Mit første høreapparat

På de fleste offentlige høreklinikker er personalet meget imødekommende over for brugernes ønsker, også hvad særlige høreapparatmærker angår. Der er imidlertid flere forhold, der skal tilgodeses, når der skal vælges høreapparater. Blandt andet graden og typen af hørenedsættelse og ørets form.

Inden du møder op på høreklinikken, så skriv ned, hvordan du lever dit liv. Skal du ofte høre i støj, hører du ofte musik, går du gerne til foredrag osv. Ud fra det kan høreklinikken bedre vælge et apparat, som matcher netop dine behov.

Ørets og øregangens anatomi

De flestes menneskers øregange krummer let. Men der findes også meget krumme, smalle, spalteformede eller helt lige øregange. Det har betydning for, hvor godt et i-øret-apparat kan sidde fast. Hvis en øregang eksempelvis er helt lige, vil et i-øret-apparat kunne arbejde sig ud.

Brugerens generelle funktionsevne

Hvis man har svært ved at skrue på småbitte knapper, håndtere meget små batterier og rense apparatet hver dag ved hjælp af småt værktøj, er et lille i-øret-apparat måske ikke sagen. Det er i hvert fald nødvendigt at være sikker på at kunne få hjælp. Svamp, hudproblemer og meget ørevoks kan gøre det ubehageligt at have i-øret-apparater på.

Høreapparatets bestanddele

Alle høreapparater består af en mikrofon, en forstærker og en højttaler. Et høreapparat kan indstilles efter den enkelte brugers behov i forhold til høreforstærkning, betjeningsevner og mulige brug af andre hjælpemidler.

Teleslyngeprogram

Mange høreapparater, men ikke alle, har teleslyngeprogram. Teleslyngeprogrammet gør, at man kan sætte sit høreapparat til at opfange lyd via teleslynge og dermed få den lyd, man ønsker at høre, direkte ind i sit høreapparat. Ofte bruges teleslynge i forbindelse med radio eller tv i hjemmet, men også i offentlige bygninger, forsamlingshuse, kirker og biografer kan der være installeret teleslynge. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om man vil have glæde af et teleslyngeprogram, når man vælger høreapparat. Læs mere om teleslynger. 

De helt små CIC-apparater

CIC står for Completely in the Canal og kaldes også for alt-i-øret-apparater. Hele apparatet sidder i øregangen og egner sig bedst til lettere og moderate hørenedsættelser. Ethvert høreapparat indeholder en højttaler, og der er kun plads til en ganske lille højttaler i et CIC-apparat. Der er typisk ikke plads til betjeningsknapper eller et teleslyngeprogram. For at skrue op og ned eller skifte program bruger man oftest en fjernbetjening.

I-øret-apparater

Det mest almindelige høreapparat til brugere, der ikke ønsker at have høreapparat med "ørehænger", er et i-øret-apparat. Generelt vil et i-øret-apparat kunne bruges til et høretab på op til 60 dB. Når apparatet sættes i øret, vil det imidlertid som oftest lukke af for de lyde, som brugeren hører normalt. Det kan afhjælpes med et hul, en ventilationskanal, i apparatet.

Problemet med disse apparater med ventilation er, at de risikerer at hyle, hvis apparatet sidder løst i øregangen. Moderne apparater er dog blevet bedre på dette punkt.

I-øret-apparater er så store, at der typisk er plads til volumenkontrol og en programomskifter (til et teleslyngeprogram og evt. andre programmer). Et hyppigt udleveret i-øret-apparat er ét, der selv regulerer lyden og blot behøver betjening af teleslyngeprogrammet, hvis brugeren vil høre via teleslynge. Bemærk at selvom i-øret-apparater er store nok til, at der er plads til et teleslyngeprogram, er det ikke alle i-øret-apparater, der er forsynet med dette. Så har du behov for et teleslyngeprogram, skal du være opmærksom på, om det høreapparat, høreklinikken vælger, indeholder teleslyngeprogram.

Ørehængere

Ørehængere kaldes også for bag-øret-apparater. Mikrofon, forstærker og højttaler er placeret i et apparat, der hænger bag øret. Den forstærkede lyd føres via en tynd plastikslange ned til en formstøbt øreprop af gennemsigtig acryl. Øreproppen sidder i øregangen og det ydre øre. Dens funktion er dels at holde høreapparatet på plads, dels at lede lyden ind til trommehinden. 

Et ørehænger-apparat går generelt sjældnere i stykker end et i-øret-apparat, og det er som regel muligt at få et erstatningsapparat med det samme. Ørehænger-apparater er nemlig en 'hyldevare', mens i-øret-apparater fremstilles individuelt, fordi selve høreapparatet skal støbes efter øret.

Ørehængere kan indeholde større komponenter, der kan give kraftigere lyd, de er mere driftssikre, og der er plads til flere funktioner. Ørehængere med øreprop er særligt brugbare til større hørenedsættelser på 60 dB eller derover. Apparaterne fås i flere størrelser og mange forskellige farver. Bemærk at ikke alle ørehængere har teleslyngeprogram, selvom de har plads til det.

Ørehængere med "åben tilpasning"

Primært til lette og moderate hørenedsættelser kan man anvende ganske små ørehængere, som sender lyden ind i øret via en meget tynd slange - og uden øreprop. Øregangen er således åben - deraf navnet. Det giver en mere naturlig opfattelse af bas- og mellemtoner, en bedre ventilering af øregangen, og en bedre opfattelse af egen stemme. En særlig variant af disse apparater har højttaleren placeret inde i selve øregangen. Dermed kan ørehængeren fremstilles endnu mindre.

Folder om høreapparater

Høreforeningen har udgivet folderen "Mit første høreapparat - En folder om, hvad der er godt at vide, hvis du vil høre bedre". Send en mail til materialer@hoereforeningen.dk for at bestille folderen. Bemærk, at folderen "Mit første høreapparat" kun kan bestilles i papirformat, skriv derfor din adresse i mailen, så vi kan sende folderen til dig.