Erkend høretabet før andre gør det for dig

TEKST IRENE SCHARBAU - FOTO HEIDI MAXMILLING

– Jeg er helt bevidst om, at jeg ikke får det samme arbejdsliv igen. Det er en ny vej i livet, jeg går, som ikke har relation til mit gamle job. Jeg levede af at høre, det kunne jeg ikke længere. Og den erkendelse har givet mig ro i sindet.

Jens Peter Thomassen var revisionschef i Danske Bank. Et topjob i landets største bank. Et job med særdeles mange arbejdstimer, 5-6 timers søvn pr. nat og mange medarbejdere under sig.

I 2011 fik han problemer med at høre på det ene øre. I 2012 gennemgik han en stor hjerteoperation. I 2013 tog høretabet endnu mere fart – nu på begge ører.

Jo, han kunne have ’ladet som om’, som mange andre voksne mænd gør, for at fortsætte længst muligt i prestigejobbet. Men Jens Peter Thomassen reagerede forholdsvist hurtigt på situationen.
– Jeg var dybt afhængig af at kunne høre rigtigt på møder. Der var en forventning om, at jeg kunne høre, hvad der blev sagt. Det kunne jeg ikke altid og måtte tit spørge. Det var uholdbart. Jeg erkendte det hurtigt selv – ellers havde andre nok gjort det for mig. Da der kom en mulighed for at stoppe, tog jeg den.

59-årige Jens Peter forlod sit job i februar sidste år. Drømmen var at kunne fortsætte i bestyrelser og revisionsudvalg og fortsætte undervisning af studerende på handelshøjskolen. Kun det sidste blev til noget.
– Jeg blev indstillet til en bestyrelse,men jeg ringede til headhunteren og sagde nej tak. Jeg kunne jo ikke høre og følge med i, hvad der skete på møder o. lign, og gjorde op med mig selv, at jeg ikke ville ende i en situation, hvor jeg ikke følte, jeg slog til, fortæller han.

Søgte løsninger

Hvor mange andre mennesker er meget længe om at erkende omfanget af et høretab, gik Jens Peter Thomassen rationelt til værks. Han tog efter sit første høreapparat kontakt til Høreforeningen, gik til foredrag med House of Hearing. Fik kommunikationscentret til at hjælpe sig med høretekniske hjælpemidler til jobbet og hjemme.
– Jeg forsøgte med mikrofoner til møder. Det løste ikke mit problem, fordi jeg har et stort skelnetab. I foråret 2014 kunne jeg ikke høre det hele. En-til-en samtale gik fint, men var der 5-10 mand til møderne, duede det ikke. Jeg kæmpede for at få de rette hjælpemidler, og da jeg stoppede i banken, ja, så skulle jeg levere det hele tilbage. Så kunne jeg få nye, når jeg fik et nyt job. Ærligt talt, det blev jeg ret overrasket over!

At høretab udmatter, måtte Jens Peter Thomassen også sande:
– Det udfordrer dit intellekt, du skal koncentrere dig mere og bliver træt. Det er en svær proces, som skal erkendes. Først efter jeg er stoppet med at arbejde, har jeg forstået, hvor meget ekstra energi jeg brugte, fortæller han.

At være social

Han tog som sagt forholdsvis hurtigt konsekvensen. Aftalte med familien, at de måtte leve anderledes. Fik en ny, roligere hverdag.

Hvad er så udfordringen i dag?
– Du kan lige så godt erkende, at du har et problem: Du er nødt til at deltage aktivt i det sociale liv med familie og venner, selv om du ikke kan høre. Min familie havde sværere ved at erkende, at høretabet var så stor en barriere for mig, end jeg selv havde, men jeg har stor opbakning fra familien. Alligevel skal jeg passe på ikke at isolere mig, fortæller Jens Peter.

Jeg siger til

Åbenhed og forklaring er hans våben. Når han går til gymnastik, forklarer han instruktøren, at han ikke kan have høreapparater på og svede samtidig – derfor er han lidt forsinket i forhold til resten af deltagerne. I cykelklubben ved de, at han ikke småsnakker undervejs på turene.
– I princippet er jeg kørt ud på sidelinien. Når vi sidder 10-15 mand efter træning og snakker, er det også svært at høre. Men jeg har lært at leve med det. Folk skal ikke tage hensyn, JEG siger til, hvis noget generer mig. Opgaven er min. Det eneste, der kan gøre mig sur er, hvis folk siger ”det er lige meget”, hvis jeg spørger, hvad de taler om, fortæller Jens Peter, der ved, at høretabet med tiden bliver værre.
– Men jeg frygter det egentligt ikke. Der er jo mange løsninger i dag. Fx cochlear implant, siger han.

Usynligt

Som den tidligere topchef sidder i sit køkken og kommunikerer, kan ingen se, at han skulle have udfordringer. Høreapparaterne er små med tynde slanger.
– Teknologien er så god, at ingen kan se, vi har høreproblemer. Hvordan kan man tage berettigede hensyn, når man ikke kan se høretabet? Så det er vigtigt at få fortalt og vejlede andre om, hvordan man bedst taler sammen, mener Jens Peter.

Springet fra topchef

Der er ingen tvivl om, at man står overfor en mand, der er vant til at være leder. Han er skarp, velforberedt til interviewet og velovervejet i sine svar. Hvordan er det pludselig at stå uden for arbejdsmarked og chefrolle?
– Det betyder mindre, end du regner med. Jeg har for længst afklaret med mig selv og min familie, at den type job, jeg har haft, kan stoppe fra den ene dag til den anden. Topjobs fungerer altid på lånt tid. Der kan ske fejl, man er ansvarlig for eller forretningsmæssige forandringer. Man skal bruge mulighederne, når de er der. Men jo højere man kommer i et hierarki, jo brattere kan det stoppe, forklarer Jens Peter.

Dagen efter interviewet skal han for første gang i halvandet år møde sine gamle kolleger.
– De troede ikke på, at jeg ikke skulle lave noget, da jeg stoppede. Men jeg har kun undervist. Der har jeg også trukket stikket nu, for jeg får stedse sværere ved at høre eleverne. Bitter, næ... Jeg har en lille drøm om at blive lastbilchauffør. Jeg er startet ved at tage truckcertifikat og er indstillet på at leve anderledes. Der er jo ikke noget at gøre ved det, siger Jens Peter Thomassen.

Stiller op for Høreforeningen

Jens Peter Thomassen hjælper Høreforeningen med sin viden om regnskaber og økonomi. Han er med i et økonomiudvalg, der støtter Høreforeningens ledelse i arbejdet med at få foreningens økonomi på plads igen.
– Hvorfor? Fordi det giver mening. Høreforeningens arbejde er vigtigt. Jeg har en kompetence, hvor jeg kan hjælpe ved at give sparring til landsformanden. Hun får min uforbeholdne mening om tingene, men jeg vil gerne understrege, at det er hende og regnskabsfunktionen, der har løftet økonomien, siger han.

Han har også givet en hånd med i sin lokalafdeling og hos spejderne. Men med frivilligt arbejde er det jo sådan, at det skal passe ind i tilværelsen.
– Der findes mange ressourcestærke folk i den aktive alder. Udfordringen er at håndtere frivillige, så de bruger kræfterne rigtigt og synes indsatsen bliver anerkendt. Også i Høreforeningen kunne man arbejde lidt mere professionelt med de frivillige, mener Jens Peter Thomassen.

Jens Peter Thomassen tog konsekvensen af et stigende høretab og forlod sit topjob i Danske Bank. Et nødvendigt valg, mener han, der i dag arbejder frivilligt for Høreforeningen.

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad februar 2016

Læs flere hørehistorier