Hørehistorier

Man bliver hurtigt ensom

Ruth på 85 år har altid været en aktiv kvinde, men den manglende støtte til hendes høretab har gjort det svært.

Ruth Jørgensen

TEKST IRENE SCHARBAU - FOTO ALEX TRAN


Ruth Jørgensen er uddannet sygeplejerske og var i mange år leder af et stort plejecenter i Middelfart.  Hun er 85 år, har altid været en aktiv kvinde i samfundet. Den manglende støtte til hendes høretab har lavet om på det.

- Efterhånden er jeg meget her i min stue. Man bliver hurtigt ensom. Selv midt i familien går jeg glip af mange kommentarer, siger Ruth Jørgensen.

Hun kan nemlig ikke høre ret godt med sine høreapparater, som blev tilpasset, uden hun selv blev involveret.

 

Du behøver ikke høre noget

Sidst hun skulle have nye høreapparater, følte hun sig som luft i lokalet.

- De spurgte, om der måtte komme en studerende med, da mine høreapparater skulle tilpasses. De tre personer snakkede sammen, som om jeg ikke var der. Jeg sagde, jeg kan ikke høre, hvad I siger - svaret var, at det skulle jeg heller ikke...

Ruth gik hjem med apparater, hun ikke kunne høre med. Da hun efter ventetid endelig kom til en ny indstilling af apparaterne, var der gået så lang tid, at hun her og nu skulle vælge, om hun ville beholde apparaterne.

- Jeg var i tvivl. De virker stadig ikke rigtigt, og jeg føler mig ikke rådgivet nok, fortæller Ruth Jørgensen, der en enkelt gang har fået høreapparater i en privat klinik.

- Det var en god oplevelse, men jeg har desværre ikke råd til at betale 13.000 kroner igen, siger hun, der pt. er i gang med at få nye høreapparater, efter en "sød overlæge tog hendes sag", og har lovet hende bedre behandling fremover.

For Ruth Jørgensen kan sagtens tale sin sag. Alligevel savner hun information om, hvad der findes af hjælpemidler.

- Det kommunale system lever ikke op til sine målsætninger, og personalet rundt på de forskellige ældrecentre ved for lidt om høretab - det gør hjemmesygeplejersken også, der kommer en gang om året, siger Ruth Jørgensen, der selv om hun er åndsfrisk og klart beskriver sine udfordringer, ikke føler sig kompenseret for sit handicap.

 

Teknik og udfordringer

Støtten til Ruth Jørgensen er en teleslyngepude i hendes lænestol, så hun kan høre TV gennem sine høreapparater. Ruth har bl.a. også en Roger-pen, en retningsmikrofon der fungerer til samtaler med andre.

- Jeg har styr på teknikken, men hvert hjælpemiddel dur til hver sin situation, siger hun.

Hun er stadigvæk er fysisk og psykisk frisk, men trods hjælpemidler har høreproblemerne store konsekvenser for hendes liv. For samfundet uden for lejligheden tager ikke hensyn til hendes udfordringer.

 

Stærk men sårbar

Ruth Jørgensen er ellers en af de stærke ældre, der har styr på internettet og har forsøgt at gøre alt for at tackle sit hørehandicap. Hun har gået på kursus, hvor hun har lært, hvordan høretabet skal håndteres, hvordan man gør opmærksom på det osv.

- Og jeg prøver. Tidligere har jeg været meget udadvendt. Hvis min hørelse fungerede, kunne jeg sagtens deltage i mere og tage på ture. Men selv om jeg prøver at følge med til sammenkomster, så lykkes det ikke altid, selv om jeg rejser mig op og siger; 'jeg hører dårligt, så jeg skal se jeres ansigter for at følge med'. Tit har jeg haft lyst til at græde, når jeg gik hjem. Når man føler sig ensom blandt andre, så vælger man at være sig selv, siger Ruth Jørgensen, som tit tænker på fremtiden.

 

Tænker på fremtiden

85-årige Ruth har 9 søskende. Den ældste er fyldt 100 år.

- Jeg tænker tit på fremtiden. Hvad der kommer til at ske? Og det er ikke så sjovt. Min søster på 98 år, der også hører dårligt, sidder bare i sin lejlighed og kommer aldrig ud. Min anden søster fik en blodprop, og ingen tog hensyn til hendes høretab under behandlingen. De holdt gudstjenester i opholdsstuen på hendes nybyggede plejehjem uden teleslynge, og de ville ikke hjælpe hende med at stille på høreapparatet. Jeg gruer for den dag, jeg får brug for akut hjælp og ikke kan tilkalde den over telefonen, siger Ruth, der ikke kan tale i telefon med sine høreapparater.

- Jeg gør mig mange tanker om, hvordan jeg skal tage mig sammen for at leve med det høretab, jeg har, siger hun.

 

Det har Ruth brug for:

  • Adgang til hurtig,  bedst mulige høreapparatbehandling med fokus og klar kommunikation om hendes høresituation.
  • Indgående vejledning i mulige, moderne hjælpemidler og hurtig kompensation i alle hverdagssituationer.
  • Opfølgning og støtte til at deltage i arrangementer med hørehensyn.
  • Større mulighed for at anvende teleslynge i offentlige rum.
  • Kvalificeret rådgivning af veluddannede kommunale medarbejdere med viden om høretab.


Se video med Ruth:

 

Læs flere hørehistorier

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau