Udvalg

Høreapparat- og rehabiliteringsudvalget

Udvalget skal være konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende høreomsorgens udvikling i kommunerne, og skal endvidere være bindeled i forhold der vedrører lokalafdelingernes kontakt til høreinstitutter og kommunikationscentre.

Udvalget består af:

  • Äida Poulsen (formand)
  • Kirsten Juul Jensen (HB-repræsentant)
  • Ole Matthesen
  • Kirsten W. Aagaard

Derudover er Carsten Daugaard og Flemming Wang Jensen tilknyttet som faglige konsulenter.


Kontakt: hoereudvalg@hoereforeningen.dk


Kommissorium

Udvalget beskæftiger sig bredt med behandling af høretab, herunder høreapparat-området, inklusive BAHA/BAHS- og Cros-apparater.

Udvalgets arbejde

Udvalget understøtter Hovedbestyrelsens arbejde med implementering af de prioriterede indsatser 2023-27 med særlig fokus på høreapparater og rehabilitering. Udvalget skal være konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende dette.

Udvalget kan bl.a. holde øje med de offentlige og private tilbud også ift. omkostninger og Amgros-licitationen, hvilke rehabiliterings- og rådgivningstilbud der findes på høreområdet, fx på kommunikationscentrene og hos VISO, samt have viden om søgning af hjælpemidler i henhold til serviceloven.

Udvalget skal i sit arbejde generelt være opmærksom på Ny viden og tendenser på området.

Kontakter til og samarbejde med andre udvalg kan forekomme, fx er det oplagt at have tæt kontakt til CI-Udvalget for at afklare snitfladerne mellem CI og HA.

Udvalgets sammensætning

Bemandingen i udvalget består af 4 personer + 1 HB-kontaktperson.

Fælles med øvrige udvalg

Udvalget arbejder også med at skabe synlighed og kendskab til Høreforeningen. Synliggørelsen af foreningen skal sikre, at kendskabet til foreningens navn og virke styrkes i den bredest mulige kreds. Derudover skal udvalget medvirke til at udbrede information om de fordele, man får ved et medlemskab til arrangementer mv.

Udvalget konstituerer sig med formand og evt. sekretær. Udvalget kan kontakte såvel interne og eksterne fagpersoner samt Høreforeningens sekretariat til støtte for udvalgets arbejde.

Hovedbestyrelsen udpeger medlemmer til udvalgene efter indstilling. Alle medlemmer af Høreforeningen har mulighed for at indstille til udvalgene.

Udvalget skal udarbejde en handleplan for udvalgets indsatsområder. Handleplanen udarbejdes for et år med afsæt i de prioriterede indsatser for 2023-27 og forelægges for Hovedbestyrelsen. HB kan supplere med forventninger til handle­planen.

Udvalgets referater sendes til sekretariatet, der formidler dem til resten af organisationen. Der udarbejdes  opfølgninger fra udvalget på handleplanen til Hovedbestyrelsens møder. En gang årligt udarbejder sekretariatet en status på arbejdet med de prioriterede indsatser – bl.a. på baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger.

Relevante informationer om udvalgets arbejde sendes til Høreforeningens kommunikationsansvarlig til evt. videre formidling.

Rejse- og mødeomkostninger afholdes af Høreforeningens sekretariat efter retningslinjer fastsat af HB.

 

Udvalgets kommissorium godkendt af HB den 4. november 2023.

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI