Verdens Høredag: Høreforeningen er jo de eneste vi har

Ilona Abrahamsen har kæmpet med sine høreproblemer og fundet ud af, at Høreforeningen er hendes eneste medspiller.

Verdens Høredag: Høreforeningen er jo de eneste vi har

Ilona Abrahamsen

Tekst: Irene Scharbau Foto: Henrik Frydkjær

 – Jeg har indset, at jeg er David i denne kamp, og systemet er Goliat. Derfor er Høreforeningen så vigtig. Den er vores eneste medspiller. Hvem har vi ellers?
Ilona Abrahamsen fra Frederiksberg er medlem af Høreforeningen. På et tidspunkt var hun medlem af mange foreninger og meldte sig ud af dem alle. Men så meldte hun sig ind i Høreforeningen igen.
– Den viden jeg kan hente dér, er for vigtig. Høreforeningen kan gøre noget. Lokalafdelinger holder møder om muligheder, og jeg elsker, når I bringer artikler om den hjælp og teknik, vi kan få. Da systemet er så kompliceret, fandt jeg ud af, at jeg havde brug for foreningen i den her sump.

73-årige Ilona er på ingen måde en svag eller uvidende borger. Hun er bl.a. uddannet cand.mag. i samfundsfag og kommunikation og har arbejdet i Arbejdsformidlingen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening. Hun har rejst og arbejdet i hele verden og har et privat bibliotek, der er en herregård værdigt.

Udfordringer

Alligevel kom hun til kort, da hun skulle have sine første høreapparater.
– Jeg skulle nok have haft høreapparater mange år før, jeg fik dem. Men arbejdet tog mine kræfter, og jeg orkede ikke at gå i gang med høreproblematikken. Jeg underviste og gik rundt og talte meget tæt på dem, der sagde noget. Jeg fik mit første sæt høreapparater for ca. 13-14 år siden på den offentlige klinik i Gentofte. Men høreapparaterne udfyldte ørerne helt og gav mig en vanvittig kløe. Jeg klagede, og de lavede demså i antiallergisk plast - men de kløede stadig enormt, så det blev fire år med stor fortvivlelse og dårlig brug af apparaterne, fortæller Ilona.
– Da jeg næste gang skulle have høreapparater, nu fra Bispebjerg, havde jeg kort forinden prøvet høreapparater med åben prop fra en privat udbyder i en måned. Og det fungerede fantastisk – ingen kløe. Derfor var det en sådan løsning, jeg bad om på Bispebjerg. Audiologen tilkaldte en læge, der sagde, at i betragtning af min type høretab burde jeg ikke kunne høre med sådanne apparater. Men de anerkendte, at det havde fungeret fint for mig i en måned – så de ville godt give mig noget lignende. Men de indsatte seks programmer, der identificerede sig med bib-lyd. Ogjeg blev instrueret i brugen af en medarbejder, som ikke talte særlig godt dansk - og heller ikke kunne skrive særlig godt dansk, samt havde overordentlig travlt. Hvorfor jeg ikke brokkede mig, forstår jeg i dag ikke. Så jeg tilbragte de næste 4-5 år med høreapparater, hvor jeg ikke anede, hvilket program jeg havde gang i, og om det var det samme, jeg havde fået valgt på højre og venstre øre, fortæller hun.

Det hjælper at kæmpe

Ved det tredje sæt apparater var Ilona efterhånden klædt på af Høreforeningen til at vide, hvad der fungerede for hende og få sagt til og fra.
– Manden, der skulle hjælpe mig, havde det trætte, totalt uinteresserede blik og opførsel, som man somme tider finder hos statslig ansatte i østlande eller ved monopoler. Jeg bad om apparater med kun tre kanaler og en stemme, der sagde navnet på kanalen, samt at jeg gerne ville have apparater, hvor jeg kunne justere lydstyrken på selve apparatet. Det fandtes ikke længere, sagde han, jeg kunne kun justere lyden via apps på min smartphone. Men nu havde jeg så været så længe i dette system, at jeg vidste, hvor vigtigt det er at få sagt til og fra. For de løsninger, man accepterer, er det man skal leve med de næste 4-5 år. Og at være afhængig af apps på sin smartphone kunne virkelig blive et mareridt for en ældre dame. Så jeg fik en fysisk fjernbetjening. Men man skal virkelig kende betegnelsen på det, man efterspørger – ellers er det som om, det ikke eksisterer. Ingen nævner mulighederne.

Henter viden

I Høreforeningen får Ilona viden. Hun klipper artikler ud af bladet for at huske, hvad hun kan bruge til næste møde med høreverdenen.
– Små bidder, som hjælper mig til at blive klogere: artikler der fortæller om forskellige apparater, lægeartikler om fx eksem i øregangen, artikler om hjælpemidler til høreapparater, artikler om ventetider og ændringer indenfor høreområdet. Høreforeningen og dens blad er altså en mægtig vigtig medspiller, siger Ilona Abrahamsen og tilføjer:
– Til møderne i Høreforeningen står folk altid tæt om dem, der fortæller om hjælpemidler. Der mangler viden, siger hun.

Og vort medlem kunne især godt ønske sig mere viden om, hvilke apparatløsninger, man kan få i dag.
– For jeg forstår ikke helt høreapparatudviklernes logik: Apparaterne bliver stadigt mindre, men de er i forvejen så små, at vi er rigtig mange, der altid er bange for at tabe et. Og den funktion, der tidligere kunne tilknyttes de fleste Widex apparater, hvor det ene høreapparat straks sagde ”mistet partner”, hvis man tabte det andet – denne funktion er nu fjernet og findes ikke længere. Og man har også fjernet den funktion, at man kunne skrue op og ned for lyden på høreapparatet selv, så man i stedet skal have en fjernbetjening. Men den kan kun skrue op eller ned for lyden på begge høreapparater samtidig. En anden mulighed er at downloade en app til sin smartphone og så skrue op og ned for lyden der. Men vi er nok mange ældre og gamle, der hellere ville have en knap på høreapparatet, siger Ilona Abrahamsen.

Venlighed

Hun oplevede mødet med Høreforeningen som meget venligt.
– Jeg fik også at vide, at jeg altid kunne ringe. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge det til, men kunne godt have brugt en bisidder til mødet med systemet. Det har foreningen nu, kan jeg forstå. Det kan være så svært at være sin egen autoritet. Så jeg har rendt til en væld af møder for at sætte mig ind i sagerne. Hvad kan jeg få, så jeg ikke bare må tage, det første forslag fra audiologen, hvis dette forslag ikke virker for mig? Det er jo derfor, at der ligger så mange høreapparater i skuffen, mener vores medlem. Hun synes, Høreforeningen bør have statstilskud.
– For hvem har vi ellers? Medarbejderne på høreområdet er jo ikke uvenlige, de har bare ingen tid. Vi er den lille borger mod et stort system. Det gælder både dem, der bevilliger apparater og dem, der skal tjene penge på os, siger Ilona Abrahamsen, der er glad for Høreforeningens politiske arbejde og det faktum, at vi har sørget for flere tekster på TV og i biograferne.
– I burde forgyldes. Når jeg kommer i min lokalafdeling, møder jeg mange, der har store problemer med hørelsen. Jeg udveksler viden med nogle, og mange kommer der altså af nød. Vi har brug for Høreforeningen, den er en livsnerve for folk med høretab, siger hun.

 

Denne artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.

 

Lagt på 27. februar 2020

 

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.Verdens Høredag 2020

 

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau