Er brugen af høj musik et misbrug?
Kender du grænserne for øreskadende lydstyrke?
”Nyere forskning tyder på, at musik er en stimulans lige som sukker, alkohol, koffein, nikotin, motion og sex, idet det påvirker hjernens belønningssystem.”
Det skriver cand.mag i audiologopæd Morin Reiness i sit speciale om at være ”Høj på høj musik”.
Unge i risikogruppen angiver i hendes undersøgelse, at de ikke mener, at deres musikafspillere kan spille højt nok. De er desuden langt mindre bekymrede for konsekvenserne af høj musik end andre unge. Belønningen ved høj musik vejer højere end risikoen for fremtidige høreskader.
Belønning
Ved at udsætte sig for høj musik, frigives stoffet dopamin, som giver velbehag. Lige som ved andre stimulanser bliver man afhængig af dopamin.
”Så længe de unge bruger hovedtelefoner, kan de opleve disse belønninger uden at genere andre i nærheden med musikken. I baggrundsstøj kan de være tilbøjelige til at skrue højere op for lydstyrken for at bevare effekten af belønningen, og dermed øges deres risiko for høreskader”, skriver Morin Reiness.
Hun mener, at kampagner vedrørende høj musik og hørelse derfor bør tage hensyn til, at nydelsesværdien af musikken tilsyneladende ofte overdøver advarslerne. Grænserne for skadelig volumen er desuden ukendte for de fleste.
Ung-til-ung oplysning kan være effektiv, som man har set i andre kampagner. Da man ikke dør af høreskader, er det svært at trænge igennem med budskabet om, at høj volumen er farlig.
Kender du grænserne for øreskadende lydstyrke?
Hvis man hører musik på 100 dB er din dagsdosis opbrugt efter et eller to musiknumre. Skruer du ti procent ned, kan lyttetiden firdobles.
Støj og tidsfaktor - hvor længe kan du tåle forskellige lydniveauer dagligt?
https://hoereforeningen.dk/viden-om/stoej/lydniveauer/
Lagt på 14. december 2016
