Otosklerose

Otosklerose skyldes en sammenvækst af øreknoglerne 

Øreknoglerne er kroppens mindste knogler og findes i mellemøret. På bagsiden af trommehinden sidder en lille knogle, hammeren, som kan bevæge sig. Ved at bevæge sig i takt med en lydsignal, sender den signalet videre via to andre små knogler, ambolten og stigbøjlen, ind i høresneglen - det indre øre. Læs om ørets anatomi.

Øreknoglernes bevægelighed er vigtig for overleveringen af lyd gennem mellemøret til det indre øre. Ved otosklerose dannes der knoglevæv imellem øreknoglerne og omgivelserne, hvilket resulterer i ubevægeligheden af dem. Som bevægeligheden aftager, bliver lydbølgerne sværere at få sendt igennem.

Det er især den ene øreknogle, stigbøjlen, som fastfikseres til indgangen til det indre øre. Stigbøjlen fører ellers lyden fra trommehinden til det indre øre, ved at bevæge sig frem og tilbage i takt med trommehinden.

Udviklingen af otosklerose og den nedsatte bevægelighed kan ske gradvist og vil resultere i en tiltagende hørenedsættelse i begge ører. Hørenedsættelsen kan være fulgt af tinnitus og eventuelt også let svimmelhed.

Årsagen til otosklerose kendes ikke, men sygdommen menes at være arveligt betinget, da lidelsen ofte ses hos flere i familien. Symptomerne opstår som regel i 15-30 års alderen og lidelsen ses hyppigst hos kvinder. I forbindelse med graviditeter, forværres hørenedsættelsen ofte.

Behandling

Da otosklerose ofte ses hos flere i familien, bør hørelsen og øret undersøges ved mistanke for lidelsen. Ørelægen undersøger hvilken type høretab, der er tale om, hvor stort trykket er i mellemøret og stigbøjlens bevægelighed.

Ofte vil otosklerose forårsage et permanent høretab, så en behandlingsmulighed er høreapparatbrug. Høreapparater forbedrer hørelsen og kan eventuelt tage noget af den tinnitus, som man kan opleve.

Operation

I visse tilfælde vil en operation i mellemøret være en nødvendig udvej for at opnå en forbedring i hørelsen. Ved operationen erstattes stigbøjlen med en protese, som kan bevæge sig og sende lydbølgerne ind til det indre øre i øresneglen. Det foregår ved, at stigbøjlens fodplade, som er fæstnet til indgangen til det indre øre, lades tilbage. I fodpladen laves da et hul, hvori der anbringes en lille, cylinderformet kunststofprotese. Protesen er forsynet med en metalbøjle, der klemmes fast om den mellemste mellemøreknogle (ambolten), og protesen fungerer nu som erstatning for stigbøjlen.

Formålet med operation er at forbedre hørelsen og dermed udsætte tidspunktet for behandling med høreapparat. Ligesom ved andre operationer, vil der være en vis risiko forbundet med indgrebet. Selvom mere end 90% oplever en stor forbedring af hørelsen, mister 0,5-1 % hørelsen fuldstændigt pga. beskadigelse af indre øre under operationen. Derfor opererer man aldrig, hvis der ikke er hørelse på det andet øre, idet patienten så risikerer at blive helt døv.