Tinnitus fra A-Z

Tinnitus er, når man hører en lyd i øret eller et sted inde i hovedet, som ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet.

Opfattelsen af tinnitus kan være meget forskellig fra person til person. Man hører ofte, at tinnitus bl.a. kan lyde som en ringen, hylen eller susen, men den kan også lyde som en traktor i bevægelse, en græsslåmaskine eller en blanding af forskellige slags lyde. Tinnitus kan være konstant eller varierende, både i løbet af dagen og fra dag til dag. Man taler oftest om subjektiv tinnitus, hvor tinnitus kun er hørbart for den enkelte, men der findes også objektiv tinnitus, hvor tinnitussen kan høres af andre, ofte i form af en pulserende lyd. Sidstnævnte forekommer sjældnere og kræver medicinsk behandling.

Hvor mange rammes af tinnitus?

Studier lavet i forskellige lande har vist, at 10-20% af befolkningen har tinnitus, hvoraf ca. 80% ikke er generede af det og 20% søger behandling (kilde: Dobie R. A., 2004. Overview: Suffering from tinnitus. In Snow J. B., editor. (Ed.), Tinnitus: Theory and management (pp. 1–7). Shelton, CT: PMPH-USA). 1-3% er så svært generede af deres tinnitus, at de skal have særlig hjælp. Lige mange mænd og kvinder rammes af tinnitus. Ældre mennesker har oftere tinnitus end yngre. 5% af 20 til 30 årige har konstant tinnitus, hvorimod det er 12% over 60 år. En undersøgelse af 40 til 69 årige finder, at 16,9 % har tinnitus. 15% der henvises med tinnitus har almindelig hørelse.

Hvorfor får man tinnitus?

Det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til den enkeltes tinnitus, da tinnitussen kun opleves af den enkelte og ikke kan måles på eller registreres. Men selvom årsagen til tinnitus ikke altid kan bestemmes med sikkerhed, ved de fleste hvornår deres tinnitus begyndte og kan koble det til bestemte begivenheder i deres liv.

I dette afsnit gennemgås de mest almindelige faktorer, som kan forårsage tinnitus eller have tinnitus som følgevirkning. Det er under alle omstændigheder vigtigt at huske på, at tinnitus ikke er en sygdom, men derimod et symptom.

Høretab og tinnitus

Undersøgelser viser en sammenhæng mellem høretab og tinnitus.

Hørenedsættelse kan have forskellige årsager, men er typisk aldersbetinget, arveligt eller opstået som følge af støjeksponering. Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse og den udløsende faktor for tinnitus kan dermed være at finde i det indre øre, hvor de indre hårceller er beskadiget. Dog kan den udløsende faktor også være at finde i andre dele af høremekanismen og/eller hjernen eller nogle gange er det ikke til at sige, hvor i mekanismen udløseren for tinnitus er.

Litteraturen omtaler ”80/80 reglen”, som betyder, at omkring 80 % af personer med høretab også har tinnitus og 80 % af personer med tinnitus også har høretab (kilde: Beck DL, 2012. Issues in Tinnitus 2012. Podium presentation to the British Academy of Audiology. Manchester, England)

Støj

Kraftig lyd/støj-påvirkning selv i kort tid eller moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Også fx musik-afspillere, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 20-40 % af tinnitus-problemer optræder i forbindelse med støjskader.

Tinnitus som følge af stress og overbelastning

Tinnitus kan også udløses af en emotionel traumatisk hændelse eller som følge af pres og overbelastning. Hvis du har tinnitus har du måske oplevet, at din tinnitus kan høres mest, når du er presset. Stress kan nemlig forværre og måske endda udløse tinnitus, hvilket igen kan give mere stress.

Andre årsager til tinnitus

Tinnitus kan opstå sammen med andre tilstande, såsom lydoverfølsomhed, Menières sygdom eller Acusticusneurinom. Derudover kan visse typer af medicin og slag i nakke- og hovedområdet forårsage midlertidig eller permanent tinnitus.

Omkring halvdelen, 40-55% af dem med tinnitus har også lydoverfølsomhed, også kaldet hyperacusis (kilde: Schecklmann M, Landgrebe M, Langguth B, the TRI Database Study Group (2014) Phenotypic Characteristics of Hyperacusis in Tinnitus. PLoS ONE 9(1): e86944. doi:10.1371/journal.pone.0086944). Det er sjældent, at man har lydoverfølsomhed uden at have tinnitus (kilde: Baguley, D. M. (2003). Hyperacusis. Journal of the Royal Society of Medicine, 96(12), 582–585.)  Læs mere om Lydoverfølsomhed.

Menières sygdom viser sig ved anfald af svimmelhed, tinnitus og hørenedsættelse og skyldes forandringer i væsken i det indre øre. Læs mere om Menières sygdom

Acusticusneurinom kan også give tinnitus. Acusticusneurinom er en sjældent forekommende, godartet knude, der opstår i ørekanalen, der fører fra det indre øre til hjernen. Knuden kan fjernes ved operation. Læs mere om Acusticusneurinom

Vise typer medicin kan give tinnitus, fx Salicylater (Magnyl), Non-opioide analgetika (NSAID), Ototoksiske diuretika (vanddrivende), Ototoksiske antibiotika (Gentamycin), Cisplatin (kemoterapeutika).

Traumer/ulykker som fx piskesmæld eller hovedlæsioner, kan også give tinnitus.

Spændinger i tyggemuskulaturen, som er typisk hos personer, der skærer tænder, smerter i kæbeled, tandsmerter, myoser og smerter i nakke/ryg med videre kan også give tinnitus.

Tinnitus kan forværres af andre sygdomme, som fx højt blodtryk, diabetes, sygdom i skjoldbruskkirtlen og mellemøreproblemer.

Ørevoks og infektioner kan forværre tinnitus.

Udviklingen af tinnitus

Reaktionen på tinnitus kan gå to veje. Enten kan man vænne sig til sin tinnitus og endda bevidst lytte efter den uden at blive påvirket af det. Dette kan lade sig gøre, hvis hjernen ikke oplever tinnitussen som noget truende, men derimod som noget neutralt eller uinteressant, som den bevidste del af hjernen ikke vil tage sig af.

Det kan også ske, at man reagerer meget kraftigt på tinnitussen og ikke kan ignorere det. Lægger man først mærke til sin tinnitus og forbliver opmærksom på den, kan den oplevede lyd blive mere gennemtrængende og påtrængende. I sin underbevidsthed kan man begynde at tænke på, hvorfor tinnitussen er der og hvordan man slipper af med den. Disse tanker kan udvikle sig til en negativ følelsesmæssig reaktion og udløse bekymring om den tilstand, man befinder sig i. Denne bekymring kan yderligere munde ud i fysiske reaktioner såsom hurtige hjerteslag. Disse reaktioner skærper så fokusset på tinnitus og oplevelsen af den kan dermed forværres. 

Hvad er konsekvenserne af tinnitus?

Studier har vist, at tinnitus særligt kan påvirke hørelse, søvn og koncentration. Tinnitussen kan forstyrre opfattelsen af andre lyde, hvilket kan have en negativ indvirkning på kommunikationen. Det kan desuden give problemer i uddannelses- og arbejdssammenhænge, da koncentrationsbesværet kan medføre vanskeligheder med at læse og forstå tekster.

Andre følgevirkninger af tinnitus kan også være irritabilitet, frustration, hjælpeløshed, stress samt angst og depression.

Der er ofte store gener ved indsovning og mange har meget kraftig tinnitus, når de vågner, specielt hvis det er efter et kort hvil.

Alt dette kan naturligvis påvirke livskvaliteten, også hvis tinnitussen giver en mindre eller manglende evne og lyst til at indgå i sociale aktiviteter.

Det limbiske system i hjernen forstærker alle de signaler, der subjektivt opfattes som værende vigtige. Tinnituslyden forstærkes også i det limbiske system, da lyden opfattes som et faresignal. Konsekvenserne af tinnitus kommer af, at de signaler der opfattes i det auditive system påvirker andre af kroppens systemer og disse signaler afføder positive eller negative følelsesmæssige sindstilstande.

Ved aktivering af det limbiske system genereres negative følelser (angst, katastrofetanker mm.) rettet mod tinnitus. Dette vil igen aktivere det autonome system medførende øget puls, svedtendens, svimmelhed, utilpashed mm.

Hvordan kan tinnitus behandles?

Hvis årsagen til tinnitus kan bestemmes, sættes der ind med en passende behandling. Det er vigtigt at behandlingen individualiseres. Her følger en gennemgang af, hvad behandlingen kan bestå af.

Høreapparater med eller uden lydbehandling

Omkring 80 % af personer med tinnitus har også høretab. Den nedsatte hørelse kan ofte forstærke tinnitus, selvom der er tale om et lille høretab. I disse tilfælde kan høreapparater være en hjælp, da de vil forstærke omgivelseslyde og dermed mindske kontrasten mellem omgivelseslydene og tinnitussen. I nogle tilfælde kan høreapparater alene være med til at afhjælpe tinnitus (kilde: Searchfield, Kaur & Martin (2010): Hearing Aids As An Adjunct to Counseling—Tinnitus Patients Who Choose Amplification Do Better Than Those That Don't. Og Kochkin S., Tyler R., Born J. MarkeTrak VIII: The Prevalence of Tinnitus in the United States and the Self-reported Efficacy of Various Treatments Hearing Review. 2011;18(12):10-27.)

Hvis almindelige høreapparater ikke er nok til at afhjælpe tinnitussen, kan man forsøge sig med kombinationsapparater. Kombinationsapparater forstærker på almindeligvis lyde, men er kombineret med en lydstimulator, der sender noget lyd ind i øret for at bortlede opmærksomheden fra tinnitus-lyden. Der findes forskellige former for lyde, som kan afspilles i øret, for at tilgodese forskellige præferencer iblandt brugerne. Hvis formålet er at vænne sig til sin tinnitus, er det vigtigt at lydterapien i høreapparaterne ikke skrues op til et niveau, der maskerer for tinnitussen. Tinnitussen skal ikke dominere lydbilledet, dog helst forblive hørbar, selvom opmærksomheden afledes fra tinnitussen.

De fleste høreapparatfirmaer tilbyder kombinationsapparater og tilbyder som regel også deres forslag til, hvordan man kan gribe tinnitus-behandlingen an. Disse forslag er typisk sammensat med inspiration fra forskellige anerkendte behandlingsmetoder inden for tinnitus. Forskning har vist, at de bedste resultater opnås med en kombination af lyd- og samtaleterapi.

Lydstimulator til sengen

En lydstimulator (også kaldet bedside masker) er en flad højtaler med lyd, som placeres under hovedpuden for at afhjælpe tinnitussen. Den bliver brugt hvis man har svært ved at falde i søvn og ønsker at berolige sig med f.eks. stille musik eller naturlyde. Man kan også få hovedpuder med indbyggede højttalere.

Undgå total stilhed

Man lægger især mærke til sin tinnitus, når der er stille. Mange har gavn af at holde ørerne i gang med forskellige typer af lyd, da det beroliger høresystemet. Lyt for eksempel til naturlyde, som blæst, bølgesvulp eller rislende vand eller hør musik eller radioprogrammer, du synes om. Der findes også forskellige apps til smartsphones/tablets med lyde, der kan være med til at fjerne fokus fra tinnitus.

Pædagogiske og psykologiske metoder

Hvis du oplever, at tinnitus er en belastning i dit liv, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Behandlingen skal individualiseres til den enkelte. Behandlingsstrategien indbefatter elementer som for eksempel: terapi, screening af stress/depression/ udbrændthedssyndrom/angst samt meditation og afspænding mv.

Udredning og samtaler hos hørekonsulent

Tilbuddene der udbydes på kommunikationscentrene er forskellige, men en hørekonsulent vil typisk komme ind på emner som hvad tinnitus er og hvordan er hørelsen opbygget (herunder det limbiske system). Individuelle samtaler omkring hvad borgeren gør sig af tanker og bekymringer omkring sin tinnitus (og eventuelt lydoverfølsomhed). Hørekonsulenten og borgeren opstiller sammen realistiske mål i forhold til at leve det liv, man vil på trods af tinnitus. Der kan arbejdes med de-fokuseringsteknikker – øvelser i at flytte fokus væk fra tinnitus blandt andet ved lyde og aktiviteter samt de-sensibiliseringsteknikker – øvelser i at fjerne den negative ”overbygning” på lyde, så det ”bare bliver lyde”. Nogle hørekonsulenter arbejder også med kognitive teknikker (sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og krop) samt afspændings- og mindfulness-teknikker.
Det er også hørekonsulenten, man skal tale med angående hjælpemidler, såsom apps, musik, høreapparater/lydstimulator, bedside masker.

Udredning og samtaler hos psykolog

Nogle mennesker oplever at være så invaliderede og belastede af deres tinnitus, at der er behov for samtaler hos en psykolog. Behandlingen kan bestå af samtaler/øvelser i at omstrukturere eventuelle negative automattanker og angstopbyggende mønstre. De uhensigtsmæssige tanker man har gjort sig om tinnitussen og sammenhængene dermed skal erkendes. I stedet skal hensigtsmæssige og relevante forestillinger tilegnes, hvorved tinnitussen ofte vil dæmpes. Psykologen kan også hjælpe til at håndtere sideløbende problematikker såsom sorg, skam, angst, stress, depression, som også vil have en afdæmpende effekt på tinnitussen. Psykologer med viden om høreproblemer og tinnitus findes på nogle kommunikationscentre, andre har egen praksis.

Afspænding

Afspænding dækker over forskellige teknikker, som hjælper dig med at slappe af og slippe spændinger i kroppen. Du kan både anvende længere og dybe afspændingsøvelser samt korte og enkle øvelser. For at få den bedste effekt skal du udføre afspænding regelmæssigt. Du kan for eksempel bruge afspænding til at falde lettere i søvn eller som en god måde at få en pause i løbet af dagen. Afspænding er én af de veje, som kan hjælpe, når man i det daglige kæmper med stress, træthed, muskelspændinger og muskelsmerter.

Meditation

Meditation kan beskrives som en form for indadvendt koncentration, der sorterer og bringer orden i tankerne. Det giver din hjerne en pause, og dit sind en chance for at falde til ro.
Mindfulness-meditation har fokus på accept og at være nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik. Man fokuserer bevidst på det, som sker her og nu frem for fx uhensigtsmæssige tanker og forestillinger. Man dæmper således negative tankemønstre, og flytter fokus til kroppen/vejrtrækningen.

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau