Udvalg

Tinnitusudvalget

Udvalget skal være konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende tinnitus, dens årsager og behandlingsmæssige muligheder.

Udvalget består af:

  • Ole Arndal (formand)
  • Rasmus Rejnholt Knudsen (HB-repræsentant)
  • Kenneth Ekman
  • Vilhelm Møller
  • Vakant
     

Kontakt: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk

Kommissorium

Udvalget har fokus på medlemmer, som er plagede af vedvarende uvedkommende lyde i øret. Udvalget arbejder for at lindre disses situation ved at være ajour med relevante forskningsresultater, behandlingssteder og -måder.

Udvalgets arbejde

Udvalget er konsultativt organ for hovedbestyrelsen i spørgsmål vedrørende tinnitus, dens årsager og behandlingsmuligheder.

Udvalget arbejder for styrkede og ensartede behandlingstilbud i forbindelse med tinnitus, følger forskning indenfor tinnitus såvel nationalt som internationalt og er opdateret på tinnitusbehandlingen i hele landet samt holder sig ajour med, om der er ny teknologi, der kan lindre, som f.eks. apps.

Udvalget skal udbrede kendskab til tinnitus – diagnostik, behandling og forebyggelse. Udvalget har ansvar for, at m & t kontaktpersonerne opdateres på tinnitusdelen. Desuden afholder udvalget arrangementer for at informere om de nyeste forsknings­resultater og behandlings­muligheder.

Udvalgets sammensætning

Bemandingen i udvalget består af 4 personer + 1 HB-kontaktperson.

Fælles med øvrige udvalg

Udvalget arbejder også med at skabe synlighed og kendskab til Høreforeningen. Synliggørelsen af foreningen skal sikre, at kendskabet til foreningens navn og virke styrkes i den bredest mulige kreds. Derudover skal udvalget medvirke til at udbrede information om de fordele, man får ved et medlemskab til arrangementer mv.

Udvalget konstituerer sig med formand og evt. sekretær. Udvalget kan kontakte såvel interne og eksterne fagpersoner samt Høreforeningens sekretariat til støtte for udvalgets arbejde.

Hovedbestyrelsen udpeger medlemmer til udvalgene efter indstilling. Alle medlemmer af Høreforeningen har mulighed for at indstille til udvalgene.

Udvalget skal udarbejde en handleplan for udvalgets indsatsområder. Handleplanen udarbejdes for et år med afsæt i de prioriterede indsatser for 2023-27 og forelægges for Hovedbestyrelsen. HB kan supplere med forventninger til handle­planen.

Udvalgets referater sendes til sekretariatet, der formidler dem til resten af organisationen. Der udarbejdes opfølgninger fra udvalget på handleplanen til Hovedbestyrelsens møder. En gang årligt udarbejder sekretariatet en status på arbejdet med de prioriterede indsatser – bl.a. på baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger.

Relevante informationer om udvalgets arbejde sendes til den kommunikationsansvarlige i Høreforeningen til evt. videre formidling.

Rejse- og mødeomkostninger afholdes af Høreforeningens sekretariat efter retningslinjer fastsat af HB.   

 

Udvalgets kommissorium godkendt af HB den 4. november 2023.

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI