Tag med på ungdomslejr til august

Vi satser på at afholde en fed ungdomslejr for dig. Hvis den må aflyses, får du pengene tilbage.

Tag med på ungdomslejr til august


I denne tid er det godt at have noget at se frem til. Derfor kan vi med stor glæde melde ud, at der nu er åbent for tilmelding til dette års ungdomslejr, der finder sted til august.

Ungdomslejren er et arrangement med ca. 30 deltagere. Vi regner med, at det er muligt at afholde arrangementer af den størrelse i begyndelsen af august. Skulle vi være nødt til at aflyse pga. coronavirus / covid-19-situationen, vil du få dine penge tilbage. Du kan derfor trygt tilmelde dig!

Hvad går lejren ud på?

Høreforeningens ungdomslejr er for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller menière. Ungdomslejren (også kaldet UL) finder sted fra torsdag den 6. august kl. 17 til søndag den 9. august kl. 13 på Castberggård Højskole udenfor Hedensted.

Her vil du møde nye mennesker med lignende høreproblemer som dig selv. Sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

Pris og tilmelding

Deltagerprisen er 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1350 kr. for ikke-medlemmer (bliv medlem af Høreforeningen for kun 305 kr. og spar 245 kr.). Du betaler og sørger selv for din transport til og fra Castberggård Højskole.

Tilmeld dig via dette link

Tilmeld dig senest den 20. juni.

Ungdomslejren og coronavirus / covid-19

Skulle situationen med coronavirus / covid-19 ikke tillade at gennemføre ungdomslejren, vil du få dine penge tilbage. Du kan derfor trygt tilmelde dig!

Derfor skal du med

Her kan du se en video om ungdomslejren, og hvad du får ud af at deltage:


Vi glæder os til at se dig!

Glade hilsner fra
UL2020 planlægningsgruppen
Clara, Agnete, Michelle og Cecilie


Lagt på 29. april 2020

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI