand Majbritt Garbul Tobberup, Høreforeningen

 

Forskning viser, at hjernen begynder at ændre sig allerede ved små høretab. Går man længe rundt med et ubehandlet høretab af en vis størrelse, er risikoen for demens op til fem gange større end hos normalthørendes. Høreapparatbehandling nedsætter risikoen til normal igen.

Samtidig udsætter yngre mennesker sig i dag for høj musik og støj i ørerne på et niveau, der har fået WHO til at udsende advarsler. I Danmark vil omkring 1 mio mennesker have høreproblemer i 2030.

Konsekvenserne af høreproblemer er fx job-tab og social isolation.

Det er nem viden at indhente.

Lappeløsninger

Alligevel stikker Danmark fingrene i ørerne og vil helst bare lappeløse høreproblemer - for dem dør man ikke af. Men der bør gøres noget ved høreområdet nu, inden det er for sent, og endnu flere borgere står i kø for hjælp.....inden endnu flere af os får svært ved at kommunikere med hinanden. For kommunikation er sammenhængskraften i samfundet.

9. maj havde jeg fornøjelsen af at møde medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg ved et foretræde.

Høreforeningen påpegede, at nedsættelsen af tilskuddet i 2013 til privat køb af høreapparater har sendt mange over i det offentlige system - uden det offentlige har fået flere midler. Man har på fire år sparet 816 millioner kroner alene på nedsættelse af tilskuddet - og nu står vi med katastrofalt lange ventelister.

Af dem, som går til det private med tilskud, har ca. 85% en egenbetaling på ofte mange tusinde kroner. Vi har fået brugerbetaling ad bagdøren.

Jeg bad politikerne holde op med at sige, at der er behandlingsgaranti, når man kan gå privat: For mange med komplicerede høretab kan ikke gå privat ifølge Sundhedsstyrelsens regler og venter år på behandling. Andre har ikke råd til egenbetalingen.

Mange muligheder for forbedringer

Der er mange løsninger på en bedre hørerehabilitering i Danmark (høreapparater er ofte ikke nok, hjælpemidler og specialundervisning er også nødvendigt).

Høreforeningen opfordrer til, at man effektiviserer dobbeltarbejde, så man fx ikke skal rende til høreprøve hos ørelægen for at komme på audiologisk afdeling, når man har høreapparater i forvejen, og afdelingen alligevel ikke bruger ørelægens målinger.

Vi opfordrer også til, at man tager alle områdets ressourcer i brug: Der er ca. 330 private klinikker, der sagtens kunne tilpasse offentlige høreapparater ved en behandlingsgaranti.

Og udnyttede man kommunikationscentrenes kompetencer i steder for at nedprioritere dem - fx som borgernære 'høre'-huse, samt lavede en ny lovmæssig vejledning på høreområdet - ja så er jeg sikker på, vi ville komme langt.

Noget SKAL der gøres, hvis ikke alt for mange borgere skal udfordres på job og sundhed fremover. Budskabet på høreområdet fra WHO i år er: Make a sound investment - lav en sund investering. Den kommer 10 gange retur til samfundet.

 

Lagt på 18.5.17 

17. maj 2017

Sommeraktiviteter med hørehensyn

Phonak leverer i år høreteknisk udstyr til fire arrangementer i løbet af sommeren. Udstyret kan lånes gratis af mennesker med hørenedsættelse.

På Jelling Musikfestival vil der på tre af scenerne være teleslynge, som man kan få glæde af ved lån af en trådløs halsslynge. Hos Palsgaard Sommerspil er der teleslynge indenfor de første 10 rækker, og til DGI Landsstævne i Aalborg vil der være teleslynge ved åbningen og ved en række koncerter. På Smukfest er der teleslynge ved Bøgescenen, Stjernescenen (tidl. Rytmescenen), P3 Teltet og Sherwoodscenen.

Her kan du læse mere om, hvordan du får mulighed for at benytte udstyret:
 
Jelling Musikfestival

Palsgaard Sommerspil

DGI Landsstævne

Smukfest


Lagt på 17. maj 2017

 

10. maj 2017

Ungdomslejren ændrede alt for mig


Tekst Irene Scharbau - foto Heidi Maxmilling

– Jeg kommer fra en folkeskole, hvor jeg blev mobbet voldsomt på grund af mit handicap. Der blev ikke taget hensyn til mine høreproblemer, jeg følte mig anderledes og alene i verden. Ungdomslejren ændrede alt!

Ida Jørgensen er skøn, ung, med viltre lokker, briller og et smittende humør. At hun ikke altid har favnet livet sådan, skyldes det faktum, at hun indtil hun blev 18 år ikke havde mødt andre på hendes egen alder, der havde høretab.
– Jeg havde faktisk ikke mødt nogen med høreapparater, og jeg troede, jeg var unormal og ikke kunne fungere i verden, fortæller hun.

Ved et tilfælde mødte hun endelig en anden pige, Lærke.
– Jeg blev ellevild over at møde en som mig. Hun nævnte ungdomslejren, som jeg faktisk havde hørt om, men aldrig var nået at komme på. For ja, jeg var skeptisk, fortæller Ida.

Ida Jørgensen

Hun syntes dengang at tanken om, at tage på ungdomslejr var at sætte sig selv i bås.
– Det var nyt og skræmmende. Jeg havde jo aldrig oplevet høreverdenen. Jeg gik rundt i min egen boble med verdenen udenfor. Da jeg kom på ungdomslejr brast boblen. Jeg kunne identificere mig med de mennesker, jeg mødte – det var hele min selvopfattelse, der faldt på plads, fortæller hun.

Er du på stoffer?

Forud gik et helt ungdomsliv med følelsen af ikke at være accepteret.
– På ungdomslejren mødte jeg unge mennesker som mig selv, som havde oplevet og erfaret, at livet ikke altid kan være let, når man har et handicap. Den lejr gav mig en energi, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg var helt høj. Da jeg kom hjem, spurgte familien, om jeg var på stoffer. Nej nej, alt er bare faldet på plads, forklarer Ida med begejstring.

Hun følte sig hjemme fra første dag. De andre deltagere havde stor forståelse for hendes udfordringer.
– Jeg behøvede ikke bruge energi på, hvad de sagde. De var klar over, at jeg ikke kan høre. Det var så afslappet. Og selv om jeg ikke kendte dem, så fik vi nære relationer, familiære følelser, og var kede af det da vi skulle hjem.

Ungdomslejren var for Ida oplevelsen af at høre andre fortælle historien om nederlag.
– Og vi kunne hive hinanden op. Vi vidste, hvad de andre havde været igennem. Udfordringerne var forskellige, men alle havde en historie, der havde påvirket dem, fortæller hun.

Masser af info

Ud over at møde andre med høreudfordringer var det også den faglige viden, hun fik, som rykkede hende.
– Der er en masse indlæg og småkurser. Vi har fået noget at vide om tekniske hjælpemidler og om, hvordan man bryder sine egne grænser. Det har været interessant at lære, at man har sin identitet og sin funktionsnedsættelse: Man skal ikke kun identificere sig med handicappet. Det er skønt med masser af info. Ungdomslejren har en vigtig kombination af socialt samvær og foredrag. En dejlig læreproces, siger hun.

Derfor skal du med

Ida fremhæver det inspirerende ved, at man kan være sammen med andre unge uden hele tiden at skulle være opmærksom på, om de følger med. Ungdomslejren har teknik til alle møder, så man kan få det hele med, herunder skrivetolke.
– Uanset om du har problemer med dit høretab eller ej, så tag med for at få en oplevelse. Vi snakker jo om andre ting end høreproblemer, siger hun.

Men tør man tage af sted selv, som ungt menneske?
– Man skal ikke være bange for at møde op alene. Folk er så imødekommende. Jeg fulgtes med en, men var stort set ikke sammen med hende. Der er ingen, der sidder alene. Alle er gode til at tage folk med, og man er en del af fællesskabet, selv om man ikke kender nogen, fortæller Ida og tilføjer:

– Jeg oplevede at have fundet et sted at høre til. Man er ude af bekymringen om, hvad de andre synes om mig. Man er accepteret på forhånd.

I dag har Ida været på ungdomslejr to gange.
– Man følger jo også, hvordan nogle udvikler sig. Der er rollemodeller i blandt deltagerne. Andre har udviklet sig fra at være meget usikre til at blive stærke. Andre igen har haft det meget sværere end mig, og de tør bryde både tabu og barrierer. Det giver inspiration og mod. Jeg kom hurtigt ind i fællesskabet, og det har faktisk været en ice-breaker til, at jeg startede på en uddannelse. Nu tør jeg åbne ballet og sige hej med jer, siger Ida.

Hun roser Høreforeningen for at lave tilbud til de unge.
– Størstedelen med høretab er jo ældre. Men der er flere og flere unge med høreproblemer og også flere, der gerne vil gøre en forskel i Høreforeningen. Det har været tabu at være ung og hørehæmmet, men folk gemmer det ikke væk mere i samme grad. De unge mennesker bør melde sig ind i Høreforeningen, der er tilbud til os, og vi skal have en stemme. Havde jeg vidst det, var jeg blevet hjulpet længe før.

Ida Jørgensen er opvokset i Lyngby, har gået i gymnasiet og uddannet sig til multimedie designer og E-konceptudvikler i en professionsbachelor. Hun læser nu IT på kandidat-niveau på Aalborg Universitets Københavnsafdeling. Hun har et konduktivt, middelsvært høretab på grund af mange mellemørebetændelser som barn. Hun fik høreapparater som tre-årig, men i folkeskolen gik hun ikke med dem, hun erkendte i gymnasiet, at hun misforstod for meget uden apparater og tog dem på igen.

Ovenstående er oprindeligt bragt i Høreforeningens medlemsblad maj 2015

Tag med på Ungdomslejr

Høreforeningens næste ungdomslejr foregår på Castberggård ved Vejle den 10.-13. august i år. Der er åbent for tilmeldinger her, hvor du også kan læse mere om arrangementet:

Tilmelding medlemmer af Høreforeningen
Tilmelding andre

Tilmeld dig senest 9. juni og kom med til den fedeste ungdomslejr!


Sponsorer:
Advanced Bionics, GN Resound, Phonak/Comfort Audio, Oticon Medical og Oticon

Lagt på 10. maj 2017

 

10. maj 2017

Lydhøre politikere ved foretræde


Høreforeningen var i går tirsdag til foretræde hos Folketinget Sundheds- og Ældreudvalg, hvor vi fik lejlighed til at forklare vores syn på manglerne i den nye evalueringsrapport vedrørende loven om høreapparatbehandling.

- Udvalgsmedlemmerne var yderst lydhøre og  imødekommende og vi fik bl.a. påpeget, at nedsættelsen af tilskuddet i 2013 har sendt mange over i det offentlige system - uden det offentlige har fået flere midler. Man har på fire år sparet 816 millioner kroner på høreområdet - og nu står vi med katastrofalt lange ventelister, siger Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup, der orienterede udvalget sammen med kommunikationschef Irene Scharbau.

Konsekvenserne af lov-indførelsen er slet ikke evalueret eller vurderet af Sundhedsministeriet, og selv om det stod i lovteksten, at egenbetalingen skulle evalueres, har ministeriet blot skrevet, at det kan ikke lade sig gøre.

- Vi har - igen - orienteret politikerne om, at når 85% af brugerne, der går privat, har en egenbetaling på typisk mange tusinde kroner, er det brugerbetaling ad bagdøren - og jeg bad dem holde op med at sige, at der er behandlingsgaranti, når man kan gå privat - for det kan en stor gruppe med komplicerede høretab ikke - og de venter altså også år på de offentlige ventelister, siger Majbritt Garbul Tobberup, der i øvrigt sendte det budskab, at den manglende behandlingsgaranti på høreområdet er ren diskrimination af en handicapgruppe.

Udvalgsmedlemmerne ville gerne vide mere om, hvad de største udfordringer på høreområdet er, om Høreforeningen mener, der er brugt forkerte tal i evalueringsrapporten (det mener vi) og mere om tilskudsordninger og ventetider.

Du kan læse mere om Sundhedsministerens evalueringsrapport og Høreforeningens forslag til forbedringer i næste nummer af Hørelsen, der udkommer 9. juni.

Se selve evalueringsrapporten her.

Foto: Anders Hviid

Lagt på 10. maj 2017

 

8. maj 2017

Ambassadør på sin egen arbejdsplads


Lise Dam Rasmussen er formand for Høreforeningens nye udvalg for erhvervsaktive med høretab.  Udvalget skal sætte gang i foreningens indsats for de erhvervsaktive og lægger ud med to inspirationsdage i juni. Vi har stillet Lise tre spørgsmål om det at være erhvervsaktiv med høretab:

Lise Dam Rasmussen

Hvad synes du, at det er for nogle udfordringer, man har som erhvervsaktiv med høretab?

Lise: ”Man kæmper en kamp på mange fronter. Det kniber med energien, når man skal bruge meget tid på at koncentrere sig om at kommunikere med kolleger. Man vil jo gerne gøre en god indsats på arbejdspladsen, og det betyder mindre energi til familieliv og det sociale liv. Mange steder kæmper man også med støjen, uanset om du arbejder indenfor produktion, i en børnehave eller skole eller sidder på et storrumskontor eller andre steder.
Du er også udfordret på, at du hele tiden selv skal italesætte kommunikationsproblematikken. Der er forsat manglende åbenhed og viden omkring høretab. Man skal være ambassadør på sin egen arbejdsplads, og man er ofte alene om det og skal finde tid til at sætte fokus på det. Ofte sidder man i store kantiner med mange mennesker, hvor det er svært at følge med eller føre en samtale med den nærmeste kollega. Det indebærer, at man ofte må sidde for sig selv og melde sig ud af fællesskabet for at få overskud til at gennemføre resten af arbejdsdagen. ”

Hvad er du selv stødt på af udfordringer?

Lise: ”På min seneste arbejdsplads sad jeg i meget stort rum med 6-7 kolleger i en ny administrationsbygning, hvor der er højt til loftet og dårlig akustik. Det medførte, at jeg satte fokus på et bedre kodeks for kommunikation. Længere samtaler med andre kolleger eller kunder skulle ske i et særskilt afsnit. Der blev også indsat en mobil støjvæg og ophængt støjdæmpende kunst.”

Hvad tænker du, at folk skal have ud af inspirationsdagene?

Lise: ” Inspirationsdagene skal være med til, at folk kan tænke nye veje og få ideer til, hvordan de fastholder deres arbejde og udnytter mulighederne for efteruddannelse. I en tid hvor der er meget fokus på andre grupper på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi viser vores værd. Jeg håber også, at folk vil reflektere over ikke altid at have fokus på høretabet, men også på hvad man kan byde ind med af faglige og personlige kompetencer. Inspirationsdagene skal også bruges til at udveksle erfaringer og få viden om, hvad der findes af tekniske hjælpemidler og andre foranstaltninger.”

Lidt mere om Lise:

  • 48 år og har en bachelor i HA Erhvervsøkonomi
  • Født med et svært høretab og fik CI i henholdsvis 2006 og 2012
  • Har arbejdet som controller/økonomiassistent på mange forskellige arbejdspladser og er pt. arbejdssøgende
  • Gift med Lars, der er mekaniker og også har et høretab
  • To normalthørende børn på 22 og 19 år

Tag med på inspirationsdag

Inspirationsdagene henvender sig til mennesker med hørenedsættelse, der er i arbejde, fleksjobbere og jobsøgende. De afholdes i henholdsvis Aarhus og Rødovre den 10. og 11. juni. Programmet er det samme begge dage, så meld dig til det sted, der passer dig bedst.

Se programmet og tilmeld dig her:

Aarhus
Rødovre

Tilmeld dig senest 5. juni.

Lagt på 8. maj 2017

 

4. maj 2017

Konstruktivt møde med Danske Regioner


Danske Regioner tager høreområdet alvorligt. Det var indtrykket, da Høreforeningen i går var til møde med direktør og cheføkonom Rikke Margrethe Friis og konsulent Frederik Wøhlk. Fra Høreforeningen deltog landsformand Majbritt Garbul Tobberup samt Mette Lundgaard fra sekretariatet.

På mødet fremlagde Høreforeningen synspunkterne på blandt andet ventetidsproblemet, og Danske Regioner udtrykte ønske om at få input og forslag til forbedringsmuligheder.

"Det var et godt og konstruktivt møde, hvor vi oplevede, at der blev lyttet til vores synspunkter og ideér" siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen påpegede blandt andet de muligheder, der er for at udnytte de eksisterende ressourcer i systemet bedre, fx ved at få kommunikationscentrene mere i spil, så man får en bedre brug af de samlede offentlige og private ressourcer.

Ryd op i regler og politiske udmeldinger

Høreforeningen opfordrede også Danske Regioner til at vejlede regionerne i at få ryddet op i deres forskellige udmeldinger, fx hvad angår reglerne for hvor længe det forventes at et høreapparat kan holde samt reglerne for garanti og reparation. Derudover påpegede vi særligt, det uhensigtsmæssige i diverse politiske udtalelser om, at borgerne jo bare kan gå privat, når ventetiden i det offentlige er for lang. Ikke alle kan gå privat, fx ikke dem der har et høretab af en karakter, hvor de ifølge vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skal behandles på en audiologisk afdeling.

Snart skal Danske Regioner til møde med Sundhedsministeren, og Høreforeningen ser frem til, hvad udkommet bliver.

Foretræde

På tirsdag skal Høreforeningen i foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, hvor vi igen vil udnytte muligheden for at få politikerne gjort bevidste om vigtigheden af at få forbedret hele systemet omkring høreapparatbehandling og rehabilitering.

Se også landsformandens debatindlæg på Altinget i dag.

 

Lagt på 4. maj 2017

 

 

 

 

 

3. maj 2017

Den årlige test af det nationale varslingssystem kommer til at foregå på den måde, at der fra kl. 12 vil lyde tre signaler:

  • En varslingssirene
  • En gentagelse efter ca. tre minutter
  • Et afvarslingssignal efter yderligere tre minutter

Testen afsluttes ca. kl. 12.08.

Bliv varslet via mobilen

Hvis din hørenedsættelse forhindrer dig i at høre sirenen, eller du blot ønsker en ekstra sikkerhed, kan du downloade en app med mobilvarsling. Mobilvarsling kan bruges af alle, og systemet kan sende beskeder af ubegrænset længde. Man kan altså få mere specifik information, også fordi der er mulighed for kun at tilmelde sig varslinger i specifikke kommuner, eller i den kommune hvor man befinder sig, ved hjælp af GPS. Til gengæld kræver Mobilvarsling, at modtageren har dataforbindelse til sin telefon.

En anden mulighed er at blive varslet via SMS. SMS-varsling er kun for døve, mennesker med svær hørenedsættelse og døvblevne. Hvis man tilhører en af disse grupper kan man tilmelde sig ordningen via Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Da sms’er har en begrænset længde, er informationsindholdet i beskederne også begrænset. Til gengæld er sms’er ikke afhængige af dataforbindelse på modtagerens telefon. 

Sirene

Alarmering under krigens tid

Hvordan alarmerede man egentlig mennesker med hørenedsættelse om luftalarmerne under besættelsen? Vi har taget et kig i "Fra hørerør til talerør" - jubilæumsnummeret af Hørelsen, der blev udgivet i forbindelse med Høreforeningens 100 års jubilæum i 2012. Her kan man læse følgende om tiden under besættelsen:

"Alarmering, når man ikke kan høre, blev et naturligt debatemne ved krigens start. Politiinspektør Dahl udtalte i "Socialdemokraten", at tunghøre og døve jo måtte følge med strømmen mod beskyttelsesanlæggene, hvis alarmen gik, mens de var på gaden og ellers forvare sig på "husvagterne", der bl.a. havde til opgave at sikre, at alle svagelige blev bragt i sikkerhed. Høreforeningen tilføjede det råd at lave aftaler med husvagten og måske gøre som i England, hvor folk bandt en snor i dynen, der nåede helt ud gennem postkassen, så vagten kunne trække dynen af ved luftalarm!"

Lagt på 3. maj 2017

 

2. maj 2017

Ventetid maj 2017


Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente:

Sønderborg: 68 uger (sidst opdateret 03/05-17)

Sygehus Thy-Mors: 10 uger (sidst opdateret 11/04-17)

Vejle: 84 uger (sidst opdateret 26/04-17)

Holstebro: 30 uger (sidst opdateret 02/05-17)

Esbjerg: 40 uger (sidst opdateret 26/04-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 24 uger (sidst opdateret 03/05-17)

Hillerød: 34 uger (sidst opdateret 14/03-17)

Slagelse: 65 uger (sidst opdateret 06/04-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 02/05-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 19/04-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 22/03-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 12/04-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 20/03-17)

Kilde: venteinfo.dk

Høreforeningen skal i morgen til møde med Danske Regioner for at diskutere organiseringen af høreområdet.

Lagt på 2. maj 2017

 

26. april 2017

Populære videoer hjælper mod svimmelhed


For et år siden gik Høreforeningens videoer med øvelser til behandling af øresten i luften, og noget tyder på, at mange døjer med svimmelhed på grund af øresten, for siden da er videoerne blevet vist over 32.000 gange på YouTube.

Den ene video viser øvelser, når svimmelheden er på højre øre, den anden viser øvelser til venstre øre. Man ved, at der med øresten er en overvægt af tilfælde, hvor ørestenene sidder i højre øre, hvilket også afspejler sig i antallet af visninger. Videoen til venstre øre er blevet vist godt 14.000, mens videoen til højre øre er kommet op på over 18.000 visninger.

Videoerne illustrerer, hvordan man udfører den såkaldte Epley's manøvre, der kan kurere den svimmelhed, man oplever i forbindelse med øresten. Øvelsen virker dog kun, hvis der er tale om løstsiddende øresten, der er placeret i den bagerste buegang i øret.

Se videoen til højre side her:

Se videoen til venstre side her:

Høreforeningen udviklede videoerne, fordi der manglede en god dansksproget og tekstet guide til at at udføre øvelserne. De er blevet til i samarbejde med ørelæge, PhD, Morten Friis fra Aleris-Hamlets Svimmelhedsklinik efter idé fra hørekonsulent Birgitte Franck.

Læs mere om videoerne og hvilke forholdsregler du skal tage, inden du udfører øvelserne.

Lagt på 26. april 2017

 

 

4. april 2017

Nyt nummer af medlemsbladet udkommer i denne uge

 

I disse dage lander april-udgaven af Hørelsen i postkasserne! Hold øje med bladet i 'Med Rundt' fra Post Nord.

Denne gang har vi blandt andet flere personhistorier om at være bruger i systemet. Læs fx om Erling, der fik tinnitus og høretab efter en trafikulykke. Eller historien om Henning, der er kommet overens med sin tinnitus. Er du selv ramt af tinnitus, så husk også, at du kan tilmelde dig vores tinnitusdag.

I dette blad får du også info om, hvordan du skal forholde dig, hvis dit høreapparat går i stykker.

 

Hørelsen april 2017

 

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Når du melder dig ind, får du tilsendt det seneste blad som en del af velkomstmaterialet.

Lagt på 4. april 2017

 

3. april 2017

Et års ventetid i snit


Ventetiden på høreapparatbehandling i det offentlige er nu oppe på 1 år i gennemsnit. På nuværende tidspunkt har 9 ud af 14 klinikker en ventetid på over 9 måneder, og kun 4 klinikker har en ventetid, der ligger lavere, end da den nuværende lovgivning blev indført i 2013.

Ventetid april 2017:

Sønderborg: 59 uger (sidst opdateret 03/04-17)

Sygehus Thy-Mors: 40 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Vejle: 75 uger (sidst opdateret 09/03-17)

Holstebro: 30 uger (sidst opdateret 03/04-17)

Esbjerg: 36 uger (sidst opdateret 15/03-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 10/03-17)

Bispebjerg Hospital: 22 uger (sidst opdateret 28/03-17)

Hillerød: 34 uger (sidst opdateret 14/03-17)

Slagelse: 55 uger (sidst opdateret 03/03-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 03/04-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 16/02-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 22/03-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 31/03-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 20/03-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Se også: Ministeren vil forkorte ventetiderne

Lagt på 3. april 2017

 

31. marts 2017

Ministeren vil forkorte ventetiderne

 

Så kom evalueringen af høreapparatområdet langt om længe. Evalueringen er på baggrund af lovændringen fra 2013, hvor det offentlige tilskud til at købe høreapparater i en privat butik blev sat ned, og hvor området blev samlet under sundhedsloven.

Høreforeningen har rykket gentagne gange, søgt agtindsigt og senest på verdens høredag 3. marts været i dialog med politikerne om den manglende evaluering. Den 3. marts sendte formanden for Sundhedsudvalget, Liselott Blixt, et spørgsmål til sundhedsminister Karen Ellemann om, hvornår evalueringen ville foreligge. Det har sat skub i tingene, og nu er den så endelig blevet offentliggjort.

”Jeg er meget tilfreds med, at ministeren er enig med Høreforeningen i, at ventetiderne på høreapparatbehandling er alt for lange, og jeg ser frem til, hvad ministerens ”kraftige” opfordring til regionerne om at prioritere området munder ud i”, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Men så holder enigheden også op – at ministeren i sin kommentar blot ønsker at informere yderligere om muligheden for at tage et tilskud med ud i de private butikker er ganske enkelt ikke godt nok. Det er sådan, at ca. 85 % af dem, der at vælge at gå til en privat forhandler ender med en egenbetaling, som ofte beløber sig til mange tusinde kroner. Derudover er der den gruppe, som ikke kan vælge en privat butik, da deres hørenedsættelse skal behandles på en audiologisk afdeling jævnfør Sundhedsstyrelsens faglige vejledning. Så budskabet om at ”tage det offentlige tilskud med og springe køen over” er ifølge landsformanden en direkte hån mod de mange tusinde mennesker, der lige nu står på ventelister med mere end to års ventetid:

"Jeg begriber forsat ikke, at vores politikere kan tillade sig på de hørehandicappedes vegne at vurdere, at en hofte og et knæ betyder mere for det enkelte menneske end deres hørelse og evne til at kommunikere med deres omgivelser. Men det har den selv samme minister været med til at beslutte, da man sidste år valgte forsat at diskriminere og udelukke denne store gruppe mennesker fra den behandlingsgaranti, som alle andre borgere uanset lidelse og sygdom har. I evalueringen kan man læse, at der alene på tilskuddet er sparet 642 millioner på 3 år på høreområdet. Jeg savner i den grad mere konkrete og håndgribelige handlinger og initiativer fra ministeren. At opfordre regionerne til at prioritere høreområdet, samtidig med, at man presser dem til at spare hvert år er i min optik alt for nemt", siger Majbritt Garbul Tobberup. 

Høreforeningen finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at man i evalueringens opgørelse over ventetider vælger at bruge tal, der er næsten et år gamle, når man har mulighed for at hente de nyeste tal fra venteinfo.dk hver måned. I evalueringen oplyses den gennemsnitlige ventetid til at være 30 uger. Når man kigger på de nyeste tal, kommer man op på en gennemsnitlig ventetid på over 50 uger.

Høreforeningen opfordrer ministeren til en konstruktiv dialog om, hvordan høreapparatområdet kan organiseres til gavn for både brugere og samfundsøkonomien. 

Se evalueringrapporten

Se sundhedsministerens kommentarer til evalueringen


Lagt på 31. marts 2017

 

 

29. marts 2017

Høreklinikker i Vojens og Tønder


På de to klinikker vil borgere fra hele regionen efter forudgående undersøgelse i Sønderborg kunne få udleveret og tilpasset deres nye høreapparater. Samtidig kan man på de to nye klinikker uden forudgående aftale få teknisk assistance i forhold til sit høreapparat.

I Vojens åbner den nye høreklinik tirsdag den 2. maj i Rådhuscentret 7 st. og vil derefter holde åbent alle hverdage fra tirsdag til fredag i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00. Klinikken bemandes af to audiologiassistenter og en tekniker.

I Tønder åbner høreklinikken mandag den 8. maj i Tønder Sygehus på Carstensgade 6, og holder derefter åbent alle mandage i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00. Klinikken er bemandet med en audiologiassistent og en tekniker.

Regionen forventer, at mange af de to nye klinikkers brugere vil komme via Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt (Vejle) og fra disse sygehuses optageområder, da det er borgere herfra, som har ventet længst. Det er dog op til den enkelte borger at afgøre, om man vil benytte sig af det frie sygehusvalg og de nye klinikker eller vente, til man kan få en tid på høreklinikkerne i Odense eller Vejle.

Kilde: www.sygehussonderjylland.dk

Lagt på 29. marts 2017

 

 

28. marts 2017

Frivillige søges


Høreforeningen har behov for frivillige ungeguider, høreguider og bisiddere, som kan være med til at synliggøre og oplyse om høreområdet:

Ungeguider

En ungeguide er i 20’erne og har høreapparat eller Cochlear Implant. En ungeguide fortæller om, hvordan det er at være ung og have høretab ud fra sin egen hørehistorie. Høreforeningens ungeguider er et tilbud til skoler, uddannelsessteder, fagfolk mv.
Læs mere

Høreguider

En høreguide er en person, som har erfaring med høreproblemer, og som kender til udfordringen i at leve et godt liv med et lyd- eller høreproblem. Høreforeningens høreguider er et tilbud til arbejdspladser, foreninger, faglige organisationer, skoler, uddannelsessteder og andre, der vil vide mere om hørelse.
Læs mere

Bisiddere

Høreforeningens bisidderordning er et tilbud til Høreforeningens medlemmer. En bisidder kan fx tage med til møder og være med til at lytte og skabe overblik og klarhed, hvilket kan være en særlig fordel, når man har svært ved at høre. En besidder er med andre ord ”et par ekstra ører”, og kræver derfor god hørelse.
Læs mere

Hvis du er interesseret, venligst skriv lidt om dig selv, din motivation samt hvilken frivilligopgave, du er interesseret i. Send en mail til: mail@hoereforeningen.dk

Lagt på 28. marts 2017

 

23. marts 2017

Inspirationsdage for erhvervsaktive


Inspirationsdagene henvender sig til mennesker med hørenedsættelse, der er i arbejde, fleksjobbere og jobsøgende. Vi genoptager tidligere tiders fine mulighed for at udveksle erfaringer og udfordringer på arbejdsmarkedet. Kom og bliv klogere og inspireret til nye muligheder.

I år vil der være oplæg om fastholdelse af sit arbejde og efter- og videreuddannelse. Ind imellem oplæggene vil der være mulighed for refleksion og pauser, så I kan snuse til forskellige tekniske hjælpemidler fra Phonak, ReSound, Tonax og Oticon på deres udstillinger og stille individuelle spørgsmål.

Vi slutter af med lidt bevægelse i kroppen, så I er friske til køreturen hjem. Glæd jer til en fantastisk dag! Vi håber at se så mange som muligt!

Inspirationsdagene skrivetolkes.

Hvor og hvornår

10. juni kl. 9-16 i Aarhus
11. juni kl. 9-16 i Rødovre

Program

Kl. 09.00 - 09.30: Velkomst - morgenmad
Kl. 09.30 - 10.15: Velkomst af Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup (Rødovre) / næstformand Leon Carlsen (Aarhus):
1. Hvad er Høreforeningen, 2. Hvor er de erhvervsaktive med høretab i Høreforeningen, 3. Hvad kan de erhvervsaktive bruge, Høreforeningen til, 4. Hvorfor er de erhvervsaktive vigtige at have med i Høreforeningen
Kl. 10.15 - 10.30: Refleksion
Kl. 10.30 - 11.00: Præsentation af udstillere
Kl. 11.00 - 11.15: Pause
Kl. 11.15 - 12.00: Oplæg Holger Jensen, jobcenterleder, Castberggård:
1. Efter- og videreuddannelse, hvorfor det er vigtigt på arbejdsmarkedet i dag. 2. Hvorfor det er vigtigt i forhold til erhvervsaktive med høretab i særdeleshed
Kl. 12.00 - 12.15: Refleksion
Kl. 12.15 - 13.00: Frokost
Kl. 13.00 - 13.45: Oplæg Søren Hougaard, generalsekretær i EHIMA (den europæiske organisation for høreapparatproducenter):
1. Fakta og tal som har betydning. 2. Hvad kan erhvervsaktive med høretab bruge disse tal til?
Kl. 13.45 - 14.00: Refleksion
Kl. 14.00 - 14.15: Bevægelse
Kl. 14.15 - 15.30: Kaffe/te
Kl. 15.30 - 16.00: Opsamling af refleksion.

Pris og tilmelding

Det koster 100 kr. pr. person at deltage.

Tilmelding Aarhus

Tilmelding Rødovre

Lagt på 23. marts 2017

 

 

23. marts 2017

Høreforeningen søger sekretariatsleder


Vi søger en sekretariatsleder med tiltrædelse 1. august 2017. Som sekretariatsleder har du ansvaret for den daglige ledelse og drift af sekretariatet i Høreforeningen og af vores Tolkeformidling.

Du bliver ansvarlig for, at foreningens politiske beslutninger omsættes til handling og føres ud i livet i samarbejde med formandskabet.

Du kommer i høj grad til at bidrage til udviklingen af Høreforeningens organisation herunder medlemsrekruttering og medlemstilbud.

Læs mere og søg stillingen via Jobindex.

Lagt på 23. marts 2017

14. marts 2017

Tinnitusdag 6. maj 2017 i Odense

10-20 procent af befolkningen har tinnitus, nogle er så generede af det, at de har brug for professionel hjælp. På Tinnitusdag 2017 i Odense kan du få viden om tinnitus og hvilke behandlingsmuligheder der er.

Tid og sted:
6. maj 2017 kl. 10 (morgenkaffe fra kl. 9.30) i Seniorhus Odense, Tolbodgade 5-7, 5000 Odense C

Program:

09.30 – 10.00: Morgenkaffe/the.

10.00 – 11.15: Speciallæge Ture Andersen, Odense: Om Tinnitus.

11.15 – 11.45: Mie Bobjerg, Scantone: Om tekniske hjælpemidler til lindring af Tinnitus

11.45 – 13.00: Frokost.

13.00 – 14.15: Hørekonsulent Stine Borges, Slagelse: Tinnitushåndtering og Kommunikationscentrenes hjælp til Tinnitusramte.

14.15 – 14.45: Kaffe/the-pause.

14.45 – 15.15: Gunnar Mohr, frivillig ved House of Hearing: ”Sådan vandt jeg over min Tinnitus”.

15.15 – 16.15: Psykolog Anne-Mette Mohr: Psykens og livets betydning for håndtering af Tinnitus.

16.15 – 16.30: Opsamling på dagen og afslutning.

Pris og tilmelding:
Det koster 150 kr. for medlemmer af Høreforeningen at deltage og 200 kr. for andre. Tilmeld dig via et af nedenstående links senest 23. april.

NB. Lukket for tilmelding. Skriv en mail til ml@hoereforeningen.dk hvis du ønsker at komme på venteliste, hvorefter vi vil kontakte dig i tilfælde af afbud.


Tinnitusdag 2017 er arrangeret af Høreforeningens Tinnitusudvalg.

Lagt på 14. marts 2017

 

9. marts 2017

De vandt præmier i Høreforeningens konkurrence


Så er de sidste vindere i Høreforeningens konkurrence trukket. De heldige blev...

Doro telefon: Jørgen Preben Hansen, Aabenraa
Vibrationsvækkeur: Eigil Visby, Holstebro
Garmin smartwatch: Marianne Juul, Greve
Sound+Sleep Mini søvnterapi-anlæg: Viggo Madsen, Otterup

Vinderne har fået direkte besked. Stort tillykke og tak til alle der deltog. Læs mere om præmierne herunder.

 

 

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.


Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.



Garmin smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

 

 

Sound+Sleep Mini 

Sound+Sleep Mini søvnterapi

Sound+Sleep Mini hjælper dig med at sove bedre, hvis du har tinnitus. Sound+Sleep Mini har 12 forskellige lydkategorier. Med timer-funktion på 30, 60 eller 90 minutter eller repeat-funktion. Sammen med Tonax pudehøjttalere kan du desuden bruge Sound+Sleep Mini, helt uden at forstyrre din partner, hvis det kun er dig, der ønsker at falde i søvn til de beroligende lyde. Sound+Sleep Mini er også meget  anvendelig til forbedre babyers søvn! Værdi Sound+Sleep Mini: 1369 kr. + Pudehøjttalere 350 kr. Samlet værdi: 1719 kr. Sound+Sleep Mini søvnterapi er sponsoreret af Tonax.

Lagt på 9. marts 2017

 

8. marts 2017

Oticon er ny batterileverandør til alle høreapparatbrugere og CI-brugere


Fra i dag den 8. marts 2017 er Oticon ny leverandør af batterier og slanger til alle høreapparatbrugere i Danmark. Både batterier og slanger er gratis for høreapparatbrugeren.

www.oticon.dk/bestil-batterier kan du bestille batterier, som passer til alle slags høreapparater eller CI udleveret i Danmark - uanset fabrikant og høreapparatmodel. Du kan også bestille slanger samt batterier til tilbehør, som fx en fjernbetjening.

Batterier og forbrugsdele betales af regionerne og leveres direkte til din hjemmeadresse. Ordrer modtaget inden kl. 12 sendes med posten samme dag.

Sådan gør du

Du bestiller via hjemmesiden www.oticon.dk/bestil-batterier.

Alternativt kan du ringe på telefon 39 17 74 44 på hverdage mellem kl. 8-16 eller sende en mail til batterier@oticon.dk. I mailen er det obligatorisk, at man oplyser om navn, CPR-nummer og adresse.

Endelig kan du bruge et bestillingskort, som man kan få udleveret på høreklinikken. Dette udfyldes og sendes med posten.

I nogle kommuner er det også muligt at afhente batterier på lokale udleveringssteder. Kontakt dit lokale kommunikationscenter, hvis du er i tvivl om, hvordan du får batterier til dit høreapparat.

Lagt på 8. marts 2017

 

7. marts 2017

Møde med socialministeren

Det var en særlig dag i Handicaporganisationernes Hus i dag, da alle organisationer fik mulighed for et kort møde med socialminister Mai Mercado, der var til stede hele formiddagen.

Fire minutter helt præcist fik vores landsformand Majbritt Garbul Tobberup til at fremlægge vores sag.

Socialminister Mai Mercado med Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og bl.a. DHs formand Thorkild Olesen. Foto: Pia Hesse, Foreningen Danske DøvBlinde.

Diskrimination på behandling

Da Mai Mercado (K) for nyligt har fremlagt et forslag om mindre diskrimination i danskernes fritid, var det oplagt at gøre ministeren opmærksom på, at mennesker med høreproblemer i den grad diskrimineres i forhold til den behandlingsgaranti på fire uger, som gælder for stort set alle andre sundhedsydelser i Danmark.

Så let går det ikke

- Da dine kolleger blev udstyret med et høretab på Christiansborg i fredags til Verdens Høredag, fik de høretab kl 11 og blev behandlet kl. 12. Sådan ser verden ikke ud for os andre! Her er der op til 2 år og 4 måneders ventetid på en offentlig høreapparatbehandling, forklarede landsformanden og understregede, at det ikke hænger særligt godt sammen med handicapkonventionens §25 om, at borgere med handicap i særdeleshed skal have samme tilbud om og kvalitet af sundhedsydelser som resten af befolkningen.

Diskrimination på tilgængelighed

Et andet diskriminationsområde, som Høreforeningen mener, socialministeren bør tage med i sit lovforslag, er tilgængelighed, herunder tekster. 

- Vi kan fx ikke forstå, hvad du og dine kolleger siger i Folketinget, fordi udsendelserne ikke er tekstet. Vi er udelukket fra viden og demokrati! Det er fint, at der er kommet regler for, at nye biograffilm skal tekstes, men der er ikke regler for, at biograferne skal vise dem. Det betyder, at vi er henvist til forestillinger mandag formiddag, mens vores familier kan sidde og hygge sig i biografen lørdag aften, forklarede Majbritt.

Pres på

Ministeren fik efterfølgende et fakta-ark om behandlings- og tilgængelighedsdiskriminationen af mennesker med høreproblemer mv.

Mai Marcado takkede efterfølgende organisationerne for de mange informationer.

- Jeg lover ikke revolutioner, men det rører og inspirerer mig dybt at høre, hvad der er vigtigst for jer.. Bliv ved med at lægge pres på politikerne - hav forventninger til os, sagde ministeren, som i øvrigt tilkendegav, at hun også gerne vil prøve at gå på arbejde med et høretab.

 

Lagt på 7. marts 2017

 

 

 

6. marts 2017

Ventetid marts 2017


Sønderborg: 62 uger
(sidst opdateret 06/03-17)

Sygehus Thy-Mors: 40 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Vejle: 74 uger (sidst opdateret 31/01-17)

Holstebro: 21 uger (sidst opdateret 02/03-17)

Esbjerg: 32 uger (sidst opdateret 06/03-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 13/02-17)

Bispebjerg Hospital: 22 uger (sidst opdateret 20/02-17)

Hillerød: 30 uger (sidst opdateret 02/11-16)

Slagelse: 55 uger (sidst opdateret 03/03-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 01/03-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 16/02-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 12/10-16)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 03/03-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 24/02-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Tallene er hentet fra venteinfo.dk

Invester i ører og spar milliarder af kroner!

De lange ventetider på høreapparatbehandling har store økonomiske og menneskelige omkostninger, og undersøgelser viser, at pengene kommer mange gange igen, når man investerer i behandling af hørenedsættelse. Det satte Høreforeningen fokus på i fredags, hvor vi markerede Verdens Høredag med arrangementer rundt om i landet samt et politisk arrangement på Christiansborg, hvor tre politikere blev udstyret med høretab for en dag.
Se artikler og videoer fra Verdens Høredag.

Lagt på 6. marts 2017

 

6. marts 2017

Ministerspørgsmål sendt afsted på Verdens Høredag


Verdens Høredag arrangementet på Christiansborg i fredags var en ”øre”-åbner for de tre politikere, Liselott Blixt (DF), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Jerkel (K). De havde alle indvilget i at gå på job med høretab – i form af formstøbte ørepropper, og de blev i den grad bevidstgjort om udfordringerne ved at leve med hørenedsættelse.

Udover, at Høreforeningen fik budskabet om at investere i høreområdet ud til politikerne, så kom der også et helt konkret udbytte ud af dagen:
Det lykkedes nemlig via Liselott Blixt, der også er formand for Sundheds- og Ældreudvalget, at få stillet et spørgsmål til fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V), hvor der rykkes for evalueringen af høreapparatområdet. Se spørgsmålet her.

Afslag på aktindsigt

Høreforeningen har meget længe efterspurgt evalueringen, bl.a. i et brev til sundhedsministeren i november 2016. Evalueringen skulle være påbegyndt primo 2015, to år efter at L 59 om samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater trådte i kraft. Den lå færdig i september 2016 og ligger fortsat på ministerens bord.

Høreforeningen søgte i sidste måned aktindsigt i evalueringsrapporten af høreapparatområdet, men fik netop i fredags afslag på dette fra Sundheds- og Ældreministeriet. Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup fortalte Liselott Blixt om forhalingen af evalueringen, hvorefter Liselott Blixt med det samme sendte spørgsmålet afsted til ministeren.

Sundheds- og Ældreministeriet begrunder i øvrigt afslaget om aktindsigt i, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående og udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Foto: Steen Brogaard

Lagt på 6. marts 2017

3. marts 2017

Invester i ører - og spar milliarder af kroner!


- Det koster Danmark kassen, at man ikke hjælper mennesker med høreproblemer godt nok, siger Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup.
- Vi håber, at WHOs opfordring i dag til verdens lande om at investere mere i hjælp til mennesker med høreproblemer, også vil skabe gehør hos vores danske politikere. For det kan i den grad godt betale sig, siger landsformanden.
Flere undersøgelser, både danske og udenlandske, viser, at Danmark kan spare milliarder ved at give mennesker med høreproblemer den rette hjælp.
En ældre undersøgelse fra SFI har vist, at det koster samfundet 2,7 mia. kroner alene, at erhvervsaktive med høretab ryger ud af arbejdsmarkedet.
Senest har det uafhængige danske IDA Institute, der arbejder med at forbedre hørerehabilitering i hele verden, beregnet, at Danmark kan spare op mod 25 milliarder kroner årligt ved at hjælpe borgere med ubehandlede høretab.

Se dokumentation.

 Konsekvenserne af høretab er nemlig mange, herunder:

  • Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
  • 3-5 x demens risiko alt efter høretab – høreapparatbehandling fjerner øget risiko
  • Depression og angst – dobbelt risiko
  • Fald-ulykker: Tredobling af risiko for fald ved blot lille høretab
  • Social isolation = nedsat livskvalitet = nedsat mental sundhed/kognitiv kapacitet = flere hospitalsindlæggelser.

 Se dokumentation.

Hørejunglen

Ikke mindst de ca. 40 procent  med høretab som er i den erhvervsaktive alder, oplever store udfordringer med det system, som Danmark i dag tilbyder som hjælp til mennesker med høreproblemer.

-  Det kan blive umuligt at holde fast på et job, når man skal vente år på at komme til at høre og i øvrigt ikke kan finde vej til yderligere hjælp som fx høretekniske hjælpemidler i det, vi i dag må kalde hørejunglen, siger Majbritt Garbul Tobberup.

 

Fem bud på løsninger:

- Behandlingsgaranti på 4 uger

- Massiv oplysning til borgerne

- En overskuelig vej til hjælp

- Screening for høretab ved 55 år

- Automatisk tilbud om pædagogisk opfølgning efter høreapparat.


En million danskere

Omkring en million danskere vil i 2030 have høreproblemer.  Et stigende antal ældre, der automatisk får høretab og et stort antal unge, der gambler med hørelsen med høj musik i ørerne vil sætte Danmarks hørerehabilitering under endnu større pres, end der er i dag.

En højere pensionsalder betyder flere med høretab på jobbet.

Derfor er det alt-afgørende, at tilbuddene om hjælp ændres, så man som borger kan blive kompenseret hurtigt og effektiv for sine høreudfordringer.

 

Lang ventetid

Lige nu er der 2,4 års ventetid på høreapparatbehandling i Odense og et gennemsnit i ventetid på 11 måneder (45 uger) i hele Danmark.

I 2013 var ventetiden  i gennemsnit 33 uger, før lovgivningen blev lavet om.

Høreforeningen mener, det er diskrimination, at borgere med hørehandicap bliver holdt uden for behandlingsgarantien på sundhedstilbud, som man giver på stort set alle andre områder.


Omkostningerne er for mange:

Invester i ører - og spar milliarder af kroner!

Lagt på 3. marts 2017

 

 

3. marts 2017

Høretab påvirker hjernen


Af Irene Scharbau

Et fransk studie (PAQUID) - ledet af professor Hélène Amieva fra universitetet i Bordeaux - satte i oktober høreområdet på den anden ende, da det dokumenterede, at ubehandlede høretab giver såkaldt kognitivt forfald, eller tegn på udvikling af demens.

Studiet har nemlig fulgt over 3.600 mennesker i over 25 år, og er det første, der reelt dokumenterer, at hjernen forfalder, når den ikke får lydinput. Studiet dokumenterer også, at brugen af høreapparater kan forebygge dette forfald. Man har fulgt personer i alderen over 65 år.

Høreapparatindustrien var naturligvis glad, da det var anledning til endnu et godt argument for at bruge høreapparater. Men at hjerne og hørelse hænger sammen er jo ikke nyt, og også her i Danmark forskes der i sammenhængen.

Oticons forskningscenter Eriksholm har i de sidste 20 år fokuseret på relationen mellem hørelse og hjerne.

- Interaktionen er delikat. Det påvirker hjernen, når hørelsen ikke fungerer.  Også på danske hjernescanninger kan man se effekterne, siger Thomas Behrens, der har ansvaret for audiologien i Oticon og leder en forskningsgruppe med verdensomspændende aktiviteter inden for høreapparater og tinnitus.

7-10 år

Det er heldigvis ikke lige med det samme, at hjernen sætter ud, når man ikke kan høre.

- Det franske studie viser, at der går 7-10 år, før der er en klinisk signifikant forværring. Måske er det ikke så underligt. Det tager noget tid, før man stille og roligt trækker sig socialt, fordi man ikke har overskud til at høre. Men det er typisk også den periode, det tager for mennesker at erkende, at de skal have hjælp til hørelsen, fortæller forskningschefen.

Hårdt at lytte

De seneste 6-8 år har Eriksholm i samarbejde med flere universiteter interesseret sig for, hvor meget hjernen skal arbejde ekstra, når man hører dårligt.

- Det ER hårdt at lytte, når man har høretab. Det er grunden til, at høretab kan være meget trættende, da man generelt bruger meget mental energi i dagligdags aktiviteter, specielt dem hvor der er baggrundsstøj.  Og forskningen er efterhånden nået frem til, at vi er nødt til at se nærmere på nogle højere niveauer af kognitive processer - HVOR hårdt det er at lytte med høretab, fortæller forskningschef Thomas Behrens,

Taleforståelsen i høreapparater er desuden noget, som industrien har arbejdet meget med, men det er tilsyneladende ikke nok blot at forstå ord - meningen skal også med.

- Hvis man ikke har kapacitet til andet end at forstå ordene, hvis man ikke kan nå at tænke sig om, kommentere og være en aktiv part i dialogen, så mister man den kognitive stimulering som social interaktion giver. Meget tyder på, at arbejdshukommelsen er på overarbejde for mange, og at meningen med det hørte mangler. Hvis informationerne, du får, ikke bliver gemt i langtidshukommelsen, så kan du ikke følge med i en typisk diskussion eller historie du får fortalt. Det interesserer vi os meget for, - fx i arbejdet med at forbedre tale i baggrundsstøj, fortæller Thomas Behrens.

Social aktivitet stimulerer

Oticon har netop udviklet en række illustrationer, bl.a. til sociale medier, der beskriver, hvad der sker med hjernen, hvis hørelsen enten nedsættes eller hjælpes med høreapparater. Social aktivitet stimulerer hjernen lige som lyd.

- Det er yderst vigtigt at alle der har noget med hørelse at gøre er bevidste om disse aspekter, det gælder både mennesker med høretab, myndigheder, professionelle og pårørende. Høreapparater er en god investering, fordi ubehandlede høretab har store konsekvenser. Vi har selvfølgelig interesse i at sælge høreapparater, men vi har som firma, specielt med vores langsigtede forskning på Eriksholm en forpligtelse der stammer fra Oticon Fondens formål til at finde måder hvorpå folk med høretab kan hjælpes til at få et bedre liv. Og det er ærgerligt, det vi ser for øjeblikket, hvor det offentlige skærer ned, ikke mindst på rehabiliteringen, siger Thomas Behrens.

PAQUID-studiet er et forholdsvist stærkt studie, fordi det er kontrolleret for mange faktorer, der kunne forstyrre resultaterne. Forbedringerne i høreapparaternes kvalitet i løbet af studiet har kun tydeliggjort, at normalthørende OG høreapparatsbrugere ikke i samme grad som dem med ubehandlede høretab blev ramt af kognitivt forfald.

Høreomsorg for sundhedens skyld

Høretab er den mest almindelige, kroniske helbredsbekymring hos ældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at 360 millioner mennesker på verdensplan har et høretab. PAQUID-studiet understreger vigtigheden i at et høretab hurtigt anerkendes og behandles. I dag er der mange, som udskyder at søge hjælp i 7 til 10 år fra det tidspunkt, hvor de kunne have haft gavn af høreapparater. Kilde Oticon.


Lagt på 3. marts 2017

 

 

3. marts 2017

Høretab med enorme konsekvenser


Her kan du læse tre historier om Marie-Louise, Jakob og Ruth, der alle har store udfordringer med helt almindelige høreproblemer. Fra tre regioner og tre aldersgrupper!

Region Syddanmark:

Ruth 85 år:

Man bliver hurtigt ensom

Ruth Jørgensen


Region Hovedstaden

Marie-Louise 39 år:

Fik hjælp 35 år for sent

Marie-Louise Tønnov Schou



Region Sjælland:

Jakob Milland 47 år

Jeg kan ikke passe mit job, når høreapparatet ikke virker

Jacob Milland


Fotos: Alex Tran og Heidi Maxmilling

Lagt på 3. marts 2017

 

3. marts 2017

Video og høretest fra IDA Institute

I anledning af Verdens Høredag har IDA Institute lanceret en kampagne, der skal sætte fokus på høretab. Kampagnen, der blandt andet består af en række små videoer (på engelsk), opfordrer til, at man gør noget ved sin hørenedssættelse.

Se en af videoerne her:



Test din hørelse

IDA Institute har også udviklet en online (engelsk) høretest, hvor man på 2 minutter kan få idé om, om man bør søge hjælp til sin hørelse.

Se hele IDA Institutes kampagne


Lagt på 3. marts 2017

 

3. marts 2017

Politikere med høretab

Det var en særlig dag - også på Christiansborg - i dag, da tre politikere i anledning af Verdens Høredag gik på job med høretab - lavet med formstøbte ørepropper. 

Det kom der en del aha-oplevelser ud af. Liselott Blixt (DF), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Jerkel (K) var de friske kvinder, der sagde ja tak til at mærke, hvad ca. 800.000 mærker dagligt.

Dagen var arrangeret af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering, hvor Høreforeningens formand deltager. Ved et plenummøde senere på dagen på Christiansborg lavede Maybritt Garbul Tobberup og WHOs repræsentant Dr Jill Farrington (non-communicable diseases) hver et oplæg om samfundets høreudfordringer for de tre sundhedspolitikere og andre deltagere.

Se video fra dagen her:

 

Lagt på 3. marts 2017

 

2. marts 2017

Verdens Høredag


WHO har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag. Derfor er Høreforeningens lokalafdelinger på banen i hele landet, hvor der deles flyers ud og afholdes arrangementer.

Frivillige stiller op med budskabet, at der er al mulig grund til at gøre noget ved sit høretab, og at samfundet kan spare milliarder, hvis der investeres mere i at hjælpe mennesker med høretab.

Verdenssundhedsorganisationen WHO's budskab hedder: Action for hearing loss: make a sound investment. Altså lav en sund investering. Se WHO's materialer.

750 milliarder dollars

750 milliarder dollars koster det verden, at høretab holder mennesker væk fra uddannelse og social integration, tab af produktion og følgevirkninger som demens og depression.

WHO opfordrer til, at der gøres mere i verden for både at give borgerne høreapparater, men også hjælpe dem bagefter med høretekniske hjælpemidler, tekster på TV og film og tegnsprog.

- Det er ikke kun i tredjeverdens lande, at WHOs opfordring gælder. Selv i Danmark, som har en stolt tradition for høreapparatbehandling, sker der i dag store svigt af borgere med høretab, som vi som samfund ikke kan være bekendt. Vi har bl.a. ikke behandlingsgaranti på hjælp til høretab, men må vente år, og der er et stort behov for mere viden og uddannelse af befolkningen omkring håndtering og hjælp til høreproblemer, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Hun skal selv deltage i et arrangement på Christiansborg, hvor flere politikere skal på arbejde uden hørelse på dagen med efterfølgende debat.

Se mere på hjemmesiden og Facebook i løbet af dagen!

Se også disse Key messages fra WHO

Lagt på 2. marts 2017

 

2. marts 2017

Optakt til Verdens Høredag i Bruxelles

De tre store organisationer på høreområdet i EU, EFHOH, EHIMA og AEA, inviterede 1. marts til et debatmøde i EU Parlamentet i Bruxelles med opbakning fra to parlamentsmedlemmer, Helga Stevens og Roberta Metsola.

Dagen var en sand perlerække af dokumentation for, hvorfor det er så vigtigt at opspore og afhjælpe høretab.

 

På billedet WHOs tovholder på høreområdet dr. Chelly Chadra og Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberub.

 

WHO

WHO har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag, og det var da også WHOs tovholder på høreområdet dr. Shelly Chadra, der lagde ud med fakta om, at 360 mio mennesker i verden har invaliderende høretab og hver tredje ældre menneske er ramt.

- Det er en udfordring, at 1 mia yngre mennesker er i risiko for at miste hørelse, og at ældre mennesker lever længere. Mange får høretab, og det har konsekvenser for både individet, familien og samfundet, sagde hun.

Ubehandlede høretab koster verden ufattelige 750 mia. dollars om året i tabt produktion, manglende uddannelse, sundheds-, følelsesmæssige og sociale problemer.

- At hjælpe disse mennesker er omkostningseffektivt. Find mennesker med høretab, hjælp dem med høreapparater, rehabilitering og uddannelse! Politikerne bør handle, sagde Shelly Chadra.

 

Mindst 52 mio europæere

På europæisk plan viser undersøgelser, at 52 mio mennesker selv har rapporteret, at de hører dårligt. Dertil kommer dem, som ikke har erkendt det.

Ifølge AEA vil dette tal stige til 62 millioner i 2025.

- Mange gemmer deres høretab væk og bakkes ikke op af lægerne. Der er brug for forebyggelse, oplysningskampagner og indgriben, når høretabet er fundet. For det er sundt at høre godt. Man lever længere, træner hjernen, får bedre livskvalitet. Det er meget billigere for samfundet at gøre noget, end ikke at gøre noget, sagde Mark Laureyns fra AEA.

 

Få tifold tilbage

Og både lederen af det engelske The Ear Foundation, Mel Gregory og den franske socioøkonom Laurence Hartmann fremlagde netop tal på, at det i den grad kan betale sig at afhjælpe borgernes høretab.

En beregning viser, at det vil koste 255 mio euro over ti år at screene Euroas borgere for høretab og afhjælpe deres problemer. Men det koster 178 mia euro om året at lade være.

Et stort ubehandlet høretab giver fx 50 pct større risiko for arbejdsløshed iflg The Ear Foundation.

 

Der skal handles

En fransk undersøgelse viser, at 1 € til at afhjælpe høreproblemer giver 10 € tilbage til samfundet i sparede udgifter til sundhedssystemet, arbejdsløshed mv.

- Høretab er en tung byrde. Borgernes kommunikations-kapacitet reduceres, og der er forøget risiko for tidlig død, fald i mental sundhed, selvmord og demens. Sundhedsmyndighederne bør se høretab som en af de allerstørste problemstillinger, som der skal handles på, sagde Laurence Hartmann.

Alene brug af høreapparater i fem timer om dagen i tre måneder forbedrer den psykosociale sundhed.

Se undersøgelsen:

 

Screen og forøg sundheden

Hele dagen var der fokus på de mange fordele ved at screene borgerne for høretab, når de er i 50'erne, så høretabet tages i opløbet og på et tidspunkt, hvor der er ressourcer hos den enkelte til at håndtere høretabet bedst muligt. Der blev også lagt vægt på hørelse som en sans, der kan være med til at højne sundheden, fordi kommunikation er essentielt for mennesket.

 

Så mange fordele

Lidia Best, vicepræsident i EFHOH, som talte på brugernes vegne, understregede kraftigt, at man siden 2015 har opfordret alle lande i EU til at give deres borgere ordentlig hjælp til høreproblemer, med adgang til informationer, reelle valgmuligheder, gennemskuelige udgifter, ordentlig opfølgning og rehabilitering efter høreapparatbehandling og adgang til hjælpemidler og rådgivning.

- Det vil give samfundene så meget; mindre arbejdsløshed og give borgerne adgang til flere muligheder i tilværelsen, frihed, uafhængighed, øget livskvalitet og bedre kognitiv formåen. I dag er der ofte lang ventetid til hjælp og ingen valgmuligheder. Den rigtige støtte er vital, også for voksne med høreproblemer, sagde Lidia Best.

 

Politikernes budskaber

Fra parlamentsmedlemmernes side var budskabet fra MEP Helga Stevens, at det er vigtigt med screening, og at alle med høretab bør have adgang til høreapparater hurtigst muligt og til en overkommelig pris. En del europæiske lande har ikke et gratis tilbud. Derfor er Danmark også blandt de lande, hvor der faktisk er flest, der får gjort noget ved deres høretab (ca. halvdelen). Rumænien ligger i bund med 7 %.

 

Pres mere på

MEP Roberta Metsola opfordrede høreorganisationerne til at lægge langt større pres på både EU og politikerne nationalt.

- I skal gøre mere. Vise 'best practise', også overfor de lokale regeringer. Der er sket en stor udvikling på høreområdet, men vi er stadig langt væk fra, hvor vi skulle være. Screening af voksne vil være en fordel, og der er massere, som kan gøres - fx er det ufatteligt, at der ikke tekstes mere. Desværre taler vi meget i siloer i politik, og jeg får som MEP'er 10-15 henvendelser om dagen med anmodning om at gøre noget for alle mulige sager. Det er derfor nødvendigt med et stort pres og samarbejde. For vi kan hjælpe og bør hjælpe som politikere, sagde Roberta Metsola.

 

En trussel mod verdenssundheden

Høreforeningens formand var med til mødet i Bruxelles.

- Det er utroligt vigtigt at råbe politikerne op, og der skal tages action på at investere mere i høreområdet, for det viser sig jo, at det kommer tifold igen. Det vigtige budskab fra Bruxelles er, at det er på høje tid, for det er en trussel mod verdenssundheden, at så mange mennesker går rundt med ubehandlede høretab. Og det gælder også for Danmark, selv om vi er langt i forhold til visse lande, siger Majbritt Garbul Tobberup.

 

EFHOH: European Federation of Hard of Hearing People (brugere)

AEA: European Association of Hearing Aid Profesionnals (tilpassere)

EHIMA: European Hearing Instruments Manufacturers Association (industri)

 

WHO: Der er bevis

Der er bevis for, at investeringer i høreområdet giver resultater:

 

Forebyggelse

- beskyttelse mod høje lyde

- Identifikation af øre-infektioner

 

Find høretab hurtigt hos:

- nyfødte

- skolebørn

- mennesker over 50 år

 

Tilbyd rehabilitering sammen med støtte til at blive ved med at bruge høreapparater.

Giv flere cochlear implants.

Tekstning og tolkning er effektivt til at gøre information tilgængelig.

 

Invester - det betaler sig:

Markant flere penge retur end investeret

Større tilgang til uddannelse

Større arbejdsevne og indtjening

Lavere udgift til depression og kognitivt forfald (demens)

Et integrerende samfund

 

Råd til beslutningstagerne (politikere og embedsmænd):

- stil ressourcer nok til rådighed

- integrer hørerehabilitering i sundhedssystemet

- opbyg de faglige ressourcer

- find høreproblemer hurtigt og sæt behandling i gang

- øg opmærksomheden på høreproblemer i alle sektorer i samfundet.

 

Kilde WHO

Se mere 

Se også denne rapport om debatmødet fra AEA (European Association of Hearing Aid Profesionnals)  

Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 2. marts 2017

23. februar 2017

Kom med til CI-dag i Odense 25. marts

Høreforeningens CI-udvalg inviterer til CI-dag i Odense for CI-brugere, kommende CI-brugere og pårørende samt alle andre interesserede.

Tid og sted:
25. Marts 2017 - Klokken 10 - 16
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, Odense C

Program:

  • Christina Ahler fra ”Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Høre" fortæller om CI-forløbet
  • Jesper Dalsgaard Pedersen fortæller om hans CI-forløb — Jesper har desuden deltaget i TV programmet ”Ud af stilheden”, som blev sendt på Kanal 4 i foråret 2016.
  • De 4 CI producenter præsenterer deres CI-produkter
  • Maria Wichmann Christiansen fortæller om hendes speciale, der handler om lydopfattelse og kvaliteten af tale hhv præsenteret som live lyd og afspillet gennem højtalere. Oplægget vil blive suppleret med egne erfaringer og oplevelser.


Arrangementet er gratis for Høreforeningens medlemmer, pris for ikke medlemmer kr. 25,-  Der serveres frokost samt kaffe/the i pauserne. Der vil være teleslynge og skrivetolke.

Tilmelding:
Skal ske senest 14. marts via dette link.
(Vi sender en bekræftelse pr. mail inden for et par dage)
Kontakt evt. jonatan@natanoj.dk hvis der er problemer med tilmeldingen
Ved spørgsmål på dagen send SMS til Jonatan: 25 39 38 37

Sponsorer:
Arrangementet er sponsoreret af de 4 CI-producenter, som er på det danske marked.
Advanced Bionics
Cochlear (forhandles og præsenteres af Danaflex)
MED-EL (forhandles og præsenteres af Möllerstrøm Medical)
Oticon Medical

Lagt på 23. februar 2017

 

9. februar 2017

Socialministeren vil gøre det ulovligt at diskriminere handicappede


Socialminister Mai Mercado (K) fremsætter et lovforslag, der gør det forbudt at diskriminere handicappede. I de øvrige nordiske lande findes allerede et generelt forbud mod diskrimination af handicappede, mens det i Danmark kun gælder på arbejdsmarkedet. Og det er altså det, socialministeren nu vil have ændret på.

”Det er et spørgsmål, vi har diskuteret i Danmark i mange år. På arbejdsmarkedet har vi i dag et forbud mod diskrimination på grund af handicap, men det skal også gælde alle andre steder. Og det er det, vi indfører nu. Med forslaget sender vi et stærkt signal: Vi accepterer ikke, at mennesker med handicap bliver diskrimineret. Jeg er stolt af, at vi nu tager skridtet mod et generelt forbud,” siger Mai Mercado.

Et generelt diskriminationsforbud vil give mennesker mulighed for at klage, hvis de diskrimineres på grund af deres handicap. Hvordan forbuddet og klageadgangen konkret skal indrettes er endnu ikke besluttet.

Husk høreområdet

Høreforeningens landsformand hilser lovforslaget velkomment, men gør også opmærksom på, at vi ikke er i mål alene med et diskriminationsforbud:

”Stor ros til Mai Mercado for at tage dette skridt. Danmark har længe haltet efter de andre nordiske lande på det her område, så det er dejligt, at ministeren nu tager initiativ til et generelt forbud. Men forbuddet omfatter desværre ikke krav om tilgængelighed for mennesker med handicap. På høreområdet gælder det fx tekster på danske tv-programmer, biograffilm, folketings-tv og videoer på nettet, så her vil vi fortsat kæmpe videre”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen mener også, at diskriminationsforbuddet må gælde i sundhedstilbuddene, og at der skal være behandlingsgaranti for mennesker med høreproblemer, der i mange år har været belastet af alt for lange ventetider.

Foto: Rasmus Degnbol

Lagt på 9. februar 2017

 

8. februar 2017

Høreforeningen i foretræde hos Kulturudvalget


Høreforeningen har i dag været i foretræde hos Kulturudvalget. Emnet var biografernes manglende vilje til at vise danske film med undertekster.

Næstformand Leon Carlsen, der også er formand for tilgængelighedsudvalget, fremlagde problemstillingerne med de manglende tekster og skitserede Høreforeningens forslag:

En 1-2 årig forsøgsordning, hvor udvalgte biografer med flere sale til rådighed i landets 10 største byer reserverer deres mindste sal til fremvisning af tekstede danske film. I denne sal skal de danske film vises med tekster på biografernes normale forestillingstidspunkter. Alternativt skal filmen vises med tekster på publikumsvenlige tidspunkter, typisk kl. 19, alle ugens dage i hele fremvisningsperioden.

Kulturudvalget lyttede opmærksomt og stillede mange relevante spørgsmål, fx om det ikke var en god forretning for biograferne at sætte tekster på, når nu så mange har høretab?

Omkring 12 medlemmer af Kulturudvalget var mødt op til foretrædet, heriblandt tidligere Kulturminister Bertel Haarder (V), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF), Rasmus Nordqvist (ALT), Naser Khader (KF), Mogens Jensen (S) samt udvalgsformand Orla Hav (S), der også er handicapordfører.

Høreforeningen fortsætter det politiske arbejde med området og vil følge op på, om Kulturudvalget ønsker at bakke op om forslaget med en forsøgsordning.

Foto: Bjarke Ørsted

Lagt på 8. februar 2016

 

 

2. februar 2017

Sprogets Hus skifter navn


Kommunikationscenteret på Vandværksvej, der betjener borgere, der er bosat i Odense Kommune, kalder sig fremover for ”Kommunikationscenter Odense”. Tidligere omfattede Sprogets Hus også tale-sprogtilbud til børn, men gennem de seneste år har opgaverne bevæget sig i retning af et specialiseret fokus på børn, unge og voksne med høre/stemme/stamme-problematikker. Derfor er betegnelsen ’Sprogets Hus’ ikke længere dækkende.

På høreområdet tilbyder Kommunikationscenter Odense hjælp til børn, unge og voksne i forhold til fx Cochlear Implant, tinnitus, lydoverfølsomhed, høretekniske hjælpemidler og fokuserede pædagogiske indsatser.

Resten af Fyn skal søge hjælp hos CKV

Borgere fra de øvrige fynske kommuner, på nær Middelfart, kan fortsat få hjælp til diverse høreproblematikker på CKV (Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi), som er det regionale kommunikationscenter, der også ligger i Odense.

Få et overblik over landets kommunikationscentre her.

Lagt på 2. februar 2017

 

2. februar 2017

Giv et lille bidrag og vind!


Deltag i Høreforeningens kampagne, hvor du kan vinde lækre præmier. Du kan vælge mellem nedenstående ting – eller gå efter dem alle! Enten til dig selv eller som gaver til venner og familie. Du kan deltage lige så mange gange du vil. Jo flere gange du donerer, jo flere lodder får du i puljen! Se, hvordan du deltager længere nede på siden.

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.

DONÉR 25 KR. HVIS DU VIL VINDE TELEFONEN.
SKRIV DORO OG DIT TELEFONNR.!

Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.

DONÉR 25 KR. HVIS DU VIL VINDE VÆKKEURET.
SKRIV KIK OG DIT TELEFONNR.!

Garmin smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

DONÉR 50 KR. HVIS DU VIL VINDE URET.
SKRIV GARMIN OG DIT TELEFONNR.!

 

Sound+Sleep Mini 

Sound+Sleep Mini søvnterapi

Sound+Sleep Mini hjælper dig med at sove bedre, hvis du har tinnitus. Sound+Sleep Mini har 12 forskellige lydkategorier. Med timer-funktion på 30, 60 eller 90 minutter eller repeat-funktion. Sammen med Tonax pudehøjttalere kan du desuden bruge Sound+Sleep Mini, helt uden at forstyrre din partner, hvis det kun er dig, der ønsker at falde i søvn til de beroligende lyde. Sound+Sleep Mini er også meget  anvendelig til forbedre babyers søvn! Værdi Sound+Sleep Mini: 1369 kr. + Pudehøjttalere 350 kr. Samlet værdi: 1719 kr. Sound+Sleep Mini søvnterapi er sponsoreret af Tonax.

DONÉR 50 KR., HVIS DU VIL VINDE SOUND+SLEEP.
SKRIV SOUND OG DIT TELEFONNR.!


Sådan gør du

Du kan deltage via Mobile Pay, Swipp eller bankoverførsel.

I Mobile Pay eller Swipp (som er apps, man henter til sin smartphone) indtaster du donations-beløbet på den præmie, du ønsker at vinde. Som modtager indtastes dette nr.: 23 74 87 67. I beskedfeltet skriver du navnet på præmien (se ovenfor) samt dit telefonnr., så vi kan ringe dig op/sende dig en sms, hvis du har vundet. HUSK telefonnr., da vi ellers ikke kan finde frem til dig.

Ønsker du at deltage via bankoverførsel, indbetaler du det pågældende beløb til Høreforeningens konto: Reg. nr. 2191 og kontonr. 807 56 12207. Skriv navnet på præmien samt dit telefonnr. i feltet til modtager!

Donationen kan ikke fortrydes.

Konkurrencen, som er den sidste i denne omgang, løber frem til 1. marts 2017, hvorefter vi trækker lod om præmierne og vinderne får besked.

Høreforeningens sekretariat, formandskab og hovedbestyrelse kan ikke deltage i konkurrencen. Høreforeningen kan ikke gøres ansvarlig for trykfejl i forbindelse med omtale af konkurrencen.

Lagt på 2. februar 2017

 

1. februar 2017

Ventetid februar 2017

Sønderborg: 48 uger (sidst opdateret 31/01-17)

Sygehus Thy-Mors: 40 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Vejle: 74 uger (sidst opdateret 31/01-17)

Holstebro: 21 uger (sidst opdateret 30/01-17)

Esbjerg: 28 uger (sidst opdateret 26/01-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 06/01-17)

Bispebjerg Hospital: 22 uger (sidst opdateret 13/01-17)

Hillerød: 30 uger (sidst opdateret 02/11-16)

Slagelse: 50 uger (sidst opdateret 10/01-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 04/01-17)

Viborg: 40 uger (sidst opdateret 20/01-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 12/10-16)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 27/01-17)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 16/01-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Tallene er hentet fra venteinfo.dk

Lagt på 1. februar 2017

 

30. januar 2017

Spil-ekspert opfordrede til høj lyd

"5 computer-spil du skal prøve med musikken på max".

Sådan lød overskriften fra spil- og tegnefilmseksperten Jakob Stegelmann i en DR-artikel i weekenden i forbindelse med nogle store DR-koncerter med musik fra computerspil.

Opfordringen kan læses her

Stegelmann anbefalede, at man skruer lyden til max på fem spil, og det er et rigtigt dårligt råd, mener Høreforeningen, der i weekenden kontaktede både Stegelmann og journalisten bag artiklen, fordi de er med til at puste til 'generation høreskade'.

Efter Høreforeningens har kontaktet Jakob Stegelmann, er han meget hurtigt vendt tilbage til os og beklager ordvalget. Nu er artiklen ændret i overskriften, så der ikke opfordres til max. Det er ikke Jakob Stegelmann selv, der har valgt formuleringen om at skrue op på max.

Der er dog fortsat en opfordring i selve artiklen til at skrue godt op for lyden..

Ifølge WHO er 1.1 mia yngre mennesker nemlig i risiko for at ødelægge hørelsen på grund af forkert brug af personlige lydafspillere.

Det handler ikke mindst om gamere, der har høj lyd i hovedtelefonerne i timevis. 

Stor risiko og konsekvens

Høretelefoner og computere kan i mange tilfælde skrues op til 100 DB. Det kan ørerne holde til et kvarter, før der er potentiel risiko for blivende skade. 
Konsekvenserne af høretab er langt større, end de unge ved. Det bliver sværere at få uddannelse og job, og risikoen for isolation, depression og forringet livskvalitet er stor. 
Et studie fra DTU viser, at synapser i høresystemet har skader, som er umålelige nu, men kan betyde, at de unge i dag bliver langt hurtigere høreudfordrede end deres forældres generation. 

Unge mænd spiller højt

Høreforeningen har gennem lyddukken Valdemar fra Aalborg universitet målt lyden i mange unges høretelefoner. Især unge mænd spiller højt. Nogle 100db uden at ane, at de kan se frem til ører, der er gået på pension i 40 års alderen. Og en markant risiko for blivende tinnitus. 

Høreforeningen har opfordret Jakob Stegelmann og journalisten til at følge op på artiklen med de gode råd om, hvor længe man må udsættes for forskellige lydniveauer, før de gør skade. Der findes støjmåler-apps i dag. 
Se hoereforeningen.dk/viden-om/stoej

 

Lagt på 30. januar 2017

30. januar 2017

Så er den første udgave af Hørelsen 2017 på vej ud i postkasserne!

Hold øje med bladet i 'Med Rundt' fra Post Nord.

Denne gang kan du bl.a. læse om den forestående Verdens Høredag og interviews med flere af Høreforeningens medlemmer, der har taget nogle seje valg som konsekvens af deres høretab.

Der er også nyt om infektioner, der kan give høretab, gode informationer om de bedste mobiler og halssteleslynger - og du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens regler for, hvornår ørelægen skal sende dig til udredning på audiologisk afdeling.

Er du IKKE medlem, kan du desværre ikke læse Hørelsen. Men du kan blive medlem her!

Lagt på 30. januar 2017

26. januar 2017

For få kroner kan du smadre folks ører

König Personal safety alarm har indtil i sidste uge kunne købes i webbutikker som Punkt1 og Power for 59 kr. Det er en overfaldsalarm, som udløser et lydtryk på 130 dB, hvis du aktiverer den.

Høreforeningen har fået Delta, som tester alle høreapparater og -klinikker i Danmark, til at måle, hvor højt alarmen kan hyle.

Alarmen udsender 134 dB tæt på. Det er så højt, at det kan give akut høreskade.

 Foto: Delta

 

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser skriver i deres branchevejledning om høreskader til bl.a. politifolk og militær:

- Ingen personer bør udsættes for impulsstøj, der overstiger 130 dB(A)-140 dB(A) i spidsværdi.

Spidsværdi vil sige max et sekund.

Så både overfaldspersonen og offer risikerer høreskade.

 

Tages uden for privat grund

Alarmen er formentligt tænkt som en videreudvikling af tyverialarmer i hjemmet, som også tit kan hyle 130 dB.

Forskellen er blot, at den personlige alarm tages uden for privat område og dermed kan gøre skade i offentligt rum.

Den kan bruges mod en person, som ikke overfalder dig eller den kan aktiveres ved et uheld.

Det skal nævnes, at der nødvendigvis er mindre lydtryk, når alarmen fjernes fra ørerne. På 1 meters afstand er alarmen mål til 101 dB, som er tæt på det maksimum, Roskilde Festival har sat for sine koncerter.

 

Dem sælger vi ikke længere

Høreforeningen har spurgt Power og Punkt1, som er samme firma, hvorfor man vælger at sælge den slags. Produktchef Alexander Hansen svarer: "Hos POWER sælger vi ikke længere overfaldsalarmer i vores butikker eller på vores webshops".

Med andre ord har butikken kunnet se, at det ikke er hensigtsmæssigt med høreskadende varer og pillede dem af hjemmesiderne efter Høreforeningens henvendelse.

 

Et håndvåben

Et argument for den høje lyd kunne være, at alarmen skal ligge i en håndtaske, som jo kan dæmpe. Men det bortforklarer ikke det faktum, at man kan købe et øre-ødelæggende våben i håndkøb, som kan påføre et andet menneske uoprettelig skade/handicap.

På Punkt1s hjemmeside i sidste uge stod:

Alarmen ingen burde være uden. Med sin diskrete størrelse, passer alarmen ind i et bundt nøgler, eller som en del af en keyhanger. Ved et tryk på knappen udløses en høj lyd på 130 dB(A) svarende til lydniveauet på et jetfly der letter.

 

Mange andre netbutikker sælger fortsat denne slags personlige alarmer. Selv i Matas kan man købe en alarm, som hyler 122 dB. Personlige alarmer er "utroligt populære", skriver Elite Vagt og Sikring på sin webshop.

 

Øre-dræber-mariehønen

Og det bliver værre endnu:

På hjemmesiden Edefence.dk kan man købe en personlig overfaldsalarm til børn, udformet som en mariehøne, der også kan udsende et lydtryk på 130 dB. En efter Høreforeningens mening fuldstændig uansvarlig vare at sælge i Danmark. En split kan trækkes ud, så alarmen går i gang, og den stopper først, når splitten sættes i igen. Direkte ødelæggende for små ører.

Deprimerende er det også at søge på Dealhunter, hvor man for kun 2 kroner kan købe en overfaldsalarm med et lydtryk på 120 dB.

Det er nærmest gratis at kunne udsende øreskadende støj.

Det er forbudt at bære våben og anvende en peberspray mod overfaldsmænd, selv om en peberspray ikke giver varige skader. Men alarmer, der i værste fald kan skade mennesker for livet - det er der ingen regler for:

 

Findes ingen regler

Gennem Sikkerhedsbranchen har Høreforeningen fået bekræftet, at der ikke findes regler for, hvornår man må sende voldsom lyd ud på denne måde på offentlig grund. Der er kun regler for indbrudsvarslingsanlæg som fx bilalarmer, der "skal være tilpasset forholdene på stedet, således at der ikke opstår unødige gener for omkringboende og lignende".

Arbejdspladser er rimeligt reguleret på støjområdet, men fritidslivet er uden regler, og der må båttes og hyles uhæmmet. Ødelægger man en andens hørelse forsætligt, kan strafferetslige regler tages op.

Høreforeningen har fået en jurist til at se på sagen, og der er ingen retspraksis på området. Butikkerne kan ikke stilles til ansvar, da produkterne er CE-godkendte (hvilket mest handler om, hvorvidt elektronikken er sikker), og personer kan måske ikke retsforfølges, fordi der er meget lidt viden i befolkningen om, hvornår støj skader.

Man kan med andre ord sætte en overfaldsalarm lige i fjæset på en person, man tror eller hævder er en overfaldsmand. I håndkøb til få kroner.

Høreforeningen har kontakt til Sikkerhedsstyrelsen, som har meddelt, at de vil se nærmere på problemstillingen.

 

Se også lydniveauer og tidsfaktorer

Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 26. januar 2017.

24. januar 2017

Jordens Søjler med tekster


Jeg har været inde og se den episke musical 'Jordens Søjler' på Østre Gasværk Teater. Som jeg har forstået det, er Jordens Søjler en murstensroman, der er skrevet af Ken Follett. Handlingen er fyldt med had, kærlighed, begær, ærgerrighed, intriger, skæbne, religion på godt og ondt og snyd og bedrag.

Inden forestillingen havde jeg læst den side i programmet, der fortæller om handlingen. Når man, som jeg, er uden forkundskab til forestillingen, er der så mange scenarier, at det ikke er til at skille dem fra hinanden. Jeg oplevede en fantastisk forestilling med masser af flotte optrin, en flot scenografi, akkompagneret af en dejlig musik og fantastiske sangstemmer. Min oplevelse var et flot sceneshow, hvor ordene for det meste blev overdøvet af musikken.

Min ledsager, der er normalthørende, havde både læst bogen og set en filmatiseret serie i fjernsynet. Hun fik lidt mere ud af stykket end jeg, da hun kunne se lidt mere sammenhæng i handlingen. Også for hende forsvandt en del af ordene på grund af musikken.

Nu med tekster

To dage senere var jeg inde og se forestillingen igen. Denne gang med en ny ledsager, som er svært hørehandicappet, og som ikke kendte mere til stykket, end det der stod i programmet.

Den store forskel var, at denne forestilling var tekstet. Vi sad med hver vores tablet, og teksten kom frem efterhånden, som den blev sunget på scenen. Det var en helt anden oplevelse.

I stedet for at se et sceneshow oplevede vi nu et skuespil med en handling, der var til at følge med i. Vi må nok erkende, at der måske gik lidt tabt omkring det at leve sig ind i det, der foregik på scenen, da vi jo skulle se teksterne på hver vores tablet. Det opvejes dog til fulde af den oplevelse at kunne se en sammenhæng i handlingen, som vi ikke kunne se før. Der reklameres med, at man kan se teksterne på telefon eller tablet, for vores vedkommende var det nemmere og hurtigere at læse teksten på en tablet.

Vi spurgte vores sidemand om teksterne forstyrrede. Det gjorde de ikke. Skærmen var blå og teksterne kom i forskellige lyse farver, alt efter hvem der talte.

Under forestillingen målte jeg støjniveauet, og det lå for det meste omkring 75 til 84 dB. Jeg syntes, at det var ok, men jeg havde jo også den fordel at kunne skrue ned for lydstyrken på mit høreapparat, hvis jeg syntes det blev for voldsomt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber at vi får mere af samme skuffe.

Flere tekster i teatret

For øjeblikket går der et stykke af Shakespeare der hedder "Et vintereventyr" på Teater Republique. Fra i dag den 24. januar og frem til 10. februar er der mulighed for at se forestillingen med tekster.

Folketeatret tekster også deres forestilling Den Politiske Kandestøber, som har premiere den 28. januar. Følgende forestillinger bliver tekstet:
 
Fredag den 10., 17. og 24. februar kl. 19:30
Tirsdag den 14., 21., 28. februar kl. 19:30
Fredag den 3. og 10. marts kl. 19:30
Tirsdag den 7. marts kl. 19:30

Jeg har hørt, at der er seks forestillinger, der er tekstede på forskellige teatre. Når vi køber billetter, skal vi sikre os, at den forestilling, vi skal se, er tekstet. For Jordens Søjler var det vist én forestilling om ugen, der blev tekstet.

Tekstningen lader sig gøre med støtte fra Det Københavnske Teatersamarbejde. Nu må vi håbe, at samarbejdet breder sig, så det også er muligt få den samme gode oplevelse på teatre uden for København.

Tekstningen foregår via app'en 'THEA Dogood', der kan downloades gratis fra Google Play eller App Store. Men kan downloade den til sin telefon eller tablet og medbringe denne i teatret. Nogle teatre udlåner også tablets.

Skrevet af Carsten Hussing i samarbejde med Lonneke Nørrung.

Lagt på 24. januar 2017

 

20. januar 2017

Tag med på European Friendship Week 2017

 

Er du mellem 11 og 16 år og bruger CI, og har du lyst til at bruge en uge af din sommerferie på en anderledes måde? Så er European Friendship Week måske noget for dig!

European Friendship Week er en uge fuld af oplevelser, udfordringer og venskab. Du vil møde andre unge med CI fra andre lande, du vil få øvet dit engelske, og du vil få nye perspektiver på, hvad det vil sige at være ung og have CI.

European Friendship Week 2017 finder sted fra den 23. - 29. juli på St. John’s School i Boston Spa, Yorkshire, England (nord for Leeds).

Frijsenborg Efterskole arrangerer turen i samarbejde med Decibel og Høreforeningen. Fra Frijsenborg Efterskole deltager også 2-3 voksne.

Du kan ansøge om at blive en del af den danske gruppe, der tager afsted ved at sende en mail senest 28. februar til jp@fus.dk

Se mere om program, deltagerpris mv. her.

Lagt på 20. januar 2017

 

20. januar 2017

Amgros licitation må gå om

Ifølge Medwatch.dk må nye kontrakter på høreapparater til det offentlige for 150 mio. kr. årligt igennem en ny udbudsrunde.

"En detalje har spændt ben for det første udbud, lyder det fra Amgros", skriver Medwatch.

Høreforeningen skrev torsdag den 19. januar, at en forsinket licitation kunne betyde, at høreapparatsbrugere, der bruger det offentlige system, kan komme til at vente længere på de nye høreapparats-modeller, som formentligt vil blive lagt i licitationen fra de forskellige firmaer.

Amgros meddelte fredag den 20. januar, at "den nuværende rammeaftale giver leverandøren mulighed for løbende at opdatere sortimentet i kontraktperioden. Det har leverandørerne løbende gjort under den nuværende rammeaftale. Det betyder, at sortimentet hele tiden er opdateret til ny teknologi".

Amgros mener med andre ord ikke, at man som bruger skal være nervøs for ikke at kunne få nogle af de nyeste høreapparater.

Det er ikke første gang, at en udbudsrunde må gå om. Tidligere er en licitation gået om tre gange på grund at tekniske detaljer. Høreapparatproducenterne er jo i skarp konkurrence her. 

Det nye høreapparatssortiment skulle have været på plads her i januar.

 

Lagt på 20. januar 2017

19. januar 2017

Politisk blær om ventetider 

Region Syddanmark har tidligere besluttet at bevilge 9,4 millioner kroner til at nedsætte ventetiden på audiologisk afdeling i Sønderborg.

Det har i de seneste dage fået DF-regionspolitikeren Søren Rasmussen til at udsende læserbreve om 'stort fald i ventetid på høreapparater'.

Det er i bedste fald en fejlinformation og i værste fald fordrejning af sandheden.

Ødelagde Sønderborg

Politikerne i Region Syddanmark besluttede i budget 2015 at skære ti millioner kroner i høreapparatbehandling.

Det ødelagde Danmarks bedste høreklinik, Sønderborg, der dengang havde TO ugers ventetid efter en lang effektiviseringsperiode. 

Skal rejse til Sønderborg

Nu har politikerne bevilget 9.4 millioner kroner til at få Sønderborg på fode igen. Men Odense har fortsat 2,4 års ventetid og Vejle 1,3 års ventetid. Det er tilsyneladende politikernes hensigt, at borgerne skal rejse til Sønderborg for at få en hurtig behandling.

Jyske Vestkysten omtaler sagen i dag og har bl.a. talt med klinikleder Marianne Greve fra Sønderborg:

- Det er fint, at politikerne retter op. Men de burde have kunnet forudse, at patienterne ville blive ramt, da de besluttede at skære ned. Det, vi skulle igennem, har været træls, og vi får ikke ventelisten væk lige med det samme. Afhængig af, hvor mange patienter fra hele regionen, som nu vil søge mod Sønderborg, vil det kunne tage flere år, siger hun til avisen.

Varm luft og brugerbetaling

Politikernes budskab om ventetider på tre måneder er dermed varm luft langt ud i fremtiden.

Jyske Vestkysten har også interviewet næstformand i sundhedsudvalget Kristian Grønbæk Andersen (R), der åbenlyst meddeler, at Regionen havde håbet, at flere borgere med høretab ville søge over til de private høreapparatsbutikker med tilskud. D.v.s med en stor brugerbetaling, da ca. 85% betaler ekstra ved siden af.

Høreforeningen har fortsat ikke fået konkret svar på, hvordan politikerne vil nedsætte den enorme ventetid i Odense.

Lagt på 19. januar 2017

17. januar 2017

TV 2's undertekster skifter sider


I dag  får TV 2's "nichekanaler" nye tekst-tv-sider, og det har betydning for tekstningen af danske programmer på disse kanaler, primært TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI og TV 2 ZULU.

Som bruger af TV 2-hovedkanalens tekst-tv er der ingen ændringer, heller ikke når man ønsker tekstning. Denne tekstning skal fortsat hentes via tekst-tv side 399.

Anvender du derimod nichekanalernes tekst-tv til tekstning, skal du vænne sig til nye sidenumre:

På CHARLIE hentes tekstning fremover på side 398, på TV 2 FRI er sidetallet 397, mens tekstningen af de danske programmer på ZULU, som har tekster, tilvælges via side 396.


Se mere om tekstning af tv-programmer.


Lagt på 17. januar 2017

 

16. januar 2017

Teater med tekster

Teater Republique viser fra 24. januar til 10. februar forestillingen Et vintereventyr af William Shakespeare. Alle forestillinger tekstes via app'en 'THEA Dogood'.

Om forestillingen

Et vintereventyr er både stort drama og eventyr. Kan man stole på sin bedste ven? På sin ægtefælle? Hvad gør jalousien ved et menneske, hvis mistænksomheden først begynder at gnave? Og kan tilliden nogensinde genvindes? Shakespeare har skrevet et imponerende stykke, hvor en af de mørkeste sider af mennesket får frit løb. Her moderne iscenesat af Katrine Wiedemann.

Spilleperiode med tekstning: 24. januar - 10. februar
Spillested: Republique, Store Scene
På scenen: Esben Smed, Natalie Madueño, Ditte Hansen & Mikkel Arndt
Instruktør: Katrine Wiedemann
Scenograf: Maja Ravn
Varighed: 1 time og 40 min (uden pause)

Hvad gør jeg, hvis jeg vil se forestillingen med tekster? 

—  Køb dine billetter her
—  Download den gratis app 'THEA Dogood' fra Google Play eller App Store
—  Vælg sprog: dansk eller engelsk
—  Nyd forestillingen med undertekster på din smartphone

Personalet står klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå problemer eller generelle spørgsmål.

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lagt på 16. januar 2017

 

9. januar 2017

Hørevenlig foredragsrække i Sct. Andreas Kirke i København


Hvad gør det ved et barn at miste nogle af sine nærmeste? Hvad gør det ved mennesker, når deres kære forsvinder uden at dø? Hvad gør det ved en forælder at blive nægtet samkvem med sit afkom?

Det er emnerne for denne sæsons hørevenlige foredragsrække i Sct. Andreas Kirkes lokaler i København:
18. januar 2017:
Psykolog Gyrith Berthelsen, Rådgivnings- og Forskningscentret Børn, Unge og Sorg: Når børn mister
8. februar 2017: Demensrådgiver Else Hansen, Alzheimerforeningen: At miste uden at miste – Livet med demens!
1. marts 2017: Jesper Lohse, Foreningen Far: Når børn og forældre mister kontakt       
22. marts 2017: Peter Bjørn Hansen: En søn har mistet sin far

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes.

Alle foredrag begynder kl. 19.00 og slutter kl. 21.30. Kaffe/te og kage kan købes. Foredragene er gratis og alle er velkomne uanset høresituation, ingen tilmelding.

Sted: Sct. Andreas kirkes lokaler, Gothersgade 148, 1.,(lift), 1123 Kbh. K.
Busforbindelser: 5A, 14, 40, 42, 43, 350S. Togforbindelser: 10 minutters gang til Nørreport station.

Arrangør: Folkekirkens Udvalg for Hørehæmmede Øst for Storebælt.

Se evt. ændringer på www.hhoest.dk


Lagt på 9. januar 2017

 

5. januar 2017

De vandt lækre præmier

De heldige vindere i Høreforeningens konkurrence blev...

Doro telefon: Steen Roger, Greve

Vibrationsvækkeur: Lone H. Madsen Clausen, Horsens

Garmin smartwatch: Nick Hansen, Nykøbing Falster

Foredragsaften på Castberggård: Lilly Thomsen, Varde

MusiCure lydpude: Jóhan Petur Holm, København S

Comfort Audio system: Marianne Beck, frederiksberg

Vinderne har fået direkte besked. Stort tillykke og tak til alle der deltog.

Læs mere om præmierne herunder.

 

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.

Vækkeur med vibration

Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.

Garmin smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

Castberggård
 

Foredragsaften på Castberggård med spisning og overnatning

To billetter til valgfri foredragsaften på Castberggård ved Vejle. Inklusiv buffet, overnatning i dobbeltværelse og morgenmad. Der er både teleslynge og tolkning til foredragene, så alle både med og uden hørenedsættelse kan være med! Af kommende foredragsholdere kan bl.a. nævnes Christian Eugen-Olsen, Mikkel Kessler samt Lindy fra Rigtige mænd. Billetterne har en samlet værdi af 1.800 kr. og er sponsoreret af Castberggård.

Lydpude

MusiCure lydpude

MusiCure Pude til lindring af tinnitus. Komfortabel skumpude med indbyggede højttalerkabinetter af høj kvalitet. Udviklet specielt til personlig og afslappende lytning til MusiCure musikken via den medfølgende MP3 afspiller med en times MusiCure program. Lydpuden kan også tilsluttes mobiltelefon eller anden lydkilde. MusiCure puden har en værdi af 2.548 kr. og er sponsoreret af MusiCure.

Comfort Contego

Comfort Audio system

Comfort Contego er et betjeningsvenligt høreprodukt for en mere aktiv hverdag! Der er mange situationer, hvor du har brug for ekstra hjælp ud over den, du kan få fra dit høreapparat. Derfor har Comfort Audio udviklet et trådløst høreprodukt, som hjælper dig med nedsat hørelse til at være deltagende i alle situationer med familie og venner. Hvis du har et høreapparat med telespole bruger du Comfort Contego sammen med en halsslynge. Ellers bruger du den med hovedtelefoner.
Du har dit høresystem med dig i mange forskellige situationer og kan derved begå dig i alle samtaler. Let at betjene. Optimal lydkvalitet uden forsinkelse. Tydeligt display. Aflytningssikkert. Lang driftstid (op til 20 timer). Udstyret har en samlet værdi af 7.500 kr. og er sponsoreret af Comfort Audio/Phonak.

Lagt på 5. januar 2017

 

 

5. januar 2017

Det får du i tilskud til høreapparater i 2017

 

Høreforeningen har henvendt sig til Sundheds- og Ældreministeriet for at få oplyst de nye tilskudsbeløb til høreapparatbehandling hos en godkendt privat forhandler.

Beløbene reguleres hvert år og udgør i 2017: 4.054 kr. for behandling af 1. øre og 2.360 kr. for behandling på 2. øre, dvs. i alt 6414 kr.

Tilskuddet dækker høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Hvis udgifterne overstiger disse beløb, skal du selv betale merprisen. 

Læs mere om, hvilke andre muligheder der er for at få tilskud til høreapparater.

Se også Guide ved køb af høreapparat 

Husk også, at du har mulighed for at få høreapparater gratis på en offentlig høreklinik.

Lagt på 5. januar 2017

 

 

2. januar 2017

Så længe skal du vente på høreapparatbehandling

Her kan du se ventetiden på de offentlige høreklinikker. Tallene er hentet fra venteinfo.dk.

Ventetid januar 2017

Sønderborg: 48 uger (sidst opdateret 15/12-16)

Sygehus Thy-Mors: 30 uger

Vejle: 65 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Holstebro: 21 uger (sidst opdateret 28/12-16)

Esbjerg: 21 uger (sidst opdateret 07/12-16)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 29/11-16)

Bispebjerg Hospital: 26 uger (sidst opdateret 13/12-16)

Hillerød: 30 uger (sidst opdateret 02/11-16)

Slagelse: 50 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Viborg: 35 uger (sidst opdateret 05/12-16)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 12/10-16)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 21/12-16)

Aalborg: 96 uger (sidst opdateret 29/12-16)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid en person med et ukompliceret høretab vil komme til at vente.

Opgiv ikke på forhånd

Oplysningerne om de lange ventelister må ikke afholde dig fra at få gjort noget ved dit høreproblem.

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter og pårørende til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. Det kan fx være egen læge, egen ørelæge, dit kommunikationscenter eller din specialkonsulent.

Høreforeningen arbejder fortsat på at få nedbragt ventetiderne.

Lagt på 2. januar 2017

 

26. december 2016

Kanonslag åd Julies øre 

De tænkte garanteret ikke over det, de tre 16-18-årige drenge, der smed kanonslag og løb deres vej ved en boligblok i Odense sidste år i december.

De kender ikke den uoprettelige skade, de påførte en ung kvindes ører, som siden har kæmpet for at få hverdagen til at hænge sammen.

 

Det var sort uheld, da Julie Flink Iversen stod i sin venindes køkken til julebage-hygge den 5. december. Vinduet var 10 centimeter åbent for klejne-osen.

- Ud af min øjenkrog så jeg et lysglimt, og så kom der et kæmpe brag. Jeg fik en helt vild, makaber ringen for ørerne. I mit venstre øre var det, som ruder der sang, fortæller Julie.

Hun var studerende i Odense, 25 år og havde høreapparater i forvejen.

- Et helt almindeligt symmetrisk høretab fra jeg var fem år. Min skelneevne var 100 procent, og hørelsen var stabil. Kanonslaget ændrede det fuldkommen, fortæller hun.

Se Julie fortælle om ulykken på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om Ulovligt krudt

Uudholdelig lyd i venstre øre

Braget sendte Julie i chok. Fem minutter efter sprang et kanonslag til. En ubehagelig følelse bredte sig i hendes venstre øre, lydene blev forvrænget, og så kom en bragende tinnitus.

- Jeg blev fysisk dårlig, når nogen talte i mit venstre øre. Jeg var meget påvirket. Julefrokosterne blev uudholdelige. Jeg kunne ikke være der, hvor mange mennesker var samlet. Alle årene har min hørelse været nedsat, men konstant. Nu faldt den, fortæller hun.

Hun søgte naturligvis hjælp hos både egen læge og høreklinikken.

Siden har Julie været på høreklinikken et utal af gange. Hørelsen er yderligere nedsat og det er hendes skelneevne også. Skelneevnen er vigtig, for det er den, der gør det muligt for os at forstå tale.

 

Stadig svært

Julie fik nye høreapparater med tinnitus-program, der kunne lave hvid støj og bølgebrus, så hun hørte tinnitus mindre. Men i dag er det stadig svært at udholde lyd på det venstre øre. Så svært, at hun selv mener, hun er blevet anstrengende at være sammen med.

- Jeg har været så vred. De drenge ramte mig et sted, hvor jeg i forvejen var svag. Men i deres alder er de jo slet ikke klar over, at de kan ødelægge andres liv. Hvorfor kan man stadig få fat i ulovligt fyrværkeri? Konsekvensen for dem, der rammes er alt for store, siger hun, der anmeldte hændelsen til politiet.

- Politiet sagde, de ville patruljere. Men der blev skudt af hele aftenen. Jeg var meget bange for at gå hjem.

I dag sørger Julie for at placere sig, så hun mest hører med højre øre. Næste nytår er på vej, og Julie frygter det.

- Det er da flot med fyrværkeri, men der er for mange uheld. Der burde være endnu flere stramninger, men hvad skal det være? Der må satses på massiv oplysning til de 16-årige, som jo føler sig uovervindelige. Jeg skal i hvert fald ikke udenfor til nytår, siger Julie Flink Iversen, der er aktiv i Høreforeningens ungdomsudvalg.

 

Høreforeningens fyrværkeri-anbefaling: 

Beskyt ørerne!

Skader på ører fra fyrværkeri er uoprettelige - men heldigvis er det nemt at beskytte sin hørelse. Med et par almindelige ørepropper til ca. 10 kr. er hørelsen godt beskyttet, hvis man i øvrigt er forsigtig og følger de almindelige gode råd for affyring af fyrværkeri.

Hvis du oplever nedsat hørelse efter nytår, så gå til en ørelæge.

Husk: Mister du hørelsen, mister du kommunikation med andre mennesker.

 

Ukendt antal høreskader

Hvert år får mange mennesker høreskader i forbindelse med nytårsfyrværkeriet. Desværre bliver skaderne ikke opgjort sammen med de øvrige fyrværkeriskader, men tidligere undersøgelser fra Vejle Amt peger på, at op mod 400 mennesker årligt får en støjskade i forbindelse med nytårsfyrværkeri.

Ulykkes Analyse Gruppen og Sikkerhedsstyrelsen er stoppet med at opgøre høreskader opstået i døgnene omkring nytår.

Seneste opgørelse fra 2010-11 viser, at 2-4% af de registrerede fyrværkeriskader var egentlige høreskader.

 

Fakta om ørets fyrværkeriskader

Tinnitus: En konstant ringen eller brummen for ørerne, der er stærkt generende for den, der rammes. For mange bliver livskvaliteten forringet på alle områder: Søvn, karriere og samvær med familie og venner. Nogle bliver invalideret af deres tinnitus.

Nedsat hørelse: Det er en stor belastning, hvis man ikke kan høre og dermed forstå, hvad andre siger. Nedsat hørelse nedsætter livskvaliteten og evnen til at klare sig godt i tilværelsen. Det bliver svært at begå sig, selv blandt gode venner, og socialt samvær kan blive en belastning, som man undgår. Derfor fører nedsat hørelse ofte til social isolation. 

 

4-5000 tons fyrværkeri

I gennemsnit har Sikkerhedsstyrelsen registreret import af 4-5.000 tons fyrværkeri pr. år til Danmark over de seneste ti år. Det er det legale fyrværkeri. Ulovligt fyrværkeri er i en rapport fra Sikkerhedsstyrelsen (2012/2013) opgjort til at udgøre mindst 10 % af skaderne.

Generelt kommer flest mænd og drenge til skade med fyrværkeri. Udviklingen viser en stigning i antal yngre mænd ml. 18-25 år, der får skader. De 0-14-årige udgør ca. 25 procent af skaderne. Tre fjerdedele af de tilskuere, som rammes, er kvinder.

Fyrværkeriloven er ændret. Fra nytåret 2014 er det tilladt at anvende fyrværkeri fra 27. december til og med 1. januar.

 

Se også fyrværkeri

Skrevet af Irene Scharbau

Lagt på 26. december 2016

23. december 2016

Høreforeningens sekretariat holder julelukket fra den 24. december til og med 1. januar 2017.

På gensyn i det nye år, hvor høresagen i den grad skal på dagsordenen!

14. december 2016

Apoteker skal være tilgængelige - også for mennesker med høretab

 

  

Når apoteker holder åbent uden for almindelig åbningstid og har vagttjeneste, skal mennesker med høretab kunne kommunikere med apoteket via SMS, mail, chat eller videotelefoni.

Desuden er det afgørende med teleslynger i ekspeditionsskrankerne på alle apoteker. Det fremmer kommunikationen, og man undgår, at personalet ” råber” til de mennesker, der har hørehandicap og bruger høreapparater. Dermed sikrer man også diskretion og forhindrer, at de pågældende borgeres personlige integritet krænkes.

Det mener Høreforeningen i forbindelse med, at en ny bekendtgørelse om apotekers vagttjeneste og åbningstid netop har været i høring.

Høreforeningen har gennem DH sat sit aftryk på høringssvaret. For det er vigtigt med tilgængelighed på apoteker også.

 

Læs hele høringssvaret her

 

Lagt på 14. december 2016

14. december 2016

Renovering af Østerport Station

Høreforeningen bringer her information fra DSBs Handicappanel:

Fra den 2. januar 2017 lukkes Østerport stationsbygning for kundeadgang. I perioden frem til juni 2019 er det muligt at komme til perronerne via de 4 trappenedgange på Oslo Plads eller via gangbroen i den nordlige ende af stationen.

Trappenedgangene på Oslo Plads er almindelige trapper, der fører ned til tunnellerne under stationen. Fra Østbanegade er der niveaufri adgang til perronerne via en rampe til gangbroen, hvor der er etableret elevatorer til alle perronerne. Elevatorerne er planlagt til at blive taget i brug i december 2016.

Kommer man f.eks. med bussen og har brug for at benytte en elevator, vil den letteste vej være at tage elevatoren ved trappenedgangen ved siden af Irma, som fører til spor 1/2 og begive sig ned ad perronen til elevatoren ved gangbroen, tage elevatoren op og færdes på gangbroen til f.eks. elevatoren til S-tog spor 5/6.  

På stationen er der i dag allerede opsat skilte, der viser til de forskellige spor. Inden lukningen af stationsbygningen opsættes der yderligere skilte, som vil vise kunderne vej til perronerne. Ved alle adgangene bliver opsat oversigtskort, der viser faciliteterne på stationen.

For kunder med synshandicap kan det være en udfordring at færdes på Østerport Station, da der kun er ledelinjer på perronen ved spor 1/2, som hovedsagelig betjener Kystbanen.

Det kan også lade sig gøre at gå ad Østbanegade, men omkring stationsbygningen og en del af Østbanegade vil både Metroen og DSB i 1. kvartal 2017 etablere byggeplads, så vejforløbet må omlægges.

Adgang til perronerne kan som nævnt også foregå via trappenedgangene på Oslo Plads til tunnelerne. Man skal være opmærksom på, om man skal benytte tunnelen til spor 3/4 for fjern- og regionaltog eller tunnelen til spor 5/6 til S-tog.

Mødestedet for handicapassistancer flyttes til området på perronen ved spor 3/4, hvor der opsættes en billetautomat og en automat til opfyldning af Rejsekort.

I løbet af foråret 2017 er det planlagt at etablere en elevator fra gangbroen til stien ved Folke Bernadottes Alle. Stien omlægges også og bliver bredere.

Lagt på 14. december 2016

 

9. december 2016

Stop for Struers hørebesparelser

Struer kommune kommer ikke i første omgang til at afskaffe høreomsorgen, som det ellers var planlagt for næste års budget.

Efter kritikken er rejst af bl.a. Høreforeningen, er det kommet frem, at besparelsen skulle have været sendt i høring.

Formanden for sundhedsudvalget i Struer har derfor meddelt, at besparelsen ikke var helt efter bogen og er taget af budgettet.

- Det var en svipser, siger Anna Marie Brix Poulsen til Dagbladet i Struer.

Høreforeningen påpegede i sidste måned, at Struer kommune kan se frem til flere ældre borgere og faktisk har skrevet høreomsorg ind i sin kvalitets-standard. 

En total afskaffelse af hjælp til borgernes høreproblemer er dermed i modsætning til kommunens egne standarder, og selvfølgelig et regulært svigt af de ældre borgere, der har brug for hjælp til deres høreapparater mv.

Læs hele den nyeste historie fra Dagbladet i Struer her

9. december 2016

Ikke et ord om høretab i udspil til demenshandlingsplan

Politikere fra  satspuljepartierne har i denne uge forhandlet om nye tiltag på demens-området. Høreforeningen kan konstatere, at der ikke er et ord om høretab i det 48 sider lange udspil til en demens-handlingsplan.

Til trods for, at ubehandlet høretab øger risikoen for at udvikle demens.

- Det matcher slet ikke de flotte hensigter i udspillet til en demenshandlingsplan. Der er evidens for, at en bedre høreomsorg kan nedsætte antallet af mennesker, der rammes af demens. På trods af denne vigtige viden, er høreomsorg ikke en del af arbejdet med demenshandlingsplanen. Det er skandaløst kortsigtet, konstaterer landsformand i Høreforeningen, Majbritt Garbul  Tobberup.

 

Sammenhæng dokumenteret

I 2011 dokumenterede forskere sammenhængen mellem ubehandlet høretab og demens. Et lille ubehandlet høretab medfører dobbelt så stor risikofor demens senere i livet, et mellem høretab øger risikoen til det tredobbelte, og et svært høretab øger risikoen til femdobbelte.

I 2015 afgjorde et stort fransk studie, at høreapparatbehandling nedsætter risikoen for demens til normalthørendes niveau.

Det er blot få måneder siden, Høreforeningen fremlagde denne viden for Folketingets sundhedsudvalg og Sundhedsministeriet. 

Majbritt Garbul Tobberup slår fast:  

- En bedre indsats over for mennesker med høretab vil gøre en stor forskelDet er dybt uansvarligt, at politikerne ikke har taget denne viden til sig i det videre arbejde med demens.

Ca. 325.000 borgere har høreapparater i dag. Mindst lige så mange går rundt med ubehandlede høretab. Ca.  800.000 borgere i Danmark har høreproblemer. 

 

Ventetid eksploderet

Siden loven om høreapparatbehandling blev ændret i 2013, er ventetiderne på offentlig hjælp til høreapparater steget eksplosivt. På audiologisk afdeling på Odense Universitets Hospital er der fx i dag 2, 5 års ventetid på hjælp. Og resten af den hjælp, man kan få til sit hørehandicap, herunder hjælpemidler, er fragmenteret til meget ulige tilbud.

- Hvorfor sikrer politikerne ikke, at forebyggelsen er på plads? Det mangler en helhedstilgang til borgernes sundhed her. Mange demente ville desuden have stor gavn af en effektiv hjælp til deres hørelse, mener Majbritt Garbul Tobberup. 

 

Venter og venter på evaluering

Loven om høreapparatbehandling skulle have været evalueret i starten af 2015. Et udkast fra Sundhedsministeriet kom i høring i foråret 2016. Samtlige høringssvar var yderst kritiske. Siden har ingen hørt mere til, hvordan politikerne vil forbedre det rodede høre-område. Høreområdet er hældt i en syltekrukke.

- Og det er jo nok derfor, at man vælger at lade som om, at demens ikke har noget med høretab at gøre. For det koster penge. Desværre viser flere undersøgelser, at det koster langt mere ikke at hjælpe borgerne med deres høretab, siger landsformanden.

 

Kilder:

Ubehandlet høretab giver større risiko for demens

Ling, F.R., et. al, Hearing Loss and Incident Dementia. Archives of Neurology, 2011; 68 (2): 214-220

 

Demens risiko – høreapparatbehandling fjerner øget risiko

(Amieva H. et al. ”Self-reported Hearing Loss, Hearing Aids, and Cognitive Decline in Elderly Adults: A 25- year Study”.  Journal of the American Geriatrics Society (10) Oct.2015;vol63; 2099-2104.)

 

God høreapparatbehandling betaler sig

Demens-udspillet fra regeringen

 

Lagt på 9. december 2016

7. december 2016

Nye ministre opfordret til at sætte skub i ventetider og tekstning


Høreproblemer er den mest udbredte funktionsnedsættelse i Danmark, og et høretab påvirker både sundhed, livskvalitet og erhvervsevne.

Den nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik derfor i sidste uge en hilsen fra Høreforeningen med ønske om et godt samarbejde og et tilbud om, at foreningen kommer med forslag til, hvordan man kan afhjælpe de meget lange ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige høreklinikker.

Afventer stadig evaluering

Høreforeningen efterlyste i samme omgang rapporten om evaluering af høreapparatområdet, der skulle have været evalueret i 2015, to år efter at loven om høreapparatbehandling trådte i kraft. Ligeledes er det beklageligt, at området ikke er omfattet af behandlingsgaranti.

Læs brevet til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Flere tekster tak!

På kulturområdet handler det bl.a. om tekster - både dem på tv, streamingtjenester og ikke mindst danske biograffilm. Høreforeningen ønsker blandt andet, at TV2 forpligtes til også at sætte tekster på programmerne på deres streamingtjeneste TV2 Play. TV2s regionale TV-kanaler bør også tekste alle deres hovednyhedsudsendelser kl. 19:30 alle ugens dage i stedet for mandage til fredage. Derudover er der biografernes manglende vilje til at vise de tekstede dansksprogede biograffilm, selv om flere danske film faktisk er tekstede. Her kommer Høreforeningen også gerne med forslag til konstruktive løsninger, så flere kan se danske film i biografen.

Høreforeningen har afleveret dette brev til kulturminister Mette Bock

Næstformand Leon Carlsen har i dag holdt møde med folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er næstformand for Socialdemokratiet samt deres medieordfører i Folketingets Kulturudvalg. På mødet var det netop situationen med biograferne, der var på dagsordenen.

Foto: Anders Hviid

Lagt på 7. december 2016

30. november 2016

Ventetider i Region Syddanmark til debat


Hvis din hørelse tillader det, så stil ind på P4 Syd i morgen tidlig.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup interviewes om de uacceptabelt lange ventetider på høreapparatbehandling, der alt for længe har præget regionen. Særligt hårdt ramt er man på Fyn med ventetider på langt over 2 år.

P4 Syd taler også med en høreapparatbruger, der har valgt at gå til en privatklinik pga. af de lange ventetider i det offentlige samt med Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Interviewene bringes i morgenfladen fra kl. 6-10 - det er desværre ikke muligt at give en mere præcis tidsangivelse, men de vil sandsynligvis blive bragt nogle gange i løbet af morgenen afhængig af det øvrige nyhedsbillede.

Kun Sønderborg

Region Syddanmark har som en del af deres budgetaftale for 2017 afsat midler til at nedbringe ventetiden på høreapparater til 3 måneder.  Midlerne skal bruges til oprettelse af en regionsklinik på Sønderborg Sygehus, der skal fungere som et tilbud til de borgere i regionen, som har ventet længst på deres behandling – det vil sige borgere, som i dag står på ventelisterne til behandling på klinikkerne i Odense eller Vejle.

Sønderborg Sygehus

Tilbuddet kommer kun til at gavne de borgere, der har mulighed for at rejse til Sønderborg, og ventetidsgarantien på de 3 måneder kommer kun til at gælde for regionsklinikken i Sønderborg.

Regionen forventer en udgift på 10-11 millioner kr. til regionsklinikken, hvilket svarer til det beløb, som regionen valgte at spare i efteråret 2014.

Aktuel ventetid i Region Syddanmark:

Esbjerg: 21 uger
Sønderborg: 46 uger
Vejle: 65 uger
Odense: 121 uger
Kilde: venteinfo.dk

Se ventetider for hele landet

Se også:

Lange ventetider på høreapparat: Risikerer to år i stilhed

Regnede med brugerbetaling ad bagdøren

Lagt på 30. november 2016

 

30. november 2016

Teknisk service lukker på Bispebjerg

Teknisk Service lukker på Bispebjergs audiologiske afdeling pr. 1. januar 2017. Høreapparatsbrugere bliver igen et tilbud fattigere, når muligheden for at få hjælp til apparaterne hver formiddag fra klokken 9-12 sløjfes helt og aldeles, og medarbejderne skal søge nye udfordringer.

Det tankevækkende er, at man ikke kan anklage Region Hovedstaden for at ville spare på servicen på audiologisk afdeling. Det er nemlig ikke regionen, men producenterne, der har finansieret hjælpen til brugerne på Danmarks største audiologiske afdeling.

- Det er korrekt at den åbne service lukker fra nytår. Høreapparatfirmaerne har gennem de seneste år – mod vores ønsker – valgt at trække deres støtte tilbage for den fremskudte reparationsmulighed og ønsker fremover at defekte apparater skal serviceres hos dem selv. Den hidtidige ordning har ellers sparet brugeren for meget tid og besvær. Vi så selvfølgelig meget gerne at ordningen kunne fortsætte, men da der ikke foreligger økonomi til dette mere og da det ikke er noget der ligger i regionernes budget, lukkes det, siger klinikchef Mads Klokker til Hørelsen.

Gammel aftale

Den tekniske service har da også været et særsyn i forhold til andre audiologiske afdelinger i landet. Efter Hørelsens oplysninger, er ordningen på Bispebjerg mange år gammel, fra den gang overlægen selv kunne bestemme, hvilke høreapparater der skulle indkøbes og kunne forhandle fordele. I dag er der licitation via Amgros, og flere af firmaerne har trukket deres støtte til den tekniske service for flere år siden.

Hvilke producenter, der her til sidst har betalt, er uvist. Men det er interessant, at et hospitalstilbud er finansieret af industrien og med et stop kan forringe det offentliges tilbud til brugerne.

Mange ældre borgere har lettere ved at møde op på en adresse i stedet for at skulle til at sende apparater til reparation pr. post og vente i dagevis på at få dem tilbage. Desværre har Bispebjerg så ikke økonomi til at opretholde tilbuddet.

Selv betale efter garanti

Klinikchef Mads Klokker oplyser, at høreapparatsbrugere med svære høretab fortsat vil have mulighed for at få låneapparater, når deres egne apparater skal til reparation efter de fire år. Det er efter fire år, at garantien udløber.

De fleste audiologiske afdelinger vil først lade brugerne skrive op til nye høreapparater, når de fire år er gået. Det betyder fx på Bispebjerg, at man skal vente 29 uger på en ny høreapparatsbehandling med høreapparater, hvor garantien er udløbet. Det betyder at man selv skal betale for en eventuel reparation.

Lagt på 30. november 2016

 

29. november 2016

Da hørelsen forsvandt

Da Anders Friis Olsen mistede hørelsen som ung, oplevede han det som om, at hans liv stoppede, og han "røg ind under isen". I dag er han på vej ud igen og har fået CI på begge ører.

I medlemsbladet, der udkommer i disse dage, kan du læse en artikel om Anders seje kamp for at komme til at høre godt igen.

Hvis du vil læse mere om Anders, kan du også dykke ned i hans personlige beretning, som Høreforeningen har fået lov at bringe her på hjemmesiden. 

Foto: Alex Tran

Lagt på 29. november 2016

 

22. november 2016

Første ph.d. om danske børn og tinnitus

 

Det er spændende og bekymrende, hvad audiologopæd Susanne Nemholt Rosing har fundet ud af i sit netop afsluttede ph.d.-projekt om børn med tinnitus og lydoverfølsomhed i Danmark.

Studiet er det første af sin art herhjemme, og det viser, at mange børn oplever tinnitus. To ud af tre børn i alderen 11 til 16 år oplever tinnitus. De børn, der oplever tinnitus fra støj, er mest generet af det.

- Det er tankevækkende, at mange børn ikke har talt med deres forældre om oplevelsen af tinnitus og lydoverfølsomhed, siger Susanne Nemholt Rosing, der forsvarede sin ph.d. den 10. november.

Det nye i undersøgelsen er, at 35 procent af børnene har haft tinnitus i forbindelse med støjpåvirkning, og at de er de mest generede af tinnitus. 67 pct. i alt havde oplevet tinnitus.

- Jeg kan bekræfte, at mange børn oplever tinnitus, men kun få har heldigvis problematisk, vedvarende tinnitus, fortæller Susanne Nemholt Rosing, der har lavet sin ph.d. på Institut for Folkesundhedsforskning, Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Susanne Nemholt Rosing. Foto: Alex Tran

 

Risiko-adfærd

Som tidligere omtalt her i bladet, har Susanne og hendes team undersøgt 501 børn i Svendborg-området. De har fået høreprøver og er blevet interviewet om lyd og hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Et ud af 40 børn var alvorligt generet af tinnitus.

- De børn, der var lydoverfølsomme, var også generet af det. De lydfølsomme børn oplevede en højere grad af spontan tinnitus, og de trak sig mere fra steder og oplevede lyde som smerte i ørerne, fortæller Susanne.

Resultaterne, der er en del af ph.d.-undersøgelsen, giver et fingerpeg om, at vores børns ører lever livet farligt i en verden af støj fra især høj musik og computerlyd.

- Et støjende miljø er blevet normalt. 1,1 mia. yngre mennesker er ifølge WHO i risiko for at ødelægge hørelsen. Studiet kan ikke påvise direkte, at børn ødelægger deres hørelse, men det er klart, at de langsigtede virkninger af forøget støj-påvirkning skal vurderes som risiko. Tilstedeværelsen af tinnitus kan være et tegn på skjulte høretab, siger Susanne Nemholt.

Hun ser det som en stor udfordring at skabe fokus på støj-adfærd og få børn og unge til at forstå risikoen. Det med at passe på ørerne svarer til at få de unge til at spare op til pension:

- Det er først noget, de får glæde af om 30 år, og det kan være svært at se ideen i, når man er ung, siger Susanne Nemholt Rosing, der har gennemgået en række studier om tinnitus.

Vejen til hjælp er uklar

I hendes egen undersøgelse var der 48 børn, der havde så store vanskeligheder, at de blev henvist til yderligere tests for tinnitus, lydoverfølsomhed, høretab eller fx pulserende tinnitus samt andre problemstillinger. Ingen af disse børn med tinnitus var i kontakt med instanser, der kunne hjælpe dem med problemerne.

Susanne Nemholt har kigget nærmere på den hjælp, som børn med tinnitus og lydoverfølsomhed kan få i det etablerede sundhedssystem.

- Der er en generel usikker om, hvor børn får det bedste tilbud. Der mangler viden om, hvilke behandlere der har kompetencerne. Der henvises frem og tilbage mellem PPR og kommunikationscentre og ørelæger. De fleste børn med slem tinnitus får et voksentilbud., hvilket for de større børn/teenagere kan være en udmærket løsning. Men det er tankevækkende, at den økonomiske struktur i sundhedssystemet forhindrer den bedste hjælp. Hvis vi skal løfte opgaven med at hjælpe de mindre børn, skal de ikke behandles i kommunalt regi. Der er simpelthen for få børn til, at kommunerne kan have viden nok, siger hun.

Forskeren konkluderer, at der er behov for udvikling af et specialiseret tilbud på regions-niveau med særlig ekspertise og med tilstrækkeligt antal børn, hvor lokale fagpersoner også kunne uddannes og få supervision.

 

Behov for flere undersøgelser

Susanne Nemholt Rosing håber, at studiet med de mange børn kan gentages om fem år, så man kan måle ændringerne..

- Der er behov for mere forskning. Hvordan identificerer vi risikoadfærd blandt de unge. Hvorfor er det, de ikke ændrer vaner? Hvordan kan vi stimulere dem og som samfund vise dem, hvad der er i orden omkring lyd, og hvad der ikke er? Der er behov for at måle, om en pædagogisk indsats har effekt, siger hun.

 

Om ph.d.-undersøgelsen "Tinnitus og hyperacusis blandt børn og unge i Danmark":

Audiologopæd Susanne Nemholt Rosings ph.d.-undersøgelse er opdelt i tre afdelinger:

  1. Hun har systematisk undersøgt tidligere studier, der viser forekomsten af tinnitus og lydoverfølsomhed hos børn. Tallene afviger fra 7,5 til 60 pct.

 

  1. 501 børn er undersøgt i Danmark i alderen 11-16 år.
  • 9 pct. havde haft tinnitus. 35,7 pct. oplevede støjudløst tinnitus. 34, 6 pct. havde oplevet generende tinnitus. 14,6 pct. oplevede at være lydoverfølsomme.
  • et barn ud af 40 kan forvente at blive alvorligt generet af tinnitus.
  • Børn med støj-induceret tinnitus var mere tilbøjelige til at have generende tinnitus.
  • Ingen af de børn, som dette studie identificerede med alvorligt generende tinnitus var i kontakt med nogen professionelle instanser, der kunne hjælpe dem med at håndtere det.
  • Størsteparten af de børn, der oplevede hyperacusis, var generet af det.
  • Undgåelsesadfærd overfor lyd hos børn kan være et potentielt ”blødt tegn”, der kan hjælpe med at identificere dem med hyperacusis.

 

  1. Undersøgelse af henvisningsmønstre: Susanne Nemholt Rosing har set nærmere på, hvor mange børn, der findes med tinnitus i ørelæge-klinikker, PPR og kommunikationscentre, og hvordan disse henvises. Kun et ganske lille antal børn blev fundet. Børn blev henvist fra ørelæger til audiologiske afdelinger. Usikkerhed hos både PPR og kommunikationscentre pga. af finansiering og manglende viden. De fleste større børn får en behandling som voksne.

 

Høreforeningen har støttet Susanne Nemholt Rosings forskning via Ingeborg og Emanuel Jensens Fond.

 

Fotos fra dagen, hvor bl.a. overlæge Søren Vesterhauge og Eva-Signe Falkenberg var opponenter på afhandlingen. Foto: Anders Jeberg.

 

Definitioner

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde udenfor hovedet.

(Henry et al., Journal of speech, language, and hearing research, 2005).

Hyperacusis, defineret som unormal, nedsat tolerance overfor lyde, (Baguley, Journal of

the Royal Society of Medicin, 2003), er ofte til sted i forbindelse med tinnitus, men kan også

forekomme uden.

 

Skrevet af Irene Scharbau

 

Lagt på 22.11.16

21. november 2016

De stiller op for mennesker med menière og tinnitus

Otte af Høreforeningens vigtige nøglepersoner i vores menière og tinnitus - kontaktordning har hele weekenden været på kursus, så deres viden om lidelserne blev helt opdateret. Kontaktpersonerne er blandt andet blevet undervist af Hovedstadens klinikchef på det audiologiske område, overlæge Mads Klokker og af psykolog Anne-Mette Mohr.

Overordnet ser fik deltagerne undervisning i Høreforeningens menière- og tinnitusarbejde,  ny viden om Menières sygdom og tinnitus fra eksperterne og træning i at tage imod telefoniske opkald.

Overlæge Mads Klokker delte ud af sin viden om menière, og psykolog Anne-Mette Mohr gav både lørdag og søndag en indføring i de bedste måder at arbejde med tinnitus-ramte. Deltagerne fik også de nyeste informationer fra Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og vores kursusansvarlige, hørekonsulent Anne Mette Kristensen.

Det er en særlig opgave at passe M & T-kontakttelefonen/mail. Her kommer opkald fra yderst plagede mennesker, og det kræver en stor indsats af vores frivillige at støtte via telefon og mail og hjælpe dem videre.

Menière- og tinnitus-kontakttelefonen er 70 10 49 29. Mail: mt-kontakt@hoereforeningen.dk

Mere info om ordningen her

 

På billedet fra venstre:

Jørgen Rasmussen, Merethe Boel Olsen, Stein Halvorseth, Marianne T. Hansen, Jørgen Clausen, Gurli Brix, Hanne Bjorholm og Ole Madsen.

 

Lagt på 21. november 2016

 

17. november 2016

Hunde finder høreapparater

Jørn Poulsen og hustru var på cykeltur ved Ikast, hvor de bor. Hustruen har Cochlear Implant og var så uheldig at vælte på cyklen ned i et stort buskads.
CI-apparatet var som forsvundet fra jordens overflade. Ægteparret blev gjort opmærksom på Danmarks Civile Hundeførerforening, de fik kontakt, og allerede efter fem minutter havde hunden fundet apparatet.
”Det er helt fantastisk, hvad hund og fører kan. Hunden behøver ikke en gang snuse til noget, personen har – den søger blot på en fremmed fært”, fortæller en glad Jørn Poulsen.

Og denne historie er ikke en enlig svale.
”Vi hjælper ret mange med at finde forsvundne høreapparater. Lige før var der faktisk en til, der ringede om det. Og vi finder 9 ud af 10 høreapparater igen”, fortæller Johnny Sarka, der er leder af eftersøgningskorpset.

Fra Køge yder foreningen en landsdækkende service for borgere, der fx har mistet et høreapparat eller andre værdifulde ting.
”Det er træning for hunden, og folk bliver overlykkelige. Så skal de ikke vente på at få et nyt apparat, og de får det tilbage, som passer dem”, fortæller lederen.

Ofte har folk selv betalt mange penge for apparatet og slipper dermed for en forsikringssag.

Få en hund ud

DCH har alle sine medlemmer registreret i en computer. Via denne computer finder DCH den hundefører, der bor tættest på dig. Hundeførerne er godkendte og trænede til opgaven.

”Den eneste udgift man får, er statens kilometertakst. Oftest kan vi finde en hundefører mindre end 20 kilometer væk”, fortæller Johnny Sarka.

Vil du have hjælp fra eftersøgningskorpset i Danmarks Civile Hundeførerforeningen, kan du ringe på 7110 4069 eller 4087 4808 eller sende en mail til find4you@dch-danmark.dk

Se også hjemmesiden dch-danmark.dk

Lagt på 17. november 2016

 

11. november 2016

Struer dropper den kommunale høreomsorg 

 

- Gå ind på plejehjemmet og få hjælp. Jeg er sikker på, der ikke er nogen, som vil rynke på næsen.

Sådan mener formanden for Struer Kommunes sundhedsudvalg, Anna Marie Brix Poulsen (DF), at man fremover skal løse sine problemer med høreapparater, når man er borger i kommunen.

Struer skærer fra juni 2017 den kommunale høreomsorgsassistent helt væk og sparer 175.000 kroner om året på budgettet.

Fremover skal borgerne i Struer kommune rejse til Kommunikationscentret i Herning eller vente 14 dage på, måske, at kunne komme til hos den tilrejsende hørekonsulent, der har EN time til rådighed hver anden uge.

Det er uforsvarligt både menneskeligt og samfundsøkonomisk, mener Høreforeningens formand.

- Kommunen vil ikke leve op til sin egen kvalitetsstandard for 2016, hvor hjælpen til høreapparater er nævnt. At give borgerne høreapparater og så konstatere, at der nok bliver flere skuffeapparater, fordi man skærer den lokale høreomsorg væk - det er simpelthen ikke godt nok, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Dagbladet Holstebro-Struer har i dag ryddet forsiden for at fortælle om sagen. Høreforeningens formand er med i artiklen, hvor formanden for sundhedsudvalget udtaler, at det generer kommunen, "men vi har ikke råd".

Det er typisk ældre mennesker, der har brug for høreomsorgsassistenten. Kommunen skriver i sit forslag til besparelsen, at "der opleves en faldende efterspørgsel på råd og vejledning dels grundet en besparelse i 2014 med mindre service".

- Og nu nedlægger man så stillingen, fordi færre kender tilbuddet. Men det er jo ikke det samme som, at folk ikke har brug for høreomsorg, siger Høreforeningens landsformand.

De nyeste forskningsresultater viser, det er dumt at spare på høreomsorg. Der er fx større risiko for demens, depression og faldulykker, hvis høretab ikke er velbehandlet.

Lokalt arbejdes der videre med Struer-nedskæringen.

 

Lagt på 11. november 2016

 

 

9. november 2016

Se hvem der vandt

De heldige vindere blev...

Doro telefon: Betty Olsen, Spentrup

Vibrationsvækkeur: Lisbeth Johansen, Skovlunde

Garmin smartwatch: Ulla Brendstrup, Jægerspris

Foredragsaften på Castberggård: Bent Rysbjerg, Herning

ClearSounds halsslynge: Flemming Bording Larsen, Svendborg

Ergonomisk kontorstol: Anders Overgaard, Bjerringbro

Vinderne har fået direkte besked. Stort tillykke og tak til alle der deltog.

Læs mere om præmierne herunder.

Doro telefon

Doro 6531 telefon

Topmodellen fra Doros nye serie af brugervenlige mobiltelefoner. Klaptelefon med ekstra stor skærm. Når telefonen er klappet sammen undgås fejlopkald, mens den ekstra skærm på ydersiden gør det nemt at se, hvem der ringer uden at åbne telefonen. Via en enkel navigationsknap kan man gå på nettet og bruge Facebook. Blandt andre funktioner kan nævnes et simpelt mailprogram og tryghedsknap. Doro 6531 fås i både sort og rød, bemærk dog at modellen man vinder er sort. Telefonen har en værdi af 1.443 kr. og er sponsoreret af Doro A/S.


Vækkeur

Sonic Boom vibrationsvækkeur

Rejsevækkeur med vibration og ekstra høj alarmtone. Mulighed for at vælge vibrator, alarmtone eller vibrator og alarmtone. Uret lægges under hovedpuden og vil via kraftige vibrationer vække den sovende. Snooze funktion og lys i displayet. Vækkeuret har en værdi af 475 kr. og er sponsoreret af butik KIK.


Garmin Smartwatch

Garmin vívoactive smartwatch

Trænings-ur, der bl.a. kan måle din puls, antal forbrændte kalorier og din træning inden for løb, cykling, svømning, golf, skiløb mm. Derudover har uret nogle smarte funktioner ift. hørenedsættelse – uret kan kobles til de fleste smartphones og vibrerer, når din telefon ringer eller du får en sms. På den måde undgår du at misse telefonopkald og vigtige beskeder. Mange andre nyttige funktioner! Uret har en værdi af 2.299 kr. og er sponsoreret af Garmin.

 

Castberggård 

Foredragsaften på Castberggård med spisning og overnatning

To billetter til valgfri foredragsaften på Castberggård ved Vejle. Inklusiv buffet, overnatning i dobbeltværelse og morgenmad. Der er både teleslynge og tolkning til foredragene, så alle både med og uden hørenedsættelse kan være med! Af kommende foredragsholdere kan bl.a. nævnes Christian Eugen-Olsen, Mikkel Kessler samt Lindy fra Rigtige mænd. Billetterne har en samlet værdi af 1.800 kr. og er sponsoreret af Castberggård.

 

ClearSounds halsslynge


ClearSounds halsslynge til mobiltelefoni

Mobilhalsslynge i lækkert design med to bonusfunktioner. ClearSounds kan bruges af alle, der har telespole i høreapparat/CI. Giver dig klar og tydelig lyd, når du taler i mobiltelefon. Som en ekstra bonus får du en smart lille samtalemikrofon, som klikkes af og på mobilhalsslyngen med et snuptag. Du har derfor altid en samtalemikrofon med dig, som du kan bruge til  hverdagens samtaler – fx hos lægen, i bilen mv. Derudover medfølger en TV-sender, som sender lyden fra TV, radio, computer mv. direkte til mobilhalsslyngen. Udstyret har en samlet værdi af 3.897 kr. og er sponsoreret af Tonax.



Kontorstol

Ergonomisk kontorstol

Ergonomisk kontorstol med høj ryg Fra Dansk Kontorstole Forsyning. Giver god støtte til både lænd, nakke og skuldre. Vinderen vælger selv blandt en række modeller og farver. Stolen har værdi på op til 3.695 kr. alt efter valg af model og er sponsoreret af Dansk Kontorstole Forsyning. Gratis fragt!

DONÉR 75 KR. HVIS DU VIL VINDE STOLEN.
SKRIV STOL OG DIT TELEFONNR.!

Lagt på 9. november 2016

 

8. november 2016

Medlemstilbud for dig med stort høretab: Tag med på døvblevne weekend

Bemærk: Weekenden er overtegnet. Ønsker du at blive skrevet på venteliste bedes du sende en mail til: ml@hoereforeningen.dk

Har du et stort høretab? Er du pårørende til en person med stort høretab? Eller har du som tillidsmand i Høreforeningen lyst til at blive bedre til at kommunikere med dine medlemmer med stort høretab til lokale- eller regionale arrangementer? Og synes du, det kunne være spændende at tilbringe en weekend sammen med nogle med stort høretab? Så kom med på DWS 2017 - Høreforeningens Døvblevne Weekend Stævne! I år til en meget favorabel pris!

Weekend stævnet er for alle med stor hørenedsættelse afhjulpet med høreapparat (HA) og/eller cochlear implant (CI). Andre interesserede er også velkomne. På weekend stævnet vil du sammen med andre med interesse for store høretab komme til at opleve spændende foredrag, afvekslende aktiviteter og blive udfordret både fysisk og mentalt. Vi vil udveksle erfaringer og
blive klogere på vores kommunikation.

Hvor og hvornår?

Weekend stævnet starter med ankomst fredag eftermiddag den 3. marts og slutter efter frokost søndag den 5. marts 2017. Vi skal være på Castberggård Højskole i Urlev udenfor Hedensted.

Hvad koster det?

I år har vi fået mulighed for at afholde stævnet til en yderst favorabel pris. Deltagerprisen er 125 kr. pr. person for et dobbeltværelse og 265 kr. pr. person for enkeltværelse. Bemærk, at man skal være medlem af Høreforeningen for at deltage i stævnet. Du kan blive medlem af Høreforeningen her.
Du betaler selv din transport til og fra Castberggård, men der vil være mulighed for at blive samlet op ved Vejle st.
Stævnet er økonomisk støttet af Socialstyrelsens PUF pulje, og det er derfor i år muligt at afholde stævnet med en meget lav deltagerbetaling.

Læs mere her.

 

Nordisk Sommeruge 2017

Et andet tilbud til dig der er døvbleven eller har stort høretab er Nordisk sommeruge 2017. Nordisk Sommeruge 2017 finder sted i uge 29 på Leksands Folkehøjskole, Sverige. Leksand ligger centralt i landskabet Dalarna ca. 200 km NV for Stockholm.

På programmet er blandt andet foredrag om Dalarna, kropssprog, og om at leve med et svært høretab samt udflugt til Siljan.

Læs mere og find link til program og tilmelding her.

Lagt på 8. november 2016

 

 

4. november 2016

Se hvilke danske film der produceres med tekster

På opfordring fra Høreforeningen har Det Danske Filminstitut tilføjet en kolonne i deres oversigt over kommende danske film. I kolonnen er det anført, om filmen også laves i en tekstet kopi, så biograferne har mulighed for at vise den med undertekster. Det giver dig mulighed for i god tid at gå til din lokale biograf og bede dem sætte tekstede forestillinger op af filmen. Oversigten vil blive opdateret løbende.

Se oversigten her.

Tekstede kopier af alle film fra 2018

1. juli i år blev det et krav, at der skal laves en tekstet kopi af alle dansksprogede film, der modtager støtte - hvilket i praksis betyder alle danske film. Det vil sige, at de film, der har søgt om støtte fra 1. juli og fremefter skal overholde tekstningskravet. Men da filmene først skal produceres, vil det reelt først være fra omkring 2018, at brugerne kan regne med, at der findes tekstede kopier af alle danske film. Indtil da, kan du orientere dig via oversigten fra Det Danske Filminstitut.

Lagt på 4. november 2016

 

 

 

14. oktober 2016

Nyt Hørelsen er udkommet

I bladet kan du bl.a. læse et stort interview med teaterdirektør Vibeke Windeløv, der har klare holdninger til åbenhed og erkendelse omkring høretab.

- Jeg vil gerne prøve at komme den tabuering til livs, der er om høretab", siger Vibeke Windeløv, der bl.a. har sat alle sejl ind på at få tekstet forestillinger på Betty Nansen teatret.

Hørelsen indeholder også ny viden om ventetider, tinnitus, tolkeområdet, ny undersøgelse af høreområdet og gode bud på, hvorfor du skal vælge enten en offentlig eller privat høreklinik. 

Som medlem får man Hørelsen seks gange årligt.

Hvis du ønsker at modtage Hørelsen, kan du melde dig ind her

 

Lagt på 14. oktober 2016

13. oktober 2016

Nyt forskningscenter har vilde planer for fremtidens hørehjælp

Høreapparatproducenten Oticon og Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer står bag satsningen, som er støttet af Oticon Fonden og også skal gavne dansk lydindustri generelt samt uddanne flere ingeniører på området.

- Det teknologiske landskab forandrer sig hastigt i øjeblikket og muliggør en hel vifte af radikalt forbedrede hjælpemidler til hørehæmmede, som adskiller sig meget fra de nuværende løsninger, siger lektor Jan Østergaard fra Institut for Elektroniske Systemer, som bliver leder af det nye center CASPR (Centre for Acoustic Signal Processing Research) ved Aalborg Universitet. Ambitionen er resultater, som inden for de kommende 5-10 år kan vende op og ned på hørehæmmedes hverdag.

Samspil mellem flere apparater

Traditionelt har høreapparater bestået af en mikrofon, som indfanger, forbedrer og forstærker lyd og tale fra omgivelserne, så brugeren kan høre den. Fremtidens mere effektive løsning bliver et sofistikeret samspil mellem forskellige apparater og sensorer, som kommunikerer indbyrdes via trådløs teknologi og automatisk indretter sig efter brugerens behov i en given situation.

- Fremtidens høreapparat vil i langt højere grad end nu udveksle informationer med andre elektroniske apparater. Fx smartphones, smart watches og computere. Det betyder, at vi også kan bruge de eksterne enheders sensorer og processorkraft. Vi forestiller os, at fremtidens høreapparat-system udnytter alle forhåndenværende ressourcer og på et møde fx automatisk kan få overført lyd fra en smartphone eller laptop, der tilfældigvis ligger på bordet foran dén, der taler, så brugeren får et renset signal uden baggrundsstøj eller rumklang direkte i ørerne, forklarer Jan Østergaard.

Bedre algoritmer

Centret skal også arbejde på at forbedre de algoritmer, som analyserer lyden og isolerer vigtige dele af den ud fra en vurdering af, hvad der er relevant for brugeren i en given situation. Et tredje indsatsområde bliver at udnytte nye sensorteknologier til at aflæse brugernes behov ud fra kroppens signaler. Det kan fx ske på baggrund af hjertelyde og puls samt ved at registrere bevægelsesmønstre og hovedretning med accelerometer og gyroskop, som også kendes fra moderne smartphones.

- Ultimativt kan det føre til en helt ny type løsning, som selv samarbejder med brugeren og indretter sig efter vedkommendes behov, siger lektor Zheng-Hua Tan fra Institut for Elektroniske Systemer, som er med i ledergruppen bag centret.

Førende i feltet

Det samme er seniorforsker Jesper Jensen, som siden 2013 har delt sin arbejdstid mellem Oticons udviklingsafdeling og en deltids-professorstilling på Aalborg Universitet. Oticon samarbejder i forvejen med DTU og andre forskningsinstitutioner, og det nye center ved Aalborg Universitet supplerer et område i rivende udvikling. 

- Når det gælder statistisk signalbehandling, er forskergruppen i Aalborg førende i både Danmark og Europa. For at nå de mål, vi taler om her, har vi brug for specialviden på det felt. Det er nøglekomponenten i fremtidens hørehjælps-løsninger, uanset om det drejer sig om at isolere stemmesignalet fra en støjende baggrund via trådløse mikrofoner eller at præsentere det i ørerne på en høreapparatsbruger, så det opfattes bedst muligt, siger Jesper Jensen.

 Flere ingeniører

Teknologierne er ikke kun relevante i høreapparat-industrien. Forskningsmæssige gennembrud vil også være nyttige for virksomheder, der beskæftiger sig med lydteknologi til fx hovedtelefoner, telekonferencer og måleudstyr. Aalborg Universitet og Oticon er derfor åbne for at tage flere samarbejdspartnere med i centret hen ad vejen. Ny viden er en garanteret del af udbyttet, og nye folk kan være et andet.

- Samtidig med at vi intensiverer vores forskning på området, har vi et mål om at sikre uddannelse af flere ingeniører og forskere, så de får en baggrund, der matcher den danske lydindustri og høreapparatbranches fremtidige behov, siger centerleder Jan Østergaard.

Fakta 

  • CASPR (Centre for Acoustic Signal Processing Research) ved Aalborg Universitet er sikret et budget på godt 20 millioner kroner over de næste fem år, bl.a. takket være støtte fra Oticon Fonden
  • Med i centret er fra start Oticon og Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer. CASPR bliver forankret i sektionen for Signal and Information Processing.
  • Centrets mission er at udføre forskning og undervisning på bachelor, master, ph.d. og postdoc-niveau i videnskabelige discipliner, som støtter fremtidig statistisk signalbehandling i koncepter til apparater til hørehjælp, samt at udbrede forskningsresultaterne og deres anvendelse til lydindustrien og forskningsområdet.

 

På billedet Lektor Jan Østergaard(centerleder), Professor Jesper Jensen og Lektor Zheng-HUa Ta. 

Lagt på den 13. oktober 2016.

 

 

11. oktober 2016

Ubehandlet høretab koster samfundet dyrt


Et høretab gør det svært for os at kommunikere og har derfor stor indflydelse på vores evne til at indgå i sociale sammenhænge, få en uddannelse, passe et job og i det hele taget leve et godt og tilfredsstillende liv. Alligevel er hørenedsættelse ét af de mest oversete sundhedsproblemer i Europa. 

Det fastslår en ny rapport "Spend to save: Investing in hearing technology improves lives and saves society money" fra britiske The Ear Foundation.

51 millioner voksne europæere har høretab, og det er efterhånden veldokumenteret at høretab har en lang række konsekvenser, fx øget risiko for social isolation, demens, depression og arbejdsløshed. Derudover kan der, ikke overraskende, ses en sammenhæng mellem høretab og øget brug af sundheds- og sociale ydelser.

Hvad koster høretab?

De årlige omkostninger ved høretab, dvs. fx sundhedsudgifter, sociale ydelser og tabt arbejdsfortjeneste, løber op. Rapporten indeholder ikke en beregning for Danmark, men tallene for en række andre europæiske lande viser, at beløbene hvert år er astronomiske:

Tyskland: 30 milliarder euro
Frankrig: 22 milliarder euro
Storbrittanien: 22 milliarder euro
Italien: 21 milliarder euro
Spanien: 16 milliarder euro
Polen: 14 milliarder euro
Holland: 6 milliarder euro

En dansk undersøgelse fra 2006 viser, at høretab alene blandt de 50-65årige medfører et produktionstab til en værdi på op til 2,7 milliarder kr. årligt. Hertil skal så lægges øgede sociale ydelser og sundhedsudgifter.

Indfør nationale høre-screeninger

Rapporten kommer med en række anbefalinger, blandt andet bør man på nationalt plan indføre høre-screeninger, så høretab kan opdages så tidligt som muligt og dermed forebygge udgifter senere hen. 

Når udgifter til behandling af høretab beregnes, bør de holdes op i mod de massive omkostninger, det medfører IKKE at behandle høretab.

Læs Spend to save-rapporten.

Læs et sammendrag af Spend to save-rapporten. 

Lagt på 11. oktober 2016

 

 

3. oktober 2016

Du har ret til tolk på hospitalet

Høreforeningen har ellers flere eksempler på, at borgere nægtes tolk på hospitalet, enten når de selv er patienter eller når det er i rollen som pårørende. Sidste år bragte vi i vores medlemsblad historien om en kvinde, der fik afslag på tolk i forbindelse med en mammografi og scanning og derfor måtte kommunikere med lægen ved hjælp af en lap papir.

Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), har rejst spørgsmålet om mennesker med hørenedsættelse faktisk har ret til tolkning samt om sundhedsministeren finder det passende, at det er sundhedspersonalet, der skal vurdere behovet for tolkning.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) svarer, at tolkebistand er en del af sygehusbehandlingen og er gratis for borgeren som en del af sektoransvarlighedsprincippet - når myndigheder leverer ydelser og services til borgerne har de samtidig pligt til at sikre, at ydelserne er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser.

Ministeren skriver desuden: ”at det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson, der skal vurdere, om en tolk er nødvendig. Dette skal ses i sammenhæng med, at sundhedspersoner har pligt til at udvise omhu om samvittighedsfuldhed, herunder pligten til at forstå og gøre sig forståelig og til at sikre sig et informeret samtykke fra patienten.”

Se hele svaret fra Sophie Løhde samt spørgsmålet fra Liselott Blixt.

”Vi håber, at svaret fra ministeren vil gøre det nemmere for mennesker med hørenedsættelse at få skrivetolk. Vi opfordrer vores medlemmer til at printe ministerens svar og tage det med til de forskellige instanser”, siger landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup.

Se også notat fra Den Nationale Tolkemyndighed om sektoransvar og tolkebistand. Her kan man bl.a. se nogle eksempler på, i hvilke tilfælde der er pligt til at fremskaffe tolk.

Høreforeningens Tolkeformidling står klar til at hjælpe med at booke tolk.

Lagt på 3. oktober 2016

 

29. september 2016

Fine tekster på Betty Nansen Teater

Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup testede i aftes tekstningen på Betty Nansens Teaters forestilling 'Dekalog'.

Tekstningen foregår via en app på mobiltelefonen, hvor teksterne kommer efterhånden som skuespillerne siger replikkerne.

- Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Jeg ville aldrig have kunne følge denne forestilling uden teksterne, siger Majbritt.

 

Teksterne kommer i farve på sort baggrund, så man ikke generer andre gæster med lys fra mobiltelefonen. Flere andre gæster i salen brugte tekst-muligheden.

- Det var let at forstå, hvordan man skulle bruge teksterne, og de kørte bare af sted i flere farver, så man kunne skelne skuespillernes replikker fra hinanden. Det var rigtig godt. Nogle gange kom teksterne lidt for tidligt eller sent, men overordnet set var teksterne meget brugbare. På en skala fra 1-10 vil jeg give dem 8, siger vores landsformand.

 

Gik ikke i pausen

'Dekalog' er en 2,5 time lang, intens forestilling med dygtige skuespillere som Bodil Jørgensen og Flemming Enevold, som har fået flotte anmeldelser. Teksterne gjorde det muligt for Majbritt at se hele stykket.

- Tidligere ville jeg være gået i pausen. Det er utroligt dejligt, at Betty Nansen vælger at tekste så mange forestillinger og gør meget ud af at oplyse om det. Jeg håber, mange med behov for tekster vil støtte op om forestillingerne, fordi de gør det for os med høreproblemer, siger hun.

Som gæst får man inden forestillingen en mail, hvor man oplyses om tekstmuligheden og hvordan man bruger den. Betty Nansen havde store bannere i foyeren, der oplyste om teksterne.

Flere forestillinger

Det er den såkaldte THEA-app fra CPH-STAGE, der bruges her og også anvendes på andre teatre.

Blandt andre tekstede forestillinger er Jordens Søjler på Østre Gasværk. Bemærk at ikke alle datoer er tekstede.

Se alle undertekstede forestillinger 2016-17 her:

www.cphstage.dk/undertekstede-forestillinger 

Lagt på 29. september 2016

28. september 2016

Ventetiden i Køge er steget voldsomt

Det sidste halve år har de audiologiske klinikker i Region Sjælland været inde i en uheldig udvikling med voksende ventetid på høreapparatbehandling. Helt galt er det gået på klinikken i Køge, hvor ventetiden er eksploderet og for tiden ligger på hele 50 uger. I begyndelsen af året havde klinikken en af landets laveste ventetider på 16 uger.

Høreforeningen har ellers fremhævet Region Sjælland som eksempel på, at det kan lade sig gøre at gøre noget ved ventetiden, hvis man prioriterer området. I 2014 kæmpede regionen med ventetider på helt op på 91 uger på høreklinikken i Nykøbing Falster. Efter et møde med Høreforeningen valgte regionen at øge kapaciteten ved at ansætte flere audiologiassistenter og i løbet af 2015 kom ventetiden i perioder helt ned på 12 uger. Men i løbet af 2016 er det altså gået den forkerte vej igen og særligt i Køge.

Høreforeningens landsformand har derfor rettet henvendelse til regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) for at få en forklaring og for at få information om, hvilke planer regionen har for at reducere ventetiderne.

Ifølge Jens Stenbæk skyldes den øgede ventetid en stigning i antallet af patienter fra Region Hovedstaden, der udnytter det frie sygehusvalg og vælger behandling i Region Sjælland på grund af den kortere ventetid.  Den øgede søgning til Region Sjællands klinikker har udfordret kapaciteten.

I Køge har man desuden været ramt af langtidssygemeldinger og barsel. En stigning i børneundersøgelser, hvor der indgår to audiologiassistenter, har ligeledes trukket ressourcer fra voksenundersøgelserne.

Regionen har tilbudt borgerne at blive behandlet på de andre klinikker i Slagelse og Nykøbing Falster, hvilket flere har taget imod. For yderligere at afhjælpe kapacitetsproblemerne i Køge har regionen 1. september ansat to audiologiassistenter mere på klinikken.

I regionens budgetforslag for 2017 er der afsat 56 mio. kroner til området,  en anelse mere end i budget 2016.

Høreforeningen vil holde øje med om tiltagene har positiv effekt og fortsat følge udviklingen i regionen samt i resten af landet.

Se ventetider her.

Lagt på 28. september 2016

 

24. september 2016

De fleste betaler ekstra for høreapparater

 

Det er brugerbetaling ad bagdøren, når politikerne siger, at folk bare kan gå til en privat høreapparatbutik og få høreapparater med tilskud, hvis de ikke vil vente længe på det offentlige behandlingstilbud.

For 85 procent, der får høreapparater i private butikker, kommer til at betale mere end det, de kan få i tilskud fra staten.

- Når nogle politikere siger, at vi har behandlingsgaranti på høreområdet -  for folk kan da bare gå ud i de private butikker med tilskud - ja, så passer det ikke, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. 

Egenbetaling i den grad

Den nye Eurotrak-undersøgelse, som blev offentliggjort i sidste uge, viser nemlig, at kun ganske få personer får gratis høreapparater i det private. Resten har betalt noget selv oven i det offentlige tilskud eller har købt apparater uden tilskud.

Egenbetalingen ligger fra få tusind kroner op til ca. 30.000 kroner alt efter mærke og kvalitet.

Ventetider sender folk privat

De lange ventetider på de offentlige høreklinikker, hvoraf adskillige nu har ventetider på 1-2,5 år, har uden tvivl sendt flere borgere til de private høreklinikker og dermed en egenbetaling.

Eurotrak-undersøgelsen viser da også et fald på 6 procent i dem, der har fået høreapparater i det offentlige siden sidste undersøgelse blev lavet i 2012.

Brugerbetaling

- Når fx sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne siger til Nordjyske, at man kan få glimrende, gratis høreapparater for tilskuddet i det private - ja, så taler han altså mod bedre viden. Der er indført brugerbetaling ad bagdøren for mennesker med høreproblemer - vi har IKKE behandlingsgaranti. Det er efter Høreforeningens opfattelse ren diskrimination af en handicap-gruppe, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Kan ikke vente mange måneder

44-årige Susanne Nørager fra Vanløse er en af de høreapparatsbrugere, som selv har måtte betale ekstra.

- Jeg betalte 16.000 kroner selv sidste gang, jeg fik høreapparater. Jeg har mistet tålmodigheden med det offentlige. Som erhvervsaktiv kan man ikke vente mange måneder på behandling, og man skal kæmpe for at få ordentlig behandling i det offentlige, siger hun.

Susanne har købt høreapparater tre gange. Hun er født med et hørehandicap og synes, hun har skullet slås for at få de rigtige apparater, justeringer og hjælpemidler i det offentlige.

- Jeg er meget tilfreds med behandlingen i den private høreklinik. Her kan det hele klares inden for få dage. Men det kan godt mærkes i familiens budget, fortæller Susanne Nørager

Procenterne

Når man kigger Eurotrak-undersøgelsen grundigt igennem, kan man se, at 41 procent har fået høreapparater i det offentlige. Men 55 procent siger, de har fået gratis apparater. Ergo må 14 procent have fået gratis apparater i privat regi. Så mindst 85 procent har helt eller delvist haft en egenbetaling. En ministeriel kulegravningsrapport på høreområdet fra 2012 angav, at ca. 75 procent af de brugere, som gik privat, havde en egenbetaling. Stigningen er dermed ca. 10 procent på fire år.

Regnede med brugerbetaling

To regioner, Nord og Syddanmark, har meget lange ventetider på høreapparatbehandling - over to år på visse offentlige klinikker. I Region Syddanmark forklarede regionsrådsformand Stephanie Lohse i foråret, at man spekulerede i at borgerne ville gå privat, da man sparede 10 mio. kroner på høreområdet. Det skete dog ikke i det omfang, politikerne håbede, så nu er ventetiderne eksploderet.

- Den forklaring viser jo, at man spekulerer i at indføre brugerbetaling, hvilket er en politisk svinestreg. Det hedder en høreapparatbehandling. Det gør det, fordi det er en sundhedsydelse, der er nødvendig for at afhjælpe et kommunikationshandicap. Det tvinger man borgere til at betale for, og man afholder med egenbetalingen andre helt fra at søge hjælp, hvilket er katastrofalt for både deres sundhed og arbejdsliv, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup og understreger, at det ikke er en kritik af de private høreklinikker.

- Man må som borger forvente et salg, når man går ind i en butik. Det er de manglende ressourcer til de offentlige klinikker, den er gal med, siger hun.

 

Om Eurotrak-undersøgelsen

Over 13.400 danskere er blevet spurgt om deres høreproblemer. Blandt de 10.3 procent, der har rapporteret høreproblemer, har man spurgt særligt ind til deres viden, situation og brug af apparater. 47 procent havde høretab, men ikke høreapparater.

 

Eurotrak-undersøgelsen laves hvert år i forskellige lande af det schweiziske analysefirma Anovum.  Bag finansieringen af den danske undersøgelse står de store høreapparatfirmaers leverandørforening LFH, Høreforeningen, de Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning PAKS og Dansk Hørecenter.

Det er fire år siden, der senest er lavet en dansk undersøgelse.

 

Pr. 1. januar 2016 ydes et offentligt tilskud til køb af høreapparater i private klinikker på 4.032 kr. for behandling af 1. øre og 2.356 kr. for behandling på 2. øre.

 

Lagt på 24. september 2016

15. september 2016

Mere tilgængeligt teater på Betty Nansen


Betty Nansen Teatret fortsætter tekstnings-succesen fra foråret, og sætter tekster på DEKALOG, Kieslowskis mesterværk, der har været i hænderne på instruktør og billedkunster Jacob F. Schokking. Det er der kommet seks farverige og stærkt visuelle historier ud af. DEKALOG er fyldt med vedkommende spørgsmål og dilemmaer og med i forestillingen er blandt andre Bodil Jørgensen, Søren Sætter-Lasssen og Flemming Enevold.

Læs mere om DEKALOG

Dekalog på Betty Nansen

Sådan ser du forestillingen med tekster

  1. Medbring din smartphone eller tablet. Hvis du ikke har en smartphone, råder teatret over låneapparater.
  2. Download den gratis app Thea fra App Store eller Google Play. (Søg på Thea Dogood).
  3. Sæt telefonen på lydløs
  4. Vælg Wifi forbindelsen TEXT. Kode: TEXTTEXT
  5. Start app’en og vælg ”dansk”. Så har du teksten til aftenens forestilling.

Tekstede spilledage

Onsdag d. 28. september kl. 20
Torsdag d. 29. September kl. 20
Onsdag d. 5. oktober kl. 20
Torsdag d. 6. oktober kl. 20
Onsdag d. 12. oktober kl. 20
Torsdag d. 13. oktober kl. 20

Billetter kan bestilles på teatrets hjemmeside.

Lagt på 15. september 2016

 

 

14. september 2016

Stor uvidenhed om gratis hjælp til høreproblemer

 

Et flertal med høretab tror eller ved ikke, at de kan få gratis høreapparatbehandling i det offentlige. Hele 62 procent har i en ny undersøgelse sagt enten nej eller ved ikke til spørgsmålet om de tror, de kan få gratis behandling.

- Det er bekymrende, fordi det bl.a. kan afholde folk fra at gøre noget ved deres høreproblemer. Der er mange risici forbundet med at gå rundt med et ubehandlet høretab, herunder større risiko for demens, depression og faldulykker. Det er synd og skam, at mennesker med en stram økonomi kan komme til at betale dyrt for en behandling, de er berettiget til at få gratis - eller helt afholder sig fra at få gjort noget ved deres høretab, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Med andre ord: Kun 38 pct siger, de ved, de kan få gratis apparater.

Den markante uvidenhed om gratis høreapparater er blot en ud af mange svar, der viser manglende viden om hjælp til høreproblemer i den nye Eurotrak-undersøgelse for Danmark, som bl.a. Høreforeningen i år har bidraget til.

Uvidenhed

Hver femte i undersøgelsen erklærer sig utilfredse med information om yderligere hjælp, fx omkring kommunikationscentrene, der står for den efterfølgende rehabilitering.

- Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige aktører på området oplyser om andre behandlingsmuligheder end deres egne. Viden om høretekniske hjælpemidler som fx tv-udstyr og teleslynge har rigtig mange mennesker heller ikke fået, og det er simpelthen for ringe en informationsindsats, siger Majbritt Garbul Tobberup. 

Godt udbytte af høreapparater

Undersøgelsen viser til den positive side, at et stigende antal danskere vælger at få høreapparat. 53 procent af dem, som i undersøgelsen meddeler, at de har høreproblemer, har fået et høreapparat i Danmark.

Det er en stigning på fem procent siden sidste undersøgelse i 2012, den højeste procent målt i Eurotrak-undersøgelser og formentligt den højeste i verden.

Årsagen er givetvis massiv markedsføring og tilstedeværelse af de private høreklinikker og adgangen til gratis apparater i det offentlige. 

Drilles uden høreapparater

Undersøgelsen viser også, at folk med høreapparater bliver drillet langt mindre end folk, der ikke har fået behandlet deres høreproblemer. Desuden finder folk høreapparaterne nyttige på jobbet, de sover bedre og har mindre tendens til depression, når de har fået afhjulpet deres høreproblemer med høreapparater.

- Det er glædeligt, at flere beslutter at gøre noget ved deres høretab og få høreapparater med den forbedring af livskvalitet, som det giver. Men undersøgelsen viser desværre også, at der er ekstremt stor mangel på viden blandt brugerne. Borgerne bliver forholdt viden om mulighederne for hjælp, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

 

Om Eurotrak-undersøgelsen

Over 13.400 danskere er blevet spurgt om deres høreproblemer. Blandt de 10.3 procent, der har rapporteret høreproblemer, har man spurgt særligt ind til deres viden, situation og brug af apparater. 47 procent havde høretab, men ikke høreapparater.

Eurotrak-undersøgelsen laves hvert år i forskellige lande af det schweiziske analysefirma Anovum.  Bag finansieringen af den danske undersøgelse står de store høreapparatfirmaers leverandørforening LFH, Høreforeningen, de Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning PAKS.

Det er fire år siden, der senest er lavet en dansk undersøgelse.


Lagt på 14. september 2016

 

10. september 2016

 

Brugerbetaling ad bagdøren - Nordjylland svigter 

Da loven om høreapparatbehandling blev lavet om i 2013, og tilskuddet til privat køb af høreapparater blev sat væsentligt ned, begyndte borgerne at strømme til den offentlige audiologiske afdeling i Aalborg.

Faktisk skete der en fordobling af antal patienter målt i perioden 2012-15. Men klinikken fik ikke flere midler. Det oplyser den audiologiske klinik selv.

I dag er der ifølge klinikkens hjemmeside 24 måneders ventetid på et offentligt høreapparat.

- Helt uacceptabelt, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

- Næsten halvdelen af mennesker med høreproblemer er i den erhvervsaktive alder. Vi ved, de får problemer med at fastholde deres jobs, hvis de ikke får hjælp,. Desuden viser ny forskning, at ubehandlede høretab giver større risiko for demens, depression og faldulykker, siger hun.

 

Brugerbetaling

Høreforeningen har spurgt regionsformand Ulla Astman, hvorfor ventetiden er steget så voldsomt, og hvad hun vil gøre for at mindske ventetiden.

Forklaringen fra Astman er, at der er kommet en stigning på fem procent i antal patienter i år, og at hospitalet har lagt nogle rutiner om.

- Men hun glemmer bare at fortælle, at regionen har svigtet området i årevis: Der er sket en fordobling af patienter uden at tilføre ekstra midler. Politikerne elsker at sige, at man bare kan gå til en privat butik og få høreapparater med tilskud. Men det er at pålægge borgerne brugerbetaling ad bagdøren - de nyeste tal viser, at 86 pct af borgerne har en egenbetaling, når de får høreapparat med tilskud, siger landsformanden.

Aalborgs audiologiske afdeling oplyser, at børn og folk med store hørevanskeligheder kommer til først. Derfor skal man vente rigtig længe på behandling for et 'almindeligt høretab'

Ulla Astman er socialdemokrat. Dette parti har ellers et slogan på deres hjemmeside, der hedder: "Du skal have dit sundhedskort og ikke dit dankort op af lommen, når du træder ind i lægens venteværelse."

- Det gælder så åbenbart ikke høreapparatbehandling, konstaterer Majbritt Garbul Tobberup.

 

Politisk forhaling

Ulla Astman oplyser også til Høreforeningen, at der planlægges en ny struktur vedrørende flere decentrale høreklinikker i regionen.

Disse klinikker kan tage flere behandlinger af ukomplicerede høretab, mens patienter med større høreudfordringer fortsat skal på Aalborgs audiologiske klinik til eksperterne.

Allerede i marts måned konstaterede regionsformanden i Ekstra Bladet, at der var behov for disse klinikker, men beskeden lyder nu, at planerne først skal politisk vedtages og i hvert fald først kan effektueres til næste år.

- Vi mener, det er politik forhaling og et svigt af borgerne. At høre dårligt er et handicap, og man ekskluderer her en hel samfundsgruppe fra den normale behandlingsgaranti, der er på få uger. Det er ren diskrimination og økonomisk spekulation, siger Høreforeningens landsformand.

 

Lagt på 10. september 2016

2. september 2016

Erhvervsaktive med CI har stort udbytte men oplever stadig diskrimination


Det er hovedkonklusionerne på en stor ny empirisk undersøgelse af, hvordan gruppen, der har modtaget CI, klarer sig på det danske arbejdsmarked, og hvilke problemstillinger de oplever. Undersøgelsen bygger på et meget stort antal besvarelser og er gennemført som en række kvalitative interviews samt en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til alle danske CI-brugere i alderen 18-67 år. 

Gennemgående oplever brugerne at få et stort høremæssigt udbytte af deres CI. De fleste oplever simpelthen, at de hører bedre end tidligere, og de vil ikke tøve med at anbefale CI til andre i en tilsvarende situation.

Den anden konklusion er negativ, idet mange stadig oplever diskrimination på det danske arbejdsmarked. Dette er forbundet med en tredje konklusion – nemlig at selvom CI-brugerne oplever et stort og signifikant forbedret høremæssigt udbytte af operationen og den efterfølgende behandling, så oplever de stadig begrænsninger og usikkerheder i forhold til deres arbejdsliv. De bliver groft sagt ikke hørende på lige fod med hørende, og kan i den kontekst stadig ses som hørehandicappede med de tilknyttede problemstillinger og et stadigt behov for hjælpemidler og forståelse fra omgivelserne.

Rådgivende Sociologer har i samarbejde med Niels-Henrik Møller Hansen fra Aalborg Universitet udgivet rapporten som kan læses her.

Lagt på 2. september 2016

 

 

16. august 2016

Det er et kæmpe frirum!


I år var ungdomslejren international, og der blev knyttet masser af nye venskaber. Alle har en hørenedsættelse og forstår ens udfordringer - så slapper man af og hygger sig, fortæller deltagerne.
Summercamp 2016 samlede 60 unge fra hele verden, der fik en uge med masser af gode oplevelser og nyttig viden.

Læs artikel om summercampen og se masser af billeder i galleriet nederst på siden!

Marie Henriksen og Asbjørn Andersen, to af de danske deltagere på Summercamp 2016 - foto Alex Tran

Lagt på 16. august 2016

 

12. august 2016

Smukfest for alle

Er festival overhovedet noget for døve og personer med høretab, vil mange nok tænke. Svaret er ja, og det blev bevist søndag den 7. august, da vinderne af Projekt fed musikoplevelse mødtes og tog til Smukfest i Skanderborg. For de fleste var det første gang, de var på en musikfestival, de var spændte og glædede sig til den oplevelse, der lå foran dem. For dem, der skulle prøve teleslyngen var der megen snak om, hvordan det mon fungerer og om hvordan oplevelsen af musikken ville blive.  

Jeanette tog initiativ

Smukfest er for alle – også for døve og personer med høretab. For mange døve og personer med høretab har musikfestivaller traditionelt set været betragtet som et lukket land, og de har valgt musikoplevelser kombineret med sociale oplevelser fra.
- Det betyder, at mange er gået glip af den sociale oplevelse, fællesskabet og den gode musikoplevelse en festival kan give, fortæller Jeanette Bille, der er en af tovholderne på projektet. Hun er begejstret for den mulighed, der er kommet for personer med høretab. Danmarks smukkeste festival har nemlig taget initiativ til at gøre noget ved problematikken. De har indgået i et samarbejde med Phonak omkring etablering af teleslynge og FM-udstyr på samtlige scener.

Søgte Smukfonden

Castberggård vil gerne bakke op om alle initiativer, der fremmer lige muligheder for mennesker med høretab og søgte derfor, i samarbejde med Decibel, Høreforeningen, CI-foreningen, Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund SMUKFONDEN om midler til at give døve og personer med høretab en ny oplevelse. Samtidig vil de alle gerne være med til at øge kendskabet omkring den mulighed, der er, for at bruge teleslynge.
- Jeg har selv CI og det er virkelig en oplevelse at tænde for teleslyngen foran eksempelvis Bøgescenen. Man kan pludselig høre, hvad der bliver sunget, fortæller Jeanette Bille om baggrunden for ansøgningen.

Næstformanden prøvede det af

Leon Carlsen, næstformand i Høreforeningen, var også til stede på festivalen, og glædede sig til at af prøve teleslyngen.

- Vi (Høreforeningen red.) synes, at det er et rigtig godt initiativ, og jeg håber, at der er mange flere hørehæmmede, der vil komme hertil og benytte sig af muligheden for teleslynge, udtaler Leon Carlsen.

Det var hans første gang på festival og han glædede sig til at afprøve teleslyngen til specielt Magtens Korridorer og Østkyst Hustlers.

- Jeg synes, at det var meget positivt, fordi det var meget klart. Hvis jeg hørte det på høreapparat, så kan kunne jeg ikke høre sangen, men ved at slå over på teleslynge, så kunne jeg tydeligt høre sangen. Det lagde dog en dæmper på musikken, så det er lidt et dilemma, men skulle jeg vælge så foretrækker jeg teleslyngen, hvor jeg kan høre hvad sangeren synger, og jeg kan mærke musikken på min krop, fortæller Leon.

Käthe Rasmussen, medlem hos Høreforeningen, meldte sig til konkurrencen, da hun altid gerne har villet til Smukfest. Selvom hun kan have svært ved at høre, hvad der bliver sunget, så bruger hun endnu ikke teleslynge.

– Når jeg kender musikken og er afsted med folk, jeg kender, så nyder jeg at være til koncerter, fortalte Käthe.

Næste år?

Projekt Fed musikoplevelse er nu afsluttet. Om der bliver teleslynge på næste års Smukfest vides ikke på nuværende tidspunkt, fortæller Søren Andersen fra Phonak. Nu evaluerer vi på det og ser på, hvordan effekten har været. Det er jo udenfor, hvilket gør det vanskeligt med forskellige frekvenser og der er mange radiobølger i sådan en skov pga. trådløse mikrofoner, mobiltelefoner og andet, men nu må vi se om vi har fået en god nok rækkevidde i år til, at vi fortsætter det.

 

Fakta:

Projekt fed musikoplevelse har fået tildelt 20 søndagsbilletter, der ved konkurrence blev tildelt medlemmer af Decibel, Høreforeningen, CI-foreningen, Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund, der alle er samarbejdspartnere omkring Projekt fed musikoplevelse.

 

Tekst og billeder: Castberggård

Lagt på 12. august 2016

11. august 2016

Ny video om rettigheder for mennesker med høretab

IFHOH har lanceret en video, der sætter fokus på, hvordan handicapkonventionen kan bruges til at forbedre vilkårene for mennesker med hørenedsættelse. Fx er retten til lige adgang til information væsentlig at stille skarpt på, når det handler om høretab.

I videoen medvirker blandt andre danske Aïda Regel Poulsen, der også er aktiv i Høreforeningen. Aïdas far havde et svært høretab, men dette blev der desværre ikke taget hensyn til på det plejehjem, hvor han tilbragte sin sidste tid, og således blev faderens rettigheder krænket på en række områder. Historien bekræfter, at der er behov for at forbedre forholdene for mennesker med høretab, ikke mindst på plejehjem og hospitaler, hvilket Høreforeningen støtter op om via vores nyligt udsendte info-materiale til hospitalsafdelinger. Læs mere om dette her.

Videoen er et resultat af et internationalt samarbejde og har også medvirkende fra Nepal, Pakistan, Slovenien og Uganda. Se videoen her (undertekster kan naturligvis slås til).

Telespoler i alle høreapparater

I juni vedtog IFHOH "Washington Declaration 2016", der kræver lige adgang til audiologisk behandling, samt at alle høreapparater og CI skal være udstyret med telespole. Mobiltelefoner og andre lydkilder skal være kompatible med telespole. Nye trådløse teknologier skal fungere parallelt med telespolen. Se Washington deklarationen i sin helhed her.

Deklarationen blev vedtaget i forbindelse med IFHOH's generalforsamling og verdenskongres, der som deklarationen antyder, netop fandt sted i Washington i slutningen af juni. Her blev Høreforeningen repræsenteret af Aïda Regel Poulsen. Aïda bestrider også posten som general secretary i EFHOH, den europæiske organisation for mennesker med hørenedsættelse.

Kongressen havde ældre og høretab som det overordnede tema og havde deltagelse af omkring 1800 mennesker fra hele verden. Aïda har samlet sine indtryk fra både IFHOH's generalforsamling og verdenskongressen. De kan læses her.

Fælles bestyrelsesmøde mellem IFHOH, EFHOH (den europæiske høreorganisation), IFHOHYP (international organisation for unge med høretab) og APFHD (Asian Pacific Federation of Hard of Hearing and Deafened).

Lagt på 11. august 2016

 

4. august 2016

Sådan tekster DR og TV2 OL i Rio

Verdens største sportsbegivenhed går officielt i gang i morgen med åbningsceremoni på Estadio Maracaná i Rio de Janeiro. DR og TV2 dækker de olympiske lege intenst både på deres tv-kanaler, hjemmesider og streamingtjenester.

Høreforeningen har i forløbet op til OL via vores deltagelse i kanalernes brugerråd været i dialog omkring tekstningen, og vi har nu fået denne udmelding fra de to kanaler:


DR fortæller, at de som udgangspunkt live-tekster alle direkte samt forskudte OL-programmer på DR1 og DR3. Det vil sige livetekstning fra omkring midt på dagen indtil konkurrencerne er færdige omkring kl. 3-6 om natten. Derudover vil DR tekste et sammendrag, som kun udgives på dr.dk/tv hver morgen. Her vil teksterne dog formodentlig komme på nettet senere end selve programmet publiceres.

TV2 livetekster alle OL-studieudsendelser mellem kl. 17 og 22. I alt ca. 50 udsendelser. Derudover tekster de genudsendelsen af åbningshøjtideligheden, som sendes lørdag den 6. august kl. 10.08-13.25. Man har valgt at tekste genudsendelsen i stedet for den direkte transmission, da denne finder sted natten til lørdag. Derudover tekstes "Farvel OL", som sendes søndag den 21. august kl. 22-23.30.

Lagt på 4. august 2016

 

3. august 2016

Nu er ventetiden i Odense 121 uger

121 uger skal man for øjeblikket vente, hvis man ønsker at få høreapparater via Odense Universitetshospital. Den lange ventetid smitter af på de øvrige offentlige høreklinikker i regionen, hvor ventetiden også er steget yderligere inden for de sidste par måneder.

- Det er katastrofalt og fuldkommen uacceptabelt, at der ikke er blevet gjort noget fra politisk side. Det med, at der skal være lige sundhed for alle, hænger overhovedet ikke sammen, siger landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup til Fyens Stiftstidende.
Læs artiklen her.

Formanden for Region Syddanmarks Sundhedsudvalg, Poul Erik Svendsen, er enig i, at ventetiden er for lang og han vil nu have sagen løftet op på politisk niveau.
Læs artikel fra Fyens Stiftstidende her.

Høreforeningen fortsætter med at presse på overfor Region Syddanmark, så forholdene kan blive forbedret.

Se oversigt over ventetider på de offentlige høreklinikker.

Lagt på 3. august 2016

 

 

15. juli 2016

Tag med på Teenweekend!

Succesen fortsætter og du har igen i år mulighed for at komme med til en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der ligesom dig også har et høretab. Høreforeningen, Frijsenborg Efterskole og Decibel inviterer DIG til den fedeste Teenweekend!

Weekenden er for teenagere fra 14-17 år med høreapparat eller CI og finder sted fra fredag den 4. november til søndag den 6. november 2016.

På Teenweekenden vil du møde andre jævnaldrende, som også har et høretab. Her vil du blive klogere på, hvordan andre oplever at være ung og have et høretab. Sammen skaber vi en skøn weekend, hvor gode oplevelser og nye venskaber kan opstå.

Læs mere om, hvad vi har på programmet og tilmeld dig her.

Lagt på 15. juli 2016

 

8. juli 2016

Nej, der samles ikke ind på gaden til "døvstumme"

 

For et stykke tid siden har en borger i Greve meldt en sådan indsamler til politiet. Hun kunne nemlig tegnsprog og spurgte ind til sagen, uden at indsamleren kunne svare. Da ca. 15 andre personer ifølge en indsamlings-seddel, som manden var i besiddelse af, havde ydet et bidrag, gav borgeren også et lille bidrag til manden, men meldte det bagefter til politiet.

Og nej, der samles ikke ind på gaden til "døvstumme". Det er en form for tricktyveri, som også udøves i stor stil i de europæiske hovedstæder. Vi er her i Høreforeningen bl.a. bekendte med, at turister kontaktes i stor stil ved Brandenburger Tor i Berlin med netop denne fremgangsmåde.

"Politiet vil kraftigt advare mod denne type af indsamlinger, der ofte bliver forøvet af udlændinge, der foregiver at være døvstumme. Indhent eventuelt yderligere informationer om indsamlingsformålet og bed om se indsamlingstilladelsen, før man giver et bidrag til personer, som man spontant møder på gaden. Kontakt eventuelt politiet på tlf. 114 straks, hvis der er tvivl om indsamlingens formål, skriver Midt- og Vestsjællands politi.

Lagt på fredag den 8. juli 2016

 

5. juli 2016

Høringssvar med kritik

 

Sundheds- og Ældreministeriet har i april sendt et udkast til evaluering af L 59 - loven om høreapparatbehandling i høring.

Høreforeningen har i den forbindelse afgivet høringssvar - og det er kritisk. Vi skriver blandt andet:

"Der er - efter Høreforeningens opfattelse - alt for få vurderinger af, hvad lovændringen har betydet for kvaliteten, den samlede økonomi og særligt, hvad den har haft af konsekvenser for brugerne. Høringsudgaven indeholder meget få anbefalinger til, hvordan konsekvenserne, de manglende data og høreområdet fremadrettet kan håndteres, reguleres og struktureres."

Katastrofalt lange ventetider

Høreforeningen mener også, at det er yderst kritisabelt, at rapporten undlader at synliggøre de enorme besparelser, der er sket på området, udelader den nyeste viden om konsekvenser af høreproblemer, forplumrer billedet af katastrofalt lange ventetider på offentlig behandling og fuldstændig undlader at beskæftige sig med brugernes udbytte af og udgifter til behandlingen og den voksende uoverskuelighed i systemet.

Håber på nye initiativer

- Vi ved, at ministeriet har fået mange høringssvar, og vi glæder os til at se den endelige, forbedrede rapport, som forhåbentligt fører til nogle initiativer på høreområdet, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningens høringssvar kan læses her

Udkastet til evaluerings-rapporten kan læses her

 

Lagt på 5. juli 2016

30. juni 2016

Husk patienter med høretab

Der er mange patienter med høretab på de danske hospitaler. Når hver 6. voksen og hver anden over 75 år har høretab, er det klart, at en del patienter kan have udfordringer, når det gælder kommunikationen med hospitalspersonalet.

Høreforeningen har i den senere tid modtaget flere beretninger om patienter, der slet ikke har fået mulighed for at kommunikere ordentligt om deres sygdom. Patienter, der er blevet råbt ind i hovedet. Patienter, der har været afhængige af deres høreapparater, men som ikke har kunnet få hjælp til at skifte batterier. Patienter, der er blevet umyndiggjort, fordi det er lettere for hospitalspersonalet at tale med familiemedlemmer eller andre tilstedeværende.

Derfor udsender vi nu en masse viden til hospitalsafdelingerne, så de kender de muligheder, der findes for at kommunikere med patienter med høretab.

De mange gode råd kan læses her og de kan printes og tages med ved kontakt til hospitalerne.

Fortæl os om dine oplevelser

Har du som patient med høreproblemer oplevet besværlig kommunikation med hospitalssystemet, og vil du fortælle om det, så vil vi meget gerne i kontakt med dig. Skriv til hoerelsen@hoereforeningen.dk

Ingen mail til afdelingen

Vores formand har ligeledes skrevet til hospitalsledelserne og gjort dem opmærksom på, at mange hospitalsafdelinger ikke giver patienter mulighed for mailkontakt, men kun telefonkontakt. Hvordan skal man lige ringe, når man hører dårligt? Det gælder fx mange afdelinger på Regionshospitalet Randers, hvor det nærmest ser ud som om, mailen ikke er opfundet!

Henvendelsen lyder således:

Til alle hospitalsledelser i Danmark:
 
Vigtige mailadresser for mennesker med høreproblemer!
 
Kære hospitals-ledelse og kommunikationsafdeling,
 
Høreforeningen har netop udgivet nedenstående materiale om kommunikation med patienter med høretab til landets hospitalsafdelinger.
 
I forbindelse med dette arbejde er det blevet tydeligt, at der er mange hospitalsafdelinger, som ikke skilter med deres email-adresser til patienterne.
 
Høreforeningen vil gerne gøre opmærksom på, at mailadresser er afgørende for, at mennesker med høreproblemer kan kommunikere med hospitalernes afdelinger.
Det kan være nedværdigende og skabe misforståelser, at  borgere med høretab ikke kan kommunikere og må lade pårørende kommunikere for sig.
 
Det er yderst vigtigt, at man kan skrive lige så let, som man kan tage en telefon og ringe.
Hvis årsagen til de 'hemmelige'  mailadresser er, at man tror, alt for mange borgere vil bruge denne kommunikationsform, anbefaler vi, at man under afdelingens kontaktoplysninger opretter et link med overskriften 'For borgere med høreproblemer' og lægger emailadressen her.
 
FNs handicapkonvention er særdeles tydelig omkring tilgængelighed for mennesker med handicap, der blandt indbefatter adgang til information med de teknologiske muligheder, der er til stede. E-mailen er det mest brugte elektroniske kommunikationsredskab, som bør være tilgængeligt!
 
SMS er også et vigtigt værktøj til fx tidsbestilling - noget vi får henvendelser om, at patienterne får afslag på, trods deres høretab.
 
Da op mod 800.000 hører dårligt, og hver anden er i den erhvervsaktive alder, er der al mulig grund til at  overveje kommunikationen med denne patientgruppe.
 
Venlig hilsen
Majbritt Garbul Tobberup
Landsformand
Høreforeningen

 

Lagt på 30. juni 2016

 

24. juni 2016

Vind billetter til Smukfest!

Projekt fed musikoplevelse - et projekt støttet af smukfonden.

Danmarks smukkeste festival er for alle – også for dig, der har et høretab eller er døv!

Castberggård har i samarbejde med Decibel, Høreforeningen, CI-foreningen, Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund fået bevilget projektmidler til ”Projekt fed musikoplevelse” af Smukfonden.

Er du døv, bruger du høreapparat eller CI, så har du nu muligheden for at komme til Danmarks smukkeste festival. Det eneste du skal gøre er at deltage i lodtrækningen om søndagsbilletter til SMUKFEST16 den 7. August (1-dagsbillet)

Musikfestivaller har traditionelt set været betragtet som et lukket land af mange personer med høretab, der har valgt musikoplevelser kombineret med sociale oplevelser fra. Det betyder, at mange er gået glip af den sociale oplevelse, fællesskabet og den gode musikoplevelse festivaller giver.

Danmarks smukkeste festival har taget initiativ til at gøre noget ved denne problematik. Der er indgået et samarbejde med Phonak omkring etablering af teleslynge og FM-udstyr på samtlige scener. Samtidig vil der være en medarbejder fra Phonak, der kan hjælpe med spørgsmål om FM- og teleslyngeanlæg på festivalen.

Castberggård vil gerne bakke op om alle initiativer, der fremmer lige muligheder for mennesker med høretab. Målet med ”Projekt fed musikoplevelse” er at udbrede budskabet om, at SMUKFEST er for alle – også for mennesker med høretab.

 

Det eneste du skal gøre er at sende en mail med navn, adresse, sms og medlemsnummer til Høreforeningen på hoerelsen@hoereforeningen.dk, så deltager du i konkurrencen. Den starter i dag og løber til og med den 28. juni 2016.

 

Vigtigt at vide:
En søndagsbillet giver adgang til Kærligheden og teltpladserne samt Sherwood under hele festivalen.

 

Vil du vide mere:
SMUKFEST16: http://www.smukfest.dk/
SMUKFEST, teleslynge: http://www.smukfest.dk/praktisk/handicap/teleslynge-til-hoerehaemmede/
Smukfonden: http://www.smukfest.dk/hjertesager/smukfonden/
CI-foreningen: http://www.cochlearimplant.dk/
Danske Døves Landsforbund: http://deaf.dk/
Danske Døves Ungdomsforbund: http://www.ddu.dk/
Decibel: https://decibel.dk/
Høreforeningen: https://hoereforeningen.dk/
Phonak: https://www.phonak.com/dk/da.html
Castberggård: http://www.cbg.dk/
Projekt fed musikoplevelse: Flemming Wang Jensen, fwj@cbg.dk, 26851660, Castberggård

 

 

Regler for deltagelse i lodtrækningen:
1. Du skal være medlem af enten Danske Døves Landsforbund, Høreforeningen, Decibel, CI-foreningen eller Danske Døves Ungdomsforbund.
2. Du kan kun deltage i lodtrækningen 1 gang for hvert medlemskab. Er du medlem af to eller flere foreninger, kan du deltage 1 gang for hvert medlemskab. Du kan kun vinde 1 gang.
3. Du kan kun deltage, hvis du er døv eller hørehæmmet eller bruger Høreapparat eller CI og er over 16 år. Normalthørende medlemmer kan ikke deltage.
4. Hvis du vinder, må billetterne ikke videresælges. Hvis du fx er forhindret vil billetterne gå til andre i lodtrækningsrunden i samme forening.
5. Hvis du vinder, så har du vundet 2 billetter. Den anden billet er til din kammerat, ven, veninde, ægtefælle, kæreste osv., som du følges med, fordi Smukfest både er en musikoplevelse og en social oplevelse.
6. Du skal være indstillet på at stille op til kortere interview til medier i forbindelse med Smukfest.
7. Du vil blive kontaktet af Phonak for info vedr. FM- og teleslynge mv.
8. Du skal efter festivallen deltage i en evaluering.
9. Du vinder billetter, dvs. eventuel transport, overnatning og andet må du selv sørge for.
10. Hver forening foranstalter lodtrækning for egne medlemmer.
11. Ved tvivlstilfælde træffer Castberggård afgørelse, som følges ubetinget.

 

Lagt på 24. juni 2016

23. juni 2016

Er I klar til at passe på ørerne?


Pressemeddelelse fra Høreforeningen udsendt 23. juni 2016


Der er udsolgt på Roskilde Festival igen i år, og kun en mindre del af gæsterne tænker over, at de kan ødelægge deres ører for altid med en uges høj musik.

- Husk ørepropperne, hold pause fra den høje lyd og download gerne en app, der kan måle vejledende lydstyrke, råder Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup.

Roskilde Festival har de senere år indført en øvre grænse for lyd på 103 dB (decibel) i gennemsnitsniveau. Derfor kan niveauerne være højere, og man skal huske, at et lydtryk på 102-103 dB kun giver mulighed for 7,5 minutters musik uden risiko for høreskade!

Se festivalens lydpolitik her.


Brug ørepropper

Festivalen sælger selv ørepropper.

- Og der er al mulig grund til at have et par ørepropper ved hånden. Når du står midt i det hele og synes, der spilles for højt, så er det formentligt højt nok til at skade dine ører, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen har netop deltaget i Pas på Hørelsen-arrangementet på Bornholm, hvor professor i lyd og akustik Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet understregede, at lydstyrken er afgørende for høreskaderne, men også hvor længe og hvor tit man hører musik.

- De skader, der opstår af at høre musik, viser sig først senere i livet. Det er lige som rygning. Man ved ikke, hvem det rammer, forklarede professoren.

Læs artiklen her


Anbefalinger fra eksperterne

Mange hører høj musik i forvejen - så en uges stort lydtryk på Roskilde lægger bare oven i risikoen!

Pas på Hørelsen eksperterne, der også indbefatter Dansk Musiker Forbund og høreapparatfirmaet GN Hearing havde til politikerne på Folkemødet lavet et idé-katalog med gode forslag til, hvordan samfundet kommer  de mange høreskader til livs:

Se idé-kataloget her.


Ørerne bliver mast

Ph.D-forskning fra to norske festivaler, som blev fremlagt på Audio Engineering Societys verdenskonference, viser, at der er alt mulig grund til at tænke på ørerne.

Målinger af lydstyrke og festival-deltageres høreevne viste en klar sammenhæng mellem for høj lyd og ørernes evne til at restituere. Efter fem festivaldage er ørerne simpelthen mast. Ørerne får mere og mere svært ved at blive sig selv igen. Hvornår den varige høreskade opstår, er individuelt.


Generation høreskade

- Mange yngre mennesker har i forvejen musikalske lyttevaner, der belaster ørerne. Festivalernes store lydtryk er bare med til at gøre skaden værre. Forskerne taler om generation høreskade, siger Høreforeningens landsformand.

WHO har i år anslået at 1,1 milliard yngre mennesker i verden er i risikozonen for høreskader på grund af deres lyttevaner.


Sunde lyttevaner

Høreforeningen opfordrer til, at man holder mange lyttepauser mellem livekoncerterne. Får man tinnitus eller hovedpine af musikken, skal man øjeblikkeligt fjerne sig fra lyden.


Lydniveau        Tid du kan tåle dagligt

85 dB              8 timer

88 dB              4 timer

91 dB              2 timer

94 dB              1 time

97 dB              30 min

100 dB            15 min

103 dB            7,5 min

106 dB             4 min

109 dB             2 min

112 dB              1 min

115 dB              30 sek

118 dB              15 sek

121 dB              7,5 sek

124 dB               4 sek

125 dB               smertegrænse

Vi fortæller gerne mere om høreskader og høreproblemer!

Læs mere om støj

Lagt på 23. juni 2016

 

 

20. juni 2016

En aha-oplevelse for politikerne

Høreforeningens formand deltog i ekspertpanelet under Pas på Hørelsen-arrangementet på Folkemødet. Her havde Dansk Musiker Forbund og GN Hearing igen i år stablet en flot event på benene, som trak fulde huse.

Pas på Hørelsen blev en slags aha-oplevelse for de deltagende politikere, som slet slet ikke kendte til risikoen og omfanget af støjskader eller den truende udvikling, ungdommen er udsat for på grund af forkert brug af musik.

Ingen politik

- Vi ved ikke noget om høreskader i Kommunernes Landsforening. Det er slet ikke på dagsordenen eller en problemstilling, jeg har hørt om i de seneste seks år. Vi har ingen politik vedrørende høreskader. Men jeg kan mærke, vi bliver nødt til at tage det op som forebyggelse, sagde paneldeltager Henrik Appel (S), der er med i KLs social- og sundhedsudvalg.

 Susanne Langer, der sidder i Danske Regioners bestyrelse for Enhedslisten var også glad for at møde problematikken.

- Problemet er, at vi ikke er opmærksomme på konsekvenserne. Da jeg hørte om det her, tænkte jeg; hold da op. Vi er tit indlagt til ufrivillig støj. Jeg er glad for, I har taget det op. Høretab må høre til kroniske lidelser og må kunne komme med i Danske Regioners forebyggelsesstrategi. Første skridt er at sætte det på dagsordenen, sagde politikeren, der godt kunne tænke sig, at sundhedssystemet spurgte lidt mere ind til hørelsen.

Mangler undervisning

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup deltog i ekspertpanelet på scenen, og hun fik hurtigt hænderne i vejret.

- Hvor mange ved, hvor længe I må høre høj musik? Hvor mange af jer taler med jeres børn om det?

Kun få kunne svare ja.

- Børn lærer om sex, rygning, sund mad, motion og hvordan de skal færdes på Facebook, men der er ingen undervisning om støj. Der spilles alt for højt, og der burde sættes dB-målere op, så vi ved, hvad vi udsætter os for, sagde landsformanden, og henviste til sine egne høreapparater.

- Ellers ender I som mig, sagde hun.

Camilla Ottesen fra TV var en kompetent ordstyrer af de mange personer på scenen.

Hellere forebygge

Dansk Musiker Forbunds formand kunne fortælle, at der er utallige historier om musikere, der har fået ødelagt hørelsen af at stå foran trompeten, den høje monitor-højtaler eller i øvelokalet med den høje lyd.

- Det værste ved at miste hørelsen er, at den ikke kommer tilbage. Det er blivende skader. I DMF er hørelsen vigtig, og vi vil hellere forebygge. 1,1 milliarder unge er ifølge WHO i risikozonen for at ødelægge hørelsen med smartphones, sagde Anders Laursen.

Pas På Hørelsen har som projekt kørt i flere år, hvor især musikere får syn for sagen, når det gælder om at spille uden at ødelægge ørerne.

 

Bevar hørelsen

GN Hearing, som var sponsor på arrangementet, er i verdens top fem over høreapparatproducenter. Vicedirektør i GN Hearing Nikolai Bisgaard understregede, at man ikke får sin normale hørelse igen, uanset hvor gode høreapparater, der udvikles.

- Og der er ingen grund til at bruge høreapparater, før det er højst nødvendigt. Ved høreskader lægger hårcellerne sig ned eller knækker, og det betyder mindre information til hovedet. Man kommer desuden til at bruge uforholdsmæssigt meget energi på at følge med, sagde han.

Publikum blev derefter udsat for en høretest. Kun de unge kunne høre de lyseste toner.

  

Mads Christian

Mads Christian fra X-factor var det store hit på dagen. Han spillede nogle gode sange og stillede op til selfier med særligt de unge piger i timevis. Hør hans gode råd til at passe på hørelsen her!

 

Lige så højt som Orange Scene

Landets største ekspert på støj og høreskader, Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet, var også repræsenteret i panelet.

Hun kunne fortælle, at de små musikafspillere, vi giver vores børn i ørerne, kan spille lige så højt som Orange Scene på Roskilde Festivalen.

- Du har ikke en chance for at tjekke det, sagde hun.

Og Dorte Hammershøi understregede, at det ikke kun handler om lydstyrke. Det handler også om, hvor længe du lytter og hvor ofte. 80 dB er OK i otte timer. Hvis niveauet overskrides, vil nogle få høreskader.

- Men det er lige som rygning, man kan ikke sige hvem. Det er sikker viden, at 10-15 procent vil få skader, fortalte hun.

 

Skader ses først senere

Professoren er fortaler for, at der udvikles en test/spørgeramme til sundhedsplejerskerne, så flere børn kan fanges i skadelige lytteniveauer. Høreskaden kan nemlig ikke altid ses, mens de er børn.

- De skader, der opstår af at høre musik, viser sig først senere i livet, forklarede Dorte Hammerhøi, der i øvrigt oplyste, at risikoen for høreskader er lige stor, om du bruger kvalitets- eller billige høretelefoner.

Det er hvor højt, hvor længe og hvor tit, der tæller. Desværre har vi fortsat som forbrugere ingen reel mulighed for at måle det.

Aalborg Universitet var også repræsenteret ved Valdemar – lyddukken, der faktisk kan måle den reelle lydstyrke i din musikafspiller. I løbet af eftermiddagen fik adskillige Folkemøde-deltagere sig en ordentlig overraskelse over, hvor højt de går rundt og spiller i deres hoveder.

 

Spørgsmål

Der kom mange spørgsmål fra publikum under den timelange seance. En ville vide, om det er blevet værre end, dengang man gik med walkman.

- Ja, problemet er blevet større, svarede professor Dorte Hammershøi.

- Batterier holdt kun en time til en walkman, den var tung og kunne ikke spille så højt. I dag kan man have afspilleren med overalt og udsætte sig selv for støjskade hele tiden.

Skru ned - er vigtigst!

Der blev også diskuteret, om varedeklarationer på hovedtelefoner var en god ide. Men forskellen er ikke afgørende.

- Volumen er det vigtigste – ikke kvaliteten, sagde professoren, og Høreforeningens formand Majbritt tilføjede, at det bekymrende er, at der findes mange andre produkter på markedet, der kan skade hørelsen.

Således kan man købe en personlig overfaldsalarm i Punkt 1, som kan hyle 130 dB. Med den skader man både overfaldsmanden og sig selv!

- Vi kæmper også med billige høreapparater, der kan skade hørelsen. Vi har i dag talt om personligt ansvar på området, men det nytter kun, hvis vi ved, hvad vi skal tage ansvar for. Der er masser, vi kan lovgive omkring, og det bliver monsterdyrt for regionerne, hvis vi ikke gør noget nu, sagde hun.

 

Tue West:

Musikere bruger støjen kreativt

Sangeren Tue West er naturligvis bekymret for de snigende skader, der ødelægger musikeres hørelsen, som de er så afhængige af.

- Vi skal passe på både vores egne og vores børn ører. Høretab er usynligt, og vi skal være opmærksomme på det. Ikke mindst i min branche. Jeg har da tænkt, det her er ikke sundt for mig, men der er et paradoks i det. For musikere bruger støjen kreativt, og det skal vi helst ikke fjerne, siger Tue West, da vi møder ham før Folkemøde-eventen ”Pas på Hørelsen”, hvor han sidder i panelet.

- Den høje musik er en del af vores kulturelle opdragelse, og at skulle spille lavere kan vi ikke bruge til så meget. Så dilemmaet er, at vi hverken skal ødelægge hørelsen eller den kreative proces, siger han.

Tue West mener, der skal sættes ind, hvor det er muligt, men vi være nænsomme ved musikken.

- Der er meget af det, jeg kalder uintelligent støj. Tekniske fejl, hvor det hyler og forkert indretning af musikmiljøer, hvor højttalerne fx smadrer ørerne. Det er egentligt underligt, at teknikken ikke er indrettet, så vi lærer at undgå høreskader. Der er så mange andre ting, der er indrettet efter sundhed, siger han.

 

Skruer op

Tue West har mange års erfaring i bands, hvor der bare bliver skruet op.

- Jeg tror, det er en del af vores dyriske natur, at vi bare rager til os. Når man ikke kan høre sig selv, så skruer man op. I stedet for at snakke om, hvad der skal til for at undgå det og skrue ned, siger sangeren, der ofte har siddet alt for længe og mixet musik med høj lyd i ørerne.

I dag har han lært at indrette et rart lydmiljø, når han spiller. Tættere på bandet, in-ear monitors.

- Så slider jeg ikke mine ører op i monitoren foran. I det hele taget er det vigtigt med forholdsregler, så bassistens ører fx ikke ødelægges af at stå foran trompeten. Høreskader er et vigtigt issue i vores branche, vi skal have fokus på det, og derfor har jeg sagt ja til at deltage i Pas På Hørelsen, siger Tue West, der spillede en række af sine sange efter debatten.

Tue West deltog sammen med bl.a. Høreforeningens formand i ekspertpanelet til ”Pas På Hørelsen”-debatten på Folkemødet. Her med Mads Christian, der også optrådte ved arrangementet.

 

Et katalog med gode ideer

Via dette link kan du læse hele idèkataloget, der blev præsenteret i forbindelse med Folkemøde-arrangementet. Her er bl.a. forslag om dB-målere ved koncerter, sikkerhedszoner, undersøgelse af danskernes lyttevaner og støj som en sundhedsfaktor.

 

”Vi skal undgå, at vi får en generation, der har et ordentligt hul i hørelsen” – Anders Laursen, Dansk Musiker Forbund

 

”Jo mere umage du har gjort dig med at ødelægge din hørelse, jo værre vil den desværre blive senere i livet” – Nikolai Bisgaard, vicedirektør i GN Hearing Danmark

”Vi ved med sikkerhed, at man får høreskader, hvis man lytter til for høj musik for længe” - Dorte Hammershøi, Aalborg Universitet

 

”Det bør være obligatorisk, at der undervises i støj og god omgang med lyd” – Majbritt Tobberup, Høreforeningen

  

”Vi skal være mere opmærksomme på, hvornår det faktisk er godt at skrue ned, og så skal vi have et grundlæggende fokus på ”uintelligent støj” i hverdagen” – Tue West, musiker

 

Skrevet af Irene Scharbau, redaktør

Lagt på 20. juni 2016

14. juni 2016

Ventetid stiger stadig i Syddanmark

Det går helt galt med ventetiderne i Region Syddanmark. Alene den seneste måned er der lagt otte uger oven på ventetiderne. Så nu skal man vente to år og tre måneder på høreapparatsbehandling på den audiologiske afdeling på Odense Universitets Hospital.

- Helt uacceptabelt, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Siden den nye lov om høreapparatbehandling blev indført i 2013, er ventetiden på OUH steget med 427 procent.

Sammenlagt er der lagt 157 ugers ekstra ventetid på de fire audiologiske afdelinger i regionen.

Billedet ser således ud:

Klinik             1. januar 2013           1. juni 2016               Stigning i procent

Odense          22 uger                      116 uger                    427 %

Vejle               16 uger                        48 uger                     200 %

Esbjerg           18 uger                       32 uger                      78 %

Sønderborg     8 uger                       25 uger                     212 %

(Ser du nyheden på mobil, så ser statistikken bedst ud vandret)

Vi er klar over det

Formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), har tidligere sagt til Høreforeningen, at den stigende ventetid bl.a. skyldes, at borgerne ikke som forventet gik ud og købte høreapparater privat, som politikerne havde regnet med, da de gennemførte besparelser på 10 mio. kr. i 2015 på høreområdet.

Stephanie Lose sagde i april, at særligt Odenses voldsomme ventetid skulle undersøges.

Siden er ventetiden igen steget.

- Jeg ikke har andre kommentarer for nuværende, end at vi er opmærksomme på det, og at vi overvejer eventuelle handlemuligheder, skriver regionrådsformanden nu til Høreforeningen, da vi igen spørger, hvad der gøres for at nedbringe ventetiden.

 

Kan ikke gå privat

Besparelserne og de deraf voldsomme stigninger i ventetider går især ud over mennesker med store høreproblemer, der ifølge Sundhedsstyrelsens regler skal behandles på de offentlige klinikker.

- Det er slet ikke nok at være opmærksomme på problemet! Politikerne lider af den misopfattelse, at folk bare kan gå ud til de private klinikker og købe høreapparat med et offentligt tilskud. Men det kan de hårdest ramte ikke. Det er forkasteligt, både den udvikling vi ser nu og politikernes holdning til høreområdet, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

 

Diskrimination

Høreforeningen har i dette forår gjort Folketingets sundhedspolitikere klart, at de med den nuværende lovgivning diskriminerer mennesker med hørehandicap, når de holder dem ude af den behandlingsgaranti, man giver på resten af sundhedsområdet.

Ydermere er det også diskrimination af en handicapgruppe, der ifølge FNs handicapkonvention artikel 25 bør have samme adgang til sundhedsydelser, som resten af befolkningen.

 

Odense presset

Ventetiden på høreklinikken i Odense skyldes bl.a., at regionen har opretholdt sine krav til kraftige besparelser til trods for, at klinikken på universitetshospitalet er regionens bærende når det fx gælder patienter med Cochlear Implant.

Ifølge Høreforeningens oplysninger er klinikken særdeles presset, har måttet skære ned i sin åbningstid og kæmper for at holde udredningsgarantien for børn, CI- og Baha-patienter, samt svære tinnitus-tilfælde. Uden ekstra ressourcer kan ventetiden ikke blive nedbragt, og det har regionsformanden overfor Høreforeningen afvist vil ske .

Se link til interview med regionsformanden

 

Generelle stigninger

Forskelsbehandling af borgere med høretab i Danmark er ekstremt stor, dersom man på nogle få høreklinikker har meget kort ventetid som fx Holstebro med 10 uger.

Ventetiderne kan ses her

Generelt er ventetiden steget de senere år og er pt omkring 10 måneder i gennemsnit. Høreforeningen arbejder politisk videre med sagen.

Lagt på 14. juni 2016

13. juni 2016 Ingen tekst ingen støtte

Når de nye danske film får premiere, kan man være heldig at se dem med undertekster, en nødvendighed for mange mennesker med hørenedsættelse. Det kræver dog, dels at der laves en tekstet kopi af filmen, og dels at biograferne vælger at sætte tekstede forestillinger op. 

Den tekstede kopi kan vi nu "sætte hak ved": I de filmstøttebetingelser, der træder i kraft 1. juli, bliver det et krav, at der skal laves en tekstet kopi af alle dansksprogede film, der modtager støtte - hvilket i praksis betyder alle danske film. Så fremover har biograferne mulighed for at vise dansksprogede film med tekster - hvis de vil.

Først fra 2018

Kravet kommer som sagt til at gælde fra 1. juli i år. Det vil sige, at de film, der søger om støtte fra den dato og fremefter skal overholde tekstningskravet. Men da filmene først skal produceres, vil det reelt først være fra omkring 2018, at brugerne kan regne med, at der findes tekstede kopier af alle danske film.

Høreforeningen fortsætter arbejdet med at påvirke biograferne til at vise flere tekstede forestillinger. Som bruger kan du også gøre dit ved at gå til din lokale biograf og efterlyse tekster.

Lagt på 13. juni 2016

10. juni 2016 Mød Høreforeningen på Folkemødet

Folkemødet 2016: Politikere og eksperter på høreområdet debatterer i år, hvordan vi undgår den truende folkesygdom, som stigning i  høretab er. Eksperterne udarbejder i år et idékatalog med udfordringerne, og politikerne kan komme med bud på løsninger. Arrangører af eventen er Dansk Musiker Forbund og GN Resound. Man kan læse mere om arrangementet via linket herunder, hvor man om lørdagen også kan møde musikerne Tue West og Mads Christian 8fra X-Factor):

Pas På Hørelsen - Folkemødet

Høreforeningen bruger desuden Folkemødet til at komme i dialog med flest mulige beslutningstagere og uddele materiale om høresagen.

Se også Danske Handicaporganisationer Bornholms event med socialministeren fredag om retsikkerhed mv. her.

Arkivfoto: Victor Mark Kruse

Lagt på 10. juni 2016

2. juni 2016 Behandlingsgaranti nu!

Juni-nummeret af Hørelsen lander i disse dage i medlemmernes postkasser.

Det handler blandt meget andet om diskrimination.

 

Høreforeningen har de seneste måneder haft dialog med både folketingspolitiere og regionspolitikere, der ikke helt forstår, at de diskriminerer mennesker med hørehandicap. De lukker nemlig en befolkningsgruppe ude fra behandlingsgarantien i sundhedssystemet - en garanti man giver til resten af befolkningen.

Nul behandlingsgaranti til de mest udfordrede

Behandlingskrævende høretab er nemlig ikke omfattet af behandlingsgarantien. Til trods for, at Sundhedsstyrelsens regler siger, at mennesker med komplicerede høretab SKAL behandles på en offentlig høreklinik.

Høreforeningen kræver behandlingsgaranti nu. Vi forsøgte at råbe politikerne op, da de lavede loven om behandlingsgaranti om i sidste måned - men vi talte lidt ironisk sagt for døve øren.

Det eneste, der laves om, er ventetiderne på de offentlige høreklinikker, hvor Odense i dag topper listen med to år og tre måneders ventetid. 

- Der er mange "gratis og urigtige politiske kommentarer til høreområdet for tiden. Imens må nogle borgere vente to år på at få lov til at høre. Vi har oplistet konsekvenserne overfor politikerne, og vi stopper ikke, før de forstår, hvor fatalt det er, at de har skabt et kaotisk og diskriminerende behandlingstilbud, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Konsekvenser af høretab

I Hørelsen kan man møde 91-årige Andreas, der fik besked om, at han skulle vente 1,5 år på nye høreapparater.

Du kan også læse et tema om øresten og svimmelhed, nyt om tinnitus, menière og om skelnetab, der udfordrer mange.

Lagt på 2. juni 2016

 

 

31. maj 2016 Velkommen

Høreforeningen går nu i luften med en helt ny hjemmeside med et nyt og moderne visuelt udtryk. Den nye hjemmeside har et mere simpelt og lettilgængeligt design, der gerne skulle give en bedre brugeroplevelse og gøre det nemmere at finde rundt blandt alle de mange informationer.

Kig op og få viden

I topmenuen finder du blandt andet punkterne Viden om og Hjælp til dig. Under disse to punkter, finder du en masse oplysninger om hørelse, høreproblemer, og hvordan du finder rundt i "høresystemet". Det er også her, du finder vores forskellige tilbud og vores info rettet til særlige grupper, som fx børn og unge.

På forsiden finder du et Danmarkskort, der gør det nemt at finde din lokalafdeling. Og du får info om vores vejledningstilbud og kan måske finde svaret på netop dit hørespørgsmål ved at kigge på de ofte stillede spørgsmål.

Helt i bunden af siden finder du hurtige genveje til områder, som vi ved, at hjemmesidens brugere ofte besøger.

Vi håber, at du bliver glad for at bruge den nye hjemmeside. Hvis du har kommentarer - ris såvel som ros - så send gerne en mail til webmaster@hoereforeningen.dk

Lagt på 31. maj 2016

 

24. maj 2016 Mød andre familier og få ny viden på Høreforeningens børnefamiliekursus

Deltag i Høreforeningens landskursus for familier med børn med høretab. Giv dit barn mulighed for at møde andre børn med hørenedsættelse og giv dig selv muligheden for ny viden, erfaringsudveksling og hyggeligt samvær med de andre forældre.

Landskurset finder sted på Castberggård ved Vejle fra den 24. - 25. september 2016

Weekenden kører i tre spor med et forældrekursus, et ungekursus (5. klasse - 17 år) og et børnekursus (0. - 4. klasse).

Forældrekursus

På forældrekursets første dag kan du opleve Anja Vintov fortælle, hvordan du håndterer stress, konflikter og hverdagens bekymringer samt hvordan du finder modet i hverdagens udfordrende situationer.
Søndag kan du høre om kurser hos Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Hvad kan du bruge dem til og hvordan søger du hjælp til uddannelse.

Ungekursus (5. klasse -17 år)

Der vil være masser af tid til at møde både nye og gamle venner på årets ungekursus. Turen går i år til Legoland, så du vil få både vind i håret og sug i maven inden vi netværker og hygger med spil og snak i fælleshuset om aftenen.
Søndag fortæller Anja Vintov om frygt og hvordan man tackler den.

Børnekursus (0 - 4. klasse)

De mindste skal også have det sjovt, så for dem går turen også til Legoland. Vi hygger og leger og spiser vores madpakker i det fri.
Søndag er der også fuld fart på aktiviteterne, når vi holder olympiade i dramasalen.

Fælles

Søndag er der høremesse, hvor vi kan se og få en snak om hjælpemidler og den nyeste teknik på markedet.
Efter høremessen er der fælles afslutning i Hallen.

Hvornår

24. - 25. september 2016

Pris

Voksne: kr. 900 (2.050)
Unge: kr. 500 (1.250)
Børn: kr. 350 (850)

Prisen inkluderer selvfølgelig alle aktiviteter, overnatning og forplejning. Selvom du ikke er medlem af Høreforeningen kan du godt deltage i Landskursus 2016, men så er det prisen i parentes, der er gældende.

Økonomisk støtte til deltagelse i landskurset: Hent ansøgningsskema § 41 - "Merudgiftsydelse"

Gå til tilmelding

Lagt på 24. maj 2016

 

24. maj 2016 Tilgængeligt teater på Betty Nansen

Betty Nansen Teatret genopsætter under teaterfestivalen CPH Stage deres prisvindende stykke Soli Deo Gloria. Stykket blev overvældende modtaget af både presse og publikum, og der spilles nu tre ekstra forestillinger.

Som noget nyt vil forestillingen blive tekstet. Både på engelsk for ikke-dansktalende, og på dansk for mennesker med hørenedsættelse.

Sådan gør du:
1.    Medbring din smartphone. Hvis du ikke har en smartphone, råder teatret over nogle låneapparater.
2.    Download den gratis app Thea fra App Store eller Google Play. (Søg på Thea Dogood).
3.    Sæt telefonen på lydløs.
4.    Vælg WIFI: TEXTNING, Kode: Textning
5.    Start app’en og vælg ”dansk”. Så har du teksten til aftenens forestilling!

Om Soli Deo Gloria

Soli Deo Gloria er tolv skæbnefortællinger, skabt af den prisbelønnede forfatter og dramatiker Peter Asmussen og instrueret af Thomas Bendixen. Scenografien står den unge Reumert-prisvindende Julian Juhlin for.

Mød parret, der har så travlt med at skændes, at de overser deres døende baby. Soldaten, der vender hjem og skyder på uskyldige. Pigen, der kan overleve KZ-lejren, hvis hun viser bødlen kærlighed. Manden, der bruger beskidte tricks for at få eneretten til barnet … Selvmordsbomberen … Mændene, der har sex, mens verden går under .. Og to fugle, der synger, når vi alle er væk.

Det handler om kærlighed – og savnet af kærlighed. Om at leve med livet, så længe man har det.

Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Kasper Leisner, Marie Louise Wille, Thomas Levin og Yann Coppier.

Tid   

Lørdag 4. juni 2016 kl. 14
Søndag 5. juni 2016 kl. 15 og 18.

Sted  

Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C

Læs mere om forestillingen og bestil billetter.

Efter sommerferien vil der ved udvalgte forestillinger være tekstning på forestillingen Dekalog, som spiller på Betty Nansen Teatret fra 15. september til 16. oktober 2016.

Hold øje med teatrets hjemmeside. Her vil det blive offentliggjort, hvilke forestillinger der tekstes.

Cykelmyggen Egon og Uledsaget tekstes også

Forestillingerne "Cykelmyggen Egon møder Tommelise" på Østre Gasværk Teater og "Uledsaget" på Mungo Park kan også opleves med tekster under CPH Stage festivalen. Læs mere.

Lagt på 24. maj 2016

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau