Om os

Nyheder

16. september 2021

Dagscamp for unge


Vi er glade for at kunne invitere dig til dette års Dagscamp, som traditionen tro bliver en blanding mellem faglige oplæg og sociale aktiviteter.

Dagen er for dig, der er mellem 18 og 35 år og har høretab, tinnitus eller andre høreproblemer.

Arrangementet finder sted lørdag den 23. oktober 2021 fra kl. 9.30 - ca. 20.30 i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup (5 minutters gang fra Høje Taastrup St.)

På Dagscampen kan du bl.a. møde folkene bag bootcamps for unge iværksættere med handicap samt komikeren Dan Andersen, der selv har et høretab. Og så får du naturligvis muligheden for at udveksle erfaringer med andre i samme båd som dig. Det endelige program er desværre ikke helt på plads, men vi lover dig, at programmet som altid bliver varieret og med indlagte hørepauser.

Det skal også siges, at Dagscampen er den perfekte smagsprøve på, hvordan det er at være på ungdomslejr, den eneste forskel er, at du her kun skal hive en enkelt dag ud af kalenderen for at deltage.

Pris og tilmelding

Tilmelding senest den 14. oktober 2021 via linket her.

Pris for medlemmer af Høreforeningen: 100 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 180 kr.

Vi glæder os helt vildt til at se dig!

De bedste hilsner

Ungdomsudvalget

 

 

Lagt på 16. september 2021

 

7. september 2021

Hvis dit barn er generet af tinnitus


Hvordan kan du tale med dit barn om tinnitus, hvis det er generet af lyde i hovedet? Og hvad kan barnet eller den unge selv gøre for lindre tinnitus? Det er ikke ualmindeligt, at børn og unge har tinnitus, men det er vigtigt at skelne imellem, om barnet blot kan høre lyde, der ikke kommer fra en lydkilde udefra, eller om barnet er generet af lydene. Mange børn og unge lever fint med tinnitus, men hvis barnet er generet, har det brug for hjælp og støtte. Sådan lyder det i et nyt dansk undervisningsmateriale til børn og unge samt deres forældre.

Fire letforståelige bøger

Indtil nu har der ikke været materiale på dansk, der henvender sig direkte til børn og unge med tinnitus, men nu har Materialecentret udgivet en serie, der består af bøgerne:

  • ”Rosa og hendes lyd i ørerne – 5-8 år”
  • ”Jeg har tinnitus – 8-12 år”
  • ”Tinnitus – 12-16 år”
  • ”Forældrehæfte – børn og unge med tinnitus, 5-16 år"

Bøgerne er udviklet af cand.mag i audiologopædi Lena Havtorn og ph.d i audiologopædi Susanne Steen Nemholt. Susanne står også bag den første danske ph.d om tinnitus og lydoverfølsomhed hos børn og unge. Bøgerne er desuden gennemlæst af overlæge ph.d Jesper Hvass Schmidt.

Høreforeningens hørekonsulent Anne Mette Kristensen har læst bøgerne:

- De nye bøger falder på et tørt sted, da vi indtil nu ikke har haft materiale på dansk, der henvender sig direkte til børn og unge. Det er nogle rigtig gode bøger, der forklarer tinnitus så børn i forskellige aldre og deres forældre kan forstå det og lærer, at tinnitus ikke er farligt, men hvis lydene generer, så er der masser af ting, man kan gøre for at få det bedre. Det er godt, at vi nu har noget materiale, vi kan henvise til, når forældre henvender sig. I Høreforeningen giver vi dem altid vejledning og råd med på vejen, men nu kan vi også anbefale bøger om emnet, som både børn og voksne i ro og mag kan sidde og læse i derhjemme, siger Anne Mette Kristensen.

Tinnitushæfter


Materialet er skrevet i et let forståeligt sprog og fint tilpasset de forskellige målgrupper. Forældrehæftet fortæller kortfattet om tinnitus hos børn og unge og om, hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn. Og ikke mindst om vigtigheden af at adskille sin egen bekymring fra barnets eventuelle bekymringer. Bøgerne til de forskellige aldersgrupper fortæller om tinnitus og giver en række råd til, hvordan barnet selv kan håndtere det i hverdagen. Der er også omtalt besøg hos ørelægen og en ”dame, der ved rigtig meget om øre-lyde”, som hørekonsulenten beskrives i bogen til de mindste. Bøgerne afsluttes med afslapningsøvelser og forskellige opgaver, der hjælper barnet til gode strategier, når tinnitus generer.

Bøgerne kan købes her hos Materialecentrets webshop

 

Lagt på 7. september 2021

 

1. september 2021

Kom med til Inspirationsdage for erhvervsaktive


Udvalget for erhvervsaktive afholder den 1. - 3. oktober inspirationsweekend for erhvervsaktive på Kobæk Strand Konferencecenter, Kobækvej 85, 4230 Skælskør.

Programmet løber over tre dage, hvor du vil høre spændende oplæg med stof til eftertanke, fysisk bevægelse, samt møde ligesindede, der kan nikke genkendende til de udfordringer, der kan være i joblivet.

Weekendens fokus er ”skæbne”, hvor vi går lidt i dybden med, om der findes højere magter, der styrer vores liv. Vi får besøg af en inspirerende foredragsholder Johnny Sort (johnnysort.dk), der mistede sin arm ved en ulykke. Ramt af skæbnen kom han videre og lever med sine begrænsninger.

Vi hører også vores egen landsformand Majbritt Garbul Tobberup komme med et sprudlende oplæg om hendes egen ups and downs med hørelsen, og hvordan man kommer op på hesten igen og videre - en art ”Livets gang med høretab”.

Lørdag eftermiddag har vi en surprise på programmet, vi nyder en god 2-retters menu om aftenen og har socialt samvær. Søndag vil der være morgenbadning for de friske i det dejlige kolde vand i Storebælt. Vi afslutter med en indsigt i Høreforeningens betydning for os.

Målet for weekenden er, at du skal tage hjem med fornyet energi og viden til, hvordan du kan få mere ud af dit jobliv.

Weekenden finder sted i smukke omgivelser med en unik og urimelig smuk udsigt ud over Storebælt, med komfortable enkeltværelser og god mad.

Praktisk information

Indkvartering fredag mellem kl. 19 og 19.30 med programstart kl. 20. Weekenden slutter søndag kl. 12.00 med take away frokost. Det er muligt uden beregning at blive hentet på / få et lift til Slagelse St. 

Pris: 1.000 kr. for medlemmer af Høreforeningen / 2.900 kr. for ikke-medlemmer inkl. enkeltværelse.

Tilmelding senest den 19. september 2021 via linket her.

Bemærk: Betaling sker med dankort/mobile pay til sidst i tilmeldingsforløbet. Har du ikke dankort, så kontakt webmaster@hoereforeningen.dk inden du tilmelder dig.

Der tages alle forholdsregler i forhold til at undgå corona-smitte.

Lagt på 1. september 2021

 

1. september 2021

Ny rammeaftale for høreapparater trådt i kraft

 

I dag træder den nye rammeaftale for høreapparater i kraft. Altså aftalen om, hvilke høreapparater, der kan fås på de offentlige høreklinikker eller hos puljeklinikkerne. Aftalen justeres hvert halve år.

Som noget nyt i sortimentet kan nævnes Phonaks Marvel-serie. Du kan se den nye oversigt her. (Brug zoom-funktionen i pdf-dokumentet til at gøre teksten større).

Lavet til fagfolk

Oversigten henvender sig til klinikpersonale og kan derfor være svær at forstå som almindelig bruger. Men for den erfarne høreapparat-bruger, kan den være god at orientere sig i, hvis man fx ønsker at tjekke om et bestemt apparat kan fås på de offentlige klinikker.

Ikke frit valg

Høreapparaterne vælges på baggrund af brugerens individuelle behov i dialog mellem klinikpersonalet og brugeren. Der er altså ikke tale om, at man som bruger kan vælge frit, da der kan være flere forhold, der gør sig gældende. Men oversigten giver et overblik over, hvilke apparater klinikkerne har til rådighed.


Lagt på 1. september 2021

 

30. august 2021

Høreforeningen søger bogholder


Har du lyst til at arbejde i en forening, hvor vi brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab? Er du serviceminded og god til at arbejde selvstændigt og struktureret? Så er Høreforeningen måske din kommende arbejdsplads.

Som bogholder bliver du Høreforeningens eneste medarbejder i økonomiafdelingen og dermed en nøglemedarbejder hos os. Du bliver ansvarlig for økonomi og regnskab for en lang række spændende opgaver, der kendetegner vores arbejde. Du finder det naturligt at involvere dig i opgaver på tværs af vores forening og ved, at fleksibilitet er essentielt i en mindre forening som vores. Du får et bredt samarbejde med både medarbejdere, landsformand, revisor og vores frivillige, og du kan lide bredden i både at hjælpe vores frivillige med deres lokale økonomi og lave Høreforeningens årsregnskab.

Som person er du positiv, serviceminded og teamorienteret – og du trives med til tider stramme deadlines. Du er vedholdende, struktureret og fokuseret på at få afsluttet påbegyndte opgaver. Du er detaljeorienteret og har høje standarder for dit eget arbejde samtidig med, at du sætter en ære i at udvikle og optimere dit fagområde.

Ansvarsområder

  • Kreditor-, debitor- og finansbogholderi
  • Lønbogholderi for 10 faste medarbejdere
  • Udarbejdelse af månedlige forbrugsoversigter
  • Medansvar for budgettering samt løbende opfølgning
  • Regnskabshjælp til frivillige kasserer i vores lokalafdelinger
  • Årsregnskab og klargøring af materialer til revisor
  • Regnskab for projekter med offentlige og private tilskud
  • Årsregnskab for Høreforeningens to fonde
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse og minimum 5 års erfaring fra en økonomiafdeling
  • Kendskab til/erfaring med ovenstående opgaver
  • Rutineret bruger af Navision og Office-pakken, herunder Excel
  • Rummelig og serviceminded over for vores frivillige med høretab
  • God til at kommunikere både i skrift og tale og evner det gode samarbejde

Vi tilbyder

En spændende stilling med stor kontaktflade og alsidige opgaver, som du selv får indflydelse på. Samtidig vil du opleve, at du er med til at gøre en forskel i mange menneskers liv. Vi har flekstid og god mulighed for at arbejde hjemmefra, og der er mulighed for at have 1 ugentlig fridag i stillingen. Du bliver en del af et dynamisk sekretariat med 10 ansatte med en række forskellige fagligheder, en humoristisk og uformel omgangstone, et godt fællesskab og en stor rummelighed overfor mennesker med handicap.

Interesseret?

Du er meget velkommen til at kontakte direktør Tine Lyngholm, tlf. 30 73 73 03 eller e-mail: tl@hoereforeningen.dk for yderligere oplysninger om stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer. Løn og pension efter aftale og kvalifikationer.

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest mandag den 13. september 2021. Ansøgningen sendes via ”Søg jobbet online” nedenfor og vedlægges CV og relevante eksamenspapirer. Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse 1. november 2021.


Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for mennesker med høretab eller sygdomme i øret. Vi søger indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har. Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer. Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.


Søg jobbet her via Jobindex


Lagt på 30. august 2021

 

18. august 2021

Folkemøde Møn: Ordentlige vilkår for mennesker med høretab nu og i fremtiden


Denne weekend afholdes Folkemøde Møn efter et års corona-pause. Høreforeningen deltager igen med et telt med forskellige aktiviteter, og så sætter vi høreområdet til debat lørdag fra kl. 11-12 i Stege Kirke. Udover debatten har vi også en række andre ting på programmet, så læg vejen forbi. Her kan du se, hvad der kommer til at foregå:

Få målt hvor højt du spiller på din telefon

Ved du hvornår støj er skadelig og hvornår man kan få tinnitus?  Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO gambler 1,1 milliard unge med deres hørelse. Mød forsker og tinnitusekspert Susanne Nemholt og Høreforeningens frivillige og få en snak om støj, og hvordan du kan passe på din hørelse. Kom forbi Høreforeningens telt og få testet hvor højt du egentlig spiller. Mannequindukken Valdemar fra Aalborg Universitet kan måle lydstyrken på din telefon. Det sker på Folkemøde Møn fredag den 20. august kl. 9.30-15.00 i Høreforeningens telt på Storegade ud for klinikken ”Hørerøret”.

Få en gratis høreprøve

Hvis det kniber med at høre, er der også hjælp at hente hos Høreforeningen. Kom forbi Høreforeningens telt, hvor du mellem kl. 9-14 lørdag kan få en gratis vejledende høreprøve i klinikken ”Hørerøret”. Få også en snak om hørelse, tinnitus, høreapparater og høretekniske hjælpemidler. Hvornår bør man gå til ørelæge og hvad er forskellen på at få høreapparater i det offentlige og i det private? Hvad koster høreapparater og hvor længe skal man vente? Hør og se hvad skrivetolkning er og hvordan det bruges. Det sker på Folkemøde Møn lørdag den 21. august kl. 9.30-15.00 i Høreforeningens telt på Storegade ud for klinikken ”Hørerøret”.

Debat om ordentlige vilkår for mennesker med høretab – nu og i fremtiden

En ny høreklinik i Køge og andre initiativer er i gang på høreområdet i Region Sjælland. Det giver håb for borgere med høreproblemer, men ventetiden på høreapparater er stadig lang, fx er der over 1 års ventetid på høreklinikken i Nykøbing Falster. Høreområdet kræver fortsat politisk fokus og prioritering - hvordan sikrer vi nu og i fremtiden ordentlige vilkår for borgerne? Hør regionspolitikerne Gitte Louise Simoni (DF) og Jens Ravn (V) debattere dette med Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Det sker på Folkemøde Møn lørdag den 21. august kl. 11-12 i Stege Kirke.

Høreforeningens lokalafdelinger i Næstved, Guldborgsund, Lolland og Vordingborg deltager på Folkemøde Møn.

 

Lagt på 18. august 2021

 

7. juli 2021

Bestyrelsen i Sønderborg takker af: Vær med til at føre lokalafdelingen videre


Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 7. september kl. 17-19, hvor Høreforeningen Sønderborg Lokalafdeling holder årsmøde på Det tidligere biblioteket, Salen, Kongevej 19, 6400 Sønderborg.

Efter flere aktive år ønsker bestyrelsen i Sønderborg at takke af, og vi vil gerne takke dem for deres indsats. Vi håber meget, at der vil være friske nye kræfter, der har lyst til at blive frivillig i lokalafdelingen og sikre, at Sønderborg Lokalafdeling forsætter. Som frivillig er du med til at gøre en forskel for mennesker med høreproblemer og øresygdomme.

Til årsmødet vil Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup fortælle om Høreforeningens arbejde med særligt fokus på Høreområdet i Region Syddanmark.    

Den foreløbige dagsorden til årsmødet:

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Bestyrelsens beretning til godkendelse
  4. Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af formand
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af bestyrelsessuppleanter
  9. Valg af revisor
  10. Valg af revisorsuppleant
  11. Godkendelse af handleplan
  12. Udpegninger til DH og andre repræsentationer
  13. Eventuelt.

Høreforeningen er værter med sandwich, øl og vand.

Tilmelding til mariannetinnesen@gmail.com af hensyn til forplejningen. Medlemmer af Sønderborg Lokalafdeling modtager også en invitation via e-mail.

For mere information om bestyrelsesarbejdet i Høreforeningen kontakt gerne Kirsten Jensen på tlf.nr.: 53 29 45 00 eller Hans Chr. Schack på mail: mail@hcschack.dk eller tlf.nr.: 21 77 99 66

Lagt på 7. juli 2021

 

17. juni 2021

Danmarks første bootcamp for unge iværksættere med handicap ser dagens lys

 

Fra den 17. juni kan unge med handicap, der har en iværksætter i maven, tilmelde sig Danmarks første bootcamp for iværksætteri og handicap. Bootcampen løber af stablen den 4. oktober 2021 og forsætter de efterfølgende ti uger.

På det skræddersyede forløb kan deltagerne stifte bekendtskab med alt fra produktudvikling, støttemuligheder, økonomi, branding til netværksdannelse. Oplægsholderne er mange – og tæller bl.a. Mia Wagner, direktør for Nordic Female Founders, Palle Riismøller, direktør i Connect Danmark.

De unikke iværksættere

På bootcampen er fokus rettet mod det unikke. - Og det er unge med handicap trænet til at spotte gennem hele livet. Det mener en af initiativtagerne bag bootcampen, der selv har et hørehandicap, Signe Hartvig Daugaard, der er iværksætter og stifter af medievirksomheden Great Minority.

- Unge med handicap har mange gange unikke talenter. Og som iværksætter er det at være unik eller adskille sig på markedet essentielt, siger Signe Hartvig Daugaard. Hun er stifter af medievirksomheden Great Minority, der arbejder for en bedre og bredere repræsentation af minoriteter.

Tilmelding og praktisk info

Tilmeldingen til bootcampen åbner den 17. juni 2021 på bootcampens hjemmeside www.ivbootcamp.dk

Der er et deltager-gebyr på 500 kr. til materialer og undervisningsportal m.v. for bootcampen, der består af et 10-ugers skræddersyet kursusforløb, hvor unge med handicap mellem 18-30 år, kan prøve kræfter med iværksætteri. Målet med kurset er, at de unge kan blive afklaret med, om iværksætteri kunne blive en levevej for dem. På det skiftevis fysiske og digitale kursus, kan man fx møde Mia Wagner, direktør for Nordic Female Founders, Palle Riismøller, direktør i Connect Danmark. Bootcampen afholdes blandt andet i Symbion og på DTU Skylab.

Dansk Handicap Forbund er projektejer af bootcampen, som er støttet og finansieret af Tuborgfondet.

Læs mere i denne pressemeddelelse

Foto: Martin Bubandt

Lagt på 17. juni 2021

 

17. juni 2021

NAS 2022-Konference

Den 1. - 3. juni 2022 afholder Nordisk Audiologisk Selskab konference i Danmark på Odeon i Odense.

Høreforeningen er med i arbejdet med at arrangere konferencen, der har et varieret videnskabeligt program med nordiske og internationale oplægsholdere og key note speakers.

Blandt emnerne er de kognitive og sociale aspekter af høretab, lydoverfølsomhed, fremtidige teknologier og online rehabiliteringsmetoder. Udover de faglige emner på konferencen planlægges et spændende socialt program.

Konferencen er primært for fagpersoner, men er åben for alle interesserede. Der er åbent for tilmelding på konferencens hjemmeside, hvor man også kan læse mere. Se mere på nas202.sdu.dk

Se også denne flyer om konferencen.



Lagt på 17. juni 2021

 

8. juni 2021

Region Syddanmark har vendt udviklingen


På tre år har Region Syddanmark formået at nedbringe deres ventetider på høreapparatbehandling markant, og fremstår i dag som det gode eksempel på, at resultaterne kommer, når den politiske vilje til forandring er til stede.

Den er blandt andet kommet efter Høreforeningen i flere omgange har været i dialog med regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og formanden for sundhedsudvalget Poul- Erik Svendsen (A). Ved sidste regionsvalg i 2017 gik Poul-Erik Svendsen også til valg med et løfte om max. 3 måneders ventetid på høreapparatbehandling.

Fra 2 år til 3 uger

I 2018 skulle borgerne i Region Syddanmark væbne sig med mere end almindelig god tålmodighed, hvis de havde brug for høreapparatbehandling på en af regionens klinikker. Dengang var ventetiden på mellem 1 og 2 år på klinikkerne i Sønderborg, Vejle, Odense og Esbjerg. I dag ser billedet helt anderledes ud med kun 3 ugers ventetid i Sønderborg og Esbjerg, 5 uger i Odense og 16 uger i Vejle.

”Det er virkelig godt gået af Region Syddanmark. Politikerne har givet området den opmærksomhed, som det har haft så hårdt brug for i en årrække, og nu ser vi resultaterne”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

I 2018 vedtog regionsrådet i Region Syddanmark en handleplan, der skulle nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling i regionen. Høreforeningen har gennem et vedholdende pres været med til at få afsat flere midler til området både via finansloven, hvor der i alt blev afsat 100 millioner kr. til ventetidsafvikling fra 2019-2022, og ved at motivere regionerne til også at bruge flere af deres ”egne” penge til ventetidsnedbringelse.

”Nu gælder det om at holde Region Syddanmark fast på den gode udvikling. Derfor vil vi fortsætte dialogen med dem, så vi sikrer, at de også har en plan, når pengene fra finansloven er brugt. Vi ser også ind i en fremtid med flere ældre og dermed statistisk set flere med nedsat hørelse. Derfor er det altafgørende, at der ikke hviles på laurbærrene, men også fremover afsættes de nødvendige ressourcer, hvor der tages hensyn til den demografiske udvikling. Det vil vi tage op med politikerne, blandt andet når vi til efteråret afholder valgmøder op til regionalvalget”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Se de aktuelle ventetider på de offentlige høreklinikker i hele landet her

Se pressemeddelelse fra Region Syddanmark


Lagt på 8. juni 2021

 

 

17. maj 2021

Sæt dagsordenen i den lokale presse


Høreforeningens lokalafdelinger i Region Syddanmark afholder pressekursus:

Tirsdag den 1. juni 2021 kl. 17.00 –21.00
Metal Koldings mødelokale
Esbjergvej 30 6000 Kolding


Kurset henvender sig til frivillige i Høreforeningen over hele landet. Det er gratis at deltage.

Om kurset

De lokale og regionale medier er centrale for at sætte sager på dagsordenen og påvirke den lokale politik.

Den mangeårige underviser og freelancejournalist Thomas Bjerg har arbejdet med lokalt pressearbejde for en række organisationer.

På kurset indfører han jer i pressens arbejde og giver tips og tricks til pressekontakt, læserbreve mm. Han tager udgangspunkt i aktuelle sager eller problemer, som I vil tage op lokalt. På kurset laver I sammen en plan for at fange mediernes interesse.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest tirsdag den 25. maj 2021 Kirsten Juul Jensen, formand for Høreforeningen lokalafdeling i Aabenraa, mail: kjj-ten@outlook.dk - tlf. 53 29 45 00 eller til Hans Chr. Schack mail: mail@hcschack.dk - tlf. 21 77 99 66.

Se invitation

 

Lagt på 17. maj 2021

 

 

12. maj 2021

Sound of Metal og Oh, it Hertz


Det hører til sjældenhederne, at vi bringer filmanmeldelser her på siden, men det gør vi i dag og endda hele to af slagsen. Der er nemlig to nye film, der begge beskæftiger sig med lyd og hørelse, men på hver deres måde. Nedenstående anmeldelser kan læses i deres helhed i næste nummer af medlemsbladet.

Sound of Metal

Uddrag af anmeldelse - skrevet af Benny Lauridsen

I den Oskarbelønnede film Sound of Metal finder du en benhård og komprimeret kamp for at blive sig selv efter et pludseligt dobbeltsidet høretab, en for hovedpersonen sej kamp for at lære igen at kommunikere og forbinde sig til andre.

På det ydre plan har vi trommeslageren Ruben og hans kæreste, der rejser rundt i USA fra den ene koncert med højlydt perfomance-punk efter den anden. Indtil det lige pludselig er slut, fordi han mister hørelsen og på kort tid mister alt. Sin hørelse, sin kunst, sin identitet, sin kæreste og sin selvforståelse.

Da Ruben ikke kan slippe længslen efter det liv, den kæreste, han havde før, han mistede hørelsen, sælger han alt for at få råd til CI-operationer. Han finder tilbage til dele af sit tidligere liv, blot for at finde ud af….ja, at intet længere er som det var.


Se den med din familie

Har du et høretab, så se filmen med din bedre halvdel, din familie, dine børn, dine venner, for den skildrer på fin vis de voldsomme psykologiske påvirkninger og tilvænninger et høretab kan medføre.

Sorgen over det tabte, rejsen ind i det nye – og også længslen tilbage til det måske for altid tabte udtrykkes på meget ærlig vis.

Og som betragter af Rubens liv over filmens næsten to timer lange fortælling, får vi ’lov til’ at veksle mellem normale lydbilleder, når vi betragter Rubens situation udefra, og det lidt han egentlig kan høre, når vi følger Ruben indefra, når vi så at sige ér i hans sko, hans høretab og hans fortvivlelse, og senere også i hans indre ro.

Denne bevægelse mellem normal lyd og høretab, og senere CI-lyd, virker meget kraftig i sig selv, og understøtter den smerte, vi oplever gennem et flot skuespil, der gør karakteren Ruben til én, vi nok håber det bedste for, men som vi også må erkende, må finde sin egen forløsning fra smerten over det tabte.

En flot, bevægende skildring i høj hastighed af en normalt langsommelig proces ind i og forbi et høretab og dets konsekvenser for alt og alle omkring og i vores hovedperson.

Sound of Metal fik en Oscar for bedste klipning, som danske Mikkel E.G. Nielsen står bag.

For en god ordens skyld, skal det siges, der er er taget fortolkningsmæssige friheder i filmen. For det første er pludseligt opstået høretab på begge ører på én gang noget, der sker ualmindeligt sjældent. Normalt vil et sådant høretab, om blot på det ene øre, blive fulgt af en grundig undersøgelse for at finde ud af, om det er muligt at redde noget af hørelsen. Og den i filmen valgte vej ind i behandling hos et center for døve, sker kun sjældent i virkelighedens verden.

Derudover kan vi nævne, at CI-behandling er gratis i Danmark, hvis man indstilles til det efter omfattende undersøgelser. CI kræver omfattende genoptræning og er altså ikke noget ”quick-fix”.

Hvor kan filmen ses

Sound of Metal kan i øjeblikket ses med danske undertekster i biografer over hele landet. Derudover kan den lejes på diverse streamingtjenester. 

Den 25. maj kl. 18.30 viser Grand Teatret i København filmen med undertekster for hørehæmmede. Det særlige ved denne type undertekster er, at der også tekstes lyde, der er væsentlige for handlingen og stemningen (fx. Det ringer på døren, telefonen ringer, knirkelyde, det tordner).

Se trailer her.

 

Oh, it Hertz

Uddrag af anmeldelse - skrevet af Benny Lauridsen

Hvilke lyde vil du helst høre, lige inden du dør? Det er et af de spørgsmål, der rejses i filmen Oh, it Hertz.

Instruktør Gunnar Hall Jensen sætter også fokus på lydvibrationers evne til at påvirke f.eks. væsker, og det simple faktum, at omkring tres procent af menneskets krop består af væske. Iblandt de mange overraskende iagttagelser i den næsten halvanden time lange film konstateres det nemlig, at vibrationer kan påvirke væsken i øjeæblet så meget, at vi oplever synshallucinationer i vort  periferiske udsyn på tilværelsen.

Et svar på det første spørgsmål må være op til betragteren, men spørgsmålets relevans kan blandt andet findes i, at man har fundet ud af, hørelsen er den sidste sans, der slukker i forbindelse med ens død.

I det hele taget er der i filmen en lang række interessante tilgange til fænomenet lyd. Det sker gennem en udvalgt personskare bestående af bl.a. en amerikansk undergrundsmusiker, der kommer til at fungere som bindeled mellem filmens andre personer. I sidstnævnte finder man bl.a. en professionel percussionist, der blev døv som 12-årig og nu hører lyde med sin krop. Du møder også den norske audiophile, der har bygget sit eget unikke musikanlæg, og som håber hans familie vil sørge for, han kan høre sin musik på hospitalet eller på hospicet, når han engang skal dø fra sin store samling af højtalere opbygget over et helt liv.

Der er også et meget kritisk syn på designet af de lyde, vi hører på hospitaler, som en kunstner har sat sig for at re-designe til langt mere behagelige lydbilleder end sygehusmaskiner der pinger og binger, og automatiske døre, der åbner og lukker. 

Hvor kan filmen ses

Oh, it Hertz blev vist på dette års CPH:DOX filmfestival. Høreforeningen har været i kontakt med CPH:DOX, der oplyser, at det desværre ikke er muligt at se den hverken i biografen eller via streaming, men at DR sandsynligvis viser den på et tidspunkt.

Indtil da må man nøjes med traileren, som kan ses her.


Lagt på 12. maj 2021

 

 

5. maj 2021

I dag er det "store hyledag"


Den årlige test af det nationale varslingssystem kommer til at foregå på den måde, at der fra kl. 12 vil lyde tre signaler:

  • En varslingssirene
  • En gentagelse efter ca. tre minutter
  • Et afvarslingssignal efter yderligere tre minutter

Testen afsluttes ca. kl. 12.08.

Bliv varslet via mobilen

Hvis din hørenedsættelse forhindrer dig i at høre sirenen, eller du blot ønsker en ekstra sikkerhed, kan du downloade en app med mobilvarsling. Mobilvarsling kan bruges af alle, og systemet kan sende beskeder af ubegrænset længde. Man kan altså få mere specifik information, også fordi der er mulighed for kun at tilmelde sig varslinger i specifikke kommuner, eller i den kommune hvor man befinder sig, ved hjælp af GPS. Til gengæld kræver Mobilvarsling, at modtageren har dataforbindelse til sin telefon.

En anden mulighed er at blive varslet via SMS. SMS-varsling er kun for døve, mennesker med svær hørenedsættelse og døvblevne. Hvis man tilhører en af disse grupper kan man tilmelde sig ordningen på Borger.dk. Da sms’er har en begrænset længde, er informationsindholdet i beskederne også begrænset. Til gengæld er sms’er ikke afhængige af dataforbindelse på modtagerens telefon. 

Sirene

Hvis sirenen lyder på andre dage

Da vi jo heldigvis lever i fredstid, bruges sirenerne typisk til at varsle, hvis der eksempelvis er brande, der udvikler farlig røg for beboere i området. Hører man sirenerne hyle, bør man hverken ringe 112 eller 114. I stedet skal man gå indenfor og lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg. Herefter skal man tænde for DR eller TV2, som bringer meddelelser om, hvad der foregår, og hvordan man skal forholde sig.

Alarmering af mennesker med hørenedsættelse under krigens tid

Alarmering, når man ikke kan høre, var et debatemne under anden verdenskrig. Politiinspektør Dahl udtalte i "Socialdemokraten", at tunghøre og døve jo måtte følge med strømmen mod beskyttelsesanlæggene, hvis alarmen gik, mens de var på gaden og ellers forvare sig på "husvagterne", der bl.a. havde til opgave at sikre, at alle svagelige blev bragt i sikkerhed. Høreforeningen tilføjede det råd at lave aftaler med husvagten og måske gøre som i England, hvor folk bandt en snor i dynen, der nåede helt ud gennem postkassen, så vagten kunne trække dynen af ved luftalarm!

Kilde: "Fra hørerør til talerør", Høreforeningens 100 års jubilæumsblad, 2012.

Lagt på 5. maj 2021

 

20. april 2021

Gratis sommerferiekoloni for 9-13-årige


Castberggård og Høreforeningen inviterer børn med hørenedsættelse i alderen 9-13 år på koloni. Feriekolonien foregår fra lørdag den 31. juli 2021 kl. 11.00 - onsdag den 4. august 2021 kl. 16.00.

Det er gratis at deltage, da vi har fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til arrangementet.

På feriekolonien vil børnene møde ligestillede fra resten af Danmark, der ligesom dem selv går i almindelig skole. Sammen kan de skabe et fællesskab, danne nye venskaber og få et fremtidigt netværk.

Tilmeldingsfristen er mandag den 9. juli  2021 kl. 12: Link til tilmelding

Se invitation.

 

Lagt på 20. april 2021

 

14. april 2021

Tinnitusudvalget søger nyt medlem


Har du lyst til at arbejde med et område, der berører omkring 600.000 danskere? Høreforeningens Tinnitusudvalg søger et nyt medlem, der vil være med til at hjælpe tinnitusramte.

Udvalget arbejder for at lindre tinnitusramte medlemmers situation ved at være ajour med relevante forskningsresultater, behandlingssteder og -måder. Vi arbejder på at udbrede kendskabet til tinnitus – diagnostik, behandling og forebyggelse.

Desuden afholder udvalget temadage for at informere om de nyeste forskningsresultater og behandlingsmuligheder.

Vi ønsker, at du skriver en ansøgning, hvor du forholder dig til vores formål, hvem du er, og hvad du brænder for i forhold til dette område såvel som arbejdet i udvalget.

Kontakt Jeppe Overgaard, der er hovedbestyrelsens repræsentant i Tinnitusudvalget på: jovergaard@youmail.dk  eller på tlf. 40 74 36 15.


Læs mere om tinnitus her.

 

Lagt på 14. april 2021

 

24. marts 2021

Skal du med på sommerens fedeste ungdomslejr?


Høreforeningens ungdomslejr er for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller menière. Ungdomslejren (også kaldet UL) finder sted fra torsdag den 5. august kl. 17 til søndag den 8. august kl. 13
på Castberggård Højskole udenfor Hedensted.

Her vil du møde nye mennesker med lignende høreproblemer som dig selv. Sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

Pris og tilmelding

OPDATERING: Alle pladser er til UL21 er nu besat. Hvis du ønsker at komme på venteliste til eventuelle afbud, så send en mail herom til ldn@hoereforeningen.dk

Deltagerprisen er 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1350 kr. for ikke-medlemmer (bliv medlem af Høreforeningen for kun 305 kr. og spar 245 kr.). Du betaler og sørger selv for din transport til og fra Castberggård Højskole.

Ungdomslejren og coronavirus

Vi følger naturligvis myndighedernes krav og anbefalinger på daværende tidspunkt. Skulle situationen med coronavirus ikke tillade at gennemføre ungdomslejren, vil du få dine penge tilbage. Du kan derfor trygt tilmelde dig!

Høreforeningens ungdomslejr

 

Vi glæder os til at se dig!

Glade hilsner fra
UL2021 planlægningsgruppen

 

Lagt på 24. marts 2021 - Opdateret 10. maj 2021

 

 

22. marts 2021

Ingen skal stå alene med ensomhed

 

Ingen skal stå alene. Det er både verdensmålenes mantra og kernen i Folkebevægelsen mod Ensomheds arbejde, som Høreforeningen er en del af. Folkebevægelsen mod Ensomhed arbejder konkret med disse 4 verdensmål:

Mål 3 ”Sundhed og trivsel”, mål 10 ”Mindre ulighed”, mål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” og mål 17 ”Partnerskaber”. Som eksempel kan det nævnes, at der arbejdes med mål 11 gennem "Danmark spiser sammen"-initiativet, som Høreforeningen også har været med til at udbrede.

Her kan du læse mere om Folkebevægelsen mod Ensomheds bidrag til verdensmålene.

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Målene skal frem til 2030 være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og klimaet.

Stærkere Sammen

Høreforeningen arbejder på mange fronter med at mindske ensomhed. Fx gennem fællesskabsprojektet #StærkereSammen. Her kæmper handicaporganisationerne for, at hele samfundet står sammen og får alle med i fællesskabet.

Høreforeningen har nogle konkrete projekter under #StærkereSammen, blandt andet virtuelle fællesskaber med hørehensyn og gratis psykolog- og socialrådgiverhjælp.

Læs mere om #StærkereSammen

 

Lagt på 22. marts 2021

 

 

18. marts 2021

Tilgængelighedsudvalget søger nye frivillige kræfter

 

Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg (HTU) har i øjeblikket 3 medlemmer, vi søger derfor flere frivillige, der har lyst til at gå ind i arbejdet. Vi har fokus på tilgængelighed - herunder tekstning, tekniske hjælpemidler og støjforebyggelse for alle med lyd- og høreproblemer.

Teleslynger eller lignende teknisk udstyr skal være til rådighed i lokaler, hvor mennesker forsamles, som f.eks. biografer, kirker og foredragssale. Vi arbejder for støjforebyggelse i alle sammenhænge, både ved at have fokus på god akustik og på at mindske risikoen for høreskader ved anvendelse af musikafspillere og maskiner. Vi yder konsulentbistand ved nybyggeri, renovering og indretning af institutioner.

Arbejdet med tilgængelighed omfatter også varslingssystemer, alarm 112, samt kommunikation med skadestue og lægevagt.

Undertekster på dansksprogede TV-programmer, film og videoer på nettet er et stort fokusområde, hvor vi arbejder for fuld tekstning på alle kanaler. Dertil kommer dæmpning af baggrundsstøj på TV og radio eller at den enkelte bruger gives mulighed for at fjerne støjen.

Hvem søger vi?

Vi søger flere kræfter, gerne med kendskab til høreområdet, men det vigtigste er, at du har interesse for arbejdet. Vi efterspørger især kompetencer i støjforebyggelse, akustik og tilgængelighed i kollektiv transport samt frivillige, der har gode evner i forhold til at igangsætte udstillinger og holde foredrag.

Derudover vægter vi gode samarbejdsevner, at du er åben og tillidsfuld. Du bør have kendskab til IT på brugerniveau. Det er et krav, at du er (eller bliver) medlem af Høreforeningen.

Er du interesseret eller ønsker du blot at høre mere, så skriv til os på: htu@hoereforeningen.dk


Lagt på 18. marts 2020

 

 

17. marts 2021

Ole Matthesen er blevet æresmedlem


Hovedbestyrelsen har udnævnt Ole Matthesen til æresmedlem i Høreforeningen. Vores nye æresmedlem har netop fået besked samt modtaget en buket blomster. Han vil blive fejret på sekretariatet på et senere tidspunkt.

Ole Matthesen har haft et mangeårigt og stærkt engagement på mange forskellige poster i Høreforeningen, herunder både som næstformand og konstitueret formand. Derfor har hovedbestyrelsen i lyset af hans ekstraordinære indsats for Høreforeningen besluttet at udnævne ham til æresmedlem.

Ole Matthesen er i dag formand for vores Høreapparat- og rehabiliteringsudvalg.

Høreforeningen har hermed fire nulevende æresmedlemmer, nemlig Carsten Hussing fra Tilgængelighedsudvalget, tidligere landsformand - og i oktober 100-års fødselar - H.M. Møller, tidligere landsformand Finn Glud Konradsen, og så nu også Ole Matthesen.

Derudover blev nu afdøde Svend Stennicke Larsen, der var formand for Roskilde Lokalafdeling, æresmedlem i 2020.

 

Lagt på 17. marts 2021

 

11. marts 2021

Lær at bruge Zoom med Høreforeningen

 

Høreforeningen har igennem de seneste måneder afholdt en lang række virtuelle arrangementer på mødeplatformen Zoom. Hvis du er medlem hos os, og vi har din korrekte e-mail, så har du modtaget invitationer til disse arrangementer, som har budt på alt fra afspændingsøvelser, julebanko og nytårskur til hørefaglige foredrag om fx høreudfordringer i en coronatid, Cochlear Implant og tinnitus.

Arrangementerne er en stor succes, men vi vil gerne give endnu flere muligheden for at deltage.

Så hvis du endnu ikke har deltaget i et af vores Zoom-arrangementer - måske fordi du er usikker på, om du har det rigtige udstyr eller fordi du ikke ved, om du kan finde ud af det - så har vi et tilbud til dig:

Medlemmer af Høreforeningen kan få hjælp til at komme i gang med at bruge Zoom, og vi har uddannet en række superbrugere, der er klar til at hjælpe. Langt de fleste vi hjælper, lykkes med at komme på og har glæde af at deltage i vores arrangementer.

Er du interesseret i at prøve Zoom, men ønsker hjælp til at komme i gang, så kontakt vores organisationskonsulent Linda for mere information: ldn@hoereforeningen.dk eller tlf. 30 73 93 99.

Vi har også udviklet en række guides, hvor vi skridt for skridt viser, hvordan man deltager i et Zoommøde. Du finder vores guides til at bruge Zoom her.

Se også vores tilbud om fjernskrivetolkning af virtuelle møder (vores egne arrangementer er altid med skrivetolkning.)


Lagt på 11. marts 2021

 

11. marts 2021

Oticon fortsætter som batterileverandør


Høreapparatfirmaet Oticon skal fortsat forsyne danske høreapparatbrugere med batterier. Både batterier og slanger er gratis for høreapparatbrugeren. Den nye aftale løber frem til marts 2025.

Batterier til alle slags høreapparater

www.oticon.dk/bestil-batterier kan du bestille batterier, som passer til alle slags høreapparater eller CI udleveret i Danmark - uanset fabrikant og høreapparatmodel. Du kan også bestille slanger samt batterier til tilbehør, som fx en fjernbetjening.

Batterier og forbrugsdele betales af regionerne og leveres direkte til din hjemmeadresse. Ordrer modtaget inden kl. 12 sendes med posten samme dag.

Bemærk, at der gælder særlige regler for høreapparater med genopladelige batterier, for yderligere information om dette skal du kontakte din høreklinik.

Sådan bestiller du nye batterier

Gå ind på hjemmesiden www.oticon.dk/bestil-batterier og udfyld bestillingsformularen.

Du kan også bestille via telefon 53 53 00 60 på hverdage mellem kl. 8-16.

I nogle kommuner er det endvidere muligt at afhente batterier på lokale udleveringssteder. Kontakt dit lokale kommunikationscenter, hvis du er i tvivl om, hvordan du får batterier til dit høreapparat, der hvor du bor.

 

Lagt på 11. marts 2021

 

8. marts 2021

Zoom ind på høretab og familie- og skoleliv


Høreforeningen inviterer til gratis virtuelt foredrag  14. og 21. marts kl. 10 – 11 med eksperterne Petra Patzwaldt & Anne Haven, som kommer med nyttig viden, gode fif, oplæg til debat og gode råd til din formiddagskaffe - selve kaffen må du dog selv stå for.

Petra og Anne vil de to søndage komme omkring emner som god skolestart, hvordan sikres mit barn den fornødne høreomsorg i skolen, og hvordan kan familielivet holdes i balance, så slagside undgås for forældre, søskende og for barnet, som har funktionsnedsættelsen.

Det er muligt på forhånd at sende ønsker til tematikker, man gerne vil have de kommer omkring i løbet af foredragene.

Læs mere zoom-søndagene og tilmeld jer her.

Om oplægsholderne

Anne Haven er talehørekonsulent og har i en årrække arbejdet med børn og unge med høretab som underviser og vejleder samt som hørepædagog tilknyttet audiologisk afdeling. Anne afholder endvidere kurser for børn, forældre og professionelle og har medvirket til udgivelse af forskellige publikationer og faglitteratur. Anne har mere end 20 års erfaring og er i dag ansat ved Taleinstituttet Aalborg.

Petra Patzwaldt er læreruddannet og desuden autoriseret psykolog med privat praksis i Aalborg. Petra har bred erfaring med børn og unge med særlige behov, både som underviser og som psykolog. Derudover har hun indgående erfaring med de belastninger, som sekundært kan ramme såvel børn i udfordrende læringssituationer som familien i øvrigt – herunder hvordan den kommunale praksis typisk fungerer. Petra har tidligere lavet oplæg for forældre i forbindelse med Børnehørekursus.


Lagt på 8. marts 2021

 

 

4. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Høretekniske hjælpemidler til dig


Selvom du har velfungerende høreapparater, kan du godt opleve, at der er situationer, hvor du stadig har svært ved at høre. Her kan høretekniske hjælpemidler være en god løsning.

Men hvad findes der af forskellige høretekniske hjælpemidler, og hvordan får man fat i dem?

Det har vi spurgt hørekonsulent Anne Marie Nissen fra CKV i Odense om. I videoen herunder viser hun en række hjælpemidler og forklarer, i hvilke situationer de kan bruges. Hun fortæller også om, hvordan man får de hjælpemidler, man har brug for:

 

Brug hjælpemidler til dine virtuelle møder

Når vi mødes online, kan man også have brug for hjælpemidler og forskelligt teknik for at få det fulde udbytte af mødet. I videoen herunder fortæller Anne Marie Nissen om tips, tricks og hjælpemidler til virtuelle møder:


Vær også opmærksom på, at du har mulighed for at få fjernskrivetolkning til virtuelle møder.

Videoerne er produceret i anledning af Verdens Høredag 2021.

 

Lagt på 4. marts 2021

 

4. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Vi kan ikke længere vende det døve øre til høretab


Hvert år koster utilstrækkelig forebyggelse og behandling af hørenedsættelse verden gigantiske 1 trillion amerikanske dollars. Det vil sige 1 milliard milliarder dollars. Det vurderer verdenssundhedsorganisationen WHO i deres nye rapport ”World Report on Hearing”, der så dagens lys på Verdens Høredag.

Udover den astronomiske økonomiske regning, når høretab ikke håndteres, så medfører det også en lang række andre konsekvenser, der ikke kan gøres op i penge, fx tab af kommunikation, uddannelse og social interaktion.

Den demografiske udvikling gør ikke sagen bedre, da man med aldrende befolkninger forventer stigninger i antallet af mennesker med hørenedsættelse. I dag har over 1.5 milliard mennesker på verdensplan høretab (i varierende grad). WHO estimerer, at det tal kan vokse til 2.5 milliarder i 2050.

Investering frem for udgift

World Report on Hearing præsenterer en række tiltag og strategier som medlemslandene kan iværksætte for at sikre forebyggelse og adgang til behandling til alle, der har brug for det. WHO påpeger, at behandling af sygdom og handicap ikke bør ses som en udgift, men som en investering i en mere sikker, retfærdig og blomstrende verden. Vi kan ikke længere vende det døve øre til høretab, som organisationen siger.

Målet med World Report on Hearing er at gøre hørerehabilitering til en global sundhedsprioritet.

Rapportens hovedanbefalinger til de nationale sundhedsvæsener:

  1. Integrer hørerehabilitering i sundhedssektoren
  2. Styrk sundhedssystemerne, så hørerehabilitering fungerer på alle niveauer og i alle sektorer
  3. Lav informationskampagner om hørenedsættelse og tabuer herom
  4. Sæt mål for forebyggelse og behandling, monitorer og evaluer
  5. Lav en national forskningsstrategi på høreområdet


Læs World Report on Hearing her.


Lagt på 4. marts 2021

 

4. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: God viden og politisk debat


Af Irene Scharbau

Debatten om høreområdet plejer at foregå på Christiansborg på Verdens Høredag, Sidste år blev den aflyst på grund af brand. I år var arrangementet af gode grunde virtuelt. Det fungerede fint at indkalde eksperter og politikere til live-streaming fra Axion studiet på Nørrebro. Bo Bredsgaard Lund (Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering) var ordstyrer, og Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup var med-moderator, oplægsholder og udfordrede regionspolitikerne.

Sundhedsøkonomi

Først gav professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg et oplæg, der påviste, at Finansministeriet ikke i tilstrækkelig grad regner med den tilvækst i sundhedsudgifter, der kommer i fremtiden, herunder på høreområdet. For nok kan man regne med den demografiske udvikling, og der ser ud til at komme en del flere ældre i de kommende årtier. Men trods en stigende levealder, så belaster de +80-årige fortsat sundhedssystemet mest.

Jakob Kjellberg

- De penge, der sættes af i den såkaldte DREAM-model, er det, man kalder ’best case’. Det skal ikke gå meget galt, før der er underskud på ressourcerne, sagde Jakob Kjellberg.

Udviklingen viser nemlig, at så sunde er de ældre heller ikke. Og de er undervurderet i de eksisterende beregninger. Boomer-generationen (68’erne) vil fx stille flere krav til sundhedsvæsenet. Belastningen vil vokse, og der skal flere penge til.

Brugerbetaling giver ulighed

Hvordan høreområdet vil positionere sig i det slagsmål, er et godt spørgsmål.

Jakob Kjellberg fortalte om regionernes nye Behandlingsråd, som skal prioritere og sikre, at der kommer mest sundhed for pengene og bedst udnyttelse af teknologi. Han så også brugerbetaling som en uundgåelig diskussion.

- Den er et politisk valg, som er i konflikt med social lighed. Brugerbetaling har en social slagside. Indfører man den, får de mest udsatte ikke behandling, sagde professoren og tilføjede, at ventetider også har en slagside af den mere geografiske slags, da man ikke kan tiltrække arbejdskraft ligeligt fordelt i landet.

Han vurderede, at der kommer flere penge gennem de almindelige stigninger i sundheds-budgetterne, men de vil være færre, end der er brug for.

 - Høreområdet bør nok have en særstatus. For det vil ikke kunne hænge sammen, med mindre man gør noget særligt, sagde han.

Digital visitation på høreområdet

Herefter fortalte Lene Dahl Siggaard , speciallæge fra Audiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital om projekt InHear, de netop har sat i gang med 750 deltagere. Projektet er en del af kvalitetsforbedringerne fra Sundhedsministeriet, som blev sat i gang i 2019. I InHear får patienterne en kvalificeret undersøgelse/høreprøve af en audiologi-assistent, som sendes videres til digital vurdering af fire ørelæger/medicinske audiologer, så patienten allerede ved andet besøg kan få tilpasset og udleveret sine høreapparater.

Branchen har længe ønsket digital visitering, og Lene Dahl Siggaard redegjorde for, hvordan man bl.a. tester patienterne igen efter nogle måneder hos almindelige ørelæger for at vurdere, om de første undersøgelser kvalitetsmæssigt var i orden. En del af projektet er også at finde ud af datahåndtering.

Lene Dahl Siggard

- Vi skal se på, om det kan afkorte ventelisterne at spare patienter og system for unødvendig behandling, sagde Lene Dahl Siggaard, der forventer at have resultater en gang i 2022.

Ventetiden en udfordring

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup kom derefter ind på det bekymrende i, at vi får flere med nedsat hørelse i fremtiden.

- WHO siger i dag, at det er 1 ud af 5. Men frem mod 2050 er det 1 ud af 4 på grund af markant flere ældre og fordi vi ikke er gode til at passe på vores hørelse, sagde hun.

Og derfor er de lange ventetider en udfordring. Landsformanden benyttede sin taletid til at gennemgå de forskellige regioners ventetider og roste de fleste for at have rykket i den rigtige retning. Bortset fra Region Midtjylland, hvor det går den gale vej.

Majbritt Garbul Tobberup

- Vi er i dialog, men når det gælder mennesker med komplicerede høretab, så har I svigtet, sagde Majbritt Garbul Tobberup til Midtjylland.

Forskel på hospitaler

Hun roste Region Sjælland for at have brugt mange ressourcer på at få ventetiderne ned, og Hovedstaden for at fjerne ventetiden på Bispebjerg.

- Men hvorfor er der så stor ventetid på Hillerød? Vi ønsker et større samarbejde mellem hospitalerne i hovedstaden, sagde hun og roste derefter Region Syddanmark for at være nede på niveau med behandlingsgarantien.

Hun gjorde desuden opmærksom på, at høreapparater ikke gør det alene. At høre-rehabilitering også er høretekniske hjælpemidler, kommunikationstræning, psykosociale og pædagogiske indsatser, fysioterapi mv.

Behandlingsgaranti

- Der er brug for alle ressourcer. Og jeg er glad for, at Jakob Kjellberg siger, at brugerbetaling giver ulighed. Der skal være lighed på høreområdet, sagde landsformanden og kom ind på en anden ulighed:

Behandlingsgarantien. For den findes ikke på høreområdet, selv om hurtig behandling vil give en stor, samfundsøkonomisk fordel. Som WHO oplyser, stiger risikoen for følgesygdomme ved ubehandlede høretab, og det er dyrt.

- Høretab er en varig funktionsnedsættelse og et kommunikationshandicap. Det tangerer diskrimination, at vi ikke har behandlingsgaranti på høreapparatbehandling, sagde hun og efterlyste, hvad regionspolitikerne vil gøre for at få behandlingsgaranti på høreområdet.

Politisk debat

Og politik var netop næste punkt på dagens program. Fire regionspolitikere, heraf to regionsformænd, deltog i online-udsendelsen.

Regionsformand i Nordjylland Ulla Astman (S) og regionsrådsmedlem Gitte Simoni (DF) fra Region Sjælland var de første på banen. Ulla Astman meldte ud, at hun ikke vil love en behandlingsgaranti, da det er Folketingets opgave.

Politisk debat med Ulla Astman og Gitte Simoni

- Det vil klinge hult. Det er ikke den rigtige vej at gå, så mister vi fokus og pengene går de forkerte steder hed. Der er behov for innovation og omorganisering. Jeg tror mere på det politiske fokus, at vi sikrer midler i takt med den demografiske udvikling, sagde hun.

Gitte Simoni sagde derimod, at hun gik til valg i 2017 på en behandlingsgaranti.

- Vi vil have ventetiden ned på fire uger. Det er målet. Der skal ikke være forskel på ører og ødelagte knæ. Det er ikke altid pengene, der gør det. Vi skal også se på struktur og udnyttelse af ressourcer, sagde hun.
Flere midler

På spørgsmålet om de vil kæmpe for flere midler til høreområdet, sagde Ulla Astman, at der er et ønske i Nordjylland om flere ressourcer ud over det demografiske, som de vil gå til forhandling med.

- Vi har et underfinansieret sundhedsvæsen, og vi ser en stor efterspørgsel på den teknologiske udvikling, som ikke er sat af i Finansministeriets regnemodeller.

Gitte Simoni sagde, at man aldrig kommer ned i ventetid, hvis man ikke kæmper.

- Høreområdet har en negativ særstatus – uden behandlingsgaranti. Vi gør meget, har bevilget 27 millioner over 3 år, efter Høreforeningen bankede på døren. Vi skylder borgerne at kæmpe, sagde hun.

Den længste ventetid

Til sidst kom turen til  Anders Kühnau (S), Regionsrådsformand i Region Midtjylland og Karin Friis Bach (RV) fra Region Hovedstaden, der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Anders Kühnau blev hilst velkommen af Høreforeningens formand:

- Tillykke, I har landets længste ventetid. Den er steget i perioden. Jeg ved godt, der ikke er hjerte/smerte i høreproblemer, men ikke at kunne høre er lige så invaliderende som andre lidelser. Det er ikke OK, at mennesker med komplicerede høretab har 86 ugers ventetid, sagde hun.

Regionsformanden svarede, at han godt var klar over det. Men at ventetiden faldt for 2019-20. Man kunne dog ikke opretholde det med Covid-19.

- Det er ikke rigtigt, at vi ikke vil investere penge, vi har selv investeret 3 millioner kroner. Vi prioriterer der, hvor der er demografisk vækst, sagde Anders Kühnau.

Aldrig penge nok

Han forventede, at regionen vil prioritere høreområdet højere i fremtiden. Og at der ville komme flere penge til området med befolkningsudviklingen.

- Men vi har aldrig fået de penge, vi har brug for, selv om det er gået bedre de senere år. Vi kunne bruge hele statsbudgettet på sundhed, sagde han og henviste i øvrigt til regionens borgerdesignprojekt med forbedringer til høreområdet.

Karin Friis Bach fra Region Hovedstaden sagde, at hun mener, det vil være et rigidt system at styre, hvis staten øremærkede midler til høreområdet.

Politisk debat med Anders Kühnau og Karin Friis Bach

- Vi har helt sikkert fået fokus på området, men vi ønsker et samlet beløb, vi selv kan styre, sagde hun.

Vil undersøge forskelle

Region Hovedstaden har også brugt penge på at få ventetiden ned. Den store forskel på Bispebjergs og Hillerøds audiologiske afdelinger skal nu tages op i sundhedsudvalget.

- Vi kan ikke blive ved med at se på det. Måske skal vi have en central visitation. Der må være strukturelle udfordringer, og vi må se på organiseringen, sagde Karin Friis Bach.

Hun regnede ikke med, at indførelsen af nye kvalitetskrav vil øge ventetiden.

- Men vejen for patienterne er kompleks. Der er mange aktører på området og stærke holdninger. Vi skal sikre dialog, så vi trækker på samme hammel, sagde hun.

Statistik:

Sundhedsstyrelsen anslår, at 720.000 personer har et høretab i Danmark. Det tal vil vokse frem mod 2030, hvor vi ifølge Danmarks Statistik vil få over 200.000 flere borgere over 65 år. Det betyder, at langt flere vil få behov for et høreapparat de kommende år. Det kan give pres på ventetiderne og blive en kapacitetsudfordring.

Videohilsen fra WHO

Det er verdenssundhedsorganisationen WHO, som har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag. Deltagerne på det digitale valgkampsmøde fik en hilsen fra Satish Mishra på WHO’s tekniske kontor i København. Han fortalte, at 196 millioner europæere har problemer med hørelsen. En ny rapport viser, at det ikke blot er de ældre, der har høretab, men også børn og unge, som får problemer af infektioner og høj musik.

På tre områder kan man faktisk afhjælpe mange høreproblemer i verden:

1: 60 procent af alle børns høretab kan forebygges. Det gælder røde hunde, meningitis og øreinfektioner. Desuden er det afgørende at forebygge skader fra høj musik og lyd.

2: Ved tidligt at identificere høreproblemer og med systematisk screening kan man afhjælpe mange af de senfølger, der er ved ubehandlede høretab. Her nævnte Mishra telemedicin som en vigtig løsning.

3: Rettidig behandling og rehabilitering, brug af høretekniske hjælpemidler, tegnsprog og mundaflæsning kan også afhjælpe de følger, der er ved høreproblemer, som fx social isolation, kognitiv tilbagegang mv.

- Der er behov for at styrke sundhedssystemerne på dette område. Og omkostningsmæssigt er det godt. For hver dollar, man giver ud, kommer der 31 dollar retur i sparede, andre sundhedsudgifter.

Prisen for intet at gøre er dyr. Ikke mindst i disse covid-19-tider, hvor det er vigtigt at kunne høre for at holde kontakten til dem, man elsker, lød det fra WHO.

Se WHO's videohilsen her:

 

 

 

Lagt på 4. marts 2021

 

3. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Café Hvabehar


Et veloplagt panel bestående af skuespiller Lisbet Dahl, tegner og forfatter Nikoline Werdelin, komiker Dan Andersen og Høreforeningens landsformand diskuterer dine høredilemmaer, når Høreforeningen præsenterer Café Hvabehar - et talkshow, der kommer vidt omkring.

Skal høreapparaterne både med på date og helt med ind i soveværelset? Hvad gør man, når man er kommet til at love noget, fordi man har hørt forkert? Hvordan tackler man en svigermor, der ikke tager hensyn til ens hørenedsættelse? Og hvordan med kollegerne på jobbet, der snakker ørerne af en i frokostpausen? Eller folk der bliver sure på en i supermarkedet, fordi man ikke kan høre, hvad de siger med mundbind på?

Se panelets gode og sjove bud i Café Hvabehar. Alle i panelet har hørenedsættelse og byder ind med egne erfaringer.

Se Café Hvabehar her:

 

Lagt på 3. marts 2021

 

3. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Når mundbind spiser konsonanterne


I anledning af Verdens Høredag gæstede Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og Oticons chefaudiolog Thomas Behrens her til morgen TV2's Go'Morgen Danmark. Emnet var, hvor svært det er at have en hørenedsættelse, når alle bruger mundbind.

Majbritt Garbul Tobberup


- Det er en kæmpe udfordring. Fx har jeg oplevet at være hos lægen og bagefter på apoteket, og det var først, da jeg kom hjem og googlede det, der stod på pilleæsken, at jeg forstod, hvad lægen mente jeg havde, fortalte Høreforeningens landsformand i indslaget.

Hun har fuld forståelse for nødvendigheden af mundbind, visir og plexiglas, men oplever konstant at komme på overarbejde for at få mening ud af det sagte:

- Ordet tomater bliver fx til "omater", og jeg tænker, hvad er det I snakker om? Hjernen knokler for at fylde det ind, der mangler, og så er man jo træt efter en dag på den måde, fortalte hun.

Når vi taler med mundbind på, "spiser" mundbindet konsonanterne, og når konsonanterne bliver meget svagere, er de slet ikke hørbare for mennesker med milde til moderate høretab. Derudover giver mundbindene ikke mulighed for at aflæse mundbevægelser for at få information om konsonanterne.

Billedet herunder viser, hvordan konsonanterne forsvinder illustreret ved det efterhånden meget velkendte ord samfundssind, der ender med at blive til "amundind":

 

Mundbind giver 2 ud af 3 danskere høreudfordringer

Det er ikke kun et problem for mennesker med hørenedsættelse, at vi lever i mundbindstider. Under Corona-krisen er flere danskere blevet mere opmærksomme på deres hørelse. En ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Oticon viser, at 2 ud af 3 danskere oplever, at det er svært at høre, når der bruges mundbind (graden er varierende).

I situationer med baggrundsstøj, og når vi overholder 2 meters afstand til dem, vi taler med, er der særligt problemer.

Gode råd

Vi skal sandsynligvis leve med mundbind, visir og plexiglas et stykke tid endnu. Men hvad kan vi så gøre for at lette kommunikationen?

- Tal langsomt og tydeligt med god stemmeføring, undgå at råbe, og benyt meget gerne de lyseblå engangsbind, da de giver bedre lyd end stofbind, lyder rådet fra Thomas Behrens fra Oticon.

Høreforeningens landsformand opfordrede folk til at benytte visir, så man kan mundaflæse og gjorde også opmærksom på Høreforeningens gode kommunikationsråd ved brug af mundbind.

Indslaget i Go'Morgen Danmark blev vist i dag kl. 7.10 på TV2 og kan også ses på TV2 Play (kræver abonnement).

 

Lagt på 3. marts 2021

 

2. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Koncert med Isabel Schwartzbach


Se eller gense Isabel Schwartzbachs nytårskoncert, som blev afholdt under Høreforeningens digitale nytårskur i januar. Isabel Schwartzbach har bl.a. medvirket i The Sound of Music, Phantom of the Opera og senest i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater i København.

Se koncerten her:

 

Foto: Simone Thorsteinsson

Lagt på 2. marts 2021

 

25. februar 2021

Annette Egeskov Storgaard er Årets frivillig 2021


Det er ikke nemt at fejre ildsjæle i disse tider, men en lille fejring blev det alligevel til, da navnet på Årets frivillig 2021 i Høreforeningen blev offentliggjort.

Valget er i år faldet på Annette Egeskov Storgaard, der er formand for vores lokalafdeling i Egedal-Furesø.

Annette Egeskov Storgaard


Annette fik i dag prisen og blomster overrakt til en lille sammenkomst på Høreforeningens sekretariat – med coronahensyn, naturligvis. Når forholdene tillader det, vil hun blive fejret på behørig vis i sin lokalafdeling, hvor hun også vil få overrakt den gave, der følger med prisen.

Det er Høreforeningens hovedbestyrelse der efter indstilling fra priskomitéen vælger Årets frivillig. Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen.

Her kan du se en lille video fra fejringen på Høreforeningens sekretariat i Taastrup:


Energisk, inspirerende og vellidt

Priskomitéen giver følgende begrundelse for valget: Ud fra indstillingerne fremstår Annette Egeskov Storgaard som en energisk, entusiastisk og inspirerende frivillig, der arbejder dedikeret for at have en velfungerende lokalafdeling, der dækker et stort geografisk område. Hun er vellidt af mange og beskrives som et meget omsorgsfuldt og betænksomt menneske. En ildsjæl, der virkelig brænder for frivilligt arbejde for mennesker med lyd- og høreproblemer. Og det gør hun gerne ved at samarbejde med andre lokalafdelinger, foreninger og ikke mindst kommunen. Ligeledes har lokalafdelingen formået at holde et højt aktivitetsniveau, trods de udfordringer og den usikkerhed, der har præget 2020 grundet COVID-19. Priskomitéen finder, at Annette er en inspiration for andre til at fortsætte det vigtige lokale arbejde, selv når der er store uforudsete benspænd. Det finder vi vigtigt i disse tider, hvor mange lokalafdelinger naturligt nok har haft svært ved at agere i den nye virkelighed.

Stort tillykke med prisen, Annette!



Lagt på 25. februar 2021

 

24. februar 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Talkshow med høredilemmaer og underholdning til dig


Tiderne er som bekendt fortsat ikke til at mødes fysisk, men det skal ikke forhindre os i at fejre Verdens Høredag den 3. marts med maner!

I år går Verdens Høredag derfor digitalt, og vi har et program klar, der både byder på kulturoplevelser, grin, gode råd, indsigt og politisk debat.

Så mens vi venter på, at vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til en mere normal verden, håber vi, at I vil fordrive lidt af tiden med vores digitale Verdens Høredag.

Vi tyvstarter allerede den 2. marts, hvor du kan se eller gense nytårskoncerten med musicalstjernen Isabel Schwartzbach:

Program for Verdens Høredag 2021

2. marts - tilgængeligt fra kl. 20 her på hjemmesiden - koncert: Se eller gense Isabel Schwartzbachs nytårskoncert, som blev afholdt under Høreforeningens digitale nytårskur i januar. Isabel Schwartzbach har bl.a. medvirket i The Sound of Music, Phantom of the Opera og senest i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater i København.

3. marts kl. 7.10 på TV2 - Go'Morgen Danmark: Høreforeningens landsformand gæster Go’Morgen Danmark studiet til en snak om, hvor svært det er at have en hørenedsættelse, når alle bruger mundbind. Oticon har lavet en undersøgelse, der bl.a. viser, at 2 ud af 3 danskere oplever, at det er svært at høre, når der bruges mundbind. Kig med kl. 07.10 på TV2 Go’Morgen Danmark eller på TV2 Play, hvor indslaget også vil kunne ses efterfølgende. Opdatering: Læs nyhed om indslaget her.

3. marts - tilgængeligt fra kl. 10 her på hjemmesiden - Talkshow: Et veloplagt panel bestående af skuespiller Lisbet Dahl, tegner og forfatter Nikoline Werdelin, komiker Dan Andersen og Høreforeningens landsformand diskuterer dine høredilemmaer, når Høreforeningen præsenterer Café Hvabehar - et talkshow, der kommer vidt omkring. Skal høreapparaterne både med på date og helt med ind i soveværelset? Hvad gør man, når man er kommet til at love noget, fordi man har hørt forkert? Hvordan tackler man en svigermor, der ikke tager hensyn til ens hørenedsættelse? Og hvordan med kollegerne på jobbet, der snakker ørerne af en i frokostpausen? Eller folk der bliver sure på en i supermarkedet, fordi man ikke kan høre, hvad de siger med mundbind på? Se panelets gode og sjove bud i Café Hvabehar. Alle i panelet har hørenedsættelse og byder ind med egne erfaringer.

Du kan se en lille smagsprøve på Café Hvabehar her:



3. marts fra kl. 14-16 - Digitalt valgkampsmøde: Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering skyder den regionale valgkamp i gang. Du inviteres til digitalt valgkampsmøde med indlæg fra eksperter og politisk duel med kendte regionspolitikere. Deltag i debatten og vær med til at markere Verdens Høredag. Opdatering: Læs reportage fra arrangementet her


3. marts - tilgængeligt i 24 timer fra kl. 17 her på hjemmesiden - Stand up show:
Komiker Dan Andersen har lavet et show særligt til Høreforeningen. Her tager  han os med på sin rejse med at få høreapparater, hvilket han har taget tilløb til i ca. 10 år og fik for et ½ år siden. Showet handler blandt andet om, når der går sport i at klare sig godt til høreprøven, at finde ud af, at ens fryser siger lyde, og at lydløse prutter ikke eksisterer. I sidste del af showet bevæger vi os ned under bæltestedet, som stand up jo ofte har for vane.

Hvordan kan man se tingene?

Det digitale valgkampsmøde kræver tilmelding via mail, se mere her.

Indslaget i Go'Morgen Danmark kan ses 3. marts kl. 07.10 på TV2 eller på TV2 Play, hvor indslaget også vil kunne ses efterfølgende.

Alle de andre aktiviteter vil kunne ses her på Høreforeningens hjemmeside efter ovenstående plan. Bemærk, at showet med Dan Andersen pga. rettigheder kun er tilgængeligt i 24 timer fra det frigives den 3. marts kl. 17. Så husk at få det set, inden det er for sent!

Høreapparater er ikke altid nok

Kort efter Verdens Høredag vil vi lægge en informativ video ud om høretekniske hjælpemidler. Vi interviewer en hørekonsulent, der vil fortælle om de forskellige muligheder i forhold til at få ekstra hjælp til at høre.

Vi glæder os til at fejre Verdens Høredag med jer!


Lagt på 24. februar 2021

 

23. februar 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Invitation til digitalt valgkampsmøde

 

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering skyder den regionale valgkamp i gang. Du inviteres hermed til digitalt valgkampsmøde den 3. marts 2021, hvor du kan deltage i debatten og være med til at markere Verdens Høredag.

Du kan bl.a. opleve følgende sværvægtere, der på dagen har indvilget i at diskutere den danske hørerehabilitering:

  • Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner, regionsrådsformand i Region Nordjylland
  • Gitte Simoni (DF), regionsrådsmedlem, Region Sjælland, medlem af Forretningsudvalget i Region Sj. og medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg
  • Anders Kühnau (S), regionsrådsformand, Region Midt, og medlem af Danske Regioners bestyrelse
  • Karin Friis Bach (RV), medlem af Danske Regioners bestyrelse, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Men derudover vil WHO åbne dagen, ligesom professor og sundhedsøkonom, Jakob Kjellberg, VIVE, sammen med formand for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup, vil være med til at skitsere de udfordringer, som den danske hørerehabilitering står over for – ikke mindst som følge af den demografiske udvikling.

Se også hele det stærke program her. 

Baggrund

Danmark er foregangsland inden for behandling af høretab og hørerehabilitering mere generelt. Den styrkeposition må vi ikke sætte over styr.

I alt anslås det ifølge Sundhedsstyrelsen, at 720.000 personer har et høretab i Danmark. Det tal vil vokse frem mod 2030, hvor vi ifølge Danmarks Statistik vil få over 200.000 flere borgere over 65 år. Det betyder, at langt flere vil få behov for et høreapparat de kommende år. Det demografiske pres medfører således potentielt også et pres på ventetiderne, ligesom det vurderes at udgøre en kapacitetsudfordring.

Ventetiden til offentlige høreklinikker er nogle steder på op til 86 uger, og i de kommende år risikerer borgere med et alvorligt høretab at skulle vente endnu længere – medmindre vi handler i tide.

Vi ved fra forskning, at hørelsen har stor betydning for borgeres livskvalitet, arbejdsevne og mulighed for at have socialt samvær med venner og familie. I et overkommunikeret samfund, hvor pensionsalderen løbende justeres med levealderen, er det afgørende at borgere med høretab ikke parkeres på lange ventelister.

Det er positivt, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye kvalitetskrav og retningslinjer til høreområdet – men det er vigtigt også at have blik for andre løsninger: De private klinikker kan aflaste det offentlige, den digitale transformation kan bane vejen for mere remote care - men det demografiske pres betyder formentlig også, at der bliver brug for at tilføre området flere penge.

Således skyder Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering den regionale valgkamp i gang.

Velmødt til digitalt valgkampsmøde den 3. marts, hvor vi i fællesskab markerer Verdens Høredag.

Praktik og tilmelding

  • Tid: Onsdag den 3. marts 2021 kl. 14.00-16.00
  • Sted: Valgkampsmødet transmitteres fra et studie på Nørrebro i København og vil være digitalt. Registrerede deltagere modtager forud for valgkampsmødet et personligt link til det digitale valgkampsmøde.
  • Tilmelding: Den digitale konference følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedr. COVID-19, hvorfor der kun vil være online deltagelse.
  • Skrivetolkning: Mødet skrivetolkes via et separat link, som du modtager sammen med linket til selve mødet. Hvis du ønsker at benytte skrivetolkningen anbefaler vi, at du bruger to enheder, fx en computer og en tablet / iPad.

Tilmeld dig allerede i dag via e-mail til tob@policygroup.dk

OBS! Tilmelding er gratis, men bindende.

 

Lagt på 23. februar 2021

 

3. februar 2021

Fjernundervisning med hørehensyn


Online undervisning er hårdt for mange, men når man også har en hørenedsættelse, er man ekstra udfordret. Projektet Alle unge med imidt har for nylig afholdt et webinar om fjernundervisning og hørenedsættelse, og nu kan du gense webinaret og få alle de gode råd.

Der sættes spot på, hvorfor unge med hørenedsættelse er ekstra udfordrede af fjernundervisning, og  du får en række gode råd til, hvad man kan gøre for at gøre det nemmere for alle at få udbytte af undervisningen. Der er både tips til dig, der er underviser og dig, der er medstuderende.

Webinaret varer knap 40 minutter og kan ses her:



Om Alle unge med imidt

Alle unge med imidt (AUMI) er et projekt , som skal sikre, at flere unge med særlige udfordringer får en ungdomsuddannelse og sidenhen inkluderes på arbejdsmarkedet.
Læs mere om AUMI

Fjernskrivetolkning

Er du studerende med hørenedsættelse, så vær også opmærksom på muligheden for at få skrivetolkning til din undervisning. Læs mere her.

 

Lagt på 3. februar 2020

 

27. januar 2021

Hørevenlig maske med medlemsrabat


Mennesker med hørenedsættelse er stærkt udfordrede i disse mundbindstider, da mundbind umuliggør mundaflæsning. Løsningen er at bruge en gennemsigtig maske eller visir.

En god mulighed er masken Allegra, som Høreforeningen har afprøvet. Den kan tages af, uden at den kommer i karambolage med høreapparaterne, og det er også muligt at bruge den sammen med briller. Masken er CE-mærket.

Hvis du ønsker at købe masken, så kan du finde den her på webshoppen billigt-visir.dk

 

Gratis fragt til medlemmer

Høreforeningen har lavet en aftale med webshoppen. Det betyder, at hvis du skriver "høreforeningen" i feltet til rabatkode, så skal du ikke betale for fragten (gåseøjnene skal ikke skrives med).


Lagt på 27. januar 2020



 

12. januar 2021

Ny lovgivning sikrer bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap

Før unge med handicap træder ind i voksenlivet, er det vigtigt at sikre, at de har viden om regler og systemer indenfor voksenområdet, så de ikke pludselig står uden hjælp og støtte.

En ændring i serviceloven forpligter kommunerne til at forberede overgangen til voksenlivet for unge med handicap. Kommunerne var også før lovændringen forpligtede til at sikre en god overgang, men fremover bliver kommunerne pålagt at begynde forberedelsen af overgangen, når den unge fylder 16 år. Lovændringen er trådt i kraft her ved årsskiftet.

Formålet med den nye paragraf i serviceloven er at skabe et godt grundlag for den unges overgang til voksenlivet samt forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen.

Socialstyrelsen har i forbindelse med ændringen udgivet et inspirationsmateriale og videoer med faglige oplæg. Materialet henvender sig til kommuner, men alle kan kigge med her.


Lagt på 12. januar 2021

 

7. januar 2021

Få det hele med på dit virtuelle møde


Har du også svært ved at høre, hvad der bliver sagt til virtuelle møder og online arrangementer?
Høreforeningens Tolkeformidling tilbyder fjernskrivetolkning, så du ikke går glip af noget. Fjerntolkningen foregår ved, at skrivetolken deltager på dit møde og deler sin skærm med dig og de øvrige mødedeltagere, så I kan følge med i skrivetolkningen. I videoen herunder kan du se, hvordan det foregår:



Hvis du har fået lyst til at afprøve fjernskrivetolkning, så kan du booke din tolk her.

Hvad koster det?

Fjernskrivetolkning følger de samme regler som almindelig skrivetolkning. Det er altid gratis for brugeren og i mange tilfælde også for den, der rekvirerer, fx betaler det kommunale jobcenter, hvis tolkningen er til et personalemøde. Læs mere om reglerne her

Værd at vide om fjernskrivetolkning

Vi har samlet en række informationer om, hvordan fjernskrivetolkning fungerer, og hvad der er godt at være opmærksom på. Du finder det hele her.

 

Lagt på 7. januar 2021

 

7. januar 2021

Høreområdet er ikke påvirket af de nye restriktioner


Selvom Danmark igen er lukket ned, kan du fortsat få hjælp til dine høreproblemer. Høreapparatbehandling er ikke som andre dele af sundhedsområdet påvirket af aflysninger for at mindske coronapresset på sundhedsvæsenet.

Høreforeningen har været i kontakt med en række offentlige høreklinikker og alle melder, at de fortsat har åbent og kører videre på almindelig drift, dog selvfølgelig stadig med covid-19 forebyggende tiltag i venteområder mv. Klinikkerne oplever også, at en del borgere aflyser deres tider.

De private høreklinikker er blandt de butikker, som ifølge Sundhedsministeriets retningslinjer skal holde åbent, så de kører også med normal drift og tager de nødvendige hensyn ift. hygiejne, brug af mundbind mv.

Kommunikationscentrene fortsætter også med at hjælpe borgerne. Nogle opgaver kan klares over telefon eller videosamtale, men fx afprøvning af hjælpemidler finder stadig sted ved fysisk fremmøde. Det er dog ikke alle kommunikationscentre, der gennemfører afprøvning af hjælpemidler i denne tid.

Også hos kommunikationscentrene oplever de, at en del borgere aflyser deres tider. Men har du brug for hjælp, kan du altså stadig få det, både på høreklinikken og kommunikationscenteret.

 

Lagt på 7. januar 2020

 

 

 

5. januar 2021

Virtuel nytårskur


Høreforeningen inviterer sine medlemmer til virtuel nytårskur med musicalstjernen Isabel Schwartzbach mandag den 18. januar kl. 19-20. 

Isabel Schwartzbach har bl.a. medvirket i The Sound of Music, Phantom of the Opera og senest i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater i København.

Før koncerten går i gang vil Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup sammen med organisations- og udviklingskonsulent Linda Dybdal Nielsen løfte sløret for Høreforeningens planer for 2021.

Arrangementet vil være skrivetolket.

Tilmelding via dette link: Tilmelding til nytårskur

Som bekræftelse på din tilmelding, vil du modtage en mail, der hedder Tilmeldingsoplysninger, med et link til selve arrangementet den 18. januar. Det er derfor vigtigt, at du gemmer denne mail. 

Såfremt du har spørgsmål til arrangementet kontakt Linda Dybdal Nielsen via mail: Ldn@hoereforeningen.dk eller telefonnr. 3073 9399.


Og hvis det er første gang eller lidt længe siden, du sidst har deltaget på et zoommøde, finder du her Høreforeningens guider til zoom: www.hoereforeningen.dk/zoom


Ellers har du også mulighed for at booke et digitalt testopkald via mail: Ldn@hoereforeningen.dk senest den 15. januar.

Vi glæder os til at se dig.

De bedste nytårshilsner
Høreforeningen

 

Lagt på 5. januar 2021

Foto: Simone Thorsteinsson

 

10. december 2020

Nyt medlemstilbud: Gratis psykologhjælp og socialrådgivning

 

Høreforeningen har fået nye corona-relaterede projektmidler. Derfor udvider vi nu vores medlemsfordele, så du kan få adgang til gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning.

Psykologhjælp

Hvis en hørenedsættelse og/eller en øresygdom er en del af dit liv, kan det påvirke både din evne til at kommunikere og dit mentale overskud generelt. Dine sociale relationer kan komme under pres, fordi kommunikationen kan føles som hårdt arbejde, og energien ikke rækker til alt det, du gerne vil. Det kan give følelser af stress, ensomhed, tristhed og håbløshed, som du ikke skal gå alene med.

Har du behov for at tale med en psykolog om hørerelaterede problemstillinger, kan du kontakte vores dygtige psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. Camilla har selv en hørenedsættelse. Hun har beskæftiget sig med konsekvenserne af hørendsættelse, menière og tinnitus og de psykiske følgevirkninger heraf. Camilla yder gratis psykologhjælp, når livet med høretab, tinnitus eller menière er svært. Gennem individuelle samtaler arbejder hun med de følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som kan opstå.

Camilla kan også hjælpe, hvis I er en familie med børn med hørenedsættelse og har udfordringer i forbindelse hermed.

Du kan kontakte Camilla via mail: camilla@hoereforeningen.dk

 

Camilla Carlsen Bechsgaard

Høreforeningens psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard.


Sammen finder I ud af, hvordan det videre psykologforløb skal foregå. Du har mulighed for at få op til 5 individuelle samtaler samt 2 opfølgende samtaler. Samtalerne kan foregå via e-mail, videomøde eller fysisk fremmøde i Camillas lokaler i Odense. Det er ikke muligt at få terapi via telefonsamtaler.

Samtalerne kan både foregå i dagtimerne og efter arbejdstid. Er der behov for et længere psykolog-forløb hjælper Camilla dig gerne videre.    

Hjælp fra socialrådgiver

Vores tilbud med gratis socialrådgivning til Høreforeningens medlemmer er et supplement til de eksisterende tilbud, der findes. Lis Larsen, der er Høreforeningens nye socialrådgiver, har mange års erfaring inden for det socialfaglige område og har arbejdet for mange forskellige handicapforeninger.

Hvis du oplever problemer i forbindelse med uddannelse, jobfastholdelse, rettigheder ved sygdom, arbejdsløshed, mulighed for støtte ved fleksjob og klagemuligheder, pensionsområdet mm. er Lis klar til at hjælpe dig og pege dig videre på de øvrige muligheder der er for at få hjælp.

Lis kan også hjælpe, hvis I er en familie med børn med hørenedsættelse og i den forbindelse har brug for socialrådgiverbistand.

Du kan kontakte Lis på telefon 92 82 33 34 torsdage fra kl. 10-12 eller via mail: lis@hoereforeningen.dk

 

Lis Larsen

Høreforeningens socialrådgiver Lis Larsen

Samtaler med Lis kan foregå både i træffetiden og efter arbejdstid efter aftale. Derudover vil det være muligt i særlige tilfælde at få et personligt møde i Høreforeningens lokaler i Høje Tåstrup enten i dagtimerne eller efter arbejdstid.


Også for pårørende

Er du pårørende og medlem af Høreforeningen, fx gennem et familiemedlemskab, kan du også benytte vores nye tilbud om gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning.

Husk også, at vores hørefaglige vejledningsteam altid er klar til at hjælpe dig. Vi har viden om en lang række problemstillinger inden for høreområdet, og vi vil ofte være i stand til at guide dig. Kontakt os telefonisk mandag-fredag mellem kl. 10 og 14 eller ved at skrive til os på mail@hoereforeningen.dk

Tilbuddet om gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning gælder foreløbig frem til december 2021.

 

Lagt på 10. december 2020

 

 

9. december 2020

Sekretariatet er lukket for fysisk fremmøde


Situationen med øget smittespredning betyder, at medarbejderne på Høreforeningens sekretariat fortsat i vid udstrækning arbejder hjemmefra.

Det er derfor ikke muligt at møde op uden aftale på Blekinge Boulevard, men fysisk fremmøde kan om nødvendigt arrangeres efter forudgående aftale. Bemærk også, at indgangen til huset er lukket med adgangskode.

Vi har naturligvis stadig åbent for telefoniske henvendelser og mailhenvendelser. Så tøv ikke med at henvende dig på telefon tlf. 36 75 42 00 eller mail@hoereforeningen.dk hvis du gerne vil i kontakt med os.


Lagt på 9. december 2020

 

3. december 2020

Nyt projekt vil styrke fællesskaber for mennesker med høretab

 

VELUX FONDEN støtter via deres HUMpraxis-program projekter, hvor forskere og fagpersoner sammen giver nye perspektiver og løsninger på nogle af de udfordringer, vi skal kunne navigere i.

Et af de nye projekter fonden støtter er ”Hvordan hører vi sammen”, som Høreforeningen er med i, som en af flere praksisaktører, som det så fint hedder.

Formålet med dette projekt er at styrke fællesskaber for mennesker med høretab ved at skabe gode sociale rum i skoler og på arbejde. Med veludviklet høreteknologi er professionel viden om de sociale aspekter af vigtighed for høreområdet næsten forsvundet, men ikke sociale problemer.

Udfordringen i dag er dårlig akustik og støj, og socialforskning viser kommunikative problemer, social isolation og energitab hos mennesker med høretab. Projektets tese er, at der i varierende grad og ofte ubemærket sker mikrosocial eksklusion i sociale sammenhænge. Undersøgelser af uformel interaktion og hverdagsbetingelser skal skabe viden og redskaber for professionelle til at sikre social inklusion for unge i skoler og voksne på arbejde.

Høreforeningen vil sammen med Frijsenborg Efterskole og Castberggård indgå i samarbejde med forskere fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Synergien mellem forskere og fagprofessionelle vil kunne give et solidt grundlag for at udvikle inklusionsværktøjer og –metoder samt anvisninger for gode rum-forhold, som kan komme målgruppen til gavn.

 

Lagt på 3. december 2020

2. december 2020

Tag med på Døvblevne Weekend Stævne til foråret

Bemærk: Arrangementet er udsat til 5. - 7. november 2021


Har du et stort høretab? Eller er du pårørende til en person med stort høretab? Så kom med på DWS 2021: Totalkommunikation - Høreforeningens Døvblevne Weekend Stævne!

Weekendstævnet er for alle med stor hørenedsættelse afhjulpet med høreapparat (HA) og/eller cochlear implant (CI). Pårørende er også velkomne. På weekendstævnet vil du sammen med andre med interesse for stort høretab komme til at opleve spændende foredrag, afvekslende aktiviteter og blive udfordret både fysisk og mentalt. Vi vil udveksle erfaringer og blive klogere på vores kommunikation.

Weekendstævnet finder sted fra fredag den 19. marts til søndag den 21. marts 2021 på Castberggård Højskole ved Hedensted. Flere oplysninger kan ses i medlemsbladet, her på hjemmesiden og på Facebook i det nye år, når vi åbner for tilmelding – men sæt allerede nu kryds i din kalender.

Arrangementet vil blive afholdt efter de på det tidspunkt gældende retningslinjer i forhold til covid-19 situationen.

 

Lagt på 2. december 2020 - Opdateret 7. januar 2021

 

 

1. december 2020

Ny liste over høreapparater

 

I dag, den 1. december, træder den nye licitation på høreapparater i kraft. Altså aftalen om, hvilke høreapparater, der kan fås på de offentlige høreklinikker eller hos puljeklinikkerne. Oversigten justeres hvert halve år.

Du kan se den nye oversigt her. (Brug zoom-funktionen i pdf-dokumentet til at gøre teksten større).

Lavet til fagfolk

Oversigten henvender sig til klinikpersonale og kan derfor være svær at forstå som almindelig bruger. Men for den erfarne høreapparat-bruger, kan den være god at orientere sig i, hvis man fx ønsker at tjekke om et bestemt apparat kan fås på de offentlige klinikker.

Ikke frit valg

Høreapparaterne vælges på baggrund af brugerens individuelle behov i dialog mellem klinikpersonalet og brugeren. Der er altså ikke tale om, at man som bruger kan vælge frit, da der kan være flere forhold, der gør sig gældende. Men oversigten giver et overblik over, hvilke apparater klinikkerne har til rådighed.


Lagt på 1. december 2020

 

1. december 2020

TV Avisen om mundbind og høreapparater


TV Avisen Morgen bragte i dag et indslag om mundbind og høreapparater. Nærmere bestemt det problem, at rigtig mange høreapparatbrugere i disse mundbindstider mister deres apparater, når de tager mundbindet af:

"Vi skal have mundbind på i mange situationer nu, og elastikkerne hiver fat i høreapparaterne, når man tager mundbindet af, og så taber folk deres apparater, og det er rigtig uheldigt, fordi så er kommunikationen endnu mere besværlig", siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup i indslaget.

Høreklinikkerne melder om mange mistede apparater. Fx er høreklinikken i Sønderborg blevet kontaktet af 50 borgere indenfor 3 uger, og på høreklinikken i Odense er man oppe på 40 på 10 dage. Billedet er det samme i resten af landet, men der er noget at gøre, som du kan se i indslaget og længere nede på denne side.

Du kan se indslaget her (spol frem til 49 minutter og 43 sekunder)

 

 

Det er ærgerligt at miste sit høreapparat, og derudover bruger høreklinikkerne tid og ressourcer på at hjælpe folk med at få et nyt apparat. Derfor er det en god idé at gøre alt for at forsøge at finde høreapparatet igen. Hvis du har en app til dit høreapparat, så tjek om der er en "Find mit høreapparat-funktion" i appen. Og ellers kan en søgehund meget vel være løsningen.

Få en søgehund ud

Som det illustreres i tv-indslaget, så er søgehundene fra Danmarks Civile Hundeførerforening rigtig dygtige til at finde ting, der er blevet væk, fx høreapparater. Hundene - og deres fører - vil meget gerne ud på opgaver, da de har brug for træningen. Ca. halvdelen af alle de opkald Danmarks Civile Hundeførerforening får, drejer sig om tabte høreapparater. Inden for den sidste måned har de haft små 30 opkald om tabte høreapparater, hvor det er er sket som følge af brug af mundbind.


Det er gratis at tilkalde en søgehund og dennes fører, dog skal man betale et mindre transportgebyr. Vagttelefonen hos eftersøgningstjenesten har åbent fra 08.00-22.00 hver dag på telefonnummer 71 10 40 69. De kan også kontaktes via mailen find4you@dch-danmark.dk

På Facebook kan du se flere billeder af hundene og læse små hyggelige historier om alle de ting, de har fundet.

Andre muligheder

En anden mulighed er at bruge din lokale facebookgruppe for tabte ting og sager - enten til at efterlyse høreapparatet eller til at se, om nogen har fundet det. Hvis der findes en gruppe i din by, kan den fx hedde noget med Tabt og fundet eller lost and found + bynavn. I Aarhus hedder den til eksempel ”Tabt & fundet Aarhus” og i Hvidovre ”Mistet og Fundet 2650 Hvidovre og omegn - Lost and Found 2650 Hvidovre”. Prøv dig frem med forskellige søgeord + dit bynavn.

Hvis intet lykkes, og høreapparatet bare er væk, er der ikke andet for end at få udleveret et nyt hos den høreklinik, hvor du i første omgang fik apparatet. Vær dog opmærksom på, at der kan være særlige regler, hvis dit høreapparat er købt hos en privat forhandler.

Gennemsigtig maske


I tv-indslaget viser Høreforeningens landsformand en gennemsigtig maske, som kan tages af, uden at den kommer i karambolage med høreapparaterne. Masken, som er CE-mærket, gør det også muligt for mennesker med hørenedsættelse at mundaflæse, så den kan også anbefales til folk, der ikke anvender høreapparater. Masken kan købes her.


Lagt på 1. december 2020

 

 

 

26. november 2020

Søg vores fonde


Fra den 1. december er det igen muligt at søge to af foreningens fonde, der i en periode har været lukket for ansøgninger.

Det drejer sig om Fællesfonden og Jens Peter Jørgensen og hustru Ebba Jørgensens mindelegat, hvor der er kommet nye midler.

Der er også mulighed for at søge vores andre fonde.

Se alle vores fonde, og hvordan du søger dem her.

 

Lagt på 26. november 2020

 

 

25. november 2020

Høreområdet under pres: Skal audiologer kunne ordinere høreapparater?


Omkring 800.000 danskere har hørenedsættelse og ca. 300.000 bruger høreapparat. Tal der kommer til at stige i de kommende år, ikke mindst fordi vi bliver ældre og ældre. Det faktum, kombineret med en digital omstilling og høreapparater der bliver mere og mere komplekse, vil fremover sætte den danske hørerehabilitering under yderligere pres.

Med dette udgangspunkt holdt Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, som Høreforeningen er med i, den 23. november et digitalt topmøde om uddannelse og autorisation. Ca. 100 fagpersoner, interessenter og flere hovedbestyrelsesmedlemmer fra Høreforeningen fulgte med via et link, som man koblede sig på via computeren, og så var der ellers ”Høre-fjernsyn” på programmet med spændende oplæg og minipaneldebat til slut.

”Seerne” kunne via en lille formular løbende indsende spørgsmål, som dagens moderator, Bo Bredsgaard Lund, der er sekretariatsleder for Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, gav videre til oplægsholderne. Høreforeningen havde sørget for sideløbende fjernskrivetolkning, som dem der ønskede det kunne følge via en Ipad eller lignende.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup, og moderator Bo Bredsgaard Lund byder velkommen til det digitale topmøde.

Skal vi have autorisation?

I fremtiden vil der blive stillet endnu større krav til de kompetencer, som de forskellige faggrupper, der arbejder på høreområdet, skal besidde. Og spørgsmålet om autorisation af faggrupperne presser sig på. Autorisation giver mulighed for at handle mere selvstændigt og medfører også et større ansvar, da man her er underlagt Sundhedsloven, sådan som læger og sygeplejersker er det i dag.

Vi kan hente mere viden om autorisationsspørgsmålet ved at kaste blikket over på den anden side af Øresund, som var omdrejningspunktet for dagens første oplæg ved Jonas Brännström, der er autoriseret audionom og professor ved universitetet i Lund.

Den svenske model

I Sverige møder borgere med mistanke om hørenedsættelse i de fleste tilfælde i første omgang en audionom, som det kaldes på svensk. Ved ukompliceret høretab er der ikke brug for at se en læge, da audionomer med autorisation selv kan ordinere høreapparatbehandling. Det giver et mere smidigt og enkelt forløb end vi har i Danmark, hvor førstegangsbrugere, og i nogle regioner også flergangsbrugere, skal have en henvisning fra en ørelæge, for at kunne få høreapparater.

For at få autorisation i Sverige skal man have en 3-årig bacheloruddannelse som audionom fra universitetet og overholde en række krav, fx dokumentationskrav, så ens arbejde kan blive kvalitetstjekket. Al behandling skal desuden baseres på den nyeste viden.

Sundhedslovgivningen og dermed det ansvar som audionomerne er underlagt, gælder uanset, hvor borgeren får sine høreapparater. I Sverige kan det ske tre forskellige steder: på en offentlig klinik (gratis for brugeren), på en privat klinik (brugeren betaler alle omkostninger) eller den blandede model, hvor behandlingen foregår på en privat klinik, men betales af det offentlige.

”Audionomen er ofte den første borgerne ser, hvilket sparer tid for både borgerne og systemet og mindsker ventetiden. Her er det en fordel, at audionomerne kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, hvilket uddannelsen og autorisationen giver mulighed for samtidig med, at man får en øget patientsikkerhed”, sagde Jonas Brännström, da han præsenterede den svenske model på mødet.

Dagens øvrige oplægsholdere var positive overfor idéen om at indføre autorisation inden for den danske hørerehabilitering. Blandt andet Høreforeningens landsformand:

”Jeg mener, at det er forsvarligt, at audiologer selv kan ordinere høreapparatbehandling, hvis de bliver uddannet ordentligt til det, og derhen tror jeg godt, vi kan komme. Systemet i Sverige er spændende, men jeg er nysgerrig på, hvordan de har håndteret overgangen og fået alle opkvalificeret. Det vil vi gerne dykke mere ned i og få noget mere viden om”, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

Oplægsholdere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, studieleder for audiologi-uddannelsen Ågot Møller Grøntved og overlæge Jesper Hvass Schmidt, mente, at det muligvis er en idé at arbejde med autorisation på forskellige niveauer, da man i Danmark jo både har erhvervsuddannelsen til audiologiassistent samt universitetsuddannelsen til audiolog på både bachelor- og kandidatniveau.

Der har ikke altid været en 3-årig bacheloruddannelse i Sverige. I 60-erne kunne man tage den 1-årige uddannelse til høreomsorgsassistent, i 1977 blev den omdannet i til en 2-årig universitetsuddannelse, og i 1994 kom den 3-årige bacheloruddannelse og titlen audionom. I 2006 kom autorisationen, mens retten til at ordinere høreapparatbehandling har eksisteret siden 1977.

Kommunikation og involvering

Høreapparatbehandling handler ikke kun om at give dem med behov noget på ørerne. Kommunikation, behovsvurdering og involvering af brugeren er meget vigtige elementer i hørerehabiliteringen. Det var omdrejningspunktet for oplægget om patienternes perspektiv, som Høreforeningens landsformand stod for.

Behandlingen skal være centreret omkring borgeren, hvordan er det fx med finmotorikken? Hvad kan borgeren magte? Det er nogle af de spørgsmål, som fagpersonerne skal afklare:

”Man skal være opmærksom på borgerens psykosociale behov. Det er ikke bare noget, der skal overstås at få høreapparat, det kræver tålmodighed. Det er vigtigt at skabe tillid, da det giver den bedste mulighed for dialog mellem fagpersonen og borgeren. Derfor skal fagpersonernes også uddannes indenfor dette”, sagde Majbritt Garbul Tobberup, der vurderede, at det særligt er førstegangsbrugere, der ikke altid bliver involveret og vejledt tilstrækkeligt.

Patienten skal inddrages i de forskellige valgmuligheder, hvad angår mærke, model og egenskaber, herunder om der skal være telespole, muligheder i forhold til tilbehør samt fordele og begrænsninger ved de forskellige valg. På baggrund af dialog med patienten udvælges det høreapparat og den øreprop-løsning, der passer til patientens høreproblemer, hørebehov og anatomi.

Landsformanden glædede sig i sit oplæg også over, at kommunikationscentrene får så central en rolle i de nye kvalitetskrav til høreapparatbehandling, hvori de er nævnt mange gange. For høreapparatbehandling kan ikke stå alene, det er den samlede hørerehabilitering, der tæller, som hun bemærkede.

Hendes synspunkter blev bakket op af en anden oplægsholder Dorte Birkegaard Andersen, der er General Manager for den private butikskæde Audika Danmark, der hører under Oticon:

”Et produkt er ikke stærkere end den, der tilpasser og rådgiver, og kan du ikke sætte dig ind i brugeres behov og formidle tingene til brugeren, så giver det ikke høj tilfredshed”, sagde Dorte Birkegaard Andersen i sit oplæg.

Derfor er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i høreapparatbrugerne, når man diskuterer fremtidige kompetencekrav, og hvordan uddannelserne skal udvikle sig. Som hørespecialist skal man kunne mange ting. Man skal være ekspert på produkterne, og man skal vide mere, end det brugerne selv kan læse sig til på internettet. Man skal også kunne sætte sig ind i brugerens situation, da det at få høreapparat har kæmpestor indflydelse på personens liv. Det er også utroligt vigtigt, at hørespecialisten har interesse i og følger med i forskningen for at kunne levere den bedste ydelse til brugerne, bemærkede Dorte Birkegaard Andersen.


På dagens program var der også oplæg om:
Fremtidens kompetencer for SDU-bachelorer og perspektiverne for de fremtidige krav til sundhedspersonale inden for hørerehabilitering
V/ Ågot Møller Grøntved, studieleder for audiologi-uddannelsen (BA) på SDU og Jesper Hvass Schmidt, overlæge, audiologi, OUH, Klinisk lektor, M.D., Ph.d.

Her blev det bl.a. fremhævet, at SDU siden 2005 har uddannet audiologer med en bachelor og kandidatuddannelse. Uddannelsen skal være med til at optimere behandlingen og imødegå manglen på speciallæger – og minder om den uddannelse, der tilbydes i andre lande. Uddannelsen revideres løbende i lyset af kravene til behandling i Danmark og vil kunne betyde, at fremtidens audiolog selvstændigt kan undersøge, visitere til og udlevere høreapparater.

Status på InHEAR: Evidensbaseret afprøvning af fjernvisitation som led i 'Program for høreområdet i fremtiden' og påkrævede kompetencer til audiologen i fremtidens digitaliserede hørerehabilitering
V/ Henrik Jacobsen MD, Ledende Overlæge, MBA, Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Afdeling - Aalborg Universitetshospital.

 

Lagt på 25. november 2020

 

 

17. november 2020

Se de nominerede til Årets frivillig 2021


Her kan du se, hvem der er nomineret til Årets frivillig 2021.

Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen. Læs mere om prisen og indstil din kandidat her.

Oversigten nedenfor viser, hvem der indtil nu er blevet nomineret. Nye nomineringer tilføjes løbende, indtil fristen for at indstille udløber. Indstil din personlige favorit her senest den 13. december.

De nominerede vises i vilkårlig rækkefølge:


Rebekka Stenstrup

Rebekka Stenstrup

Næstformand, Ærø Lokalafdeling

Indstillet af: Anni Steen og Susan Kromann

Begrundelse: På Ærø bor der knap 6000 mennesker og en af dem er Rebekka Stenstrup. Hun har lige siden Høreforeningens lokalafdeling på Ærø startede, arbejdet ihærdigt på at synliggøre og ”afmystificere” mennesker med hørenedsættelses daglige problematikker. Hendes ønskedrøm er at få mange flere med hørenedsættelse og deres pårørende til at mødes i ”netværks-lignende” grupper, og heraf udspringer ideen til de cafe’-møder lokalafdelingen står som arrangører af ca. 4 gange årligt.
Rebekka er altid parat til at stille op, så snart helbredet tillader det, og ALTID med et smil og med en glad, men ofte også med en bund-ærlig og rammende bemærkning.
Rebekka er en kæmper og lader ikke sine håb feje af bordet uden kamp - ikke bare for sig selv, men for alle og specielt Ærø-boere med hørenedsættelse.
Rebekka har trukket afsted med lokalafdelingens teleslynge i sin trækvogn for at stille den op til glæde for andre i forbindelse med foredrag og lignende i Ærøskøbing, hvor hun bor. Hun har aldrig ladet afstande og busture være en hindring for at møde op til vores møder og arrangementer.
Selvom det lyder lidt kynisk, så er vi glade for, at Rebekka ikke hører så vanvittig godt - for ellers havde vi ikke lært dette hjertevarme væsen at kende.

 

Thomas Thomsen

Thomas Thomsen

Kasserer, Brøndby-Ishøj-Albertslund Lokalafdeling

Indstillet af: Knud Hein, Tove Hansen, Britta Sønderby, Leif Sønderby

Begrundelse: Thomas blev i 2018 valgt som repræsentant for Ishøj Kommune, suppleant i vores tre sammenlagte kommuner, Brøndby - Ishøj - Albertslund - BISA Lokalafdeling. Thomas er utrolig villig til at hjælpe til ved vores møder og kører gerne de andre bestyrelsesmedlemmer hjem, så de ikke skal tage bussen. Han deltager gerne i regionsmøder sammen med formanden, og han har også kontakt til de andre lokalafdelinger og spørger dem til råds. Februar 2020 blev Thomas valgt som vores nye kasserer, han er vant til regnskab, så det var lige noget for ham. Han laver indkaldelserne til vores bestyrelsesmøder og referater fra møderne.
Da Ishøj Kommune i september skulle holde en frivilligdag for alle skolebørn, havde Thomas kontakten til Kommunen og Høreforeningen. Den blev desværre udsat til 2021.
Thomas gik på pension her i sommer, så nu har han mere tid. Han har også adgang til det nye medlemssystem, hvorfra han sender meddelelser til vores medlemmer, han står for vores nye medlemsblad og opdaterer og videreudvikler vores hjemmeside.

 

Grete Boisen

Grete Boisen

Formand, Gentofte Lokalafdeling

Indstillet af: Tove Eriksson

Begrundelse: Grete står for alle arrangementer og er hjælpsom og smilende. Grete har en stor viden om høreområdet og yder vejledning til dem, der har behov.

 

Inge-Lise Jørgensen

Inge-Lise Jørgensen

Kasserer, Roskilde Lokalafdeling

Indstillet af: Gitte Hartvig, formand Roskilde Lokalafdeling

Begrundelse: Inge-Lise fortjener en hyldest for det store arbejde, hun gør for at håndtere vores regnskab. Det gør hun super flot, som hun siger, der skal betales det, der skal. Men det, der kendetegner Inge-Lise er, at pengene skal prioriteres således, at vores medlemmer får udflugter, julefrokoster osv. til en lav pris. Mange er pensionister med en lille indkomst, og det er så vigtigt, at de kan deltage i Høreforeningens arrangementer, og det er de rigtig glade for. Som Inge-Lise siger, vi skal værne om de medlemmer vi har. Det medfører måske også, at de anbefaler Roskilde Lokalafdeling. Da jeg blev formand i lokalafdelingen, var hun en rigtig stor hjælp for mig, så tak til Inge-Lise for hendes store hjælpsomhed og venlighed.

 

Asta Holm

Asta Holm

Formand, Glostrup Lokalafdeling

Indstillet af: Agnete, Anna, Marie og Pia

Begrundelse: I de 10 år Asta har været formand, har hun ikke alene skabt en lokalafdeling, men også et varmt og hyggeligt mødested for ligestillede. Asta har også prøvet at starte et samarbejde med plejehjemmene i Glostrup for at lære personalet, hvordan de kan hjælpe beboerne med deres høreapparater. Asta er en varm og rummelig person, og uden hende var der ingen lokalafdeling i Glostrup. Hun er ganske enkelt uundværlig, så hvis nogen skal have prisen, er det helt sikkert Asta Holm.

 

Hans Christian Schack

Hans Christian Schack

Formand, Vejen Lokalafdeling og medlem af Hovedbestyrelsen

Indstillet af: Kirsten Schmidt og Ella og Harry Damgaard

Begrundelse: Hans Christians hjælpsomhed, omsorg, gode humør og situationsfornemmelse gør ham til en værdig Årets frivillig. Han brænder for Høreforeningen, og da der var mulighed for at begynde igen efter nedlukningen i foråret, var han på tæerne for at få så meget i gang igen som muligt. Han var tovholder da Region Syddanmark havde tur til Ærø, uden hans initiativ var den ikke blevet til noget. Han har mange ting i gang, der er et arrangement hver uge, så der er noget for enhver smag. Hans Christian har forøget medlemstallet et par gange, siden han blev formand i lokalafdelingen.
Han kæmper utrætteligt for at oplyse om hjælpemidler i forbindelse med høretab. I Vejen Kommune er han med i et projekt, hvor de lokale medlemmer af Høreforeningen - når pandemien har lagt sig - vil besøge samtlige plejehjem, ældrecentre og institutioner for ældre i kommunen. Alt for mange ældre og ikke mindst kommunalt plejepersonale ved ikke nok om de forskellige hjælpemidler og hvor man skal henvende sig. Og indsatsen er vigtig ikke mindst for at forebygge isolation og ensomhed blandt ældre.

Bemærk: Da Hans Christian Schack er medlem af hovedbestyrelsen kan han ikke modtage prisen. 

 

Annette Egeskov Storgaard

Annette Egeskov Storgaard  

Formand, Egedal-Furesø Lokalafdeling

Indstillet af: Jytte Tulinius Mouritzen, Bodil Mathilde Thomsen, Ina Ringgaard, Anna Vita Ross, Birgitte Wackerhausen, Iben Overgaard, Berit Brolund, Ann-Sophie Gadegaard, Lotte Rømer, Dorthe Rolsted, Dorte Brodersen, Susanne Hollund og Brita Foged.

Begrundelse: Annette har igennem flere år arbejdet energisk, entusiastisk, og inspirerende på, at lokalafdelingen fungerer, og det gør den. Hun er en dygtig tilrettelægger, vellidt, og veltalende ved arrangementer. Hvis den bestilte taler udebliver pga. corona, stiller hun selv op med kort varsel og taler. Rent menneskeligt er hun et meget omsorgsfuldt og betænksomt menneske. Annette er en ildsjæl, der virkelig brænder for at gøre et stykke frivilligt arbejde for mennesker med lyd- og høreproblemer. Hun er dygtig til at skrue gode arrangementer sammen, og hun går ikke af vejen for at samarbejde med andre foreninger. Annette fortjener virkelig et skulderklap for alt det, hun til stadighed gør i høresagens tjeneste.

 

 

Kim Aarrebo Møller

Kim Aarrebo Møller 

Formand, Rødovre Lokalafdeling og med i udvalget for erhvervsaktive med høretab

Indstillet af: Jennie Westh

Begrundelse: Kim stiller altid op, når man har brug for det. Han er en ildsjæl i foreningsregi og er aktiv både i Erhversaktive udvalget og i Rødovre Lokalafdeling. I udvalget for erhvervsaktive er han blandt andet med til at arrangere inspirationsweekenderne for erhvervsaktive med høretab. Kim er et foreningsmenneske, der gør en stor indsats for Høreforeningen, og så er han et meget hjælpsomt menneske.

 

Kirsten Juul Jensen

Kirsten Juul Jensen

Formand Aabenraa Lokalafdeling

Indstillet af: Jytte og Tage Juul

Begrundelse: Kirsten er meget aktiv og er helt sikket den person som fortjener prisen. Havde vi ikke hende, var Aabenraa lokalafdeling helt sikkert lukket. Kirsten sørger også for, at der afholdes aktiviteter i i Haderslev og Tønder, der samkører med Aabenraa Lokalafdeling. Hun deltager også i møder i regionen og er aktiv der også. Derfor indstiller vi hende til prisen.

 

 

Helene Svendsen

Helene Svendsen

Formand, Bornholm Lokalafdeling, M&T-kontaktperson og medlem af Hovedbestyrelsen

Indstillet af: Hanne Bager

Begrundelse: Helene er en utrolig forkæmper for Høreforeningen på Bornholm. Her i Coronatiden har vi været på udflugt til minigolfbanen. Helene prøver at gøre så mange for os medlemmer, som har kunnet lade sig gøre. Helene rejser over til mange møder, og hun deltager aktivt på alle måder, der kan gavne vores lille lokalafdeling. Derfor indstiller jeg Helene Svendsen til årets frivillige kandidat.

Bemærk: Da Helene Svendsen er medlem af hovedbestyrelsen kan hun ikke modtage prisen. 

 

 

Elly Larsen

Elly Larsen

Formand, Odsherred Lokalafdeling

Indstillet af: Kristian Riis

Begrundelse: Elly har altid et glad smil til alle, når vi samles til møde i Høreforeningen. Hun er meget opmærksom på de svagere personer og hjælper alle med et godt humør. Ligeledes laver hun gode indslag til møderne, meget forskellige ting lige fra foredrag, sang og udflugter, ja jeg kunne blive ved. Så bare giv Elly titlen som Året frivillig.

 

 

Kirsten Rasmussen

Kirsten Rasmussen

Bestyrelsesmedlem, Gentofte Lokalafdeling

Indstillet af: Grete Boisen, Karin Hovgaard Christiansen, Helle Husted Andersen og Karen Nielsen

Begrundelse: Kirsten Rasmussen er en skattet deltager i vores lokale arbejde for bedre hørelse. I Gentofte Kommune på hovedbiblioteket har Kirsten Rasmussen været en uvurderlig hjælp i vores hørevejledning. På sin stille, imødekommende måde lytter hun sig ind til folks problemer, kommer med konstruktive forslag, henvisninger eller løsninger. En stor hjælp i hørevejledningen er, at Kirsten Rasmussen er velorienteret omkring de tekniske hjælpemidler, som kommunikationscentret udleverer. Fx i forbindelse med nye avancerede høreapparater, mobiltelefoner o. lign. og omkring brug af bordmikrofoner og kommunikationsteknik. På en måde er hun den lokale forlængede arm til kommunikationscentret og hjælper folk i gang med de udleverede hjælpemidler. Hun giver også oplysning om og inspiration til Høreforeningens øvrige arrangementer, hvor hun altid er parat til at give en praktisk hånd. 

 

 

Grete Boisen og Karin Hovgaard Christiansen

 

Grete Boisen og Karin Hovgaard Christiansen

Grete Boisen er formand for Gentofte Lokalafdeling og Karin Hovgaard Christiansen er næstformand for Gentofte Lokalafdeling samt medlem af Døvblevne- og tolkebrugerudvalget

Indstillet af: Eva Bondrup

Begrundelse: Grete og Karin sidder to gange om måneden på Gentofte Hovedbibliotek, parat med hjælp til alle, også ikke medlemmer. Ingen tidsbestilling, man kommer blot, og er der noget, de er usikre på, henviser de til et andet medlem af Høreforeningen.
Jeg har været der flere gange og fik god vejledning hver gang. Jeg er imponeret over, at de år efter år bruger to dage om ugen til at hjælpe 'de uvidende'.

 

Doris Dahl Hansen

Formand, Helsingør Lokalafdeling

Indstillet af: Ingelice jacobsen

Begrundelse: Da lokalafdelingen pga. sygdom stod til opløsning, sprang Doris til som ny formand. Det fortjener hun ros for, idet hun egentlig har rigeligt at se til i forvejen. Hun er rigtig dygtig og har skaffet os fine lokaler, der ligger meget centralt for tog og bus. Hun reddede vores lokalafdeling fra at blive lukket ned, hvad der nok var mange, der ville blive kede af. Hun er et særdeles venligt menneske og har let til smil og er en god organisator ikke mindst i disse coronatider.

 

Ole Matthesen

Ole Matthesen

Formand for Høreapparat- og rehabiliteringsudvalget

Indstillet af: Sanne Lauridsen, formand for Høreforeningen Aarhus Lokalafdeling, på vegne af Region Midtjylland

Begrundelse: Region Midtjylland synes, at Ole Matthesen bør høste stor anerkendelse for sit mangeårige virke for mennesker med hørenedsættelse. Han har utrætteligt gennem mange år lagt energi og engagement i mange timers arbejde for Høreforeningen, ikke bare lokalt i Vestjylland, men også i hovedbestyrelsen og i udvalgsarbejde og ikke mindst som - efter eget ønske ulønnet - næstformand på landsplan i en svær periode. Han har været et samlende punkt for arbejdet i Region Midtjylland og er stadig en aktiv, engageret og vellidt frivillig i vores region.

 

 

Lagt på 17. november 2020 - Opdateret 17. december 2020

 

 

17. november 2020

Stærkere Sammen


Flere end 500.000 mennesker lever med et handicap i Danmark. Mange danskere har et familiemedlem, en kollega eller en nabo med et synligt eller usynligt handicap.

Du skal ikke leve alene med dit handicap. Handicaporganisationerne kæmper for, at hele samfundet står sammen og får alle med i fællesskabet. Sammen vil vi gennem et nyt stort projekt kaldet Stærkere Sammen bekæmpe ensomhed under COVID-19 og få flere med i de stærke fællesskaber.

Virtuelle fællesskaber og udvidet rådgivning

Høreforeningen har tre projekter, der er en del af #StærkereSammen

  1. Videreudvikling af fjernskrivetolkning, der skal gøre det lettere at deltage i virtuelle fællesskaber – Læs mere her
  2. Udvidelse af vores rådgivning. Vi går snart i luften med et nyt tilbud, hvor vores medlemmer kan få gratis professionel rådgivning af en psykolog og en socialrådgiver – Læs mere her
  3. Kickstart af lokalafdelingerne. Vi giver vores lokalafdelinger en hjælpende hånd med at komme i gang igen, efter en lang periode præget af aflysninger og nedlukninger – Læs mere her

Nærmere info om de tre projekter følger. Se alle fællesskabsprojekterne under Stærkere Sammen

Herunder kan du se den fælles kampagnefilm:

 

#StærkereSammen

Lagt på 17. november 2020

 

16. november 2020

Undersøgelse: Har du Menières sygdom?


Der er brug for at få et tydeligere billede af udbredelsen af Menières Sygdom i Danmark. Vi ved allerede meget, men billedet af hvem der er ramt, hvilken belastning sygdommen er for den enkelte, hvilken behandling der gives, og hvilken effekt den har, er langt fra fuldstændigt.

I samarbejde med Høreforeningens sekretariat har menière-udvalget derfor opstillet et spørgeskema. Det er både en selvstændig undersøgelse, der kan gøre os alle klogere, og vise os hvor det er vigtigst at sætte ind med støtte til menièreramte, men også en mulighed for, at det bliver tydeligere, hvor undersøgelser og forskning er påkrævet.

Spørgeskemaet er for alle i Danmark, der er diagnosticeret med Menières sygdom:
Deltag i undersøgelsen her

Undersøgelsen er anonym, så den enkelte ikke kan identificeres. Det er et omfattende spørgeskema med 40 spørgsmål, de fleste med nogle underrubrikker. Det kan virke noget overvældende, men vi har besluttet hellere at stille et spørgsmål for meget end et for lidt.

Selvom vi i udarbejdelsen har fået råd og vejledning fra ørelæge, sociolog og statistiker, ved vi godt, at spørgeskemaet ikke er perfekt. Vi mener dog, at den udformning det har nu, kan blive noget af grundlaget for en egentlig vidensbase om Menières Sygdom i Danmark, – og kan give mere afklaring til gavn for den menièreramte, de pårørende, og generelt for samfundet.

Deltag i undersøgelsen her

Du bedes besvare spørgeskemaet inden 1. marts 2021.

De bedste hilsener
Høreforeningens menièreudvalg
Helene Svendsen, Marianne Tyrsted, Per Busk Petersen, Bo Ørting

 

Lagt på 16. november 2020

 

28. oktober 2020

Når det har været særligt vigtigt har jeg bedt dem sende Dorte

 

En dygtig skrivetolk er ikke kun hurtig på tasterne og god til at få alle vigtige informationer med. Særligt når tolken tolker for en enkelt bruger gennem længere tid er kemien mellem tolk og tolkebruger mindst lige så vigtig, som evnen til at taste hurtigt og korrekt. Fx til møder på tolkebrugerens job eller til forelæsninger på tolkebrugerens uddannelse.

Høreforeningen har modtaget og fået lov til at viderebringe følgende tekst fra skrivetolkebruger Anders Friis Olsen. Anders har haft fast skrivetolk gennem Høreforeningen i mange år, først som biologistuderende på universitetet og dernæst i sit arbejdsliv.

Her kan du læse Anders vinkler på, hvad en god skrivetolk er:

En god skrivetolk

Min faste skrivetolk stoppede før efterårsferien. Lidt vemodigt, da vi har fulgtes ad til meget gennem de sidste 20 år. Det har fået vækket nogle tanker hos mig om, hvad en ”god skrivetolk” er.

Jeg startede med at bruge skrivetolk, da jeg begyndte at læse biologi på universitetet. Det hele startede egentlig lidt sjovt.

Med lidt bekymring havde jeg skrevet til Tolkeformidlingen inden min første time: ”Hvordan finder jeg tolkene i auditoriet?”

Tolkeformidlingen svarede med et irriterende afslappet ”I skal nok finde hinanden!”.

Da jeg så kom ind i det store mørklagte auditorium med flere hundrede studerende, kiggede jeg desorienteret rundt… helt nede foran det oplyste podie med forelæseren sad to damer med tre skærme, som lyste kraftigt op i det mørklagte lokale. Det var lige før det store indtog med bærbare computere blandt studerende, så jeg endte med at sidde nede foran i lyskeglen så – stort set – alle andre nye studerende ret hurtigt vidste, hvem Anders var, og hvad ”de to damer” lavede.

Ofte var der faktisk lidt trængsel omkring mig, fordi andre studerende så en fordel i at sidde og læse skrivetolkenes tekst, når de selv missede noget, og tog noter. Det bedste var måske, dengang en brasiliansk udvekslingsstuderende fortalte, at det var en stor hjælp for ham at sidde ved siden af mig og kunne kombinere det danske sprog med både tale og tekst, da han havde lidt svært ved at følge med i forelæsningerne.

For mig – som tolkebruger – kan man vurdere en skrivetolk ud fra tre kompetencer:

1) Videregivelse af informationer

2) Hastigheden for dette

3) De personlige kompetencer

Og for at opnå et godt samarbejde kommer man ikke udenom sig selv:

4) Hvordan man som tolkebruger bidrager til et godt arbejdsmiljø for tolken

Det første, som slår en som tolkebruger, er skrivetolkens evne til at videregive informationer, man ellers ville gå glip af grundet hørehandikappet. Informationerne skal være korrekt videregivet, men ikke nødvendigvis ordret - det er meningen, der tæller! Stavefejl og slåfejl er jeg ligeledes bedøvende ligeglad med, så længe jeg forstår det, som menes.

Det kan være en meget fagligt krævende opgave for tolken. Jeg tog fx fag på både biologi, geografi og samfund på universitetet, hvilket kunne betyde, at de mest hurtigt-talende professorer fra biokemi, botanik, zoologi, geologi og over til politisk filosofi skulle tolkes. Det er virkelig ikke nemt, med mindre man som menigmand har en enorm interesse i disse specifikke fag.

Da jeg senere fik job på universitetet, var det nye administrative udtryk med forkortelser, som blev brugt, så fx Hum, der betyder humanistisk fakultet og SAK-KVAL, der betyder ”Studieadministrativ koordineringsgruppe for kvalitet” osv.

Det næste er, om disse informationer kan viderebringes så hurtigt som muligt. Der er selvfølgelig noget forsinkelse på, og det er et vilkår, men af mange årsager er det vigtigt, at informationer videregives så tæt på realtid som muligt for tolkebrugeren, så vedkommende kan følge med og deltage aktivt. Jeg tror ikke, at jeg før, jeg fik mit høretab forstod, hvor stor betydning det havde at kunne deltage i en gruppesamtale i realtid. Det går faktisk lynhurtigt, når mennesker i grupper snakker sammen… og endnu hurtigere, hvis de diskuterer et emne. Og hvis man skal deltage i disse ting, så må man ikke være ret meget forskudt i tid i forhold til de andre. Hvis man er det, har de simpelthen skiftet emne, og man er hægtet af.

Hertil kommer så – ifølge mit system her – tolkens personlighed på spil. Hvordan er ens samarbejde med tolken? Hvordan er tolkens interaktion med ens studiekammerater/kollegaer? Hvordan klarer tolken det i stressede situationer? Hvordan klarer tolken det, når det bliver personligt omkring vedkommende, som tolken tolker for?

Mens de to foregående ting nok i højere grad kan trænes/øves af tolken, bliver dette selvfølgelig vanskeligere her. Tolken og tolkebrugeren skal jo helst også fungere sammen på det personlige plan, og tolken vil også kunne blive en del af tolkebrugerens ”ansigt” ud ad til. Jeg synes, det er vigtigt at have et godt forhold til tolken, men også at man bevarer et professionelt forhold. Altså både tæt og distanceret på samme tid – hvor umuligt det så end lyder. Jeg synes, det er vigtigt, at man som tolkebruger kan være sikker på, at tolken kan tolke helt ”anonymt”, og så kan man ellers snakke om alt muligt andet med tolken bagefter. Det er der måske ingen videnskab i, men det er utroligt betryggende for brugeren, at det er sådan.

På en eller anden måde skal tolken også fungere med ens kollegaer/studiekammerater, men denne må samtidig ikke overskygge tolkebrugeren – altså tolken må hjertens gerne snakke og hygge sig med de andre, men det skal stadig være på en måde, så tolkebrugeren er ”hovedpersonen”.

Der er også stor forskel på, hvordan tolke reagerer på, hvorvidt de har hørt rigtigt eller ej – skal tolken fx stoppe en forelæser i et auditorium med 200 studerende og bede forelæseren gentage, fordi de ikke hørte det? Jeg foretrækker oftest, at tolken undlader det, og evt. lader mig afbryde de andre, og sige ”vil I gentage – tolken hørte det ikke”.

Man skal også kunne være stille sammen med tolken – der hvor man koncentrerer sig om noget, mens tolken er til stede, uden det føles kunstigt.

Den sidste ting, jeg tænker er vigtigt for et godt samarbejde, er, at man som tolkebruger også husker, at tolkene nogle gange stilles i nogle situationer, som er afsindigt svære at tolke i. Møder hvor de store diskussioner drøner frem og tilbage, og folk afbryder hinanden, er bare ikke nemt at tolke til. Eller de sjældne dage hvor tolk nr. to har meldt sig syg, og der sidder en enkelt tolk, som skal klare det hele i flere timer. Der tror jeg, det er rigtig vigtigt at lægge ud med, at ”Jeg forstår godt, det her er svært – bare skær ind til benet…”. Tolken tolker ikke bedre ved at føle presset, der allerede er der.

Det gode samarbejde er begge veje rundt. Og med tiden kommer så alle de indforståede aftaler. Skal tolken fx skrive navne på dem som taler? Nej – ikke hele tiden i min optik. Slet ikke når det går hurtigt, så hellere hoppe ned på en ny linje og videre. Mange ting bliver faktisk indforstået med tiden mellem tolken og tolkebrugeren. Og det opdager man først, når man har afløsere på.

Tolkeformidlingen gør hvad de kan for, at den samme tolk følger samme person, og det er der afsindigt mange fordele i, men nogle gange skal besværlige skemaer gå op, og andre træder til. Fair nok. Men jeg må indrømme, at når det har været særligt vigtigt for mig, så har jeg skrevet til Tolkeformidlingen, og bedt dem udtrykkeligt om at sende Dorte. Og det har jeg gjort, fordi jeg ved, at Dorte har fulgt mig og mit arbejde så meget, at hun kender ALLE fagudtryk, slang, kulturen på mit arbejde og mine kollegaer.

Og vigtigst af alt – gennem årene har vi oparbejdet et helt fantastisk samarbejde, hvor hun både har formået at være ven og tolk. Altså på den professionelle måde som jeg lige netop har ønsket det. Og Jo – Dorte har også været MEGET vellidt blandt mine kollegaer (og tidligere blandt mine studiekammerater). Hun har virkelig formået at balancere faglighed og personlige kompetencer, så jeg igennem 20 år har haft meget stor glæde af vores samarbejde. Dorte stoppede i efterårsferien som tolk og kommer forhåbentlig til at stornyde sin nye velfortjente tilværelse med mere frihed. Men hun vil eddermame blive savnet!

Hvis der er eksterne professorer på tolkeuddannelsen, så vil jeg godt opfordre til, at Dorte udnævnes hertil, og hun kommer ind og laver nogle gæsteforelæsninger om, hvordan man bliver en skidegod skrivetolk! Tak Dorte!

Anders Friis Olsen, skrivetolkebruger


Lagt på 28. oktober 2020

 

20. oktober 2020

Krav til høreapparater må ikke føre til forringelser


Sundhedsmyndighederne er på vej med nye kvalitetskrav til høreapparatbehandling, herunder tekniske krav til høreapparater. Kravene, som er sendt i høring, kommer til at gælde, uanset om man får høreapparater i offentligt eller privat regi.

Høreforeningen mener, at der skal gælde præcis de samme minimumskrav til de høreapparater, der fås på de private klinikker, som dem der fås indenfor det offentlige. Derfor har Høreforeningen anmodet Sundheds- og Ældreministeriet om, at der laves en teknisk sammenligning og vurdering af, hvad udkastet til de tekniske krav betyder for høreapparatbrugerne i forhold til de mere omfattende minimumsspecifikationer, der gælder for de apparater, der i dag udleveres inden for offentligt regi.

Vigtigt med teknisk sammenligning

Det er meget positivt, at der kommer et sæt minimumskrav, som både offentlige og private klinikker skal leve op til. De findes ikke i dag, så det er i sig selv et stort skridt at nå dertil. Men det er ikke hensigten med loven om styrket indsats på høreområdet, at der skal gås på kompromis med kvaliteten – tværtimod.

Derfor er det vigtigt med en teknisk sammenligning, og at denne gennemgang foretages, inden færdiggørelsen af udkastet til de tekniske kvalitetskrav, så det undgås, at der sker forringelser for høreapparatbrugerne.

Høreforeningen har understreget dette i et høringssvar, som er er sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Se høringssvaret her.

 

Lagt på 20. oktober 2020

 

 

30. september 2020

Nye kvalitetskrav løfter høreområdet


Høreforeningen har været dybt involveret i Sundhedsstyrelsens arbejde med at lave de nye faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatsbehandling til voksne. Formålet er at få løftet kvaliteten og sikret ensartet behandling. Kvalitetskravene har netop været i offentlig høring, og Høreforeningen har også haft en del afsluttende kommentarer.

Samme krav til kvalitet alle steder

Det er en kæmpe landvinding, at vi nu får nogle høje faglige kvalitetskrav på området. Noget af det vigtigste, set med Høreforeningens øjne, er at kravene bliver ens for alle, der laver høreapparatbehandling i dag – dvs. både offentlige og private klinikker. Som høreapparatsbruger kan man derfor forvente, at alle aktører fremover lever op til de samme høje krav til kvalitet. 

Sammenhæng i behandlingen

En anden meget væsentlig ting er, at vi har fået lavet krav til hele behandlingsforløbet – lige fra den allerførste indledende undersøgelse og dialog med forventningsafstemning til en afklaring af, om man har behov for høretekniske hjælpemidler sammen med sit høreapparat. Behandlingen skal ses i en sammenhæng, og alle aktører skal sørge for at informere høreapparatsbrugerne godt om de forskellige muligheder, der findes.

Brugerne skal spørges om de er tilfredse

Af den grund glæder Høreforeningen sig over, at brugerne også kommer til at give deres besyv med fremover. Som bruger vil man blive spurgt til tilfredshed omkring forløb og behandling – og om høreapparatet har hjulpet i hverdagen.

Skal oplyses om Høreforeningen

En anden god ting er, at alle høreapparatsbrugere fremover skal oplyses om, at de kan få hjælp og vejledning hos Høreforeningen, når de får udleveret deres nye høreapparat:

- Vi håber, at flere brugere på den måde får øjnene op for Høreforeningens mange gode tilbud og det politiske arbejde, vi udfører, og at de får lyst til at melde sig ind hos os, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup, som også glæder sig over, at kommunikationscentrene får en afgørende rolle som en del af behandlingen.
- Der er fokus på den sammenhængende behandling af borgerne, og det er rigtig godt, siger hun.


Her kan du læse Udkast til Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne samt det høringssvar Høreforeningen har sendt til Sundhedsstyrelsen.

 

Lagt på 30. september 2020

 

 

16. september 2020

Hold fælles høreteknisk udstyr rent


Mikrofoner, der går rundt i salen blandt deltagere til et foredrag eller andet høreteknisk udstyr, der anvendes til fælles brug ved et arrangement, kan skabe risiko for overførsel af viruspartikler. Derfor anbefaler producenter og leverandører af høreteknisk udstyr, at man desinficerer produkterne ved skift mellem brugere.

Høreforeningen har fået tilsendt disse guides til, hvordan man kan holde produkterne rene, og hvilke rengøringsmidler, der kan bruges:

Phonak / Sonovas guide

Phonic Ear / Oticons guide

Tonax og Scantone henviser til, at Phonaks guide kan benyttes til deres produkter.

Scantone har også denne information om, hvordan de mindsker risikoen for at bringe smitte ind i borgeres hjem i forbindelse med installation af personlige hjælpemidler.

Bemærk, at producenter eller leverandører ikke kan holdes ansvarlige for eventuelle skader på produkterne som følge af rengøring, og at desinfektionspræparater kan reducere produktets levetid. Alkoholbaserede desinfektionsmidler kan muligvis skade belægninger eller følsomme komponenter, plastik, gummibelægninger mv.

Del ikke dine personlige hjælpemidler med andre

Ovenstående guides er til udstyr, der deles og anvendes af flere personer, fx mikrofoner ved et foredrag. Dine personlige hjælpemidler er dine og bør ikke deles med andre, hverken i eller udenfor husstanden. 

 

Lagt på 16. september 2020

 

3. september 2020

Region Sjælland går efter 4 ugers ventetid på høreapparater i 2021


Region Sjællands budget på 21 milliarder kroner i 2021 er nu på plads med en bred aftale indgået af alle partier i Regionsrådet. Aftalen rummer blandt andet nye initiativer på høreområdet, hvor ventetiden på høreapparatbehandling fortsat er rekordlang (op til 104 uger) på trods af flere års tilførsel af midler og forsøg på at rette op på forholdene. Regionen vælger derfor nu at omorganisere hele området.

4 lokalklinikker til borgere med ukompliceret høretab

I den nye aftale afsættes der yderligere 5 mio. kr., der skal finansiere oprettelsen af 4 lokalklinikker på kommunikationscentrene i Slagelse, Roskilde og Næstved samt en lokalklinik på sygehuset i Nykøbing F. Lokalklinikkerne bliver bemandet af sygehuspersonale og vil være et tilbud for borgere med ukompliceret høretab.

Derudover afsættes der 5. mio. til etablering af en samlet funktion på universitetshospitalet i Køge, der fremover skal varetage den specialiserede behandling til borgere med kompliceret høretab.

Maks 4 ugers ventetid for nyhenviste med ukompliceret høretab

Regionen opstiller også en række mål med den nye aftale:

  • Nyhenviste borgere med ukompliceret høretab vil fra 1. januar 2021 blive tilbudt en tid inden for 4 uger

  • Nyhenviste børn vil fra 1. januar 2021 blive tilbudt en tid inden for 4 uger

  • Der udleveres ca. 2.650 yderligere høreapparater i 2021

Det er regionens forventning, at nyhenviste borgere med kompliceret høretab også kan blive tilbudt en tid væsentligt hurtigere end i dag. Målsætningen er en halvering af ventetiden senest med udgangen af 2022.


Høreforeningen har særligt i den seneste tid været i tæt kontakt med Region Sjælland og glæder sig over den nye aftale:

- Det er dejligt, at regionen har lyttet til vores opråb om de vanvittige ventetider på høreområdet. I næste uge skal vi til møde med formandskabet for Udvalget for Sygehusenes Behandlingstilbud, og her vil vi komme med input til, hvordan regionen kan nå deres meget ambitiøse mål, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.


Lagt på 3. september 2020

 

 

2. september 2020

Pas på høreapparaterne når du bruger mundbind


Er du høreapparatbruger, så pas på, når du bruger mundbind. Høreforeningen har desværre allerede hørt om de første eksempler på folk, der har mistet deres høreapparater, fordi elastikkerne på mundbindet kommer i karambolage med høreapparaterne. Det sker typisk, når mundbindet skal af igen, fx efter en tog- eller bustur. Det kan også ske, at høreapparaterne ryger med mundbindet ned i skraldespanden, uden man opdager det.

Som Høreforeningens landsformand illustrerer her, kommer høreapparaterne meget nemt i karambolage med mundbindets elastikker, når dette tages af.

Det kan du gøre

Vær meget forsigtig, når du tager et mundbind med elastikker af. Hiv langsomt op og ud i elastikkerne bag ørerne og sørg for, at de ikke hænger fast i dine høreapparater. Tjek efterfølgende, at dine høreapparater fortsat sidder, som de skal (men sprit gerne hænderne af først).

Overvej andre løsninger end de gængse mundbind med elastikker, fx mundbind med bindebånd i nakken.  Mundbind med bindebånd i nakken er en dyrere løsning, og de er også sværere at få fat i, men det er lykkes Høreforeningen at finde en forhandler på nettet, hvor private også kan bestille. Find dem her hos Mediq

Det er også muligt at købe såkaldte maskeforlængere, så mundbindets elastikker trækkes væk fra bagsiden af ørerne. Søg på nettet efter ”mask extender” eller ”mundbind forlænger”. Af danske forhandlere findes fx Krogsaa.com og Daarbak.dk

Her ses en maskeforlænger placeret øverst på hovedet.

Visir

Du kan også overveje at bruge visir i stedet for mundbind, da disse ikke fastgøres bag ørerne. Visirer har derudover den fordel, at mennesker med hørenedsættelse bedre kan mundaflæse dig. Visirer må gerne bruges i den kollektive trafik.

Visirer kan blandt andet købes på apoteket samt mange steder på nettet og kan fås i udgaver, der kan afsprittes og genbruges. De kan fx købes hos Papkrus.dk eller hos Grafical.dk

Visiret trækkes opad, når det tages af, og risikoen for at høreapparaterne falder af er derfor mindre.

Hvis du er CI-bruger og har problemer med mundbind, kan et visir måske være en løsning for dig.

Sundhedsstyrelsen om brug af visir

I publikationen ”Brug af mundbind i det offentlige rum” skriver Sundhedsstyrelsen således:

Et visir er en skærm, typisk lavet af plastik, der dækker ansigtet og på denne måde kan virke som en barriere mod viruspartikler.

Et visir slutter ikke tæt om ansigtet, og kvaliteten kan variere, hvilket påvirker beskyttelsesgraden. Selv om et visir beskytter mindre end et mundbind, har det den fordel, at man kan trække vejret ubesværet, og at man kan se hele ansigtet på personen, der har det på. I situationer, hvor dette er vigtigt, vil et mundbind ikke være egnet, og man kan derfor bruge et visir som alternativ. Et visir anbefales derfor som alternativ til mundbind i særlige situationer, hvor mundbind ikke er egnet, dvs. for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor det er vigtigt at vise ansigtet i situationen. Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, allergi eller tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir som alternativ til mundbind.

Visir kan også være en fordel i forhold til omgivelserne, og kan anvendes ved kommunikation med personer, som er høre- eller synshæmmede, hvor der er behov for mundaflæsning, da munden er synlig, og da et visir ikke i samme grad dæmper lyden som et mundbind kan gøre. Desuden kan et visir anvendes i andre situationer, hvor det er vigtigt at vise ansigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en person med demens og lignende.  

Anvendes et visir er det væsentligt at være opmærksom på, at beskyttelsesgraden er reduceret da det ikke slutter tæt om ansigtet, og at et visir ligesom stofmundbind ikke produceres efter fælles industrielle standarder, hvilket gør, at kvaliteten kan variere.  Et visir kan modsat engangsmundbind generelt anvendes en hel dag, og nogle typer kan endvidere vaskes og genbruges.

Visiret skal håndteres korrekt ligesom mundbind, dvs. det bør ikke berøres under brug og skal af- og påtages samtidig med vask eller afspritning af hænder for ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.  

Se hele publikationen ”Brug af mundbind i det offentlige rum”.

Høreforeningen kan desværre ikke vejlede i, hvad der er den bedste løsning for dig. Vi anbefaler, at du ser efter, om produkterne er CE-godkendte, og at du prøver sig frem og vælger den løsning, som du synes fungerer bedst, og som du er mest tryg ved. Derudover er det vigtigt fortsat at holde afstand samt sørge for god hygiejne, dvs. hyppig håndvask eller afspritning.

Se også denne information fra Sundhedsstyrelsen om mundbind og visir.

Hvis uheldet er ude

Hvis uheldet sker, og høreapparatet er blevet væk, er der en række forskellige muligheder. Prøv i første omgang at finde det mistede apparat igen.

Hvis du har en app på din telefon, som fungerer som fjernbetjening af dit høreapparat, så kig efter om der er en "Find mit høreapparat-funktion" i appen.

Vær også opmærksom på muligheden for at få en søgehund ud fra Danmarks Civile Hundeførerforening. Det er gratis (dog skal der betales et mindre transportgebyr), og hundene er dygtige og har brug for træningen. Se mere her.

En anden mulighed er at bruge din lokale facebookgruppe for tabte ting og sager - enten til at efterlyse høreapparatet eller til at se, om nogen har fundet det. Hvis der findes en gruppe i din by, kan den fx hedde noget med Tabt og fundet eller lost and found + bynavn. I Aarhus hedder den til eksempel ”Tabt & fundet Aarhus” og i Hvidovre ”Mistet og Fundet 2650 Hvidovre og omegn - Lost and Found 2650 Hvidovre”. Prøv dig frem med forskellige søgeord + dit bynavn.

Hvis intet lykkes, og høreapparatet bare er væk, er der ikke andet for, end at få udleveret et nyt hos den høreklinik, hvor du i første omgang fik apparatet. Vær dog opmærksom på, at der kan være særlige regler, hvis dit høreapparat er købt hos en privat forhandler. Har du tegnet en forsikring hos forhandleren, der dækker mistede apparater eller hvis din almindelige forsikring dækker, kan du få et nyt apparat hos forhandleren. Hvis du ikke har en forsikring, så tag kontakt til din region.

De gode kommunikationsråd udbredes fortsat – nu også i udlandet

Høreforeningen udviklede i begyndelsen af august en række gode råd, der letter kommunikationen i situationer, hvor mundbind er nødvendigt. Rådene udbredes fortsat og blandt andet melder DSB, at de har bragt dem videre til deres personale. Sammenslutningen af danske Fodplejere har også videreformidlet rådene til deres medlemmer.

Derudover har en række høreorganisationer i udlandet sørget for en oversættelse til engelsk, så rådene nu også udbredes i blandt andet USA og Australien.

Se dansk version af rådene her.

Se engelsk version af rådene her.

Information fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har produceret denne side om mundbind og visir  

Som det ses i linket henviser Sundhedsstyrelsen blandt andet til Høreforeningens kommunikationsråd. Se også helt nederst i informationen fra Sundhedsstyrelsen, hvor der gives en række andre gode råd om brug af mundbind og visir, fx at mundbindet kan fjernes midlertidigt, hvis situationen kræver det, fx hvis man skal tale med folk, der har brug for at mundaflæse.

 

Lagt på 2. september 2020

 

 

19. august 2020

Få det sagt!


Hvornår skal jeg sige, at jeg har en hørenedsættelse? Hvordan får jeg det bedst sagt? Er det bedre, hvis jeg bare helt lader være?

Kan du genkende nogle af de her spørgsmål, eller kunne du bare godt tænke dig at lære nogle gode værktøjer til, hvordan du bedst får fortalt folk om dit høretab, så er Høreforeningens Dagscamp ”Få det sagt” den 3. oktober lige noget for dig.

Dagen er for dig, der er mellem 18 og 35 år og har høretab, tinnitus eller andre høreproblemer.

Arrangementet finder sted lørdag den 3. oktober 2020 fra kl. 9 - ca. 20.30 i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup

Læs mere.

OPDATERING: Der er lukket for flere tilmeldinger til arrangementet. Send en mail til ldn@hoereforeningen.dk hvis du ønsker at komme på venteliste.

 

 

Lagt på 19. august 2020 - Opdateret 16. september 2020

 

14. august 2020

Glæd dig til det næste medlemsblad


Næste udgave af Høreforeningens medlemsblad Hørelsen er sendt i trykken. Denne gang med mere stof om corona-krisens konsekvenser for mennesker med høreproblemer. 

Du kan blandt andet læse om Gitte, som blev indlagt til observation for corona. På grund af sit høretab havde hun store udfordringer med kommunikationen på grund af maskeret personale.

Læs også om Katrines seks måneder lange kamp for at få hjælp til sin akut faldende hørelse.

Fysioterapeut Ida Castberg sætter os desuden ind i, hvordan kroppen er udfordret, når høresansens nedsættes.

Er det CI-tid? Se eksperternes vurderinger og læs om Helle, der ikke skulle have CI alligevel, da hun stressede ned. Du kan også læse vores spot på diskrete høreapparater.

Vil du også gerne modtage medlemsbladet? Så bliv medlem her. Vi sørger for, at du også modtager det nummer, der er omtalt her.

 

Læs allerede nu næste blads leder her:

Mundbind og kommunikation er en arrig cocktail

Af Majbritt Garbul Tobberup, landsformand


I skrivende stund er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen at bruge mundbind i den kollektive trafik myldretiden, og så er der indført krav om det i den kollektive trafik i seks kommuner. Hvem ved hvad næste skridt bliver? Mundbind gør kommunikationen utrolig svær for mennesker med hørenedsættelser.

Afstand, afskærmning med plexiglas og forringelse af talekvaliteten, i kombination med baggrundstøj og fraværet af muligheden for at støtte sig til mundaflæsning, gør tale næsten uforståelig for mange med hørenedsættelse.

Mundbind og masker dæmper talen med 3-12 dB alt afhængig af masketype. Ved en dæmpning på 3 dB svarer det til en halvering af talerens stemmestyrke, så det betyder rigtig meget.

Det kræver i den grad, at der skal tages hensyn til os med hørenedsættelse, når man kommunikerer med maske på. Vi har selv et stort ansvar for at gøre opmærksom på vores høreproblemer og de behov, vi har. Men vores omgivelser har også ansvaret for at tage de rette hensyn, så vi kan forstå, hvad der bliver sagt. Også selvom det kan være en tidskrævende og besværlig øvelse. Du kan i Hørelsen se historien om Gitte Bechs indlæggelse på hospitalet, og hvor rædsomme oplevelser, det kan føre til, når vi ikke møder den rette forståelse for vores hørehandicap. Det er direkte kritisabelt, at sundhedspersonalet i denne sag ikke er villig til at hjælpe Gitte til at kunne forstå, hvad de siger.

Høreforeningen har udarbejdet en række gode råd til kommunikation, når brug af mundbind er nødvendig. De gode råd er tænkt som en hjælp, så vi både selv kan gøre opmærksom på, hvad vi har brug for, og så vores omgivelser får viden om, hvordan de kan tage hensyn og hjælpe til en bedre kommunikation.

Jeg er glad for, at Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut har tilkendegivet her i Hørelsen, at man nu vil indarbejde Høreforeningens råd i deres vejledninger om brug af værnemidler. Det er også glædeligt, at Søren Brostrøm (direktør for Sundhedsstyrelsen) både via mail og på Twitter har tilkendegivet, at de bestemt vil tage vores råd med i deres fremadrettede kommunikationsindsatser. Det er bare ikke tilstrækkeligt.

Der bør laves en egentlig mediekampagne, som dem vi er vant til at se med andre indsatser og gode råd i relation til corona.

Vi vil også gå i dialog med myndighederne om muligheden for godkendte klare masker, så det er muligt at se munden gennem masken. Du kan finde de gode råd her i bladet og på vores hjemmeside. Det kan være en god idé at printe dem fra vores hjemmeside, så du har dem ved hånden, når du får brug for dem.

Der vil være tilfælde, hvor den eneste løsning er at skrive det sagte ned, enten med pen og papir eller med de elektroniske muligheder, der findes. Som f.eks. diktafonen i notesystemet på en smartphone eller ved at bruge Siri, hvor det sagte ord bliver skrevet på skærmen, så det det kan læses af den, der ikke kan høre. I særlige situationer kan en skrivetolk også være en god løsning. Jeg vil derfor gerne opfordre dig til læse mere på vores hjemmeside eller kontakte vores tolkeformidling, hvis du vil vide mere om muligheden for at gøre brug af skrivetolk til for eksempel hospitalssamtaler eller et møde.

Skulle mundbind blive et generelt krav i Danmark, så håber jeg virkelig, at alle vil bidrage med at gøre sig særlig umage med kommunikationen. For det bliver en kæmpe udfordring for alle os med hørehandicap.


Lagt på 14. august 2020

 

13. august 2020

Bedre tilpassede høreapparater til babyer på vej


I dag sker den afsluttende vurdering af en tilpasning af høreapparater først, når børn med hørenedsættelse er omkring 9 måneder gamle. Først her er de gamle nok til at gennemføre en test, hvor de skal reagere på, hvor en lyd kommer fra.

Hvis ikke indstillingen har været optimal, betyder det, at de er gået glip af væsentlige stimuli fra særligt tale i de første måneder af deres liv.

En ny målemetode, hvor barnet sover under testen, vil i fremtiden gøre det muligt at vurdere tilpasningen på helt ned til 2-3 måneder gamle babyer.  

Ved hjælp af elektroder, der er fastgjort til barnets hoved, måles aktivitet i hjernen, som afslører, om barnet registrerer de lydsignaler, der udsendes under testen. Ud fra målingerne kan det afgøres, om lyden forstærkes til det rette niveau, eller om der er brug for at ændre på høreapparaternes indstilling.

Udviklingen af den nye målemetode sker i et samarbejde mellem virksomheden Interacoustics  og forskere og studerende på DTU. Her har et skridt på vejen været at finde en løsning, så akustikken fra det rum, hvor tilpasningen af høreapparatet sker, kan inddrages.

Læs hele nyheden på DTU's hjemmeside.

 

Lagt på 13. august 2020

 

 

 

6. august 2020

Mundbind gør kommunikationen svær


Mundbind eller medicinske masker forringer talekvaliteten og dæmper lyden med helt op til 12 dB. Det giver mennesker med hørenedsættelse ekstra udfordringer.

Kommunikation gennem plexiglasruder, afstand til den man taler med samt baggrundsstøj, giver også svære betingelser for at høre.

Mennesker med hørenedsættelse er derfor stærkt udfordrede af de nødvendige tiltag for at forebygge smitte med coronavirus:

- Det er helt klart, at brug af mundbind, plexiglasruder og regler om afstand gør det rigtig svært, når man hører dårligt. Mundbind dæmper ikke kun lyden, men gør det også umuligt at mundaflæse, hvilket normalt er en vigtig støtte til at forstå, hvad der bliver sagt. Derfor er det vigtigt, at personer med hørenedsættelse gør opmærksom på deres behov, og normalthørende tager hensyn og følger vores råd, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Gode råd til at lette kommunikationen

Høreforeningen har udviklet en række gode råd til at forbedre kommunikationen, når brug af mundbind eller andre tiltag er nødvendige. Rådene henvender sig primært til normalthørende, men mennesker med hørenedsættelse kan henvise til dem og på den måde hjælpe til med, at kommunikationssituationen forbedres.

Omformuler, tal tydeligt og brug papir og blyant

Fx er det en god idé at omformulere sin sætning, hvis personen med hørenedsættelse ikke forstår, hvad man siger, i stedet for blot at gentage. Man skal heller ikke råbe, men tale højt, langsomt og tydeligt. Skift også gerne kommunikationsform til fx papir og blyant, hvis det er for svært at gennemføre en samtale. Du kan også bruge diktafonfunktionen i noteprogrammet på en mobiltelefon eller tablet/iPad eller Siri.

Se alle rådene her.

Print og tag med

Print rådene og tag dem med som støtte eller hæng dem op på steder, hvor de kan gøre nytte, fx på hospitaler, i testcentre, i sundhedscentre, på plejecentre, på biblioteker, i supermarkeder eller lign.

 

Lagt på 6. august 2020

 

 

30. juli 2020

Finn Glud Konradsen udnævnt til æresmedlem


Finn Glud Konradsen, der har rundet de 92 år, blev fejret på Høreforeningens sekretariat tidligere i denne måned af blandt andet landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Til stede var også næstformand Leon Carlsen, HB-medlem Merete Birk Nielsen, Kaj Fjellerad samt Jane Hochheim og Ulla Monrad fra sekretariatet, der begge har arbejdet under Konradsens ledelse.

Finn Glud Konradsen og Majbritt Garbul Tobberup


Finn Glud Konradsens engagement for høresagen begyndte, da han var med til at danne Meniereforeningen, der blev lagt ind under Høreforeningen (dengang Landsforeningen for Bedre Hørelse) i 1989.

Som arbejdende landsformand fik han blandt andet afværget det første politiske forsøg på at indføre brugerbetaling på høreapparater. Et samarbejde med kommunikationsminister Arne Melchior om at udvikle en international teknisk standard til at bruge mobiltelefon med høreapparat og arbejdet for at nedbringe ventelisterne ved hjælp af flere praktikpladser til audiologiassistenterne er også blandt de store resultater.

Efter formandstiden fortsatte Finn Glud Konradsen som frivillig i Høreforeningen. Han er kendt som en meget venlig, resultatorienteret og gavnmild person, der brænder for høresagen og Høreforeningen.


Lagt på 30. juli 2020

 

29. juli 2020

Har du viden om menière og lyst til at gøre en forskel?


Har du Menières sygdom eller viden herom? Høreforeningens Menièreudvalg mangler hjælp. 

Vi arbejder med generel vejledning til medlemmerne omkring menière og følgerne deraf. Vi arbejder også på en vidensbank med mange forskellige informationer om menière og behandlingsmulighederne. Desuden er vi ved at planlægge et menièretræf for medlemmerne i foråret 2021. 

Ønskede kompetencer:

Du har først og fremmest viden om menière enten som ramt eller nært pårørende. Det vil være optimalt, hvis du kan udføre praktiske opgaver som fx at skrive ansøgninger til fonde. Det vigtigste er dog lyst og energi til at indgå i et samarbejde på lige fod med de øvrige medlemmer i udvalget. 

Ønsker du at høre mere om arbejdet, er du velkommen til at kontakte et af medlemmerne i udvalget eller sekretariatet. Formanden for Menièreudvalget har telefonnummer er 24 90 42 50. Læg en besked, og du vil blive ringet op.

 

Lagt på 29. juli 2020

 

29. juni 2020

Høreapparater uden baggrundsstøj


Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en høreapparatteknologi, der skal frasortere udenomslyde, så høreapparatsbrugere får bedre lyttevilkår.

”Hos folk med høretab bliver refleksioner ofte til forstyrrende ekkoer. Man får simpelthen
svært ved at forstå, hvad der bliver sagt,” forklarer lektor og ph.d. Tobias Neher.

Han har netop fået 2.6 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt på Syddansk Universitet, der skal være med til at løse nogle af de problemer mange høreappatsbrugere oplever.

“Rigtig mange menneskers livskvalitet bliver ramt alvorligt, ikke alene af deres høretab men
også af, at deres høreapparat langt fra tilstrækkeligt afhjælper deres problemer,” siger
Tobias Neher.

Han henviser til de problemer, mange høreapparatbrugere oplever, når de er i
rum med mange forskellige lyde, og som kan gøre deres høreproblemer til et stort
socialt problem. Mange med hørenedsættelse har svært ved at forstå tale i situationer med refleksioner og rumklang eller efterklang, som det også kaldes. Det har stor negativ indvirkning på deres livskvalitet og evne til at passe et arbejde.

Tobias Neher

“Ved hjælp af computermodeller vil vi simulere en række komplekse lyttesituationer med
efterklang i. Derudover vil vi simulere høreapparater, der kan identificere og dæmpe
lydsignaler, som er påvirket af efterklang. På den måde kan vi undersøge, hvordan
hørehæmmede personer opfatter tale i efterklang, og hvad vi skal lægge vægt på, når vi
udvikler ny høreapparatteknologi, der kan dæmpe efterklang”, forklarer Tobias Neher, der i
projektet kommer til at samarbejde med en professor fra DTU, en professor fra Boston
University i USA samt den danske høreapparatproducent WS Audiology.

 

Lagt på 29. juni 2020

23. juni 2020

Region Nordjylland lukker sms-ordning til vagtlægen
 

Region Nordjylland etablerede i marts måned en sms-ordning, som døve og mennesker med hørenedsættelse kan anvende til at komme i kontakt med lægevagten. Ordningen blev oprettet efter pres fra Høreforeningen, og behovet blev højaktuelt, da coronavirus /Covid-19 ramte Danmark.
 
Nu lukker Region Nordjylland imidlertid sms-ordningen igen. Årsagen hertil er en bekymring om manglende sikkerhed i håndteringen af de personfølsomme oplysninger, patienterne afgiver. I stedet for sms-ordningen arbejdes der på at få en chatfunktion, og denne er klar hurtigst muligt, lyder det fra regionen.
 
Høreforeningen havde gerne set, at sms-ordningen først blev lukket, når afløseren var på plads:
 
"Vi forventer, at den nye løsning er klar meget hurtigt, og vi har påpeget overfor regionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke sms-ordningen, før chatfunktionen er gået i luften. Ikke mindst fordi mange af vores ældre medlemmer har en højere risiko for at blive alvorligt syge af Covid-19", siger Høreforeningens næstformand Leon Carlsen.
 
Region Nordjylland er netop i disse dage ramt af lokale smitteudbrud med coronavirus.

 

Lagt på 23. juni 2020


 

17. juni 2020

Søg støtte til forskning og produktudvikling på høreområdet


Høreforeningen gør opmærksom på, at der kan søges støtte til forskning og produktudvikling gennem Kurt Sørensens Fond.

Fondens formål er at støtte forskning og udvikling af nye produkter til døve og og mennesker med hørenedsættelse. Der uddeles op til 160.000 kr. om året.

Søg gerne fonden, hvis du har et projekt, som ligger inden for rammerne af fondens formål.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2020.

Fondens fulde navn er: Kurt Sørensens fond til støtte for forskning til gavn for svagthørende og udvikling af produkter til svagthørende.

Ansøgninger sendes til:
Advokat Niels Hertzum Nissen
Kochsgade 31
5000 Odense C

Eller via e-mail til nissen@adv-niels-nissen.dk


Lagt på 17. juni 2020

16. juni 2020

TV 2 klar med ny facebookside om tilgængelighed


Er du på Facebook, så kan du nu få information om undertekster på TV 2's programmer via deres nye facebookside "TV 2 Tilgængelighed".

På TV 2 Tilgængelighed får du oplysninger om de tilgængelighedstjenester, TV 2 tilbyder, og om de ekstra tiltag, som TV 2 planlægger i de kommende måneder og år. Det er også her, du kan få besked, når der livetekstes i forbindelse med pressemøder og andre direkte programmer, som programsættes med kort varsel.

På facebooksiden kan du også stille spørgsmål, kommentere eller komme med ideer og forslag til TV 2 og andre brugere. Bemærk dog, at ønsker du at klage over noget, så skal du kontakte TV 2 via e-mail, find den relevante e-mailadresse her.

Du finder den nye facebookside her.


Lagt på 16. juni 2020

 

15. juni 2020

Ny undersøgelse: Ældres høretab medfører stor social isolation

 

Fonden Ensomme Gamles Værn har offentliggjort undersøgelsen "Sansesvækkelse i alderdommen", hvor 16 kvinder og 5 mænd fra 74 til 98 år med enten høretab eller synstab er blevet fulgt i en længere periode. Undersøgelsen viser, at sansesvækkelse medfører social isolation og ensomhed.

Kristeligt Dagblad bringer på baggrund af undersøgelsen to artikler, hvor man i den ene kan møde 88-årige Herdis Lehmann, der er aktiv i Høreforeningens lokalafdeling på Frederiksberg. Herdis har gradvist mistet hørelsen over de sidste 30 år og er i dag næsten døv. Herdis fortæller i artiklen, hvordan høretabet påvirker hende, men også om, hvilke strategier hun benytter for at klare sig bedst muligt, fx hjælp fra høreteknik og ved at være åben omkring høretabet.

Bridgeklub og vandreture

Herdis Lehmann har været med til at organisere bridgeklubben hos Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling, for som hun siger, må man jo faktisk ikke tale, når man spiller bridge. Hvis du har abonnement på Kristeligt Dagblad, kan du læse hele artiklen om Herdis, der har mange fine betragtninger omkring at være aktiv på trods af et høretab og skal på vandretur med Bornholms Højskole til juli.

Se artiklen her (kræver abonnement): Det blev min redning at tale åbent om mit høretab

Især høretab er svært

I undersøgelsen fra Ensomme Gamles Værn fremgår det, at selvom et synstab rammer livskvaliteten meget  hårdt, blandt andet fordi mange praktiske gøremål bliver besværlige, så har det på det sociale plan større konsekvenser at have nedsat hørelse. Nogle er bange for at blive til grin eller opfattet som demente pga. fejlhøring, og selvom man måske ikke kan se sit barnebarn, kan man stadig tale med det, hvis man kan høre. Det er meget ensomt ikke at kunne høre.

Hørekonsulent Anne Mette Paarup Kristensen fra Høreforeningen, der er interviewet til den anden artikel i Kristeligt Dagblad, fortæller, at der er en overvægt af depressioner blandt personer med høretab.

Landsformand i Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup udtrykker det særlige ved høretab således:

At have en hørenedsættelse er et usynligt handicap. Det er lettere at huske på en rampe til kørestolsbrugeren end at overveje, hvordan tanten med hørenedsættelse kan deltage i en familiefest, siger hun.

Læs hele artiklen her (kræver abonnement): Ældres syns- og høretab fører til stor social isolation: ”Det rammer livskvaliteten meget hårdt”

Det anbefaler folkene bag undersøgelsen

Undersøgelsen ” Sansesvækkelse i alderdommen” munder ud i tre overordnede anbefalinger:

  1. Indret samfundets rum og institutioner, så også mennesker med syns- og hørenedsættelse gives plads til deltagelse i kulturelle og sociale aktiviteter.
  2. Inddrag erfaringer fra de ældres hverdag i udviklingen af teknologiske hjælpemidler, så det sikres at teknologierne er anvendelige for de ældre.
  3. Udbred viden til befolkningen om,  hvad  syns-  og  høretab  indebærer  for  den  enkelte  og  kræver  af  os  alle  i  samfundet. 

Fakta om undersøgelsen

Sansesvækkelse i alderdommen - et etnografisk studie af Jon Dag Rasmussen, Ida Wentzel Winther og Christine Swane, 2020. Udgivet af Forlaget Ensomme Gamles værn.

Undersøgelsen er et kvalitativt studie, der følger 16 kvinder og 5 mænd i alderen 74 - 98 år. 13 af deltagerne lever med høretab, 6 med synstab, 2 har begge dele, og de har alle det til fælles, at sansesvækkelsen er opstået i løbet af livet og kraftigt forværret i deres alderdom.

Se hele undersøgelsen her: Sansesvækkelse i alderdommen– et etnografisk studie

Se også denne video, hvor de ældre fortæller, hvordan det opleves, når sanserne forsvinder:

 

Lagt på 15. juni 2020

 

 

10. juni 2020

DR dropper DVB-undertekster men forbedrer tekst-TV-undertekster


Når du vil se danske programmer fra DR på dit TV, har du indtil for nylig haft to muligheder for at få undertekster på. Enten kan du slå dem til via tekst-TV eller har også har du kunne benytte de såkaldte DVB-undertekster, hvor man via en knap på fjernbetjeningen, slår teksterne til én gang for alle.

DR har fra 2. juni valgt kun at tilbyde undertekster via tekst-TV. Dette skyldes, at 70% af seerne bruger tekst-tv til at få undertekster på, og da det er dyrt at holde gang i to forskellige teknologier, har DR valgt at nøjes med tekst-TV. Til gengæld er der bedre kvalitet på vej i forhold til tekstning af direkte udsendelser.

Undertekster bliver synkrone med talen

Hvor der i dag er flere sekunders forsinkelse på undertekster via tekst-tv på DR's direkte udsendelser, vil teksterne til efteråret blive næsten synkrone med talen. Systemet skulle have været klar allerede den 2. juni, men projektet er desværre blevet forsinket med nogle måneder. Så de 30% af seerne, der indtil nu har benyttet DVB-tekster, vil altså opleve en forringelse, når de skifter over til tekst-TV-undertekster. Til gengæld vil alle brugere opleve en forbedring til efteråret.

Se hele nyheden her på DR's hjemmeside.

Se hvordan du får undertekster på via tekst-TV.

Lagt på 10. juni 2020

4. juni 2020

Gratis feriekoloni for 9-13-årige i sommerferien


Castberggård og Høreforeningen inviterer børn med hørenedsættelse i alderen 9-13 år på koloni. Feriekolonien foregår fra lørdag den 1. august 2020 kl. 11.00 - onsdag den 5. august 2020 kl. 16.00.

Det er gratis at deltage, da vi har fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til arrangementet.

På feriekolonien vil børnene møde ligestillede fra resten af Danmark, der ligesom dem selv går i almindelig skole. Sammen kan de skabe et fællesskab, danne nye venskaber og få et fremtidigt netværk. Tilmeldingsfristen er mandag den 1. juli kl. 12: Link til tilmelding

Se invitation.

Temadag for familier med børn og unge med hørenedsættelse

Husk også vores temadag for familier, der er rykket til søndag den 6. september. Temadagen er hele familiens mulighed for at få faglig viden, kompetencer, inspiration, netværk og fornyet energi til hverdagen med et barn med høretab. Spørgsmål om, hvordan man som familie bedst støtter op om børn med høretab og deres udvikling er i særlig fokus.

Se mere og tilmeld jer her.

Undervisning ude og inde: Info-plakat med tips til lærere 

Materialecentret og Specialrådgivningen til børn og unge med høretab har udgivet en plakat med tips til lærere på 0. - 5. klassetrin. Plakaten giver tips til, hvordan man bedst muligt afholder undervisning udendørs samt indendørs i små grupper, så der tages hensyn til elever med hørenedsættelse. Hent plakaten her

 

Lagt på 4. juni 2020

 

4. juni 2020

Nye apparater på sortimentet

 

Den 1. juni blev licitationen på høreapparater opdateret. Altså aftalen om, hvilke høreapparater, der uddeles på de offentlige høreklinikker eller hos puljeklinikkerne. Oversigten justeres hvert halve år.

Du kan se oversigten her. (Brug zoom-funktionen i pdf-dokumentet til at gøre teksten større).

Lavet til fagfolk

Licitationen henvender sig til klinikpersonale og kan derfor være svær at forstå som almindelig bruger. Men for den erfarne høreapparat-bruger, kan den være god at orientere sig i, hvis man fx ønsker at tjekke om et bestemt apparat kan fås på de offentlige klinikker.

Nye apparater på listen

Hvis du ønsker at se, hvilke nye apparater der er kommet med, og hvilke der er ikke længere er på listen, kan du orientere dig her. Det kan blandt andet nævnes, at Evoke 440 fra Widex er blandt de nye apparater, som man nu har mulighed for at få udleveret.

Ikke frit valg

Høreapparaterne vælges på baggrund af brugerens individuelle behov i dialog mellem klinikpersonalet og brugeren. Der er altså ikke tale om, at man som bruger kan vælge frit, da der kan være flere forhold, der gør sig gældende. Men oversigten giver et overblik over, hvilke apparater klinikkerne kan udlevere.

 

Lagt på 4. juni 2020

 

27. maj 2020

Ny høreprøve skal forkorte ventetid


En ny type høreprøve, som forskere er ved at udvikle, skal gøre ventetiden til høreapparatbehandling kortere.

Høreprøven skal selv kunne foretages af borgeren, fx i det lokale sundhedshus, hvorefter testresultatet sendes til høreklinikken på sygehuset. Formålet er at spare tid og ressourcer samt gøre det nemmere for borgere at søge hjælp tidligere:

- Vores ventetid på at få foretaget en høreprøve ligger lige nu på omkring 8 måneder, siger Jesper Hvass Schmidt, overlæge på Høreklinikken, Odense Universitetshospital og lektor på Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

- Vi vil gerne rokke ved, hvordan vi griber det hele an. Gøre tingene smartere, så patienter og systemet sparer tid.

Personalet kan ud fra testresultatet forberede behandlingen, så alt er klart, når borgeren møder op og denne slipper for at stå på venteliste til en høreprøve.

Det er eksperter og forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Oticon og diagnostikvirksomheden Interacoustics der er gået sammen om projektet med at udvikle den nye høreprøve. Til arbejdet har de modtaget 11,5 millioner kroner fra Innovationsfonden og 2,4 millioner kroner fra William Demant Fonden.

Høreprøven skal både teste evnen til at høre forskellige toner ved forskellige lydstyrker samt  talegenkendelse.

Se mere om forskningsprojektet i denne pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.

Lagt på 27. maj 2020

 

27. maj 2020

Få skrivetolkning på dit videomøde


I denne tid oplever mange en ny måde at holde møder på, nemlig online via videomødeplatforme som fx Zoom, Skype eller Teams. Selvom coronakrisen forhåbentlig snart aftager, og vi gradvist begynder at kunne mødes fysisk igen, vil vi sandsynligvis fremover oftere og oftere komme ud for, at det møde vi skal til ikke foregår i et fysisk mødelokale, men via internettet som et videomøde. Det kan fx være en fordel at afholde et møde online pga. store geografiske afstande mellem mødedeltagere, hvor man sparer både tid og rejseudgifter med et videomøde. I Høreforeningen mener vi, at videomødet er kommet for at blive.

Fjernskrivetolkning af videomøder

Med videomøder kommer også et behov for at sikre tilgængeligheden, når man har nedsat hørelse. Derfor tilbyder Høreforeningens Tolkeformidling nu at skrivetolke dit videomøde via fjerntolkning. Fjerntolkningen foregår ved, at skrivetolken deltager på dit møde og deler sin skærm med dig og de øvrige mødedeltagere, så I kan følge med i skrivetolkningen, som det fx ses på billedet her:

 

Hvordan booker jeg fjerntolkning til mit videomøde?

Hvis du ønsker at bestille en skrivetolk til dit videomøde, skal du blot udfylde bestillingsformularen på vores hjemmeside. Det er den samme formular som ved almindelige skrivetolkestillinger, men den er blevet udbygget, så det nu også er muligt at bruge den til at bestille en fjerntolkning.

Bestil skrivetolk her.

Høreforeningens Tolkeformidling bruger som udgangspunkt Zoom til fjerntolkninger, da Zoom har vist sig at fungere bedst, bl.a. pga. god lyd- og billedkvalitet. Alle videomøder der afholdes i Høreforeningen foregår derfor på Zoom. Det vil dog i mange tilfælde også være muligt at få fjerntolkning til videomøder, der ikke foregår på Zoom, fx et videomøde på din arbejdsplads. Når du har bestilt tolkningen, vil du blive kontaktet omkring de praktiske omstændigheder.

Bestil tolk i god tid

Ved fjerntolkninger gælder de samme frister som ved almindelige tolkeopgaver. Bestil din tolk så hurtigt som muligt og mindst 14 dage før, tolkningen skal finde sted.

Lagt på 27. maj 2020

 

 

19. maj 2020

Send en e-mail til Coronalinjen


Hvis borgere har generelle spørgsmål om coronavirus, så skal de ringe til den fælles myndighedshotline – også kaldet Coronalinjen - der har åbent alle ugens dage døgnet rundt på tlf.: 70 20 02 33. Telefonen er åbnet for at lette presset på lægevagtens telefon / akuttelefonen.

Siden corona-krisen brød ud, og myndighederne oprettede hotlinen, har Høreforeningen presset på for at få en mail-, chat- ellers sms-funktion som supplement til telefonnummeret, så alle borgere har samme adgang til information uanset høresituation.

Løsningen er nu på plads i form af en e-mail, som man kan skrive til med sine spørgsmål:

Adressen er: pol-covid19-hoereforening@politi.dk

Postkassen overvåges dagligt mellem 7 og 15, og myndighederne tilstræber en hurtig tilbagemelding, gerne samme dag og senest dagen efter modtagelse.

Langstrakt forløb

Det har været et langvarigt forløb at få gjort Coronalinjen tilgængelig for mennesker med hørenedsættelse. Høreforeningen har arbejdet sammen med Danske Handicaporganisationer om sagen lige fra hotlinen blev oprettet, men har sidenhen selv trukket i de politiske tråde. I slutningen af april holdt vi møde med Radikale Venstres Nils Sjøberg, som sidder i Folketingets Sundheds- og ældreudvalg. Nils Sjøberg gik til Sundhedsministeren og derefter til Justitsministeriet, da hotlinen hører til under politiet. I maj kontaktede Høreforeningen selv ledelsen af hotlinen i politiet, og det gav bonus. Det er derfor en tilfreds landsformand, der nu kan glæde sig over resultatet:

- Jeg er rigtig glad for at det langt om længe er lykkes Høreforeningen at få gjort Corona-hotlinen tilgængelig for mennesker med høreproblemer. Vi har medlemmer, som ikke kan tale i telefon, derfor er det direkte kritisabelt, at hotlinen ikke har fungeret for os, siger Majbrit Garbul Tobberup og fortsætter: - Nu er den tilgængelig med en mail-adgang, og jeg håber, at de af vores medlemmer som har brug for det, vil benytte sig af muligheden for at kunne få svar på generelle spørgsmål om corona.

 

Lagt på 19. maj 2020

 

14. maj 2020

Æresmedlem Svend Stennicke Larsen er gået bort


Høreforeningen har med stor beklagelse modtaget besked om, at æresmedlem og hovedbestyrelsesmedlem Svend Stennicke Larsen er afgået ved døden den 4. maj efter et længere sygdomsforløb.

Svend arbejdede i årevis utrætteligt for høresagen, både i Roskilde Lokalafdeling, hvor han har været en særdeles aktiv formand i 21 år og på landsplan som medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse. I en periode var Svend desuden næstformand i Høreforeningen under den nuværende landsformand. Svend har repræsenteret Høreforeningen i en lang række eksterne fora, bl.a. sad han i bestyrelsen for SCR Kommunikationscentret i Roskilde og havde flere bestyrelsesposter i forskellige selvejende institutioner under Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige.

Svend blev i februar 2020 udnævnt til æresmedlem i Høreforeningen, hvor han blev hædret for sit enorme arbejde, sit store engagement og sin venlige måde at være formand i Roskilde på. Svend gjorde også et stort arbejde med at arrangere rejser for alle Høreforeningens medlemmer til eksempelvis Rom, Kroatien, Budapest, Lissabon mv. Svend var utrolig vedholdende og trods sin sygdom arbejdede han til det sidste for Høreforeningen. Svend blev 76 år.

"På vegne af hele foreningen vil jeg gerne takke Svend for hans mangeårige store indsats og arbejde for Høreforeningen, vi kommer til at savne ham umådeligt meget", siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

 

Svend Stennicke Larsen

 

Svend blev bisat fra Ansgar kirke i Hedehusene onsdag den 13. maj.

Æret være hans minde.

Efter ønske fra Svends familie er dette mindeord først bragt efter bisættelsen har fundet sted.

 

Lagt på 14. maj 2020

 

11. maj 2020

Høreklinikker i gang igen


Sundhedsvæsenets ikke kritiske funktioner er i gang med en gradvis genåbning efter nedlukningen i marts og april. Det gælder også for landets høreklinikker, og her har Høreforeningen forhørt sig om, hvordan genåbningen foregår.

Du kan se svarene fra de offentlige klinikker i oversigten nedenfor, men det samlede billede er, at klinikkerne endnu ikke er oppe på fuld kapacitet, og at ventelisten til høreapparatbehandling desværre vil blive længere.

De fleste klinikker prioriterer at indkalde de borgere, der har fået aflyst deres tid pga. nedlukningen. Herefter vil de begynde at indkalde fra den almindelige venteliste.

De private klinikker genåbner også nu

Størstedelen af de private høreklinikker har åbent igen eller genåbner i løbet af de næste tre uger.

De private klinikker gør en stor indsats for at kunderne kan føle sig trygge, og den store sammenslutning af høreapparatbutikker, PAKS, har lavet egentlige retningslinier, hvor der kræves maske, handsker og visir, når man er tættere end to meter på kunden, fortæller Peter Brøgger Andreasen, formand for PAKS og direktør i Audionova.

Du kan finde en oversigt over de private klinikker på Audiologi.dk

 

Region Nordjylland


Høreklinikken på Aalborg Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Thisted, Hobro og Hjørring

Svar fra afsnitsleder på Audiologisk afsnit Karina Dinesen Kjeldsen:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har nu haft åbent i klinikken siden den 20. april. Åbningen er foregået i etaper. Dels for at åbne på en fornuftig måde og dels for at få prioriteret fornuftigt. Der er blevet flyttet om i venteområderne, så der sikres afstand mellem de ventende patienter. Derudover er det blevet indskærpet, at pårørende så vidt muligt venter udenfor afsnittet.

I lokalklinikkerne er der god plads. I Aalborg holder vi øje med venteområderne, men da vi holder til på tre etager, er der god plads. Alle venteområder er udstyret med håndsprit. Der er ingen blade, ingen legetøj og heller ikke drikkevarer tilgængelige. Dette selvfølgelig for at minimere risiko for smitte mellem vores besøgende.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- De første to uger af genåbningen har vi haft ca. 50% kapacitet. I øjeblikket vil jeg skyde på, at vi er på 80% og godt på vej mod normal drift.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi ser mange forskellige grupper af patienter, og derfor blev der lavet et stort arbejde fra starten af nedlukningen. Alle de patienter, som er blevet aflyst i løbet at nedlukningsperioden er blevet registreret på såkaldte ”Huskelister”. Her har vi et fint overblik over de forskellige grupper, og hvornår de er blevet aflyst. Det er også fra disse lister patienterne bookes igen.

Angående prioritering, så går vi efter at få afviklet de patienter, som er blevet aflyst pga. corona, inden vi tager fra ventelisterne. Dog med det forbehold, at vi fortsat holder øje med, hvordan de ventende patienter er visiteret. Det vil sige, at vi gør en indsats for at se alle patienter indenfor det ønskede tidsinterval.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Det er svært at vurdere, hvilken effekt det har på den almindelige venteliste. Men generelt kan man sige, at der er lagt ca. 8 uger oveni den oprindelige ventetid. Formentlig også lidt mere, hvis man skal være helt realistisk.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har normale åbningstider på alle vores matrikler.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - via telefon, mail eller personlig henvendelse?
- I hele perioden med nedlukning har vores sekretariat været bemandet, og der har været to personer på telefonen hele dagen. Afdelingens mail har været og er stadig en del af sekretærernes daglige opgaver. Det har været muligt at aflevere ting til reparation. Vi har i hele perioden også taget hånd om, hvis folk har henvendt sig omkring tabte apparater. I hele perioden har vi også bemandet vores akutte funktion på Øre-næse-halsafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Region Midtjylland


Høreklinikken CFK Herning

Svar fra afdelingsleder Henriette Gadegaard:

Hvordan har I åbnet igen?
- Ved at følge anbefalinger. Der blev åbnet første dag den 6. maj for fulde undersøgelser i høreklinikken. Kommunikationscentret har åbnet for kontakt pr. tlf. for kritisk funktion.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Nedsat da der er lagt mere tid ind mellem undersøgelserne.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Der er åbnet med indkald efter lægefaglig vurdering af afdelingslæge under Region Midt-Holstebro/Viborg

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Situationen har betydet, at den almindelige venteliste er blevet længere.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Kun efter telefonisk aftale.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - via telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Via telefon og mail. Personlig henvendelse kun ved forudgående aftale.

Høreklinikkerne på regionshospitalerne i Holstebro og Viborg

Svar fra afdelingslæge og driftsleder Mikkel Futtrup:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har siden 20. april haft åbent på høreklinikkerne i Viborg og Holstebro.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Vi kører på mellem 70-80% af kapaciteten, men regner med at vi kommer tættere på 100% efter den 10. maj. Dog afhængigt af om der er personale, der bliver smittet.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi har indkaldt alle dem vi kunne af både børn og patienter under 65 år. Dels pga. en beslutning fra regionen, men også for ikke at skulle gennemgå ca. 5000 patienter for at se, hvem der er i risiko og hvem der ikke er. Men dem der er over 65 år og selv har henvendt sig har fået en tid.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Den almindelige venteliste vil nok ende med at blive mellem 3 og 5 uger længere, afhængigt af hvor hårdt en evt. 2. og 3. bølge rammer.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Normale åbningstider.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Der er ikke nogen ændringer her, alle 3 muligheder kan benyttes. Telefontiden har været udvidet under nedlukningen.


Høreklinikken på Aarhus Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Aarhus, Randers og Horsens

Svar fra overlæge og klinikleder Christian Vinberg Thorup:

- Covid-19 har ramt os meget hårdt, og med i forvejen meget lange ventelister er det naturligvis noget vi - og patienterne - kommer til at mærke eftervirkningerne af i lang tid fremover.

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har åbnet de offentlige høreklinikker inklusive vores lokalklinikker igen, men vi er nødt til at tage særlige forholdsregler for at minimere smitterisiko.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Lokalklinikkerne "kører" på ca. halv kraft, da det ellers ikke er muligt at holde tilstrækkeligt afstand. Audiologisk afdeling på Peter Sabroes Gade (Aarhus Universitetshospital red.) er også åbnet med betydeligt nedsat kapacitet - dels da der skal rengøres og sprittes af mellem hver patient, og dels for at undgå at have for mange patienter i venteværelserne.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Nedlukningen har betydet rigtigt mange udsættelser, og det er derfor nødvendigt at prioritere iblandt dels de patienter, der har fået deres undersøgelser og behandlinger udsat og dels de patienter, der ellers var booket i forvejen. Da vores program i forvejen var booket langt ud i fremtiden kommer ændringerne til at berøre størstedelen af vores patienter.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Nedlukningen og den efterfølgende begrænsede genåbning kommer til at have store konsekvenser for ventelisten - jeg kan desværre ikke på stående fod sætte tal på, hvor meget vores ventetid forlænges.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vores åbningstider er foreløbig "normale". Vi har overvejet udvidede åbningstider, men da der er mange faggrupper involveret, heraf nogle, hvor vi kun har ganske få ansatte, så er udvidede åbningstider og forskudte arbejdstider et scenarie, der er lidt vanskeligt at få til at fungere. Det kan dog ikke udelukkes, at det kommer.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Ved behov for akut kontakt til klinikken er der mulighed for at kontakte os via mail eller telefon. Personligt fremmøde er ikke en mulighed, da det udelukkende er folk med forudgående aftale, vi kan tage ind på klinikken. Dette på grund af behovet for at kunne sikre tilstrækkelig afstand.


Region Syddanmark


Høreklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

Svar fra ledende audiologiassistent Morten Kirketerp:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har åbent for samtlige patientgrupper.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Kapaciteten er begrænset i forhold til normal drift, idet vi skal overholde kravene til afstand imellem patienter i venteværelset.

Går I efter den almindelig venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi har valgt at indkalde alle aflyste patienter først og så derefter tage af ventelisten i det omfang det er muligt med de krav, vi skal overholde.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Den almindelige venteliste vil uden tvivl blive forlænge, i hvilket omfang er det dog ikke muligt at estimere på nuværende tidspunkt.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har normale åbningstider.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Vi kan kontaktes på telefon og afdelingsmail. Er ens høreapparater defekte er der mulighed for at udfylde en reparationsseddel og lægge dem i en dertil oprettet postkasse, så tage vi os af det videre forløb. Vi har lukket for personlig henvendelse, uden man har en booket tid.

 

Høreklinikken på Odense Universitetshospital

Svar fra overlæge og daglig leder på Høreklinikken Rikke Schnack-Petersen:
Som for resten af samfundet ændrer retningslinjer og øvrige forhold sig løbende, men her er et øjebliksbillede:

Hvordan har I åbnet igen?
Vi har holdt åbent for akutte/kritiske problemer under hele nedlukningen. Det har primært drejet sig om udvidet neonatal hørescreening og CI-tilpasning på de patienter, der blev opereret lige inden nedlukningen. Herudover har vi afviklet læge-, audiologopæd- og tinnitussamtaler som telefonsamtaler og AVT-sessioner som videokonsultationer under hele nedlukningen, hvilket vi fortsætter med i stor udstrækning, da patienterne generelt er glade for at spare transporttiden.

Nu har vi i princippet åbnet for alle typer af patienter igen. Af hensyn til pladsforhold i venteværelse og øvrige faciliteter, er vi nødt til at fordele både patienter og personale over en større del af dagen. Det betyder, at vi har åbent fra kl. 7-20, men fortsat med hovedparten af arbejde/patienter i normal dagtid. Vi har fortsat personale udlånt til podeklinikken og har også et lille overlap af personale midt på dagen, som udnyttes til administrative opgaver.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Ovenstående forhold betyder, at kapaciteten i forhold til før nedlukningen er nedsat. Jeg har ikke et eksakt tal, men mit bud er, at vi kører på ca. 75% kapacitet.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Som universitetsafdeling med en del regionsfunktioner, er vi nødsaget til at prioritere disse (små børn, CI m.v.) før ventelistepatienter. Herudover forsøger vi at prioritere de patienter, der er blevet aflyst i marts/april, før vi tager nye ventelistepatienter ind.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Min forventning er, at ventelisten desværre vil stige, indtil vi kan komme op på fuld kapacitet igen.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har udvidede åbningstider, men færre patientspor ad gangen.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- De kan ringe eller skrive til afdelingsmailen som normalt.


Høreklinikken på Vejle Sygehus

Svar fra ledende audiologist Kenneth Hesel Egsgaard:

Høreklinikken er efterhånden tilbage på normal drift igen. Vi arbejder i øjeblikket på at få afviklet alle vores høreapparats-udleveringer. Dette gøres for at få ventetiden ned fra audiometri (høreprøve) er lavet til høreapparat udleveres. På den lange bane skulle det gerne give et bedre flow og større tilfredshed fra vore patienter.

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi er åbnet og har været det siden uge 17. Dog er det først fra uge 19 med næsten normal drift.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Næsten uændret.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Som skrevet øverst, så afvikles udleveringerne i første omgang. Herefter indkaldes efter venteliste, kun børn er prioriteret.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Lige nu har vi ikke et færdigt program og kan dermed ikke med sikkerhed sige, hvor stor en indflydelse det har haft. Dog forventes ventetiden til første besøg at stige betydeligt (+3 måneder).

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Normale åbningstider.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer: telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Som normalt.
 


Det har endnu ikke været muligt at få svar fra høreklinikken i Sønderborg.

 

Region Sjælland


Høreklinikkerne på hospitalerne i Slagelse, Køge og Nykøbing Falster

Svar fra midlertidig lægelig leder på Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling Louise Rabøl:

Hvordan har I åbnet igen?
- Alle tre afsnit er åbne igen i Region Sjælland.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Det er samme personalesammensætning, som inden COVID19. Dog er der ikke mulighed for ototeknik (aftryk til ørepropper) i Nykøbing Falster. Voksne der skal have hjælp med deres silhuetpropper henvises til audiologisk afsnit i Køge. Audiologisk afsnit i Slagelse har kun børneundersøgelser.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Der er ikke åbnet fuldt op på de enkelte afsnit, kun kontrolleret åbning med prioritering af de patienter der haster, patienter der er i et forløb med høreapparater der er bestilt samt aflyste justeringer.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Covid19 vil påvirke den almindelige venteliste. Der har været lukket meget ned i de enkelte afsnit og der er nu kun åbnet kontrolleret op. Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan komme tilbage på fuld kapacitet.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Der er normale åbningstider, men begrænset patienttilgang, luft imellem den enkelte, tid til ekstra rengøring og udluftning i boksen og ikke for mange der venter i venteværelserne.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Afdelingerne kan kontaktes på tlf. eller mail. Der er ikke åbent for personlig henvendelse, da vi skal begrænse gennemgangen på afdelingen. Ved behov for aflevering af høreapparater skal der indgås individuel aftale via telefonen om hvordan. Fx kan der i Nykøbing Falster træffes aftale om, at det kan ske via sygehusets information.


Region Hovedstaden


Høreklinikken på Bispebjerg Hospital

Svar fra funktionsledende overlæge Jesper Borchorst Yde:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi åbnede for patienter mandag den 20. april. Det var og er fortsat med nedsat kapacitet, så der ikke sidder for mange i venteværelset på samme tid. 

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Den første uge kørte vi med en kapacitet på mellem 30 og 50% af normal aktivitet. Nu kører vi på ca. 75% af normal kapacitet.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Til en start (de første 3-4 uger) prioriteres alle patenter, der er blevet kategoriseret til at have behov for hurtig hjælp, f.eks. patienter der skal udredes for mulig sygdom. Herefter vil alle blive indkaldt som ”normalt” – dvs. først patienter der skal til udredning, derefter tages patienterne fra ventelisten.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Patienterne der allerede står på ventelisten vil opleve, at deres tid er blevet forsinket med ca. 4-6 uger. Patienter der bliver henvist efter nedlukningsperioden må forvente, at ventetiden er lidt stigende, indtil vi er tilbage på 100% aktivitet igen.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har normale åbningstider. Vi har dog indført, at man skal ringe og lave en aftale med høreklinikken, inden man møder op. Dvs. man kan ikke møde uanmeldt i vores ”åbne propservice”.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
Der er åbent på telefoner, e-mail eller via ”Min SP” (Min Sundhedsplatform red.). Personlig henvendelse er også mulig efter forudgående aftale – se ovenfor.

 

Høreklinikken på Nordsjællands Hospital i Hillerød

Svar fra afsnitsleder på Audiologisk Afsnit Eva Kümmel Christensen:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har hele tiden holdt et spor åbent for akutte undersøgelser og åbnede den 22. april også for andre undersøgelser samt høreapparatbehandling. 

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Kapaciteten er nedsat i opstartsperioden. Dette skyldes dels at lægebemandingen har været afsat til Covid-patienter, og at vi har indrettet patientbookningerne, så vi kan overholde forholdsreglerne for at hindre smitte. F.eks. sikrer vi os, at der ikke er for mange i venteværelset ad gangen, at der sprittes af mellem patienterne mv. Vi har siden opstart øget kapaciteten, hvor vi har set mulighed for det uden at kompromittere sikkerheden, og vi forventer at øge den yderligere efterhånden, som vi får indrettet os, så vi hele tiden passer på både patienter og personale. 

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Alle aflyste patienter er blevet prioriteret af relevant fagpersonale i forhold til deres eventuelle udredningsret eller audiologiske behov. Patienterne indkaldes ifølge denne prioritering, så dem med størst behov indkaldes først.  

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Der er blevet aflyst tider svarende til cirka en måneds patienter. Dertil skal lægges at vi prioriterer patienterne med størst behov først. Den almindelige venteliste må derfor forventes at stige med op til flere måneder. I øjeblikket er vi dog ved at danne os et overblik over situationen og vores estimater er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Normale.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Som normalt, se info på vores hjemmeside her.

Vi frabeder os personlig henvendelse uden en aftalt tid med henblik på at minimere smitterisiko og har ekstra personale ved telefonen.

 

Høreklinikken på Bornholm (Kommunikationscenter Bornholm)

Svar fra forstander Lene Hvass Olsen:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har åbent for telefonisk henvendelse på alle hverdage mellem kl. 8 og 12. Vi indkalder borgere til høreapparatsbehandling (høreapparatsamtaler, udleveringer, justeringer, tekniske hjælpemidler og CI-undervisning) på alle hverdage mellem kl. 8 og 16.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Vi har åbnet på halv kraft, da vi skal sikre os, at der ikke kommer for mange borgere ind på Kommunikationscentret på samme tid, og sikre god tid imellem borgerne til grundig rengøring og afspritning.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi indkalder efter tur og orden, således at de borgere, der blev aflyst efter nedlukning, kommer ind først. Det svarer til ventelisten, men vurderes individuelt efter behov. Vi undlader, så vidt muligt at indkalde borgere i risikogrupper (over 80 år, kroniske sygdomme).

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Vi har sædvanligvis en venteliste på 3 måneder, og den vil blive længere nu. Dog uvist hvor meget på nuværende tidspunkt, men man kan måske godt regne med op til et halvt år.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Åbningstiderne for høreapparatsbehandling er normale, men borgerne skal have en aftale for at komme ind på Kommunikationscentret, enten ved indkaldelse pr. tlf. eller brev. Der er telefontid på alle hverdage mellem 8-12, hvor borgerne skal ringe for at få en tid til f.eks. småreparationer på høreapparater i receptionen.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
Det er kun muligt ved telefonisk henvendelse eller pr. mail. Vi lukker ikke borgere ind uden telefonisk eller skriftlig aftale.

 

Lagt på 11. maj 2020 - opdateret 14. maj 2020

 

29. april 2020

Kom til rådgivningsaften hjemme hos dig selv


Da tiderne ikke er til at mødes fysisk har House of Hearing ændret formen på deres rådgivningsaftener, så de i den kommende tid vil foregå virtuelt i form af videomøder. Derfor har du nu muligheden for at komme til rådgivningsaften hjemme i din egen stue.

House of Hearing afholder hvert år 10 rådgivningsaftener i tidsrummet kl. 16.00-19.00. Her kan du og dine nærtstående indhente positive erfaringer hos ”ligemænd”, der har lært sig at leve godt med høretab, sudden deafness, cochlear implant, tinnitus, lydoverfølsomhed, indre-øre-betinget svimmelhed, fx Menières sygdom, eller andre øresygdomme.

Du vil også kunne få gode og professionelle råd hos det tværfaglige team, som udover ”ligemændene” er sammensat af flere hørekonsulenter, afspændingspædagoger og psykologer samt af en socialrådgiver, en fysioterapeut, en ørelæge og en akustiker med særlig viden om støj og lavfrekvent tinnitus.

Deltagelse er gratis.

Virtuelle møder

Grundet situationen med coronavirus / covid-19 foregår rådgivningsaftenerne aktuelt ikke som fysiske møder, men via videomøder. Hvis du har adgang til en pc, tablet eller smartphone, vil du således kunne deltage i en online tinnitus-høreskole efterfulgt af online tværfaglig rådgivning samt, efter behov, instruktion i fysioterapeutiske og afspændingspædagogiske øvelser.

Hvis du ønsker at deltage i en virtuel rådgivningsaften, så send en mail senest 5 dage før til tilmeld@houseofhearing.dk.

Skriv nogle ord om dine problemer og behov. Hvis du har et høretab så medsend gerne din hørekurve, hvis muligt. Opgiv dit telefonnummer, dit navn og din alder. Du har først fået en plads, når du har modtaget en bekræftelse fra House of Hearing. Husk derfor at tjekke din mail, herunder også dit spamfilter.

Hvis du har fået en plads, vil du blive kontaktet af House of Hearing i dagene op til en given rådgivningsaften. Dette med henblik på at informere dig om, hvordan den virtuelle rådgivning rent teknisk fungerer. Bemærk venligst, at du ikke vil skulle downloade noget, fx en app, for at kunne deltage i den virtuelle rådgivningsaften.

I 2020 er der virtuelle rådgivningsaftener på følgende datoer fra kl. 16.00 – 19.00.  

  • tirsdag den 26. maj 
  • tirsdag den 16. juni
  • tirsdag den 25. august
  • tirsdag den 29. september
  • tirsdag den 27. oktober
  • tirsdag den 24. november

Der er også mulighed for at få anonym rådgivning og vejledning om tinnitus, lydoverfølsomhed, høretab og øresygdomme på House of Hearings rådgivningstelefon, tlf.: 42 42 55 54 torsdage kl. 13.00 – 17.00 og fredage kl. 9.00 – 12.00.

House of Hearings Rådgivningsaftenerne og rådgivningstelefonen støttes af Fonden for Bedre Hørelse, Socialministeriet, Oticon Fonden, GN Fonden,  Frederiksberg og Københavns kommuner, Fabrikant Adolph Møller og Hustru Antoinette Møllers Fond samt donationer fra private. House of Hearing modtog Frederiksberg Kommunes Frivillighedspris i 2013 og Høreforeningens Landsmødepris 2019.

Du kan læse mere om House of Hearing på deres hjemmeside.


Lagt på 29. april 2020

 

 

29. april 2020 UL 2020

Tag med på ungdomslejr 6. til 9. august.

15. april 2020

Covid-19: Høreområdet er også en kritisk funktion


Høreforeningen og Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering blev inden påske opmærksomme på, at høreapparater ikke havde samme status som briller i Sundhedsstyrelsens notat om kritiske funktioner gældende for ”Øvrige private tilbud i praksissektoren herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, osteopater, psykologer, diætister, optikere, høreapparatsklinikker m.fl.” i  forhold til håndtering af COVID-19.

I notatet er udredning og behandling af hørenedsættelse herunder justering/reparation af eksisterende høreapparater, som ikke har væsentlig betydning for patientens funktionsniveau eller arbejdsevne kategoriseret under ikke-kritiske funktioner. Samtidig er synsundersøgelse med henblik på at erstatte ødelagte/bortkomne briller kategoriseret som en kritisk funktion, mens man ikke har forholdt sig til ødelagte/bortkomne høreapparater.

Bortkomne eller ødelagte høreapparater bør efter Høreforeningens faglige vurdering helt bestemt kategoriseres som en kritisk funktion, blandt andet fordi borgere, fx ældre, i værste fald risikerer deres kontakt med omverdenen, som i forvejen er begrænset af besøgsforbud m.v. Det bør derfor også være muligt at få hjælp hos sin private høreklinik på linje med den hjælp, man kan få hos sin optiker i en akut situation.

På vegne af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering rettede Høreforeningen derfor henvendelse til Sundhedsstyrelsen og anmodede på det kraftigste om, at planen blev justeret, så et defekt eller bortkommet høreapparat bliver kategoriseret under kritiske funktioner på linje med ødelagte/bortkomne briller.

Med i ny plan

I går offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en ny plan for gradvis øgning af aktivitet i sundhedsvæsenet, som erstatter det første notat. Det fremgår i det nye notat, at justering/reparation af høreapparater, hvor funktionsniveauet er truet, er en indsats der skal tilbydes.

Se notatet her.

Ændringen glæder Høreforeningen:

”Det var indlysende forkert, at høreapparater ikke blev sidestillet med briller, og derfor er det også glædeligt, at det nu er ændret, og at der bliver lyttet fra myndighedernes side”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

De private høreklinikker vil med udgangspunkt i den nye plan inden for de næste dage modtage mere konkrete retningslinjer for deres arbejde. Den overordnede udmelding for de private klinikker er: 
Indsatser, der som udgangspunkt skal tilbydes: Justering/reparation af eksisterende høreapparater, hvor funktionsniveau eller arbejdsevne er truet.
Indsatser, der ud fra en konkret faglig vurdering skal tilbydes: Udredning og behandling af hørenedsættelse.

Regionerne planlægger sygehusenes aktivitet på baggrund af den nye plan, men med hensyntagen til, at der fortsat vil være behov for en øget kapacitet til at håndtere patienter med COVID-19 på sygehusene, og at der derfor vil være behov for at prioritere sygehusenes ressourcer.

De offentlige klinikker har haft akutberedskab (se mere her) og med den nye plan fra Sundhedsstyrelsen, får de nu mulighed for, ud fra en konkret faglig vurdering, at åbne for udredning og behandling af hørenedsættelse.

Lagt på 15. april 2020

 

2. april 2020

HøreRehab - Nu også om hjælpemidler


HøreRehab.dk har som mål at gøre det lettere at være høreapparatbruger. De korte videoer, som udgør hovedindholdet på siden, skal støtte høreapparatbrugere og deres omgivelser, så det bliver lettere at leve med hørenedsættelsen i dagligdagen.

Hjemmesiden har siden 2017 formidlet online rådgivning om betjening og vedligehold af høreapparater, samt information om hvordan man bedst kan håndtere sin hørenedsættelse i dagligdagen. Mange har benyttet sig af HøreRehab.dk - det seneste år har hjemmesiden haft 3500 besøg.

Nu også om hjælpemidler

Flere brugere og Høreforeningen har siden lanceringen udtrykt ønsket om, at hjemmesiden blev udvidet med en del om høretekniske hjælpemidler, da mange høreapparatbrugere mangler lettilgængelig viden herom. Dette har CKV (Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi), der står bag HøreRehab.dk ønsket at imødekomme.

Med midler fra Kurt Sørensens Fond er hjemmesiden derfor udvidet, så den nu også giver et indblik i mulighederne for supplerende høretekniske hjælpemidler.

Videoerne på siden er testet af et brugerpanel og er blevet udviklet og produceret i dialog med Høreforeningen. Der er videoer, der beskriver funktionen af teleslynge til tv, hjælpemidler til kommunikation, forstærkertelefoner m.m.

Der er ikke fokus på produktspecifikke hjælpemidler, men videoerne har til formål, at give et generelt indblik i hvilke muligheder der er for at blive kompenseret med et høreteknisk hjælpemiddel.

CKV ønsker, at brugerne let kan orientere sig om muligheden for høretekniske hjælpemidler, så de bliver bedre klædt på og bevidste om deres muligheder, når kommunens kommunikationscenter skal kontaktes.

HøreRehab.dk kan tilgås frit af alle. Siden er optimeret til visning også på tablet og smartphones.

 



Lagt på 2. april 2020

 

1. april 2020

Stort tema om hørenedsættelse, tinnitus og høreapparater 


Magasinet Helse bringer i sit seneste nummer et tema om hørenedsættelse, som Høreforeningen har fået lov til at dele. Anne Mette Kristensen, der er hørekonsulent i Høreforeningen, er interviewet i en af artiklerne, der handler om høretab og tinnitus:

– Hver sjette dansker over 18 år har problemer med hørelsen. Hele 40 procent af mennesker i den  erhvervsaktive alder døjer med nedsat hørelse. Derfor er det så vigtigt, at vi dropper de sidste tabuer og sikrer hjælp til mennesker med høretab, siger Anne Mette Kristensen blandt andet.

I artiklen kan man få viden om tinnitus og høretab samt få gode råd til, hvordan man bedst tager hensyn til personer med hørenedsættelse. Til dig, der har hørenedsættelse, er der råd til, hvordan du skaber de bedste kommunikationsvilkår. Læs artiklen her:

Helse 2020 nr. 3: Tinnitus - dine ører råber om hjælp

Skru op for lydene og ned for fordommene

I Helses tema om hørenedsættelse finder man også en artikel med Lisbet Dahl, der fik høreapparater sidste år. Det har gjort en stor forskel for hende at kunne høre de lyse toner igen, og nu vil hun gerne være med til at nedbryde myter og fordomme om høretab og høreapparater. Læs artiklen her:

Helse 2020 nr. 3: Lisbet Dahl - Skru op for livets lyde med et høreapparat og ned for fordomme om høretab

Lyt til dine ørers signaler

Gert Ravn, ingeniør og teknologispecialist inden for audiologi og høreapparater hos FORCE Technology medvirker også i en artikel. Den handler om høreskader, støj og hvad moderne  høreapparater kan. Læs artiklen her:

Helse 2020 nr. 3: Lyt til dine ørers signaler

 

Lagt på 1. april 2020 

 

 

31. marts 2020

Læs her, hvis du har CI fra mærket Cochlear:

Cochlear Nordic overtager levering og service af CI'er fra Cochlear


Fra den 1. november 2020 overtager Cochlear Nordic levering og service af CI af mærket Cochlear i Danmark. Danaflex, der hidtil har haft opgaven i Danmark, vil fortsætte med levering og service indtil den 31. oktober.

Høreforeningen har været i kontakt med Danaflex for at høre, hvad ændringen betyder for brugerne og hvordan de informerer brugerne om ændringen.  Kristian Skov, direktør, Danaflex, oplyser, at pga. reglerne omkring persondata er de nuværende brugere ikke blevet kontaktet direkte om ændringen, men Danaflex har meldt det ud på deres Facebookside samt i deres Facebook-gruppe for brugere. Med hensyn til serviceniveauet henviser han til pressemeddelelsen fra Cochlear Nordic, hvor der står, at de vil fortsætte det høje serviceniveau i Danmark

Cochlears nordiske organisation er i dag ansvarlig for levering og service af høreimplantater fra Cochlear til Sverige, Norge, Finland og Island. Men fra 1. november bliver Cochlear Nordic altså også ansvarlig for Danmark. Der kommer et lokalt kontor og en lokal organisation i Danmark med mulighed for yderligere støtte fra det nordiske team.

 

Lagt på 31. marts 2020


 

27. marts 2020

Sådan kommer du i kontakt med akuttelefonen når du har svært ved at høre


Alle landets fem regioner har akuttelefoner, som man skal ringe til, inden man søger hjælp hos vagtlæge eller skadestue / akutmodtagelse. Regionerne tager nu også højde for, hvad man skal gøre, hvis ens hørenedsættelse forhindrer en i at føre telefonsamtaler. 

Høreforeningen har rettet henvendelse til Region Midtjylland og Region Nordjylland (som ikke havde før krisen) og bedt om en løsning. Vi har også adresseret problemet via Danske Handicaporganisationer, der samler alle behov fra handicaporganisationerne til deres kontakt med myndighederne. Region Nordjylland har nu også SMS-kontakt. Region Midtjylland har en chat-funktion. Her kan du her se ordningerne for regionerne:

Region Hovedstadens sms-ordning

Send sms til 52 24 18 13 og skriv 1813 i tekstfeltet. Herefter modtages et link, hvor man skal registrere sit telefonnr. og cpr-nr. Derefter forsættes samtalen via sms. Linket sikrer, at kommunikationen kan foregå via en sikker kanal.

Akuttelefonen er åben døgnet rundt og besvares af sundhedspersonale med erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger.

Region Hovedstaden har lavet denne vejledning til, hvordan man bruger sms-ordningen.

Region Syddanmarks sms-ordning

Sms-nummeret er 1999 med kodeordet RSYD.

Du kan sms'e døgnet rundt. 

Læs mere om sms-ordningen i Region Syddanmark

Region Sjællands chat-funktion

Døve og mennesker med hørenedsættelse kan kontakte Lægevagten i Region Sjælland via denne chat-funktion.

 

Region Nordjylland SMS-ordning

Såfremt mennesker med hørenedsættelse skal i kontakt med lægevagten, skal de sende en SMS til følgende nummer 51 25 73 31. I SMS’en beskrives den problemstilling som henvendelsen omhandler.

Disse oplysninger vil inden for kort tid også fremgå på Region Nordjyllands hjemmeside på følgende link https://rn.dk/sundhed/patient-i-region-nordjylland/akut-sygdom/laegevagten.

OPDATERING 23. juni 2020: Pga. problemer med sikkerheden i forbindelse med håndtering af personfølsomme oplysninger har Region Nordjylland valgt at lukke SMS-ordningen igen. En ny chatfunktion er på vej og går i luften hurtigst muligt.

Region Midtjylland

Døve og mennesker med høretab kan kontakt regionens lægevagt via chat-funktion på: 

Vagtlægekonsultation for døve og hørehæmmede

(Systemet virker ikke på Internet Explorer - anvend eller hent en anden browser).

Åbningstider:  Hverdage (mandag til fredag): 16.00-08.00. Lørdage og søn- og helligdage: 00.00-24.00

 

Coronalinjen mangler SMS- og chatfunktion

Hvis borgere har generelle spørgsmål om coronavirus, så skal de ringe til den fælles myndighedshotline, der har åbent alle ugens dage døgnet rundt på tlf.: 70 20 02 33. Telefonen er åbnet for at lette presset på lægevagtens telefon / akuttelefonen.

Via Danske Handicaporganisationer presser Høreforeningen også her på for få sms- og chatfunktion, så alle borgere har samme adgang til information uanset høresituation.

 

Lagt på 27. marts 2020, opdateret 23. juni 2020

 

26. marts 2020

Få en telefon- eller video-ven


Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme, nu hvor familie og venner ikke længere kan komme på besøg. Men behovet for samvær er der stadig, og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde. Derfor har både Ældre Sagen og Røde Kors - sidstnævnte i samarbejde med Boblberg - skabt nogle nye og gratis muligheder for kontakt.

Ældretelefonen

Ældre Sagen har netop lanceret Ældretelefonen, hvor man kan få eller blive telefonven og give et andet menneske og sig selv glæden ved at have nogen at snakke med. Man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at benytte tilbuddet.

Ældre Sagen har kontaktet Høreforeningen for at høre, hvordan de kan gøre initiativet tilgængeligt for mennesker med hørenedsættelse, og de har på den baggrund udviklet denne guide til at bruge videosamtaler, som fx Facetime eller Messenger, så man har mulighed for at mundaflæse. De anbefaler, at man begynder med et almindeligt telefonopkald og så skifter over til videosamtale, når den første kontakt er knyttet. Se mere om Ældretelefonen

SnakSammen

Røde Kors og Boblberg har lavet et tilsvarende initiativ, det hedder SnakSammen. SnakSammen er baseret på videopkald, men kræver ikke, at man skal installere noget på sin mobiltelefon, tablet eller computer. Se mere om SnakSammen

Brug det hvis du kan

Høreforeningen er opmærksom på, at ikke alle med hørenedsættelse vil kunne benytte de nye tilbud – heller ikke selvom man kan støtte sig til mundaflæsning. Men for dem, hvor hørenedsættelsen tillader det, er det en god mulighed for kontakt med andre mennesker.

Hørenedsættelse er i forvejen med til at skabe isolation og ensomhed hos mange, og situationen med corona-nedlukning risikerer at forværre situationen. Derfor hilser Høreforeningen initiativerne velkomne og opfordrer alle, der har mulighed for det, til at benytte sig af dem.


Lagt på 26. marts 2020

 

 

25. marts 2020

Hvad gør jeg hvis mit høreapparat går i stykker?


Selvom alle høreklinikker pt. har lukket grundet situationen med coronavirus, er det stadig muligt at få hjælp i akutte situationer de fleste steder. Vi har her samlet informationer om, hvordan du skal forholde dig, hvis dine høreapparater fx går i stykker, du mister dit apparat eller du har et andet akut problem.

De offentlige høreklinikker


Region Nordjylland:

For Aalborg Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Thisted, Hobro og Hjørring gælder: Hvis høreapparatet er gået i stykker, og det er mindre end 4 år gammelt, skal man sende det til producenten som vanligt. Drejer det sig om ørepropper, har man mistet sit apparat eller har man en anden problematik skal man ringe eller skrive til høreklinikken:
Aalborg
Thisted
Hobro


Region Midtjylland:

For CFK - Herning gælder: Hvis dine høreapparater er gået i stykker, skal du sende dem til reparation hos producenten som vanligt. Hvis du har et andet akut problem, kontakt da CFK, der vil forsøge at hjælpe bedst muligt:
CFK - Herning

For Holstebro og Viborg gælder: Her sidder de klar ved telefonerne og vejleder og yder hjælp ud fra den konkrete situation:
Holstebro
Viborg


For Aarhus Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Aarhus, Randers og Horsens gælder: Hvis høreapparatet går i stykker, skal det sendes til producenten. Mister man sit apparat, eller har man et andet akut problem skal man ringe eller skrive til høreklinikken:
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Lokalklinik
Randers Lokalklinik
Horsens Lokalklinik

De kommunale høreteams har lukket for besøg, men fra høreteamet i Aarhus oplyses det, at  medarbejderne arbejder hjemme og har åben telefon alle hverdage mellem kl. 8-9. Tlf.: 87 13 34 57 / 89 40 10 85 / 87 13 35 93. Derudover tilbydes Drive in  reparation af høreapparater (små-reparationer). Læs mere om, hvordan Drive In reparationer foregår.

Region Syddanmark:

For Esbjerg gælder: Der er åbent for rådgivning dagligt på tlf. 79 18 27 96 mellem kl. 9-13. De har en tekniker siddende, der laver småreparationer. Man kan enten sende det ind pr. post eller aflevere det i en postkasse ved sygehuset. Hvis nødvendigt henviser de til, at man sender det til producent. 
Esbjerg

For Vejle gælder: Man kan ringe på tlf. 76 36 20 00 – spørg efter Høreklinikken. De har en tekniker til akutte ting i tidsrummet 9-12. Slibning af propper og evt. udlevering af høreapparat, hvis det er mistet. Har de ikke noget på lager, bestiller de hjem. Hvis høreklinikken ikke kan klare problemerne med et høreapparat, bedes folk henvende sig til producenten, hvis deres apparater er under 4 år gamle.
Vejle 

For Odense Universitets Hospital gælder: Man kan ringe på tlf. 65 41 25 36 mellem kl. 8-15 for rådgivning.
Odense                  

For Sønderborg gælder: Høreklinikken i Sønderborg og satellitterne i Vojens og Tønder er lukkede. Se info ift. reparation af høreapparater:
Sønderborg

Region Sjælland:

For Køge gælder: De behandler stadig akutte patienter. Kontakt dem via telefon eller e-mail, hvis du har et akut behov.
Køge

For Slagelse og Nykøbing Falster gælder: Hvis der ikke er liv i høreapparatet skal man sende det til producenten, hvis apparatet er under 4 år gammelt. Man kan fortsat ringe og skrive til høreklinikken og få en vejledning, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre. Hvis man har mistet sit høreapparat,  kan man få tilsendt et lånehøreapparat, som vil blive indstillet efter ens seneste hørekurve. Høreklinikken har ingen fysisk betjening pt. og kan heller ikke foretage reparationer.


Region Hovedstaden:

For Gentofte gælder: Klinikken er lukket, men se info her ved akutte  behov:
Gentofte

Bemærk, at klinkken kun har børneaudiologi og specialområder såsom CI og BAHS.

For Bispebjerg gælder: Klinikken er lukket, men se info her ved akutte  behov:
Bispebjerg

For Hillerød gælder: Klinikken er lukket, men kan kontaktes via telefon eller e-mail:
Hillerød

For Bornholm gælder: Normalt kan man møde op inden for ekspeditionstiden og få fejlsøgt sit høreapparat. Småreparationer klares på stedet, og ellers sender klinikken apparatet til reparation hos producenten. Men da høreklinikken pt. er lukket, kan man i stedet ringe og blive vejledt over telefonen. Hvis man ikke kan klare problemet selv, skal man sende apparatet til producenten. Høreklinikken kan lægge kuverter med porto ud samt batterier og smådele. Borgeren kan afhente dette på høreklinikken uden fysisk kontakt. Låneapparater er også en mulighed, fx ved mistet apparat.
Bornholm


Puljeklinikker

Puljeklinikkerne  har kun åbent for akutte tilfælde. Kontakt din puljeklinik for nærmere info. Find kontaktinfo her:
Region Sjællands puljeordning
Region Hovedstadens puljeordning
Region Nordjyllands puljeklinik


De private høreklinikker

De private høreklinikker har lukket, men flere har mulighed for akut hjælp service. Se mere info her:

Audionova
Din Hørespecialist
Audika
Dansk Hørecenter

Find kontaktinfo til de øvrige private høreklinikker på audiologi.dk


Øvrige

Widex Servicecenter er lukket for besøgende. Høreapparater der skal til reparation, skal sendes med post. Se mere her.

Signia oplyser, at Signia og Rexton høreapparater fortsat kan repareres ved indsendelse med post til deres servicecenter i Odense.

Det er Høreforeningens opfattelse, at de øvrige producenter også reparerer som vanligt, men der er pt. ikke mulighed for personligt fremmøde.


Lagt på 25. marts 2020



24. marts 2020

Høreforeningen har stadig åbent


Høreforeningens sekretariat arbejder hjemmefra for at forebygge smittespredning med coronavirus.

Men vi har stadig åbent for telefoniske henvendelser og mailhenvendelser, og som medlem kan du fortsat benytte dig af vores hørefaglige vejledning og forvente det næste medlemsblad i din postkasse om ca. en måned.

Så tøv ikke med at tage kontakt til os på tlf. 36 75 42 00 mandag til fredag mellem kl. 10 og 14 eller via mail: mail@hoereforeningen.dk

Vi har netop holdt personalemøde via videokald som det ses på billedet herunder.

Pas godt på jer selv og hinanden!

 

Lagt på 24. marts 2019

 

20. marts 2020

Information fra Specialrådgivningen til børn og unge med høretab

 

Høreforeningen viderebringer følgende oplysninger vedrørende børn og unge fra Området for Kommunikation og Specialpædagogik: 
"Specialrådgivningen til børn og unge med høretab og Materialecentret følger myndighedernes anvisninger i forhold til Coronavirus (COVID-19) i Danmark. Vi kan kontaktes, men har kun begrænset aktivitet i uge 12 og 13. Vi følger de generelle udmeldinger på området, herunder eventuelle fortsatte påbud om nedlukning af offentlige virksomheder. Vores hjemmesider vil blive opdateret i forhold til ændringer.
 
Alle henvendelser besvares og henvendelsesskemaer modtages som vanligt. Opgaver, der indebærer et fysisk møde med borgere og samarbejdspartnere udsættes eller aflyses til og med den 29. marts. Vi vil gøre, hvad vi kan for at finde alternative løsninger i forhold til henvendelser og rådgivning, for eksempel telefonmøder, videomøder eller mailkorrespondance.
 
En række aktiviteter er udskudt eller aflyst: Planlagte kurser til og med udgangen af marts er aflyst, seminar om Telepraksis den 30. marts er udskudt til efteråret. Desuden er tilmeldingsfristen til børnehørekurset i juni (uge 25) forlænget.
Følg med på vores hjemmesider, der løbende blive opdateret; http://cfh.dk/  https://ishd.rn.dk/  https://www.matcen.dk/
 
Vi kan kontaktes på hverdage, kl. 8 – 14.00"
 
Center for Høretab (CfH) Fredericia:
Tlf. 99 44 33 33  eller mail: cfh@rsyd.dk, anmodning.ckv@rsyd.dk (sikker mail)
Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISHD) Aalborg:
Tlf. 97 64 70 00 eller 23 99 84 54  eller mail: synoghoere@rn.dk (sikker mail)
Materialecentret Aalborg:
 
Lagt på 20. marts 2020
 
19. marts 2020

Corona: Pas på tricktyve og svindel på nettet

Politiet advarer om tricktyve, som i disse dage banker på døre og lader som om, de kommer fra Sundhedsstyrelsen. Der har været otte tilfælde i alt, der ikke har forbindelse med hinanden, hvor tricktyvene har skaffet sig adgang til særligt ældre borgeres hjem for at stjæle værdigenstande.
Sundhedsstyrelsen sender ikke medarbejdere ud til private, og det er vigtigt, at man ikke under nogen omstændigheder lukker fremmede ind i sit hjem.

Pas også på svindel på nettet

Politiet advarer også mod falske mails, hjemmesider og sms'er, som forsøger at slå plat på coronavirus /covid-19 ved at lokke personlige oplysninger ud af virksomheder og bekymrede borgere.

Politiet er opmærksomme på en række falske hjemmesider, mails og sms'er, som under dække af at være fra Sundhedsstyrelsen, forsøger at lokke CPR-nummer eller NemId log-in ud af borgere. Derfor opfordrer politiet til, at man forholder sig kritisk til hjemmesider, apps eller mails, hvor man bliver bedt oplyse CPR eller logge ind med personlige oplysninger. Som hovedregel skal du ikke logge ind steder, hvor du ikke normalt logger ind.

Gode råd:

  • Skift dit NemID-login til at være et andet end dit cpr. nr på nemid.nu
  • Videregiv ikke fortrolige oplysninger i e-mails, på sms, på sociale medier eller over telefonen.

Misinformation

Udover svindel-mails og -hjemmesider florerer der også en lang række rygter og misinformationer på nettet i forbindelse med coronavirus/covid-19. Du sikrer dig mod forkert eller misforstået information ved kun at opsøge bekræftet myndighedsinformation - og det finder du i Danmark på myndighedernes fælles hjemmeside www.coronasmitte.dk

På siden samles bekræftede informationer om coronavirus /covid-19 fra ministerier, styrelser og andre myndigheder, og det er her, du skal søge dine oplysninger.

Lagt på 19. marts 2020

 

17. marts 2020

Coronavirus og kommunikationscentrenes tilbud


Det meste af Danmark er lukket ned de næste par uger for at begrænse smitte med coronavirus. Det gælder også landets kommunikationscentre, ikke mindst fordi en stor del af de borgere der betjenes er ældre.

Høreforeningen har dannet sig et overblik over, hvordan der holdes åbent, og hvad der tilbydes borgerne under nedlukningen. Hovedreglen er, at der er lukket for fysisk fremmøde, men at hørekonsulenterne kan kontaktes via telefon eller e-mail.

På Høreforeningens oversigt over kommunikationscentre har vi under hvert center lagt et link til kommunikationscentrenes egen info om situationen. I nogle tilfælde informerer centrene ikke på egen hjemmeside, se da i stedet den information vi har lagt ind.

Gå til oversigten her.

 

Lagt på 17. marts 2020

 

 

16. marts 2020

Coronavirus - Information fra Sundhedsstyrelsen


Sundhedsstyrelsen har lavet et særligt materiale til sårbare grupper, deres pårørende og fagpersoner. Materialet består af foldere og plakater og kan findes her.

Du kan desuden orientere dig om alle forholdsregler og tiltag via Sundhedsstyrelsens hjemmeside om coronavirus, som du finder her.

Videoer

Sundhedsstyrelsen har også udgivet en række korte videoer (uden lyd).

Video - Beskyt dig selv og andre:


Video - Forebyg smitte:


Video - Råd til ældre og kronisk syge:

 

Infografikker:

 

 

Lagt på 16. marts 2020

 

12. marts 2020

Coronavirus! Nyt fra sekretariatet


Høreforeningens sekretariat holder åbent for telefoniske henvendelser og mailhenvendelser også de næste 14 dage. Medarbejderne arbejder dog hjemmefra for at forebygge smittespredning.

  • Som medlem kan du stadig benytte dig af vores hørefaglige vejledning de næste 14 dage.
  • Batterier til dit høreapparat kan bestilles som sædvanlig. Oticon har bekræftet overfor os, at det ikke bliver noget problem at levere dem.
  • Hvis du er i høreapparatbehandling og er i tvivl om, hvorvidt din næste tid er aflyst, skal du kontakte behandlingsstedet direkte.
  • Vores tolkeformidling holder åbent, så kontakt os, hvis du har behov for skrivetolkning den kommende tid.
  • Kommunikationscentrene holder lukket for fysisk fremmøde, men kan kontaktes via telefon eller e-mail. Se mere information her (se link / besked om coronavirus under hvert enkelt kommunikationscenter)
  • Vores bisiddere, høreguider og ungeguider tager ikke ud på opgaver de næste 14 dage (foreløbig) af hensyn til at undgå smittespredning. 


Du kan orientere dig yderligere via Sundhedsstyrelsens link: sst.dk/coronavirus.

Styrelsen har også lavet et særligt materiale til sårbare grupper, deres pårørende og fagpersoner: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Plakater-og-foldere-Information-til-saerlige-saarbare-grupper

Vi håber, at vi alle kommer godt igennem denne usædvanlige tid, og har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 36 75 42 00 indenfor vores åbningstid alle hverdage kl. 10-14.

 

Lagt på 12. marts 2020

 

9. marts 2020

Advanced Bionics tilbagetrækker første version af HiRes Ultra/Ultra 3D cochlear implantater


Høreforeningen viderebringer denne meddelelse, som vi har modtaget fra Advanced Bionics:

Advanced Bionics har frivilligt valgt at tilbagetrække første version af HiRes Ultra/Ultra 3D cochlear implantater fra markedet den 18. februar 2020. Selvom langt de fleste implantater af ovenstående typer fungerer, som de skal, så har vi observeret, at nogle brugere af disse implant-typer over tid har oplevet et fald i udbytte, fordi fysiologisk væske trænger ind i elektrodedelen (ikke selve implantatet), som påvirker stimuleringen, og som derved kan påvirke udbyttet.

Det er vigtigt for os at fortælle, at et fald i udbytte ikke påvirker din sikkerhed, men reimplantation kan være nødvendigt for at sikre fortsat godt udbytte.

Hvilke tegn eller symptomer skal du være opmærksom på?
•    At du over tid oplever, at du hører dårligere, end du plejer
•    At du mister hørelse særligt i det højfrekvente område f.eks. skarpe lyde (som to glas der slås mod hinanden)

Hvad skal du gøre, hvis du oplever ovenstående symptomer?
•    Lav en aftale med din tekniker på dit CI-center for at få tjekket din hørelse og dit implantat

Hvis ikke du oplever ovenstående, så skal du ikke foretage dig noget.

Har du nogle spørgsmål til ovenstående, så tag kontakt til dit CI-center eller til AB på info.sca@advancedbionics.com eller på telefon: 6342 4252

Se pressemeddelelse fra Advanced Bionics her (på engelsk)

 

Lagt på 9. marts 2020

 

 

3. marts 2020

Verdens Høredag: Vi kan hjælpe hinanden

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

Helene Urskov på 83 år er medlem af Høreforeningen på grund af sit høretab.

- Det er virkelig godt og vidunderligt at være med i en forening som Høreforeningen. Fordi man får en masse hjælp og en masse ting man oplever alligevel, selv om man ikke kan høre, siger hun.

At møde andre i samme situation betyder meget for Helene Urskov.

- Og vi kan forstå og hjælpe hinanden – det er en lækker forening at være medlem af.

Hun følges oftest med nogle, som hører normalt, og glædes over, at hun kan opleve det samme som dem og tale sammen om oplevelsen, når de kører hjem.

- I Høreforeningen kan man få en fælles oplevelse, for de steder, hvor møderne holdes, er der tænkt på os, der ikke kan høre, siger hun med henvisning til skrivetolke og brug af mikrofoner og teleslynge.

Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 3. marts 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

2. marts 2020

Verdens Høredag: Får en masse ud af fællesskabet

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

- Jeg er så glad for mit medlemskab i Høreforeningen, siger Karina Øbro på 27 år, der er software-audiolog og har været høreudfordret, siden hun var barn.

- Det er meget forskellige mennesker, der får et fællesskab her. Folk snakker sammen, er så åbne og deler ting, selv om de har forskellige baggrunde. Jeg føler selv, jeg både giver en masse til fællesskabet og får en masse igen, siger hun.

Hun er medlem for at bidrage til arbejdet for høresagen, men også for at få viden.

- Både i mit private liv og da jeg var audiologi-studerende gavnede det mig, og siden har jeg haft lyst til at bidrage til Høreforeningens arbejde, fortæller Karina, der både er aktiv i arbejdet med unge og erhvervsaktive i foreningen.

- Det er meget forskellige og vigtige grupper. Jeg får så meget igen i de fælleskabe. Vi deler alle de ting, der er omkring at have et høretab, det besværlige, det sjove, fortæller Karina, der i dag har cochlear implant.

Karina Øbro er en aktiv frivillig, er med til at lave arrangementer og netværk, men har også selv meget udbytte af at deltage. Med årene har hun opdaget, hvor vigtigt Høreforeningens arbejde er.

- Hvis man skal have ting til at ske på høreområdet, må Høreforeningen presse på, råbe politikerne op. Det sker ikke af sig selv. Og resultaterne har gjort min motivation større for at være en del af Høreforeningen, forklarer hun.

Se mere om Verdens Høredag her.

 

Lagt på 2. marts 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

2. marts 2020

Verdens Høredag: Fællesskab og ny viden

 

 

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

- Det er dejligt at møde nogen, som kan forstå, at man ikke altid hører, hvad der bliver sagt og er flinke nok til at gentage uden at blive irriteret, siger Bent Hansen, der har meldt sig til det frivillige arbejde i lokalafdelingen Aalborg/Brønderslev.

- Jeg har jo menière og er hørehæmmet, og derfor kan jeg se formålet med at gøre en indsats og informere andre om, hvordan man kan leve med sit handicap, siger han.

Vi er til årsmøde i lokalafdelingen, og det strømmer ind med medlemmer. Der er smørrebrød først, og så kommer hørekonsulent Anne Mette Flinck fra Institut for Syn og Hørelse, som arrangementet holdes på, og fortæller om hjælpemidler.

- Vi må have flere stole, siger folk.

Der kommer flere end beregnet. Nu er vi 50. Mange vil gerne have ny viden.

- De vil også møde andre, som er i samme situation, for erfaringsudveksling. Og alle vores arrangementer er med teleslynge og skrivetolk, så man kan følge med i alt, hvad der bliver sagt her, fortæller lokalafdelingens formand Christel Sievers.

Lone Sloth, 68, har cochlear implant og er et af de medlemmer, som er glade for at komme i Høreforeningen.

- Jeg har mødt mange gennem årene med forskellige høreproblemer, og vi kan jo støtte hinanden i, hvordan vi har det, også mentalt. Vi får viden om muligheder, både i foreningen og i systemet, det synes jeg er utroligt dejligt, siger hun, der er gået med i en netværksgruppe.

Niels Christian Bielidt på 75 år har høreapparater og er også glad for fællesskabet.

- Jeg synes, foreningen gør et fantastisk stykke arbejde. Hvis man kommer i problemer, kan de sætte en bisidder ind. Det er tit galt med akustikken til møder andre steder. Så er det meget bedre i Høreforeningen. De har det grej, der skal bruges. Jeg støtter foreningen, hvor jeg kan, siger han. 

De frivillige har dækket borde, lavet kaffe, hentet mad, bagt kage siden klokken 16. Klokken 17.40 er de fleste medlemmer kommet, selv om arrangementet først starter klokken 18.

Snakken går, nogle lægger deres kommunikationsudstyr frem, så mikrofoner kan gøre den ønskede tale tydelig.

- Det glæder os at se nye ansigter. Vi håber, I finder noget brugbart i Høreforeningen. Vi har en regel, al fælles kommunikation foregår gennem mikrofon, siger Christel Sievers i sin velkomst.

Så synges der højt og rent til velkomstsangen, som slutter med masser af latter.

Da foredraget om hjælpemidler begynder, bliver der stille. Alle vil gerne have den nyeste viden. Hørekonsulenten giver et godt overblik over høreapparater og hjælpemidler til hjemmet og personligt brug.

Til selve årsmødet bliver bestyrelsen valgt igen. Ved 22-tiden er der igen lukket og slukket i lokalerne på Sofiendalsvej i Aalborg.

- Fællesskabet er vigtigt, for vi sidder jo alle i samme båd, og vi kan hjælpe hinanden. Vi får nogle gange nye medlemmer, som siger, gud, I snakker jo helt frit om jeres høretab, og at man skal gøre opmærksom på sit handicap? Ja, det er derfor, vi er her, vi skal hjælpe hinanden og blive klogere og komme bedre ud som mennesker, slutter lokalformand Christel Sievers.

Denne video og artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.


Lagt på 2. marts 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

1. marts 2020

Verdens Høredag: Ud af isolationen

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

Erik Andersen på 88 år er medlem af Høreforeningen som pårørende. Hans kone hører dårligt, og derfor er de begge to medlemmer.

- Der tales jo meget i dag om ensomhedsfølelse. Og et hørehandicap er meget isolerende. Man holder sig tilbage, og andre kan synes, at man er svagt opfattende, hvilket jo ikke er tilfældet. Men derfor er vi medlemmer, fortæller Erik Andersen, der er medlem af Billund lokalafdeling og roser afdelingen for omsorg for mennesker for høretab.

- Og man gør meget ud af at integrere alle, så ingen sidder og føler sig ensomme i et stort selskab, fortæller han.

De mødes med andre i hørecafeer, hvor der stille og roligt gøres plads til, at alle kan fortælle deres historier.

- Det er en effektiv ting mod isolation. De store møder går ikke, hvis bare en sidder og er ensom. Hos os bliver vi ’indstødte’ i stedet for udstødte. Isolation er den værste fjende, siger Erik Andersen.

- Fællesskabet betyder meget. Vi er pensionister begge to og kunne måske godt være der, hvor vi begyndte at isolere os. Men vi får et rigtig godt skub i Høreforeningen, siger han.

Se mere om Verdens Høredag her.

 

Lagt på 1. marts 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

29. februar 2020

Verdens Høredag: Mødet med Høreforeningen er det bedste, der er sket for mig

Lars Christian Aage

Tekst: Benny Lauridsen Foto: Lars Aarø

Han har brugt en stor del af sit liv på at skjule den dårlige hørelse. Men mødet med andre med høretab ændrede det. Nu er han så kortklippet, at alle kan se, han bruger høreapparat på det ene øre og CI på det andet – og den 3. marts drager han sammen med mange andre frivillige fra Høreforeningen ud på gader og stræder for at gøre opmærksom på Verdens Høredag.

– I dag er det vigtigt for mig, at mit CI og mit høreapparat er synlige for alle. Tidligere var mit hår en del længere og høreapparatet hudfarvet for at skjule det. Sådan er det ikke længere. Siden jeg på en ungdomslejr i 2013 kom i kontakt med andre med høreproblemer, har meget ændret sig. Jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg førhen ville leve på de hørendes præmisser, og derfor skjulte høretabet. Nu har jeg fået et fristed, hvor alle andre forstår, hvad det vil sige at leve med dårlig hørelse. Jeg deltager i arrangementer i og for Høreforeningen, snakker helt åbent om de ting, høreproblemer medfører, og den 3. marts skal jeg for tredje gang med ud at profilere Verdens Høredag og Høreforeningen.

Sådan siger 32-årige Lars Christian Aage, da Hørelsens udsendte i starten af januar er på besøg hos ham i Lystrup ved Aarhus.

Befriende

– Du tror måske, lige som jeg selv gjorde, at du ved alt det, der er værd at vide om livet med et høretab, og derfor ikke har brug for at være i kontakt med andre i samme situation. Selv fandt jeg ud af, det slet ikke var tilfældet, da jeg kom i kontakt med folk fra Høreforeningen. Alene det at opleve befrielsen ved at være sammen med andre i samme situation. Og at vi hver især bøvler med ting, der ofte kan forbindes med vores høretab, er også en helt anden situation at komme i, end når man f.eks. er sammen med almindeligt hørende. Selvværdsmæssigt har det også givet mig et solidt løft. Jeg har fået mere ro på mig selv og er blevet bedre forankret i mig selv. Så ja, når jeg i dag ser tilbage på livet førhen og det, jeg har fået ud af at opsøge folkene fra Høreforeningen, er det kun én ting at sige:
Det burde jeg have gjort noget før, fortæller Lars Christian Aage og fortsætter: – At alle nu kender til mit høretab er befriende.

En anderledes snegl

Lars Christian Aage’s høretab blev opdaget kort efter fødslen, og i en alder af ti måneder fik han høreapparat på det ene øre, mens det andet blev vurderet til at være for svært ramt til, at et høreapparat kunne hjælpe. Altså et kraftigt høretab på venstre øre, og et meget svært høretab på det højre.

For begge ørers vedkommende skal årsagen findes i det indre øre. Hans snegle, cochlea, er mindre og med færre snoninger end andres.
– Så der er langt færre hårceller i sneglen end normalt. Og da de skal bruges til at omforme lydbølger til elektriske impulser til hjernen, har det altså kostet på hørelsen, forklarer Lars Christian Aage, der ikke ved hvorfor, hans snegle er blevet sådan. Ingen andre i familien har samme problem, og genetiske test har heller afsløret noget.

Problemet med det næsten døve højre øre blev løst september 2016, hvor han fik indopereret et såkaldt Cochlear Implantat (CI). En slags høreapparat, hvor mikrofon og processor sættes fast bag øret, og hvorfra der forbindes en elektrode til hørenerven, så man kommer uden om de manglende hårceller i sneglen, og får etableret en anvendelig hørelse.

Meget følelsesfuld oplevelse

– Det var på min første ungdomslejr i 2013, at jeg hørte om CI. Men dengang var det for meget for mig. Sådan en dims skulle jeg godt nok ikke have siddende åbenlyst på mit kranie.

I 2015 var jeg så igen på ungdomslejr. Her opfordrede de andre mig igen til at tage kontakt til de relevante mennesker omkring CI. Og så kunne jeg jo desuden se, hvordan de fra min første ungdomslejr, der dengang havde fået CI, havde det med det. Hvordan de og deres hørelse havde udviklet sig, forklarer Lars Christian Aage og lader tankerne blive hos erindringerne fra den første ungdomslejr:
– Det var en meget følelsesfuld oplevelse. Der kom jeg med min selvopfattelse, meninger og erfaringer omkring, hvad det vil sige, at leve med høretab. Alt ved mig og mit indre kom nærmest under konstant pres. Jeg blev udfordret af andre med høretab, der gerne debatterer, udfordrer og støtter dig i de problemer og misforståelser, du måtte have omkring dit eget høretab og din egen selvforståelse.

Verdens høredag

Den finder sted den 3. marts, og ideen stammer oprindelig fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Baggrunden er, at antallet af høreudfordrede mennesker vokser i hele verden. Også i Danmark.
– I år bliver det tredje gang, jeg er med til høredagen. Det har været grænseoverskridende for mig, sådan at snakke høretab med fremmede, jeg lige har mødt på gaden, bemærker Lars Christian Aage og fastslår, at der absolut er behov for en sådan dag. Han siger:
– Der bliver flere og flere med aldersbetingede høretab, samtidig med at samfundsstøj og unge med dårlige musikvaner, også peger i retning af stadig flere med behandlingskrævende høretab. Det giver samfundet voksende problemer, så derfor er enhver anledning til at gøre omverdenen opmærksom på det og os kærkommen. Og min erfaring er, at der er mange, som har brug for at se os, og at nærme sig os i deres egen hastighed, så de måske kan få udbytte af den viden og de erfaringer om høretab og hjælpemidler, vi andre allerede ér i besiddelse af, allerede ér vant til at dele med hinanden og andre med behov.

 

Denne artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.

 

Lagt på 29. februar 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

28. februar 2020

Verdens Høredag: Her kan jeg høre


Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

- Jeg havde ikke meget mod på at gå ud, inden jeg kom i Høreforeningen, fordi jeg hørte jo ingenting. Men nu kan jeg godt gå hen og tale med folk, uden jeg kender dem, siger medlem Karen Margrethe Lauridsen på 75 år.

- Jeg synes, arrangementerne er meget interessante. Jeg møder altid op, hvis jeg kan. Der er mange gode foredragsholdere og mange gode udflugter, det ender altid med spisning på en kro, siger Karen Margrethe og slår en latter op.

Hun er CI-opereret, og er glad for skrivetolke og udstyr.

- Jeg kan altid høre. Det kan jeg ikke i andre foreninger. Jeg vil anbefale andre, at de også kommer ind i Høreforeningen, siger hun.

Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 28. februar 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

27. februar 2020

Verdens Høredag: Høreforeningen er jo de eneste vi har

Ilona Abrahamsen

Tekst: Irene Scharbau Foto: Henrik Frydkjær

 – Jeg har indset, at jeg er David i denne kamp, og systemet er Goliat. Derfor er Høreforeningen så vigtig. Den er vores eneste medspiller. Hvem har vi ellers?
Ilona Abrahamsen fra Frederiksberg er medlem af Høreforeningen. På et tidspunkt var hun medlem af mange foreninger og meldte sig ud af dem alle. Men så meldte hun sig ind i Høreforeningen igen.
– Den viden jeg kan hente dér, er for vigtig. Høreforeningen kan gøre noget. Lokalafdelinger holder møder om muligheder, og jeg elsker, når I bringer artikler om den hjælp og teknik, vi kan få. Da systemet er så kompliceret, fandt jeg ud af, at jeg havde brug for foreningen i den her sump.

73-årige Ilona er på ingen måde en svag eller uvidende borger. Hun er bl.a. uddannet cand.mag. i samfundsfag og kommunikation og har arbejdet i Arbejdsformidlingen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening. Hun har rejst og arbejdet i hele verden og har et privat bibliotek, der er en herregård værdigt.

Udfordringer

Alligevel kom hun til kort, da hun skulle have sine første høreapparater.
– Jeg skulle nok have haft høreapparater mange år før, jeg fik dem. Men arbejdet tog mine kræfter, og jeg orkede ikke at gå i gang med høreproblematikken. Jeg underviste og gik rundt og talte meget tæt på dem, der sagde noget. Jeg fik mit første sæt høreapparater for ca. 13-14 år siden på den offentlige klinik i Gentofte. Men høreapparaterne udfyldte ørerne helt og gav mig en vanvittig kløe. Jeg klagede, og de lavede demså i antiallergisk plast - men de kløede stadig enormt, så det blev fire år med stor fortvivlelse og dårlig brug af apparaterne, fortæller Ilona.
– Da jeg næste gang skulle have høreapparater, nu fra Bispebjerg, havde jeg kort forinden prøvet høreapparater med åben prop fra en privat udbyder i en måned. Og det fungerede fantastisk – ingen kløe. Derfor var det en sådan løsning, jeg bad om på Bispebjerg. Audiologen tilkaldte en læge, der sagde, at i betragtning af min type høretab burde jeg ikke kunne høre med sådanne apparater. Men de anerkendte, at det havde fungeret fint for mig i en måned – så de ville godt give mig noget lignende. Men de indsatte seks programmer, der identificerede sig med bib-lyd. Ogjeg blev instrueret i brugen af en medarbejder, som ikke talte særlig godt dansk - og heller ikke kunne skrive særlig godt dansk, samt havde overordentlig travlt. Hvorfor jeg ikke brokkede mig, forstår jeg i dag ikke. Så jeg tilbragte de næste 4-5 år med høreapparater, hvor jeg ikke anede, hvilket program jeg havde gang i, og om det var det samme, jeg havde fået valgt på højre og venstre øre, fortæller hun.

Det hjælper at kæmpe

Ved det tredje sæt apparater var Ilona efterhånden klædt på af Høreforeningen til at vide, hvad der fungerede for hende og få sagt til og fra.
– Manden, der skulle hjælpe mig, havde det trætte, totalt uinteresserede blik og opførsel, som man somme tider finder hos statslig ansatte i østlande eller ved monopoler. Jeg bad om apparater med kun tre kanaler og en stemme, der sagde navnet på kanalen, samt at jeg gerne ville have apparater, hvor jeg kunne justere lydstyrken på selve apparatet. Det fandtes ikke længere, sagde han, jeg kunne kun justere lyden via apps på min smartphone. Men nu havde jeg så været så længe i dette system, at jeg vidste, hvor vigtigt det er at få sagt til og fra. For de løsninger, man accepterer, er det man skal leve med de næste 4-5 år. Og at være afhængig af apps på sin smartphone kunne virkelig blive et mareridt for en ældre dame. Så jeg fik en fysisk fjernbetjening. Men man skal virkelig kende betegnelsen på det, man efterspørger – ellers er det som om, det ikke eksisterer. Ingen nævner mulighederne.

Henter viden

I Høreforeningen får Ilona viden. Hun klipper artikler ud af bladet for at huske, hvad hun kan bruge til næste møde med høreverdenen.
– Små bidder, som hjælper mig til at blive klogere: artikler der fortæller om forskellige apparater, lægeartikler om fx eksem i øregangen, artikler om hjælpemidler til høreapparater, artikler om ventetider og ændringer indenfor høreområdet. Høreforeningen og dens blad er altså en mægtig vigtig medspiller, siger Ilona Abrahamsen og tilføjer:
– Til møderne i Høreforeningen står folk altid tæt om dem, der fortæller om hjælpemidler. Der mangler viden, siger hun.

Og vort medlem kunne især godt ønske sig mere viden om, hvilke apparatløsninger, man kan få i dag.
– For jeg forstår ikke helt høreapparatudviklernes logik: Apparaterne bliver stadigt mindre, men de er i forvejen så små, at vi er rigtig mange, der altid er bange for at tabe et. Og den funktion, der tidligere kunne tilknyttes de fleste Widex apparater, hvor det ene høreapparat straks sagde ”mistet partner”, hvis man tabte det andet – denne funktion er nu fjernet og findes ikke længere. Og man har også fjernet den funktion, at man kunne skrue op og ned for lyden på høreapparatet selv, så man i stedet skal have en fjernbetjening. Men den kan kun skrue op eller ned for lyden på begge høreapparater samtidig. En anden mulighed er at downloade en app til sin smartphone og så skrue op og ned for lyden der. Men vi er nok mange ældre og gamle, der hellere ville have en knap på høreapparatet, siger Ilona Abrahamsen.

Venlighed

Hun oplevede mødet med Høreforeningen som meget venligt.
– Jeg fik også at vide, at jeg altid kunne ringe. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge det til, men kunne godt have brugt en bisidder til mødet med systemet. Det har foreningen nu, kan jeg forstå. Det kan være så svært at være sin egen autoritet. Så jeg har rendt til en væld af møder for at sætte mig ind i sagerne. Hvad kan jeg få, så jeg ikke bare må tage, det første forslag fra audiologen, hvis dette forslag ikke virker for mig? Det er jo derfor, at der ligger så mange høreapparater i skuffen, mener vores medlem. Hun synes, Høreforeningen bør have statstilskud.
– For hvem har vi ellers? Medarbejderne på høreområdet er jo ikke uvenlige, de har bare ingen tid. Vi er den lille borger mod et stort system. Det gælder både dem, der bevilliger apparater og dem, der skal tjene penge på os, siger Ilona Abrahamsen, der er glad for Høreforeningens politiske arbejde og det faktum, at vi har sørget for flere tekster på TV og i biograferne.
– I burde forgyldes. Når jeg kommer i min lokalafdeling, møder jeg mange, der har store problemer med hørelsen. Jeg udveksler viden med nogle, og mange kommer der altså af nød. Vi har brug for Høreforeningen, den er en livsnerve for folk med høretab, siger hun.

 

Denne artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.

 

Lagt på 27. februar 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

 

20. februar 2020

Invitation: Rundbordsmøde om fremtidens audiolog

 

Bemærk: Arrangementet er desværre overtegnet


Tirsdag den 3. marts 2020 kl. 13 - 16.30 på Christiansborg,
Grønlandsværelset 1-009

Fremtidens audiolog i en mere effektiv og digital hørerehabilitering

Fokus for rundbordsmødet er uddannelse, efteruddannelse og autorisation af sundhedspersoner i den danske hørerehabilitering, hvor både de teknologiske landvindinger og den politiske prioritering af området stiller krav til fremtidens audiolog. Generelt er kompetencekravene ændret i hørerehabiliteringssektoren i de senere år som følge af flere faktorer:

  • Høreapparaterne er blevet mere teknisk avancerede
  • Nye IT-systemer og kvalitetsstandarder har skabt behov for nye kompetencer
  • Ny viden om karakteristik af høretab i flere dimensioner end audiogrammet
  • Stigende fokus på, at høreapparattilpasning i høj grad handler om kommunikation,
    behovsvurdering og opfølgning.

Tilmelding

Bemærk: Arrangementet er desværre overtegnet


Se programmet her


Lagt på 20. februar 2020

 

19. februar 2020

Høreapparatbrugere skifter behandlingssted


Fremover skal alle borgere, der bor i Region Hovedstadens optageområde Midt behandles på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Optageområde Midt omfatter borgere, der er bosat i Egedal, Furesø, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herlev, Rødovre, Gladsaxe og Gentofte kommuner.

Ændringen sker som følge af, at Region Hovedstaden har ændret de optageområder, der bestemmer hvilke hospitaler, borgerne hører til. De nye optageområder er politisk besluttet og sker ifølge regionen som et led i arbejdet med at nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling.

Alle ressourcer og noget personale følger med til Hillerød, og alle berørte borgere vil få et brev om ændringerne. Borgere der bor i optageområde Nord (Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Allerød og Hillerød) hører fortsat til Nordsjællands Hospital i Hillerød. Øvrige borgere i regionen, inklusive Bornholm, Færøerne og Grønland, hører til på Bispebjerg Hospital.

Frit sygehusvalg kun muligt ud af regionen

Det frie sygehusvalg kan ifølge Region Hovedstaden ikke benyttes i forbindelse med ændring af optageområderne. Så det er altså ikke muligt at vælge Bispebjerg, hvis man bor i optageområde Midt eller Nord. Man kan dog stadig vælge at blive henvist til et hospital i en anden region. Læs mere om frit sygehusvalg.

I Høreforeningen er man uforstående overfor ændringerne:

- Det virker meget lidt logisk, at borgere fra fx Rødovre nu skal helt til Hillerød for at få hjælp. Vi vil forfølge det her for at få en forklaring hos politikerne, for det er svært at se fordelen for borgerne, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Lagt på 19. februar 2020

 

13. februar 2020

To nye æresmedlemmer i Høreforeningen


Det er ikke hver dag, der udnævnes nye æresmedlemmer i Høreforeningen, og indtil for ganske få dage siden havde foreningen da også kun ét nulevende af slagsen, nemlig tidligere landsformand H.M. Møller.

Men nu har vi yderligere to, idet Carsten Hussing fra Tilgængelighedsudvalget og Svend Stennicke Larsen, formand i Roskilde Lokalafdeling, er udnævnt til æresmedlemmer i Høreforeningen.

Carsten var i går inviteret til møde på sekretariatet, hvor landsformand Majbritt Garbul Tobberup kunne overbringe den gode nyhed.

Carsten Hussing og landsformand Majbritt Garbul Tobberup

Carsten bliver tildelt æresmedlemskab, fordi han arbejder med ildhu for tilgængelighed og med hans entusiasme, viden og positive tilgang, opildner andre. Carsten har igennem mange år gjort et kæmpe arbejde på tilgængelighedsområdet, hvor blandt andet hans store bygningsmæssige og tekniske viden om teleslynger og teknik er et stort aktiv.

Han er tidligere formand for Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg, men er fortsat medlem i udvalget og repræsenterer også Høreforeningen i en lang række sammenhænge. Fx i TV2's Brugerråd, i DSB's Handicappanel, Pengeinstitutternes Handicapudvalg, DH's bygningsreglement, DH's trafikmøder og DH's møder om ”God adgang”.
Carsten har også undervist og holdt foredrag, og så har han tidligere været i bestyrelsen i Allerød Lokalafdeling lige så lang tid, den har eksisteret.

Fik  nyhed på årsmødet

Svend Stennicke Larsen fik beskeden på Roskilde Lokalafdelings årsmøde i lørdags, hvor landsformanden deltog.

Svend Stennicke Larsen og landsformand Majbritt Garbul Tobberup


Svend har i årevis arbejdet utrætteligt for høresagen, både i Roskilde Lokalafdeling, hvor han har været en særdeles aktiv formand og på landsplan som medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse. Svend fortjener at blive hædret for sit enorme arbejde, sit store engagement og sin venlige måde at være formand i Roskilde på. Derudover har Svend gjort et stort arbejde med at arrangere rejser for alle Høreforeningens medlemmer til eksempelvis Rom, Kroatien, Budapest, Lissabon mv.

Svend har også i en periode været næstformand i Høreforeningen under den nuværende landsformand.

Både Carsten Hussing og Svend Stennicke Larsen vil blive fejret af Hovedbestyrelsen ved en senere lejlighed.

Lagt på 13. februar 2020

 

12. februar 2020

Kristian Hansen er Årets frivillig 2020


Høreforeningens hovedbestyrelse har efter indstilling fra prikomitéen valgt Årets frivillig 2020. Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen.

Valget til Årets frivillig 2020 er faldet på Kristian Hansen, formand i Billund Lokalafdeling.

Kristian Hansen


Priskomitéens begrundelse

Ud fra indstillingerne fremstår Kristian som et særligt fyrtårn, en usædvanlig lokal ildsjæl, der hjælper medlemmerne og har en stærk social profil. Han står i spidsen for lokalafdelingens indsats målrettet ensomme personer med høretab,  samarbejde med Billund Kommune, øvrige foreninger i Billund og andre lokalafdelinger af Høreforeningen. Ligeledes fremstår han nyskabende og inkluderende og har blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne for at finde ud af, hvad de ønskede sig af lokalafdelingen, har lavet foredrag med en advokat om arv og testamente osv. Vi fornemmer, at Kristian Hansen kan være med til at inspirere andre afdelinger til, hvad man kan arbejde med som lokalafdeling.

Fejres på årsmødet 26. februar

Kristian Hansen bliver fejret og får prisen overrakt af Høreforeningens landsformand på Billund Lokalafdelings årsmøde den 26. februar. Årsmødet finder sted kl. 17 på Mødestedet, Nygade 29, 7200 Grindsted (i den store sal ved indgangen). Alle der har lyst til være med til at fejre Kristian er velkomne.

Tilmelding er ikke nødvendig, men af hensyn til forplejning, må man meget gerne meddele, om man deltager enten via mail karinogkristian@gmail.com eller via telefon til mobil 30 12 83 51 senest den 24. februar.

 

Lagt på 12. februar 2020

 

10. februar 2020

Bliv medlem af Danske Seniorer med Høreforeningen-rabat


Høreforeningen og organisationen Danske Seniorer har aftalt at arbejde tættere sammen fremover. Det betyder, at medlemmer af Høreforeningen kan blive medlem af Danske Seniorer for 100 kr. for et år (normalt 150 kr). Klik her for at benytte introduktionsrabatten.

– Det giver god mening, fordi mange seniorer med alderen får udfordringer med hørelsen. Og det er vigtigt for os, at vi sætter fokus på problemstillingerne sammen med nogen, der har mere ekspertise end os, siger Katrine Lester, der er direktør i Danske Seniorer til Høreforeningens medlemsblad.

Danske Seniorer er talerør for 90.000 medlemmer fra 400 medlemsforeninger og 7.500 enkeltmedlemmer. De fleste er over 65 år. Danske Seniorer har ligesom Høreforeningen et væld af arrangementer. Og en lang række rabatordninger.

Oplagt samarbejde

Også i Høreforeningen er landsformand Majbritt Garbul Tobberup begejstret for samarbejdet.
– For rigtig mange af Danske Seniorers medlemmer formodes at have udfordringer med hørelsen. Det er i den aldersgruppe, at høretab gør sig gældende. Så det er et oplagt samarbejde, hvor vi kan synliggøre mulighederne for mennesker med høreproblemer – at de ikke behøver isolere sig eller droppe sociale aktiviteter under Danske Seniorer eller bare som aktive seniorer, siger hun.
– Vi vil gerne invitere Danske Seniorers medlemmer ind i vores fællesskab, som vi synes er unikt. Vores arrangementer er altid med hørehensyn, og vi vil gerne gøre opmærksom på det fællesskab, lige som vores medlemmer kan have interesse i Danske Seniorers aktiviteter og mange forskellige medlemsforeninger, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Danske seniorer arbejder for:

– en tryg seniortilværelse, dertil hører rette pille i rette mund: alle der får mere en 3 slags medicin skal have ret til en årlig gennemgang af medicinlisten.
– nem adgang til gode og billige undersøgelser, briller og kontaktlinser samt høreapparater og at kommunerne yder tand- og protesepleje, herunder omsorgstandpleje
– mennesker med demens og deres pårørende får en kvalificeret behandling og rådgivning
– seniorer på sygehuse, i plejecentre og i hjemmepleje behandles respektfuldt og fagligt kvalificeret.
– en værdig død og ret til selv at bestemme over forløbet
– at vi er ældrepolitisk aktive på tværs af alle politiske partier for at varetage og forbedre vilkårene for alle seniorer i Danmark
– flere valgmuligheder på boligmarkedet, der passer til moderne seniorers ønsker for trivsel i den 3. alder
– et hav af fællesskaber og alsidige kulturtilbud gør en forskel i det danske samfund og bibringer den 3. alder en større livskvalitet

Læs mere om Danske Seniorer på deres hjemmeside.

Introduktionsrabat

Som medlem af Høreforeningen kan man blive medlem af Danske Seniorer for 100 kr. for et år (normalt 150 kr).

Klik her for at benytte introduktionsrabatten.

 

Danske Seniorer

 

Lagt på 10. februar 2020

 

4. februar 2020

Kom til seminar om Cochlear Implant og skrivetolkning


Vuxendövas Nordiska Råd (VDNR) inviterer til seminar om Cochlear Implant og skrivetolkning. Arrangementet finder sted fredag den 20. marts 2020 på  Hotel Cabinn Apartsments i København.

Seminaret er åbent for døvblevne, mennesker med svær hørenedsættelse, CI-brugere og andre interesserede. VDNR samarbejder med Høreforeningen om afviklingen af arrangementet. Talerne foregår på skandinavisk eller engelsk.

Se programmet og tilmeld dig her.

Tilmeldingsfristen er 8. marts 2020.

 

Lagt på 4. februar 2020

 

20. januar 2020

Invitation: Temadag for familier med børn og unge med hørenedsættelse

 

I samarbejde med Frijsenborg Efterskole inviterer Høreforeningen til temadag for hele familien, søndag den 29. marts på Frijsenborg Efterskole.

Temadagen er hele familiens mulighed for at få faglig viden, kompetencer, inspiration, netværk og fornyet energi til hverdagen med et barn med høretab. Spørgsmål om, hvordan man som familie bedst støtter op om børn med høretab og deres udvikling er i særlig fokus. 

Dagen vil køre i tre spor, så alle deltagere bliver tilgodeset bedst muligt. Der er således et forældrespor, et børnespor og et ungespor.

Forældresporet vil have fokus på samarbejdet med skolen, og hvordan man bedst muligt kan håndtere den ekstra belastning, det kan medføre at møde et system, der kan være kompliceret at navigere i. Dagen slutter med, at elever fra Frijsenborg Efterskole deler deres hørehistorier.

Ungesporet (11-17år) er faciliteret af Frijsenborg Efterskole, hvor de unge får mulighed for at gå på efterskole for en dag og møde elever med hørenedsættelse. Dagen slutter med, at de unge sammen med deres forældre hører elever fra Frijsenborg Efterskole fortælle deres hørehistorier

Børnesporet (6-10 år) vil primært bestå af sjove aktiviteter og muligheden for at møde andre børn med hørenedsættelse. Høreforeningens frivillige vil stå for aktiviteterne. 

Deltagerpris

For medlemmer koster det 100 kr. pr. familie at deltage og ikke-medlemmer 250 kr. Inkluderet i prisen er alt forplejning for dagen. 

Tilmelding

Tilmeld jer her

Tilmeldingsfristen er 13. marts.

Program

Program til download (hovedpunkter)

Foreløbigt program (med forbehold for ændringer). 

Program for forældre:

•    Kl. 9-10: Tjek ind med morgenmad/kaffe

•    Kl. 10-10.15: Fælles præsentation af dagen og os (Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole)

•    Kl. 10.15-10.30: Familierne deler sig op børn/unge/forældre    

•    10.30-12.00: Kom sikkert i skole -og ud af den igen, ved Anne Haven
Børn med høretab er vidt forskellige og har derfor også vidt forskellige behov. Hvordan sikres, at børnene ydes den fornødne høreomsorg på den ene side, og at de på den anden side heller ikke skiller sig for meget ud i forhold til de andre elever i klassen. Og hvorfor opleves det ofte som ”forfra igen” ved skift eller overgange, hvor den nødvendige høreviden jo helst ikke skal gå tabt.

Anne Haven er talehørekonsulent og har i en årrække arbejdet med børn og unge med høretab som underviser og vejleder samt som hørepædagog tilknyttet audiologisk afdeling. Anne afholder endvidere kurser for børn, forældre og professionelle og har medvirket til udgivelse af forskellige publikationer og faglitteratur. Til daglig er Anne ansat i PPR i Jammerbugt Kommune.
 
•    Kl. 12.00-13.00: Fælles frokostpause
 
•    Kl. 13.00 -15.00: Familieliv i balance, ved Petra Patzwaldt
Når familielivet bliver udfordret af ekstra belastninger, kan det være svært at holde fødderne solidt plantet på jorden. Hvordan kan familielivet holdes i balance på trods, så slagside undgås for forældre, søskende og for barnet, som har funktionsnedsættelsen.

Petra Patzwaldt er læreruddannet og desuden autoriseret psykolog med privat praksis i Aalborg. Petra har bred erfaring med børn og unge med særlige behov, både som underviser og som psykolog. Derudover har hun indgående erfaring med de belastninger, som sekundært kan ramme såvel børn i udfordrende læringssituationer som familien i øvrigt – herunder hvordan den kommunale praksis typisk fungerer. Petra har tidligere lavet oplæg for forældre i forbindelse med Børnehørekursus.
 
•    15-15.30: Kaffepause med kage og frugt

•    Kl. 15.30-17.00: Dialog og netværk: eleverne fra Frijsenborg Efterskole deler deres  hørehistorier 

•    Kl: 17-17.30: Fællesafslutning inden aftensmaden

•    Kl. 17.30: Aftensmad og farvel og tak for i dag – aftensmaden består af en sandwich, som man kan vælge at tage med eller spise på efterskolen

 

Program for unge

•    Kl. 9-10: Tjek ind med morgenmad/kaffe

•    Kl. 10-10.15: Fælles præsentation af dagen og os (Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole)

•    Kl. 10.15-10.30: Familierne deler sig op børn/unge/forældre    

•    Kl. 10.30-12: Kok Amok – sammen med elever og personale fra Frijsenborg Efterskole prøver de unge kræfter med at lave mad i et storkøkken, når de tilbereder frokost til alle.  

•    Kl. 12-13: Fælles frokostpause  

•    Kl. 13-15: De unge deler sig ud på enten Friluftsliv eller Idræt, hvor de kan prøve at ”gå” på efterskole, møde nogle af de nuværende elever og opleve at være et sted, hvor der er taget højde for deres høretab/hørenedsættelse. (NB. Spor vælges ved tilmelding - bliver kun gennemført, hvis nok har meldt sig til – husk udetøj til Friluftsliv og skiftetøj til idræt, der er mulighed for at bade, hvis ønsket)

•    15-15.30: Kaffepause med kage og frugt

•    Kl. 15.30-17.00: Dialog og netværk: eleverne fra Frijsenborg Efterskole deler deres hørehistorier.  

•    Kl: 17-17.30: Fællesafslutning inden aftensmaden.

•    Kl. 17.30: Aftensmad og farvel og tak for i dag – aftensmaden består af en sandwich, som man kan vælge at tage med eller spise på efterskolen.

 

Program for børn

•    Kl. 9-10: Tjek ind med morgenmad/kaffe

•    Kl. 10-10.15: Fælles præsentation af dagen og os (Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole)

•    Kl. 10.15-10.30: Familierne deler sig op børn/unge/forældre    

•    Kl. 10.30-12: Leg – afhængigt af vejret enten ude eller inde. Hvis indendørs bliver det enten i idrætshallen og/eller det kreative værksted.

•    Kl. 12-13: Fælles frokostpause  

•    Kl. 13-17: Alt afhængigt af antal deltagere udflugt til Legelandet, Holmstrupgårdvej 18, 8220 Brabrand, ellers leg, film og hygge med kage og frugt.

•    Kl: 17-17.30: Fællesafslutning inden aftensmaden.

•    Kl. 17.30: Aftensmad og farvel og tak for i dag – aftensmaden består af en sandwich, som man kan vælge at tage med eller spise på efterskolen.


Lagt på 20. januar 2020

 

15. januar 2020

Solsikkesnor til personer med usynligt handicap


Det kan være hektisk for alle at skulle gennem lufthavnen, men har man et usynligt handicap eller en skjult diagnose kan udfordringen være ekstra stor. Københavns Lufthavn indfører derfor ”solsikkesnoren", der er en ekstra hjælp til mennesker med et usynligt handicap, fx hørenedsættelse.

Snoren sikrer, at medarbejderne genkender, at du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, uden at du behøver fortælle om det eller forklare dig. Solsikkesnoren benyttes allerede i flere andre internationale lufthavne og i England er den også udbredt til stormagasiner og større togstationer.

Snoren giver tid, hensyn og tålmodighed

Solsikkesnoren fortæller medarbejderne, at du kan have behov for mere tid, tålmodighed eller hensyn på turen gennem lufthavnen. Snoren kan bæres gennem hele turen i lufthavnen eller blot, når man skal gennem f.eks. sikkerhedskontrollen, hvis det er den del af turen, der stresser mest. Lufthavnen udleverer Solsikkesnoren fra Informationen i Terminal 3 og den ligger også klar til udlevering i de fleste check in skranker. Beder du om Solsikkesnoren, udleveres den uden spørgsmål.

Bærer du Solsikkesnoren får du adgang til et særligt spor i Sikkerhedskontrollen

I sikkerhedskontrollen skal alle scanne deres boarding kort for at komme ind. Hvis du bærer solsikkesnoren og henvender dig til medarbejderen i sikkerhedskontrollen, bliver du tilbudt at komme i et særligt spor for personer med reduceret mobilitet. Sporet er for alle, der af synlige eller usynlige årsager har sværere end andre ved at komme gennem lufthavnen og sikkerhedskontrollen. Man kommer ikke nødvendigvis hurtigere igennem kontrollen her; det afhænger af tidspunktet på dagen. Medarbejderne her ved, at de kunder de møder har forskellige forudsætninger eller særlige behov. Det giver mindre stress og pres – også fra de andre rejsende.

Hvis du bærer solsikkesnoren, men ikke ønsker at komme ind i det særlige spor, scanner du blot dit boardingkort uden at rette henvendelse til medarbejderne.

Solsikkesnoren


Lagt på 15. januar 2020

 

9. januar 2020

Socialpolitisk Redegørelse: Unge med handicap er bagud i uddannelse


Social- og Indenrigsministeriet har fremlagt Socialpolitisk Redegørelse 2019. For første gang er børn med handicap medtaget. Redegørelsen viser, at unge med handicap har svært ved at få en uddannelse eller komme i job.

Tal fra rapporten:

  • Hver femte ung med handicap er ikke i gang med eller har ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 19-20-årig. Det gælder kun for 1 ud af 20 af alle unge i samme alder.
  • 82 pct. af alle 19-20-årige er i enten uddannelse eller job. Det gælder for kun 40 pct. af de jævnaldrende med handicap.
  • Unge med handicap sidder fast på kontanthjælp. 30 procent af de 19-20-årige med handicap er på kontanthjælp, hvorimod tallet for alle unge er seks procent.

”Mange børn og unge med handicap vil være bagud på point hele livet, når vi forsømmer at give dem en uddannelse. De vil gerne lære, være del af fællesskabet og kunne forsørge sig selv. Uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, så det også passer til unge med brug for mere tid og støtte på uddannelsen”, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH).  

Se den socialpolitiske redegørelse her.

Unge med høretab

Børn og unge med hørenedsættelse er ikke omfattet af redegørelsen, men også her er der brug for forandringer. I en undersøgelse blandt studerende med usynlige handicap, herunder hørenedsættelse, oplyser næsten alle, at de har problemer med studiet pga. af deres handicap. 65 % overvejer at stoppe eller er stoppet pga. handicappet. Blandt de adspurgte med hørenedsættelse nævnes, at underviserne ofte ikke bruger mikrofon eller teleslynge.

Læs mere her.


Lagt på 9. januar 2020

 

17. december 2019

Private klinikker skal forkorte ventetid

 

En ny aftale mellem den private høreapparatkæde Auditiva og Region Sjælland skal være med til at afhjælpe de lange ventetider på høreapparatbehandling i regionen. Auditiva, der har vundet aftalen efter et udbud, skal i 2020 hørepparatbehandle 600 borgere med ukompliceret høretab. Behandlingen sker på offentlige vilkår, dvs. helt gratis for borgeren. Auditiva har klinikker i Greve, Holbæk, Ringsted og Roskilde.

- Jeg er glad for, at 600 flere borgere kan tilbydes høreapparatbehandling. Men vi er ikke i mål, og det er derfor, at vi i budgettet for 2020 har afsat 10 millioner kroner yderligere for at kunne hjælpe endnu flere af vores borgere, siger Annemarie Knigge, formand for Udvalget for Sygehusene behandlingstilbud i Region Sjælland.

Aftalen er et supplement til høreklinikkerne på sygehusene i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster samt til regionens puljeaftale med private ørelæger.

Høreforeningen glæder sig også over aftalen, men er bekymret for borgere med kompliceret høretab:

- Det er et skridt i den rigtige retning, at regionen nu handler og har fået lavet en aftale med Auditiva. Borgere i Region Sjælland får hermed et gratis alternativ til de lange ventetider på sygehusene, som supplement til den puljeordning med de praktiserende ørelæger, der også dækker noget af behovet. Men tilbage står stadig at løse udfordringen for de borgere, der har et kompliceret høretab og kun må behandles på sygehusene. Dem der er hårdest ramt skal vente længst. Det er slet ikke rimeligt, og derfor håber jeg, at regionen snart kommer ud over stepperne og får gjort noget ved problemerne på de audiologiske afdelinger,” siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Region Sjælland har landets længste ventetider med henholdsvis 76 uger i Nykøbing Falster, 77 uger i Køge og 120 uger i Slagelse.

 

Lagt på 17. december 2019

 

 

14. november 2019

Ny pjece viser vej


Sundhedsstyrelsen har udsendt pjecen 'Høreapparat til voksne', der giver et overblik over vejene at gå og de rettigheder, der er ved henholdsvis privat og offentlig behandling. Pjecen er en afløser for "Hvis du skal have høreapparat".

Høreforeningen har været i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om den nye pjece, hvor vi har ønsket mere fokus på forberedelsen til undersøgelse og på muligheden for at få hjælp på kommunikationscentrene.

Se pjecen her.


Høreapparat til voksne - pjece fra Sundhedsstyrelsen 

 

Lagt på 14. november 2019

 

 

11. oktober 2019

Høreforeningen til Region Nordjylland: Drop besparelser på høreområdet

 

Region Nordjylland vil i deres budget for 2020 spare 4 millioner på høreapparater. Besparelsen gemmer sig under området "Patienter i eget hjem", hvor man vil spare 5 millioner kr. fordelt med 1 million kr. på ilt til hjemmepatienter og 4 millioner kr. på udlevering, service og tilbehør til høreapparater.

Høreforeningen er i øjeblikket i gang at få svar på, hvordan det kan hænge sammen, at man vil spare, når man samtidig har 48 ugers ventetid på høreapparatbehandling på Aalborg Universitetshospital? Høreklinikken på Aalborg Universitetshospital er den eneste klinik i regionen, der kan behandle borgere med kompliceret høretab.

P4 Nordjylland forfølger sagen

Vi er i kontakt med en række politikere og embedsfolk, og Høreforeningens landsformand er også interviewet til et indslag, der sendes på DR P4 Nordjylland i morgen, lørdag. Lyt med hvis din hørelse tillader det, sendetidspunktet kendes desværre ikke endnu.

Opråb til regionsrådet

I forsøget på at få Region Nordjylland til at droppe besparelsen sendte Høreforeningen en henvendelse til alle medlemmerne af regionsrådet med ordlyden:

Vi har netop set, at budgetudkastet for 2020 lægger op til en beskæring på 4 mio. kr. på høreområdet. Det er dybt alarmerende og noget vi indtrængende vil bede jer ændre på. Der er lige nu hele 48 ugers ventetid på at blive behandlet for høretab på Aalborg Universitetshospital. Det er voldsom lang tid og har enorme konsekvenser for de mange mennesker, der har brug for høreapparater for at kunne studere på lige fod med andre unge, varetage et arbejde og fastholde et social liv.

Folketinget har haft stor opmærksomhed  på de lange ventetider og har afsat 100 mio. kr. over 4 år for at komme regionerne i møde. Region Nordjylland får 2,5 mio. kr. årligt fra den pulje, der sammen med regionens egne midler skal sikre, at de lange ventetider bliver afskaffet en gang for alle.  

Nu lægges der op til at skære 4 mio. kr. – det hænger jo på ingen måde sammen. Der står endvidere i budgetforslaget, at udgiftsniveau er faldet, og at der er overskud på området. Hvorfor er der så 48 ugers ventetid? Hvorfor skal mennesker med høretab opleve at vente næsten et 1 år på behandling med et høreapparat med de enorme konsekvenser, det har for deres liv?

Der er korte ventetider i Hobro og Thisted, men her behandler man kun patienter med et ukompliceret høretab. Mennesker med komplicerede høretab kan hverken bruge Thisted eller Hobro og må heller ikke bruge et privat alternativ. De er derfor låst på den lange venteliste.

I budgetforslaget 2020 står:

Høreområdet har tidligere været udfordret af stigende udgifter, hvorfor der løbende efter overtagelsen af budgetansvaret fra kommunerne er blevet tilført midler til området. Udgiftsniveauet har imidlertid stabiliseret sig og er til dels faldet, hvorfor der vurderes at være budgetmidler i overskud på området.

Med venlig hilsen

Majbritt Garbul Tobberup
Landsformand, Høreforeningen

 

Se budgetaftalen her.

 

Lagt på 11. oktober 2019

 

 

11. oktober 2019

10 millioner til flere høreapparatbehandlinger i Region Sjælland

 

Region Sjælland har netop landet sin budgetaftale for 2020, og i aftalen er der gode nyheder for høreområdet, der ellers har trange kår i regionen med landets længste ventetider på høreapparatbehandling.

I budgetaftalen afsættes 10 millioner kr. i 2020 til flere høreapparatbehandlinger og herefter 5 millioner i årene derefter. Dertil kommer de penge, som regionen modtager på finansloven, så der i alt er 13,75 millioner i 2020 og 8,75 millioner i årene derefter til en styrket indsats på området. At pengene fra finansloven kommer oveni de penge, der nu er afsat i budgetaftalen, har Høreforeningen fået bekræftet fra regionsrådsmedlem Gitte Simoni (DF).

Høreforeningens forslag med i aftale

Høreområdet er med helt i front af aftalen og i aftaleteksten nævnes muligheden for at lave en aftale med kommunikationscentrene. Den var de regionspolitikere, der deltog til Høreforeningens debat på Folkemøde Møn i slutningen af august ellers ikke bekendt med.

Til debatten på folkemødet ville Høreforeningens landsformand vide, hvad der skete med de penge, der allerede var afsat til området, blandt andet pengene fra finansloven, og hvorfor der ikke skete noget med de lange ventelister:

- I er nødt til at presse jeres embedsværk – de har fedtet rundt et halvt år. Vi ved, at tre kommunikationscentre har budt ind med at tage 3.000 patienter. Gå nu hjem og hiv jeres folk i ørerne, sagde landsformanden.

Hertil svarede Gitte Simoni (DF), den ene af de tre politikere, der deltog i debatten:

– Det er absurd, at vi har haft pengene liggende så længe. Det er ikke godt nok af administrationen ikke at prioritere området højere, sagde hun og kunne oplyse, at sygehusudvalget har bedt administrationen tale med kommunikationscentrene.

Debatten, som man kan læse om i detaljer i Høreforeningens medlemsblad, der udkommer i næste uge, sluttede med, at regionspolitikerne udtrykte et klart ønske om at gå hjem og se mere på høreområdet:

– I opnår, at når vi læser dagsordenen fremover, vil vi gå dybere ned i høreområdet, sagde Jens Ravn (V).

Høreforeningen glæder sig over, at den kontakt vi har med politikerne, og ikke mindst indsatsen på folkemødet, nu har givet flere midler og ikke mindst har ført til, at kommunikationscentrene er kommet i spil som en del af en styrket indsats.

Region Sjællands aftaletekst om høreapparatbehandling:

Kortere ventetid til høreapparatbehandling
Ventetid på høreapparater skal ned. Med budget 2019 blev der afsat i alt 7 mio. kr. til indsatser udenfor sygehusene, der skulle nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling. Derudover har Region Sjælland modtaget 3,75 mio. kr. fra Finansloven i 2019 til nedbringelse af ventetid. Der er med baggrund heri udarbejdet en samlet handlingsplan på høreapparatområdet, der skal nedbringe ventetiden i de kommende år. Prioriteringen af området i 2019 har samlet set ført til, at ca. 2.000 flere borgere får høreapparatbehandling. Parterne er enige om at afsætte et beløb på 10 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. i årene derefter til en styrket indsats, der skal sikre at flere borgere med ukomplicerede høretab kan komme hurtigere i høreapparatbehandling. Puljen disponeres i en samlet plan, der kan omfatte en udvidelse af puljeordningen i speciallægepraksis og udbud hos private, godkendte leverandører. Puljen vil også kunne målrettes et samarbejde med de tre kommunale kommunikationscentre i Slagelse, Roskilde og Næstved. Der forelægges en plan for arbejdet senest i 1. kvartal 2020. I planen fastsættes konkrete mål for den forventede effekt af indsatsen, fx i form af antal behandlinger, der forventes gennemført. Arbejdet med planen forankres i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud

Se hele budgetaftalen her.

 

Folkemøde Møn 2019

Høreområdet blev diskuteret ved Høreforeningens paneldebat på Folkemøde Møn i slutningen af august. Fra Venstre: Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup, Bent Hansen, bruger og lokalformand på Lolland, regionspolitikerne: Lars Hoppe Søe (Rad.), Gitte Simoni (DF) og Jens Ravn (V). Foto: Henrik Frydkjær.

Læs mere i Høreforeningens medlemsblad, der udkommer i næste uge.

 

Lagt på 11. oktober 2019

 

 

9. oktober 2019

Efter møde med Høreforeningen: Region Midtjylland afsætter 3 millioner mere

 

I mandags havde Høreforeningen foretræde for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland. Resultat: Regionen besluttede i går, tirsdag, at afsætte 3 millioner mere til høreområdet, da de indgik deres budgetforlig for 2020. De ekstra penge betyder, at 725 flere borgere kan få høreapparat i 2020.

Hospitalsudvalget havde ellers på deres møde den 9. september behandlet en analyse af høreområdet og taget stilling til, hvordan man ville udmønte midlerne fra finanslov 2019 på 5.4 millioner pr. år i 2020-2022. Udvalgets indstilling til regionsrådet indeholdt desværre ikke yderligere midler fra regionen. Det førte til en hurtig anmodning fra Høreforeningens landsformand om foretræde den 7. oktober, som blev imødekommet trods det, at vi også var der i april måned. 

I mandags kl. 14.10 var landsformand Majbritt Garbul Tobberup og hovedbestyrelsesmedlem og bestyrelsesmedlem i Aarhus Lokalafdeling Merete Birk Nielsen til foretræde for at fremlægge ønske om flere midler til høreområdet, da der forsat er alt for lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Midtjylland. Særligt på Aarhus Universitetshospital, hvor mennesker med kompliceret høretab behandles, her er der 91 ugers ventetid.

10 minutter gav 3 millioner

Der var helt nøjagtig afsat 10 minutter til foretrædet - 5 minutter til at fremlægge sin sag og 5 minutter til spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. At det korte møde gav så godt et resultat, glæder landsformanden:

- Det er dejligt, når politikerne lytter til vores sag og tager det alvorligt, når vi fortæller, hvor store konsekvenser det har for mennesker med høreproblemer, at de ikke kan blive behandlet inden for en rimelig tidshorisont. Og jeg blev meget glad, da jeg åbnede min mail her til morgen og kunne konstatere, at Hospitalsudvalget med formand Henrik Gottlieb Hansen (A) i spidsen, har bragt vores ønske med til budgetforhandlingerne og fået igennem, at der skal afsættes yderligere 3 millioner til høreområdet. Det betyder, at ca. 725 flere mennesker kan blive høreapparatbehandlet i 2020. 3 millioner løser ikke alle udfordringerne i Region Midtjylland, men er helt bestemt et skridt i den rigtig retning, siger Majbritt Garbul Tobberup.


Se budgetforliget her
(høreapparatbehandling er omtalt på side 5 og side 11).

 

Lagt på 9. oktober 2019

 

 

19. september 2019

Ventetiden falder i Syddanmark men husk ventetiden i den anden ende

 

Fyns Stifttidende, TVSyd og en række andre medier, bragte i går historien om, at de lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Syddanmark er faldet.

På Odense Universitetshospital er ventetiden faldet fra 121 uger til 30 uger siden april sidste år, og på Sygehus Lillebælt i Vejle, skal man vente 25 uger mod 123 uger sidste år. Sygehus Sønderjylland i Sønderborg har nu kun 10 ugers ventetid mod 59 uger i april 2018, og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har nu 25 ugers ventetid mod 72 uger i april 2018.

- Det er en rigtig god historie, for det er klart, at en ventetid på to år ikke er rimelig, siger formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Poul-Erik Svendsen (S) til Fyens Stiftstidende og fortsætter:

- Vi har haft omkring 7000 borgere, der ventede på at få en høreundersøgelse, og den pukkel er vi ved at få bugt med. Og vi vil gerne have, at man kan komme til undersøgelse endnu hurtigere. Vi går vi efter en ventetid på tre måneder.

I Høreforeningen er der også begejstring over, at det er lykkes regionen, at få ventetiderne så langt ned. Men det må ikke betyde, at der så bliver længere ventetid i den anden ende:

- Det er en rigtig positiv historie, at ventetiderne på undersøgelser er faldet så markant. Men der mangler det fulde billede, nemlig at ventetiden fra undersøgelsen, som du venter 25 uger på i Vejle, til du kan få udleveret og tilpasset dine høreapparater er steget og nu er på hele 15 uger i Vejle. Den længste i landet. Den samlede behandlingstid er dermed forsat alt for lang med 40 uger i alt, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Se artiklen fra Fyns Stiftstidende her.

Foto: Charlotte Dahl

Lagt på 19. september 2019


9. september 2019

Penge til ventetidsnedbringelse med i ny aftale om regionernes økonomi


Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2020, og i aftalen er inkluderet et afsnit om høreapparatbehandling. Aftalen sikrer, at der forsat kommer penge til regionerne til nedbringelse af ventetiderne på de regionale høreklinikker, som aftalt i finansloven. Derudover skal regionerne hvert halve år orientere Sundheds- og Ældreministeriet, om hvordan det går med ventelisterne.  I aftaleteksten står der (på side 16):

Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling

Med finanslovsaftalen for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til regionerne til nedbringelse af ventetider til offentlig høreapparatbehandling. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at midlerne anvendes til det angivne formål, og at Danske Regioner sender en status på ventelisterne halvårligt til Sundheds- og Ældreministeriet.

Se hele aftalen her.

 

Lagt på 9. september 2019

25. april 2019

Lov om styrket indsats på høreapparatområdet vedtaget


Folketinget har i dag vedtaget L194 - loven om en styrket indsats på høreområdet. L194, der blev vedtaget med 91 stemmer for og 13 imod, er resultatet af det høreudspil, som regeringen kom med sidste efterår.

Med loven vedtages en række ændringer, der skal bidrage til en mere effektiv og uvildig høreapparatbehandling af høj kvalitet. Der indføres nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i offentligt og privat regi. Der indføres krav om brug af en faglig vejledning i forbindelse med visitationen til høreapparatbehandling. Der skal desuden udarbejdes en national informationspjece, som ørelægerne forpligtes til at udlevere til patienter med ukomplicerede høretab i forbindelse med, at de informerer patienten om resultatet af høreprøven og behandlingsmulighederne.

Godkendte, private audiologiske klinikker forpligtes til at sikre, at patienterne bedre og tydeligere informeres om, hvorvidt klinikken tilbyder et høreapparat, som kan erhverves inden for den økonomiske ramme af det offentlige tilskud. Både offentlige og private leverandører af høreapparatbehandling skal indsamle og indberette data vedrørende kvalitet, tilfredshed og effekt af behandlingen.

Sidst men ikke mindst indeholder den nye lov strammere regler for læger, der er tilknyttet høreapparatbutikker.

Stadig ingen behandlingsgaranti

Høreforeningen mener, at den nye lov rummer mange positive elementer, men at det er højst utilfredsstillende, at den ikke også indeholder en behandlingsgaranti:

- Vi er meget skuffede over, at mennesker med hørenedsættelse fortsat bliver diskriminerede og holdt uden for et sundhedstilbud, som gælder for stort set alle andre sygdomme og lidelser, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Landsformanden ser dog frem til at påvirke beslutninger i forbindelse med udmøntningen af loven, der træder i kraft den 1. juli 2019.

Se den nye lov her.

Foto: Christoffer Regild

Lagt på 25. april 2019

 

5. marts 2019

Nordisk Film Biografer har besluttet at tekste alle danske film ved alle forestillinger

 

Biografkæden Nordisk Film har valgt, at de fremover vil have undertekster på samtlige forestillinger, når de viser en dansk film. Beslutningen gælder for alle deres 23 biografer over hele landet. Nordisk Film Biografer har ad flere omgange testet publikums reaktioner på undertekster, blandt andet sidste år i samarbejde med Høreforeningen.  De forskellige test har givet så gode resultater, at de nu har besluttet at sætte tekster på permanent.

Høreforeningen hilser beslutningen mere end velkommen:

”Det glæder os rigtig meget, at alle biograferne i Nordisk Film-kæden har besluttet at køre med fuld tekstning på deres danske film til voksne. Vi vil gerne rose Nordisk Film Biografer for at tage dette kæmpe skridt, der får betydning for rigtig mange mennesker med hørenedsættelse. Det er noget, vi har kæmpet for i Høreforeningen i flere år, og vi håber selvfølgelig, at det vil få endnu flere biografer til at følge efter”, siger Høreforeningens næstformand Leon Carlsen.

Nordisk Film Biografer har ikke valgt at skrive ved billetbestillingen på deres hjemmeside, at filmen er med tekster, da det er noget, man som udgangspunkt kan regne med.

Gælder kun film til voksne

Selvom Nordisk Film Biografers beslutning er et kæmpe fremskridt, er der dog enkelte begrænsninger. Foreløbig gælder ordningen kun de danske film, der henvender sig til voksne. Børnefilm, som fx Skammerens datter, vil derfor ikke være tekstede.

Høreforeningen vil fortsætte dialogen med Nordisk Film Biografer om dette, da der også ved børnefilm er behov for tekster, fx til forældre eller bedsteforældre med hørenedsættelse, der tager i biografen med deres børn eller børnebørn. Derudover kan børnene jo også selv have hørenedsættelse.

Den anden begrænsning er, at producenten på en film kan bede om, at ikke alle forestillinger vises med tekster. Det kommer blandt andet til at ske ved komedien Selvhenter, der har premiere den 7. marts. I disse tilfælde vælger Nordisk Film Biografer at rette sig efter producentens ønske, men ellers tekster de alt, hvad de kan. Så hvis man vil være helt sikker på, om en film er tekstet, skal man rette henvendelse til biografen.

Du kan se en oversigt over Nordisk Film-kædens biografer på Nordisk Film Biografers hjemmeside.

Lagt på 5. marts 2019

 

4. februar 2019

Finanslovspenge rykker for lidt ved ventetiderne

I Region Midtjylland står der i øjeblikket 7.500 mennesker på venteliste til høreapparatbehandling. Med den pose penge Region Midtjylland forventer at få fra finanslovsaftalen, regner regionen med at kunne udvide kapaciteten med 1280 behandlinger årligt. Det vil altså sige, at det kommer til at tage knap 6 år, før man får bugt med ventetiden.

Høreforeningen ærgrer sig over, at regionen ikke selv har afsat nogle midler til området for lang tid siden.
- Vi vil gerne se, at Region Midtjylland tager ordentlig livtag med den her problemstilling, siger sekretariatsleder i Høreforeningen, Tine Lyngholm, til TV2 ØSTJYLLAND

- Det er simpelthen ikke rimeligt, at man i øjeblikket skal vente et år og 9 måneder, hvis man skal behandles i Aarhus, og det skal man, hvis man har et kompliceret høretab. Det er for længe at bede folk hutle sig gennem sit liv - det er simpelthen ikke i orden, siger hun.

Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, mener selv, at det er fuldstændig uacceptabelt, at regionen er oppe over 1 års ventetid. Men ifølge ham har regionen ikke 'lige nogle frie midler på budgettet' til høreapparatbehandling i øjeblikket. Region Midtjylland tager i dag mandag høreapparatbehandling op på et møde i hospitalsudvalget.

Læs artikel på TV2 Østjyllands hjemmeside.

Se TV-indslag fra TV2 Østjylland bragt i deres 19.30-nyhedsudsendelse søndag den 3. februar 2019 (bemærk, at indslaget desværre ikke er tekstet).

Lagt på 4. februar 2019

 

 

14. januar 2019

Kom nu med den behandlingsgaranti

Med regeringens høreudspil fik vi i efteråret taget det første skridt mod forbedringer på høreområdet.  Positive takter som øget åbenhed og information, højere kvalitet i behandlingen, indsamling af data samt fremadrettet regulering af ørelægernes dobbeltrolle tager livtag med nogle af de store udfordringer på området. Det nye forslag til den kommende ændring af sundhedsloven skal gøre det muligt at gennemføre forslagene i høreudspillet, men forslaget tager ikke højde for den største udfordring: At der endnu ikke er en behandlingsgaranti på høreområdet.

Høreforeningen mener, at det er diskrimination af en handicapgruppe, at der som et af de eneste sundhedsområder ikke er behandlingsgaranti på høreapparatbehandling. Den manglende behandlingsgaranti rammer særligt gruppen af personer med komplicerede høretab, der ikke har mulighed for at bruge det private alternativ, fordi de ifølge de lægefaglige retningslinjer skal behandles i det offentlige.  

Der er altså ikke noget frit valg for denne patientgruppe. Og ingen ret til behandling inden for 30 dage. Konsekvensen er, at denne patientgruppe er underlagt meget lange ventetider på sygehusbehandling med de alvorlige konsekvenser, det har på deres beskæftigelse, studiemuligheder, sociale liv mm. Det er ikke i orden.

Høreforeningen er derfor stærkt utilfreds med, at det nye forslag til ændringen af sundhedsloven ikke indbefatter en behandlingsgaranti. Det er ikke hver dag der bliver pillet ved sundhedsloven, men nu hvor der er en ændring på vej af sundhedsloven, har vi chancen. Så lad os nu tænke langsigtet og få den behandlingsgaranti med, så høreområdet kan blive sidestillet med de øvrige sundhedsområder.

Institut for Menneskerettigheder har set på området og vurderer, at den manglende behandlingsgaranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare betænkeligheder i forhold til Handicapkonventionens bestemmelser.

Klare kvalitetskrav til gratis høreapparater

I forslaget til ændring af sundhedsloven stilles der krav om ensartet og høj kvalitet i både den offentlige og private behandling. Og brugerne skal have sikkerhed for, at det er muligt at få høreapparatbehandling uden egenbetaling uanset om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi.

Høreforeningen mener, at det er helt afgørende, at de nye kvalitetskrav til gratis høreapparater som minimum baserer sig på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige. Det er vigtigt, at den gratis høreapparatsbehandling i det private også bliver underlagt krav om at kunne tilbyde forskellige høreapparater i en kvalitet, der understøtter patientens høretab og behov.

Hvis flere skal føle sig trygge ved at vælge privat behandling er det afgørende, at man aktivt tilbyder og anbefaler muligheder for gratis behandling med god kvalitet.

Udskiftning bør ske efter behov

Forslaget af ændringen af sundhedsloven lægger også op til, at der skal indføres en 4 års-frist for udskiftning af høreapparat udleveret i offentlig regi, med mindre der er indtruffet markant helbredsmæssig forværring af hørelsen mm. Disse nye krav er hentet fra de krav, der gælder i dag i forhold til, hvornår man kan få et nyt tilskud til køb af høreapparat hos de private leverandører.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne 4 års-regel er begrundet i, at garantiperioden på høreapparater er 4 år og at den kun gælder mennesker med ukompliceret høretab, der behandles i det private. Selvom det skal bemærkes, at regionerne i stor udstrækning arbejder med en 4-års regel i dag, mener Høreforeningen ikke at det er rimeligt. Derfor bør en sådan regel ikke indskrives i loven i forhold til det offentlige, hvor også mennesker med komplicerede høretab bliver behandlet. Det er ikke kun medicinske/helbredsmæssige forværringer af hørelsen, der kan være årsag til, at der er behov for tidligere fornyelse. Udover den medicinske kompleksitet er der mange andre forhold, der kan spille ind i forhold til et hørehandicap, herunder den kommunikative kompleksitet. Det kan ligeledes være svært at definere, hvad der er en ’markant helbredsmæssig forværring af hørelsen’.

Derfor bør det altafgørende kriterie være det lægefaglige skøn i forhold til, om der er behov for et nyt høreapparat, og ikke en 4-års regel.

Høreforeningen har i dag indsendt sit høringssvar til "Udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet)". Her kommer vi også med kommentarer til indberetning af data, åbenhed og information i den private høreapparatbehandling, ørelægernes dobbeltrolle mv.

Se Høreforeningens høringssvar her.

Høreforeningen bakkes op af Institut for Menneskerettigheder, der har indsendt dette høringssvar, hvor der også lægges vægt på behovet for en behandlingsgaranti.

Danske Handicaporganisationer har ligeledes indsendt et høringssvar, der også bakker fuldt op om Høreforeningens kommentarer til forslaget.

Lagt på 14. januar 2018

 

 

 

 

30. november 2018

Stor sejr: 100 millioner ekstra i finanslovsaftalen til høreområdet!


Regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået en finanslovsaftale for 2019, og der er gode nyheder til høreområdet i aftalen. Der afsættes nemlig 25 millioner kr. mere årligt i perioden 2019-2022, og pengene er øremærket til at nedbringe de lange ventetider på høreapparatbehandling. Altså 100 millioner kr. over de næste 4 år ud over de 115 millioner kr., som afsættes til regeringens høreudspil. Regionerne vil bl.a. kunne bruge pengene til at prioritere mennesker med kompliceret høretab, lyder det i aftaleteksten.  

Nyheden skaber glæde i Høreforeningen, hvor landsformand Majbritt Garbul Tobberup udtaler:

- Det er fantastisk dejligt, at det er lykkes os at få gjort politikerne opmærksomme på høreområdets mange udfordringer og ikke mindst, at der nu er afsat ekstra 100 millioner til at nedbringe de helt uacceptable ventetider. Regeringen og Dansk Folkeparti har taget ansvar for de mange tusinde mennesker, som lige nu venter på at blive høreapparatbehandlet. Jeg er særligt glad for, at de 100 millioner af de i alt 215 millioner er direkte øremærket til at nedbringe ventelisterne. Det var der nemlig ikke lagt op til i regeringens udspil på høreområdet, som kom den 21. oktober. 

- Det løser ikke alle problemerne, men det er et stort skridt i den rigtige retning. Vi har kæmpet og vores lange seje træk og vedholdenhed har endelig givet resultat. Jeg håber, at regionerne er klar til at trække i arbejdstøjet og komme i gang med at få løst opgaven. Desværre er der ikke udsigt til en egentlig behandlingsgaranti, men det vil vi forsat kæmpe for.  

Se hele teksten i finanslovsaftalen:

"Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling

Det vurderes, med en vis usikkerhed, at op mod 25.000 personer står på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, herunder både borgere med kompliceret og ukompliceret høretab. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der er behov for at nedbringe ventelisterne til høreapparatsbehandling i det offentlige allerede fra 2019. 

Regionerne kan afvikle ventelisterne gennem bl.a. ved at gå i udbud og gøre brug af de private høreklinikker, behandle patienterne på offentlige audiologiske afdelinger eller ved at indgå aftale med privatpraktiserende ørelæger (puljeklinikker). 

Derfor afsættes 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 udover budgettet i 2019 til at nedbringe ventetider på høreapparatbehandlingen. Regionerne vil på baggrund heraf bl.a. kunne prioritere patienter med kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år, såfremt denne gruppe står på venteliste. 

Aftaleparterne vil følge udviklingen på området, herunder kvalitet og resultater af indsatsen. Regeringen oversender status på ventelisterne halvårligt."

Se hele finanslovsaftalen her.

Høreudspil også med

Regeringen gik i slutningen af oktober ud med et udspil på høreområdet, der også er kommet med i finanslovsaftalen: 115 millioner kroner skal bruges på at skabe mere effektivitet, sammenhæng og bedre behandling. Høreudspillet rummer mange gode elementer, men forholder sig ikke til den akutte udfordring med at nedbringe ventetiderne på behandling. Høreforeningen og Danske Handicaporganisationer har arbejdet hårdt for, at der skulle afsættes ekstra penge til netop at nedbringe ventetiderne. Derfor er det meget glædeligt, at der nu øremærkes ekstra 100 millioner kr. til dette formål.

Se mere om høreudspillet her.

Lagt på 30. november 2018

 

8. marts 2018

600.000 danskere lider af tinnitus


Nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 600.000 danskere lider af tinnitus. Andelen af danskere med tinnitus er dermed steget med 25 procent siden 2010. I 2010 rapporterede 10,1 pct. af danskerne, at de led af tinnitus. I 2017 er tallet steget til 12,7 pct.

Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, kalder det dybt bekymrende, at antallet af danskere med tinnitus stiger igen. Og det er ekstra bekymrende, at også mange unge oplever at få tinnitus:

”Det her kalder i den grad på, at der er behov for massiv oplysning om at undgå støjskader. Danskerne skal vide, hvad der er gode lyttevaner. Og især de unge skal vide, hvor højt de bør lytte til musik og i hvor lang tid. Det er i den grad alarmerende, at 6,1 pct. af alle unge mænd og 4,4 pct. af unge kvinder mellem 16-24 år lider af tinnitus. De unge ved en hel masse om sikker sex, alkohol, rygning, kost og motion – men de får intet at vide om, hvornår støj skader. Det skal vi have gjort noget ved.”

Derfor sætter Høreforeningen og Høreforeningens Ungdomsudvalg fokus på støj og de gode musikvaner på Ungdommens Folkemøde den 6. – 8. september 2018.

Hvordan opstår tinnitus

Kraftig lyd/støj-påvirkning selv i kort tid eller moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Også fx musik-afspillere, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 20-40 % af tinnitus-problemer optræder i forbindelse med støjskader.

Tinnitus kan også udløses af en emotionel traumatisk hændelse eller som følge af pres og overbelastning. Hvis du har tinnitus, har du måske oplevet, at din tinnitus kan høres mest, når du er presset. Stress kan nemlig forværre og måske endda udløse tinnitus, hvilket igen kan give mere stress.

Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse. Her kan et høreapparat hjælpe både i forhold til selve høretabet, men også på tinnitussen. Når høresystemet stimuleres med lyd udefra, vil mange opleve, at tinnituslyden dæmpes. Der er derfor god grund til at få tjekket hørelsen, hvis man har tinnitus.

Den Nationale Sundhedsprofil er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen og blev offentliggjort den 6. marts 2018. Se undersøgelsen her. 

Se også tema på dr.dk om tinnitus:

Hvordan lyder tinnitus?

Hyletonen i Adams hoved


Lagt på 8. marts 2018

 

 

12. december 2017

Udbetaling af engangsbeløb ved opstået døvhed


Nogle pensionsselskaber mv. forsikrer mod opstået døvhed som en del af deres dækning af kritiske sygdomme, og Høreforeningen har kendskab til flere medlemmer, der har fået udbetalt et engangsbeløb.

Der behøver ikke at være tale om 100% døvhed, men det er forskelligt fra selskab til selskab, hvad kriterierne er, og hvordan de fortolkes i forhold til den enkelte sag. 

En forsikring ved kritisk sygdom er typisk oprettet via din arbejdsplads, din fagforening, din fagforening, dit pensionsselskab, dit pengeinstitut eller via Sygeforsikringen danmark.

Høreforeningen har været i kontakt med Forsikring & Pension, der er brancheorganisationen for forsikring- og pensionsselskaberne i Danmark. De anbefaler, at man går ind og ser på sit selskabs forsikringsbetingelser, og kontakter sit selskab, hvis man tænker, at man hører inden for betingelserne. Når man kontakter sit selskab er det godt at få alt på skrift, og at man beder om at komme i kontakt med den klageansvarlige.


Lagt på 12. december 2017

 

17. november 2016

Hunde finder høreapparater

Jørn Poulsen og hustru var på cykeltur ved Ikast, hvor de bor. Hustruen har Cochlear Implant og var så uheldig at vælte på cyklen ned i et stort buskads.
CI-apparatet var som forsvundet fra jordens overflade. Ægteparret blev gjort opmærksom på Danmarks Civile Hundeførerforening, de fik kontakt, og allerede efter fem minutter havde hunden fundet apparatet.
”Det er helt fantastisk, hvad hund og fører kan. Hunden behøver ikke en gang snuse til noget, personen har – den søger blot på en fremmed fært”, fortæller en glad Jørn Poulsen.

Og denne historie er ikke en enlig svale.
”Vi hjælper ret mange med at finde forsvundne høreapparater. Lige før var der faktisk en til, der ringede om det. Og vi finder 9 ud af 10 høreapparater igen”, fortæller Johnny Sarka, der er leder af eftersøgningskorpset.

Fra Køge yder foreningen en landsdækkende service for borgere, der fx har mistet et høreapparat eller andre værdifulde ting.
”Det er træning for hunden, og folk bliver overlykkelige. Så skal de ikke vente på at få et nyt apparat, og de får det tilbage, som passer dem”, fortæller lederen.

Ofte har folk selv betalt mange penge for apparatet og slipper dermed for en forsikringssag.

Få en hund ud

DCH har alle sine medlemmer registreret i en computer. Via denne computer finder DCH den hundefører, der bor tættest på dig. Hundeførerne er godkendte og trænede til opgaven.

”Den eneste udgift man får, er statens kilometertakst. Oftest kan vi finde en hundefører mindre end 20 kilometer væk”, fortæller Johnny Sarka.

Vil du have hjælp fra eftersøgningskorpset i Danmarks Civile Hundeførerforeningen, kan du ringe på 7110 4069 eller 4087 4808 eller sende en mail til find4you@dch-danmark.dk

Se også hjemmesiden dch-danmark.dk

Lagt på 17. november 2016

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau