Artikel: Tinnitus - 80 procent kan hjælpes

En almindelig høreprøve er ikke garanti for, at man ikke har en høreskade.

AF IRENE SCHARBAU

Der var masser af spændende viden, da Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi inviterede til konference om blandt andet tinnitus i Fredericia.

Deltagerne var professionelle inden for audiologien, herunder ørelæger og audiologopæder. Hørelsen var venligt inviteret til dagen, som var sprængfyldt med informationer, afholdt i rigtigt gode lokaler på Center for Høretab.

Ture Andersen, tidligere overlæge på Odense Universitetshospital, nu lektor/associeret professor på Syddansk Universitet kunne bl.a. fortælle, at tinnitus-behandling i Danmark faktisk giver resultater. Så det er ingen grund til at gå hjem med beskeden om blot at leve med lidelsen!
– Nogen siger effekten af tinnitusbehandling er lille. Det er jeg dybt uenig i! Vi har et fint samarbejde mellem audiologisk afdeling og kommunikationscentret og en succesrate på 80 procent, fortalte Ture Andersen, der har arbejdet to årtier med tinnitus-patienter.

Information er yderst vigtig, også for gruppen af tinnituspatienter, der ikke er så hårdt ramt, for at de ikke 'skrider ud' i gruppen med mere markante problemer.
– Ikke mindst skal patienterne vide, at stress giver større tinnitusproblemer, fortalte Ture Andersen, der i øvrigt understregede, at antidepressiv behandling næppe virker på selve tinnitus. Men den virker på depression, og derfor dæmpes tinnitus.

Umålelig høreskade kan give tinnitus

Blandt de interessante oplysninger var blandt andet, at det slet ikke er sikkert, at man har normal hørelse med sin tinnitus, selv om den er målt normalt.
– Audiometrien er ikke sensitiv nok. Dårlig diskriminationsevne i baggrundsstøj er ofte skader i de ydre hårceller. Selv om rentoneaudiometrien er ok, behøver cochlear ikke at være normal, fortalte han.

En undersøgelse af Libermann/Harrison fra 2011 viser, at selv om man umiddelbart har bevaret sin hørelse efter en støjskade, så er synapserne gået i stykker, der betyder en langsom død i nervecellerne. Og det kan give tinnitus og høreproblemer i støj, selv om der måles normal hørelse.

Ture Andersen fortalte om de processer i det limbiske system, der sætter angst og andre følelsesmæssige reaktioner i gang, når man får tinnitus. Han anbefaler, at der afsættes mindst en time til første audiologiske behandling, og at man supplerer med lydterapi med lyd, som patienten kan lide.
– Men den vigtigste behandling er terapi, konkluderede Ture Andersen.

Hjælp på kommunikationscentret

Audiologopæd Rikke B. Kristensen fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense fortalte derefter om nogle af de muligheder, der er for hjælp via kommunikationscentret (tilbuddene er meget forskellige rundt om i landet).
Man kan gå til kommunikationscentret, når tinnitus fylder for meget, ofte sammen med høreproblemer og støjoverfølsomhed.
– Det typiske billede er, at man undgår støjende steder, musik, og beskytter sig selv med ørepropper. Undgåelses-adfærd sætter dog gang i alarmberedskabet. Mange oplever at være alene med problemet, som er svært at forklare for andre, sagde hun.

Tinnitus og lydfølsomhed påvirker søvnen, den sociale lyst, aktivitetsniveau og samværet med familie og venner. Stress, bekymringer, indre uro, angst og koncentrationsproblemer er typiske reaktioner.

At leve med noget ubehageligt

Tilbuddene om hjælp indeholder bl.a. udredning, samtaler, afprøvning af hjælpemidler, henvisning til psykolog og også om Høreforeningen. Et udredningsværktøj er udviklet til at vurdere den enkelte persons hverdagsliv og muligheder.
– 99,9 pct ønsker at blive fri for deres tinnitus. Så vi skal hjælpe med at finde et realistisk mål, hvor de kan leve deres liv på trods af tinnitus. Er der lydfølsomhed, ønsker man ofte råd om ørepropper, men sådan bliver man ikke mindre lydfølsom. Fælles for begge ting er, at man skal klædes på til at leve med noget, man synes er ubehageligt, fortalte Rikke B. Kristensen.

Der er mange muligheder for at hjælpe, fx også med defokuseringsteknikker og teknikker i at omstrukturere negative tanker, mindfulness og meditation.
– Der findes ingen piller eller kur. Er man fastlåst i at finde den løsning, kan vi ikke hjælpe. Det kan vi heller ikke, hvis man har fastlåste reaktionsmønstre, psykiske overbygninger eller personlighedskonflikter, forklarede audiologopæden.
Hendes forslag til billige hjælpemidler så som apps kan ses længere nede i artiklen.

Man kan ikke få kontrol

Herefter fortalte psykolog Mette Riber, også fra kommunikationscentret, om den særlige tilgang hun har til behandlingen af tinnitus-patienter. Den nyeste form udgår fra ACT-metoden, der tager udgangspunkt i det værdimæssige i stedet for symptomerne.
– Man arbejder med stoppe kampen mod lidelsen og acceptere, at den er der. Kontrol ses som et problem, ikke en løsning. Der øves i at se på alt det meningsfyldte, det man godt kan lide at lave. Når det sker, hører de ikke tinnitus på samme måde. ACT byder på noget, hvor man får foldet det følelsesmæssige og værdifulde ud, fortalte Mette Riber.
ACT (Acceptance and Commitment Therapy) kan forklares som Accept – Choose (en værdiretning) – Take action (tag et skridt i den retning).
– Det er svært, fordi tinnitus har forbindelse til det limbiske system. Man skal have beroliget det parasympatiske nervesystem, fortalte psykologen, der også arbejder med kognitiv hypnose, der giver ro.

Gode veje til mindre tinnitus

Musik:
Svag musik ved sengen, fx fra radio/ CD-afspiller

Højttalere:
På internettet, kan man købe små, flade, billige højttalere, der kan lægges under hovedpuden, så forstyrrer man ikke nogen.

Apps:
Hvis du har en ”SmartPhone” mobiltelefon, altså en iPhone eller Android, eller en tablet computer (fx iPad) findes der på App store/Play Butik små programmer (Apps), der kan hentes til telefonen. Disse programmer kan indstilles til at spille fx beroligende naturlyde (bølgeskvulp, regnvejr, fuglefløjt). Eksempler på Apps (søg på sleep): ”Sleep Pillow sounds” (App store til iPhone eller iPad) eller ”Pillow” (Play butik til Android)

Hvis du er mere til afspænding og meditation:
Der er Apps, med små programmer med afspænding og meditationer, f.eks. Mindfulness. Eksempler på disse er: ”Mindfulness i hverdagen” (til Android) ”iMindfulness – Mindfulness meditation” (til iPhone)

Kilde: Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi.

Flere slags tinnitus

Tinnitus er pr. definition en dysfunktion i det auditive system, ofte i det cochleare system med øget aktivitet flere steder i hjernen, men kan være udløst af andet. Normalt er tinnitus en skade i det auditive system, på hårceller eller synapser. Akut tinnitus kommer oftest ved høj støj.
– En teori er, at hårcellernes stivhed nedsættes, så de blafrer, men det er der ikke forskningsmæssig enighed om, fortalte Ture Andersen.

Der findes en objektiv tinnitus, som nogle gange kan høres ud af øret.
– Typisk er det en kar-malfunktion. Er den puls-synkron, kan der være risiko for en aneurisme, og der bør MR-scannes, fortalte Ture Andersen.

Muskulær tinnitus kommer af tics i mellemøremusklerne, der giver en klik-lyd. Somatisk tinnitus er uden skade i øret og kan bl.a. skyldes smerter i tænderne, tyggemuskler eller kæbeled, men også fra muskler i ryggen.

Fakta om tinnitus

10-20 pct af befolkning har tinnitus som en normal tilstand. Blandt 40-69 årige er det 16,9 pct (engelsk undersøgelse fra 2014, Dawes).

1-3 pct af voksenbefolkningen har tinnitus, der udgør et væsentligt, generende dagligt problem. Heraf har 6 pct markante problemer.

20-30 år: 5 pct har tinnitus. Over 60 år: 12 pct har tinnitus, stigende med alderen, men forsvinder ofte ved høj alder. Kønsfordeling er ligelig.

20-40 pct af tinnitus-problemer kommer ved høreskader. Tinnitus kan forekomme ved alle lidelser i øret. 15 pct, der henvises med tinnitus, har almindelig hørekurve.

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad juni 2016

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI