Høreproblemer

Sudden Deafness

Sudden Deafness er en udfordrende lidelse, men en del får hørelsen igen.

AF IRENE SCHARBAU

Det kan være en voldsom oplevelse pludselig at miste hørelsen. Diagnosen Sudden Deafness opstår oftest uden kendt årsag, og oftest mister man kun hørelsen på det ene øre. Den ramte bliver naturligvis forskrækket – ikke mindst, hvis det er begge ører, hørelsen forsvinder på.

Her i bladet har vi tidligere fortalt om det manglende akutte beredskab til at hjælpe mennesker med Sudden Deafness. På en konference i Fredericia, som Center for Kommunikation og velfærdsteknologi har afholdt, fortalte overlæge Michael Bille fra Bispebjerg Hospital om mulighederne for at behandle Sudden Deafness.
– Der er ingen klar definition på Sudden Deafness, men det kommer pludseligt, på mindre end tre døgn. Det er et perceptivt høretab med forringelser over 30 dB over tre frekvenser, og tit følger tinnitus og svimmelhedssymptomer, fortalte han.

Årsagerne til pludselige høretab er formentligt mange. Nogle af dem er støjskader, hovedtraumer, øre-giftig medicin, borreliose (flåt) og meningitis.
– Men hyppigst ved man det ikke. Er høretabet dobbeltsidigt eller gentagent, ser man på andre årsager, fortalte Michael Bille.

Forskerne har forskellige hypoteser om, at Sudden Deafness kan hænge sammen med hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes og rygning.
– Det er dokumenterede risikofaktorer, og derfor kigger man på en sammenhæng, fortalte overlægen.

Akutte infektioner er også en hypotese, da man har fundet antistoffer mod virus hos ramte personer.
– Der er ledt efter autoimmune sygdomme, men det er ikke dokumenteret. Det er fortsat sådan, at selv om der har været fokus på Sudden Deafness i årtier, har man ikke en forklaring, sagde Michael Bille.

Kommer igen

Ved pludselig mistet hørelse skal man først til ørelægen, som kan henvise til hospitalet. På hospitalet testes hørelse, svimmelhed og symptomer. En MR-scanning kan vise, om der er tale om et vestibularis schwannom, som udgør 10-20% af den pludseligt forværrede hørelse. Og så testes blodet for infektioner mv.
– I 30-68 pct af tilfældene går høretabet over af sig selv. Jo yngre, jo større chance. Er der svimmelhed, stor hørenedsættelse eller stejlhed i høretærsklen, er chancen mindre, forklarede Michael Bille.

Behandling

Der har de senere år været fokus på mulighederne med binyrebarkhormon, der bl.a. giver resultat for menière-patienter.
– Binyrebarkhormon (steroid) gives tit som tablet-kur, men effekten er uvis. I 2013 blev der lavet et studie af alle studier  vedrørende denne behandling. To ud af tre studier viser ikke effekt. Evidensen er uklar, lavet på få personer. Et nyt svensk studie med 200 deltagere viser ikke effekt med steroid. Måske er det på tide at skifte fokus, sagde Michael Bille og tilføjede at heller ikke indsprøjtninger med steroid i mellemøret viser forbedringer på pludselige høretab.

Andre behandlinger som trykkammerbehandling, antiviral/vasoaktive behandlinger kan heller ikke vise de store effekter.

Psykiske udfordringer

Men de psykosociale konsekvenser er store. 75 pct af de ramte udtrykker ifølge et amerikanske studie, at de havde kommunikations og/eller psykociale vanskeligheder, sammen med frustration, irritation og isolation.
– Konsekvenserne er de samme som ved tinnitus; stress, angst og aparte kropssprog, fordi man skal vende det gode øre til. Det er relativt alvorlige konsekvenser, sagde overlægen.

Audiologopæd Tine Eltang fra Center for Kommunikation og Velfærd fortalte bagefter, hvordan de hjælper personer, der er ramt af Sudden Deafness. Mange giver udtryk for, at de gerne ville have hørt om hjælpen lang tid før. De ramte lærer om kommunikationsstrategier og hjælpemidler (også til job), der er samtaler med pårørende og mulighed for kognitiv terapi i stil med det, der gives til tinnituspatienter.
– En fokusgruppeundersøgelse blandt ramte viser, at der er ønske om hurtigere henvisning. Der er brug for at tale om det tabte, hvad man selv kan gøre og hurtigere henvisning til psykolog, sagde Tine Eltang, og konkluderede, at der generelt er brug for en tidligere indsats og samarbejde mellem flere faggrupper for at hjælpe gruppen af Sudden Deafness-ramte.

Apparater

Er høretabet blivende og på det ene øre, gives der oftest baha eller crosapparater. Disse apparater giver bedre taleforståelse, men ikke retningsfornemmelse.
– CI er den eneste teknik, der kan genskabe bineural hørelse. Nogle små studier viser udbytte på retningsbestemmelse, livskvalitet og ved stærk tinnitus. Andre viser ikke nyt, fortalte Michael Bille

Børns høretaktik kritisk

Når det gælder Sudden Deafness hos børn er det især vigtigt at være på vagt. Et ensidigt høretab bliver ofte oplevet som et mindre problem, men det har store konsekvenser.
– Et øre er fint, sproget skal nok udvikle sig, man placerer barnet med det gode øre mod læreren. Men den tilgang er ikke rimelig. Det bliver mere og mere klart, at asymmetrisk hørelse i den tidlige udvikling betyder, at der bliver asymmetri i det centrale høresystem. Alene 1,5 års asymmetri giver langvarige følger, fortalte overlægen.

Ensidigt høretab giver problemer med præstationerne i skolen, viser en Bess/Tharpe undersøgelse fra USA. 35 pct går en klasse om. 50 pct skal have ekstra hjælp. Adfærdsvanskeligheder fordobles. Behov for talepædagog fordobles og behov for specialundervisning firdobles. Desuden scorer børnene lavere i sprog og IK-tests. Årsagen er bl.a., at retningshørelsen og skelneevnen i støj påvirkes.

Så mange får pludselige høretab

  • Der registreres 225-1.350 nye tilfælde pr. år, hvilket er en stor spredning
  • Blandt voksne er der 5-30 tilfælde pr. 100.000 mennesker
  • Blandt børn er der ca. 8 tilfældepr. 100.000. (100 pr år)
  • Risikoen er stigende med alderen: Ved 65+ er risikoen 70 ud af 100.000.
  • Ligelig kønsfordeling og ligelig fordeling i sværhedsgrader af høretabet.


Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad september 2016

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau