Hørehistorier

Man bliver aldrig til grin med et høreapparat

Det bliver man til gengæld meget let uden, siger teaterdirektør Vibeke Windeløv, der er overrasket over folks reaktioner på, at hun er åben om sine apparater.

Vibeke Windeløv

TEKST IRENE SCHARBAU - ARKIVFOTO JACOB NIELSEN, SCANPIX

Hun er kendt som den succesrige filmproducent bag Lars von Trier og Zentropas film. Nu er Vibeke Windeløv teaterdirektør på Betty Nansen og blev pludselig også kendt for sine nye høreapparater.
– Jeg skrev på Facebook, at det var fantastisk at kunne høre solsorten igen med mine nye høreapparater. To dage efter ringede Aftenshowet på DR og spurgte, om jeg ville fortælle om det. Selvfølgelig. Men bagefter er det gået op for mig, at høretab er tabu, fortæller hun.

65-årige Vibeke Windeløv lever af at kommunikere med mennesker. Hun har haft verden som sin arbejdsplads og er yderst afhængig af at modtage de rette informationer. Og hun fortæller åbent om sine nye apparater.
– Til en premiere fik jeg kommentaren: Så gammel er du da ikke! Jeg har oplevet, at folk har den holdning, at det fortæller du da ikke – og det i hvert fald ikke er noget at være stolt af. Men tabu burde gå den anden vej. Det er jo irriterende med dem, som ikke gør noget ved deres høretab. Alle kender nogen. Dem taler man jo om, de er lidt latterlige. Man bliver da aldrig til grin med et høreapparat, mener hun.

Åbenhed

Blå apparater, klar besked til møder om at tale tydeligt. Åbenhed er nødvendigt.
– Jeg tror, man opnår meget med ærlighed. Hør her, jeg kan ikke høre, hvad du siger. Jeg vil gerne prøve at komme den tabuering til livs, der er
om høretab, siger hun.

Udfordringer

På interviewdagen har Vibeke reddet sig en halsbetændelse. Men hørelsen er for vigtig at tale om til at aflyse interviewet. Vi mødes i hendes skønne, farvestrålende københavner-lejlighed, hvor malerier suger blikket til sig. Hun har tidligere været gift med kunstneren Per Kirkeby, og der oser af et kreativt liv i hendes stuer.

Vi sætter os ved et langbord til mindst 12 personer ved køkkenet. Jeg har læst, at Vibeke Windeløv elsker samtaler og mad. Men er samtaler ikke blevet en udfordring? I TV-interviewet virkede det som om, høreapparater har kureret alle problemer.
– Det betyder meget, at jeg kan høre nu, selv om det er svært i støjende omgivelser. Og det er stadig sådan, at selv om jeg har høreapparater, så kan jeg ikke høre, hvad der bliver sagt i værelset ved siden af. Vi har indført kommunikationsregler. Min mand ved godt, at siger han noget i et andet rum, så har jeg nødvendigvis ikke hørt, hvad han har sagt: Lige nu driller det ene høreapparat. Der er noget med indstillingerne, så selvfølgelig er der udfordringer. Men jeg er super-privilegeret. Jeg kan streame tale fra telefonen og tale med folk fra bilen, siger Vibeke Windeløv.

Fattede ikke pointen

I TV viste hun sine nye, blå Oticonapparater frem. Man kunne tænke, hun har også fået en aftale med producenten. Men det har hun ikke.
– Til en konfirmation fattede jeg ikke pointen i en tale. Alle grinede. Nå, jeg hører ikke så godt, tænkte jeg og kontaktede en ørelæge. Jeg hørte ikke dårligt nok til at bruge høreapparater. Efter to år fulgte jeg op på det. På teatret blev jeg klar over, at jeg sagde hva’ alt for mange gange, og jeg skulle jo høre mange forestillinger...nogle skuespillere har en flot diktion, men de nye skuespillere har det ikke. I forhold til arbejdet var høreapparater blevet nødvendige.

46 Uger – What?

Vibeke Windeløv havde tænkt sig at få høreapparater i det offentlige.
– Jeg fik et brev. Troede, der stod 46 dages ventetid. Det kunne jeg leve med. Men 46 uger. What? Det er mit erhverv, der er ramt! Så begyndte jeg at interessere mig for andre muligheder. Jeg kendte nogle, der var testpersoner hos Oticon. Sådan fik jeg mine apparater, men jeg har ikke forpligtet mig til at reklamere for dem, fortæller hun.

Helt vildt nedprioriteret

Hun kan ikke forstå, der skal være så lang ventetid på en offentlig klinik. Og faktisk er 46 uger jo nærmest kort tid, når man ser ventetider på 121 uger.
– Man bliver jo en bedre arbejdskraft, der sker færre misforståelser, når man får høreapparatbehandling. Det er helt vildt, at man nedprioriterer dette område rent politisk. Folk er jo ret langsomme til at erkende et høretab, så når de ønsker behandling, er det virkelig fordi de har brug for det, mener hun.

Hun undrer sig også over, at processen med at få høreapparater skal være så lang.
– Jeg har været til ørelæge. De burde kun bruge en time på mig derefter på en audiologisk klinik med de data, de har. Hvorfor skal man vente så længe, spørger hun.

Få det meste ud af livet

Vibeke Windeløv har egentligt kun et godt råd til andre i forhold til at høre dårligt: Få gjort noget ved det.
– Vi har alle oplevet at tale til folk, der ikke vil indrømme, at de hører dårligt. Der sker noget med øjnene. Man kan se på dem, at de ikke helt forstår, hvad du siger. Få nu bare det høreapparat. Sværere er det heller ikke. Der er udfordringer ved at miste alt. Og man må forholde sig rationelt til at blive ældre. Hold op med at gå i højhælede sko, hvis det gør ondt. Gør det, der får dig til at fungere optimalt. Få det meste ud af livet, siger hun, og tilføjer, at alle har noget på ørerne i dag.
– Selv ejeren på min yndlingsrestaurant. Han kan tage telefonen uden at skulle have den op af lommen, smiler hun.

Respekt

Det er jo med en vis respekt, man går til et interview med en sej kvinde som Vibeke Windeløv, der står bag en stribe af internationale filmsucceser og håndtering af specielle personligheder som Lars von Trier og Peter Ålbæk. Men hun er også en utrolig sød og empatisk person, som gerne vil sætte sig mere ind i høresagen. Når hun går åbent ud med sit høretab, ja så skaber det endnu mere respekt, og forhåbentligt ser vi mere til hende som rollemodel for mennesker med høretab.

"Det er også en velsignelse at være lidt halvdøv, men afdelingsmødet på Betty i dag fik mig til at forstå, hvor mange kræfter jeg har brugt på at HØRE, jeg kunne mærke at det var så meget lettere at deltage... Blev betjent af den sødeste dreng hos bageren. Han lagde mærke til den lille plastiksnor og fortalte, han var opmærksom på den, fordi kæresten manglede hørelsen på det ene øre og han var halvdøv på det andet. Jeg er simpelthen blevet medlem af en klub, os med nedsat hørelse..."

Vibeke på Facebook

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad oktober 2016

Læs flere hørehistorier

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI