Artikel: Lyt indad når du ikke kan høre
Tine Rangan Thiesgaard erkendte sit høretab for 12 år siden. Det blev en rejse ud af glasklokken til sorg, afmagt, livsvalg og siden taknemmelighed over at have fundet nye sider af sig selv.
TEKST IRENE SCHARBAU FOTOS HENRIK FRYDKJÆR
Jeg må nok hellere sætte dagen af, tænkte jeg, da interviewet med Tine Rangan Thiesgaard kom i stand. Og ganske rigtigt. Der var meget at tale om. Midt i det hele kom en klaverstemmer, for Tine vil lære at spille klaver. Han havde også lidt høretab, så han fik viden med sig videre om høreapparater og foreningen.
51-årige Tine Rangan Thiesgaard fra Falster er et af Høreforeningens medlemmer. Det har hun været, siden hun for 12 år siden fandt ud af, at hun hørte dårligt. Hun er en særlig, livsglad sjæl. Halv inder, store armbevægelser, kreativ, klog ud i livet og alligevel skrøbelig.
– Det var nogle af mine gode venner, der shanghajede mig til en tur i deres sommerhus i Sverige for at fortælle mig, at jeg havde et problem. Gå til ørelægen, bad de. Du er irriterende at være sammen med, når du taler så højt, fortæller Tine, der lige har tændt op i pejsen i det idylliske skovløberhus og serveret et forrygende blødkogt æg fra egne høns.
– Og ja, jeg vidste det jo godt. Jeg var træt, havde tit migræne og talte for højt. Jeg troede, det var noget psykisk, og at jeg havde stress. Men det var et middelsvært høretab og et stort skelnetab, forklarer hun.
Hjerteanfald
Tine var afdelingsleder i en vuggestue i Københavns nordvest kvarter med børn fra 36 nationaliteter. Hun læste til psykoterapeut ved siden af og havde fire børn i aflastning hver anden weekend ud over familiens egne to børn.
– Jeg troede, det var en depression. Gik rundt i en glasklokke og blev indlagt med hjerteflimmer af stress. Men det var lang tids påvirkning af et stort høretab. Jeg var pædagog, men kunne ikke høre børnene. Jeg var terapeut, men kunne ikke høre, hvad folk sagde til mig, fortæller Tine.
Hun fik konstateret høretab, skelnetab og tinnitus. Hun gik til en privat klinik.
– Der var jo alt for lang ventetid i det offentlige allerede den gang. Jeg var en moderne kvinde med styr på mit liv, og jeg skulle ikke ind i alt det der hospitals-noget. Jeg var yderst tilfreds med apparaterne, og der lå en folder om Høreforeningen, så jeg meldte mig naturligvis ind.
Forandring
Tiden med de første høreapparater var også en tid med sorg.
– Det er jo et tab af identitet. Jeg kunne ikke længere sanse verden som før. Jeg kunne kompensere ved at turde gå lidt dybere ind i mig selv og mærke mere. Jeg brød mig dog ikke om det i starten, fordi det stod ikke så godt til. Jeg havde ikke taget mig af mig selv. Det skulle jeg til at gøre. Efterhånden lærte jeg, at det er en særlig gave at miste en sans, for du bliver stærkere på noget andet. Jeg har lært at være nærværende, fortæller Tine.
Hun kom i kontakt med psykolog Anne- Mette Mohr og House of Hearing.
– Da vendte bøtten. Her hørte jeg, at man bruger 60 procent af sin energi på høretabet. Det gav så meget mening, siger Tine.
Senere kom hun på en offentlig klinik og fik bedre høreapparater.
– Jeg blev rigtigt udredt. Der var meget stor forskel på mine ørers hørenedsættelse. Reelt set kunne jeg have gået rundt med en svulst, og det havde de ikke fortalt mig i den private høreklinik. Jeg fik nogle bedre Oticon-apparater med en fast prop, der løftede min høreevne betydeligt. Jeg fik en optur der, husker Tine.
Ikke gammel
Men hurtigt efter kom trætheden igen. Den psykiske side lod sig ikke fornægte.
– Jeg havde mødt nogle fra den lokale høreforening, men jeg kunne ikke forliges med at skulle være i ældresegmentet. Jeg var i 30'erne! De havde rollatorer og slanger i næsen. Jeg læste ikke Hørelsen og følte mig meget alene med mit høretab, siger Tine, der fortsat har svært ved at se sig selv gå til lokalafdelingsmøder.
Hun så gerne foreningen gå mere på barrikaderne og drikke mindre kaffe.
– Jeg ønsker virkelig, at Høreforeningen kommer på banen med mange flere aktioner, hvor vi siger højt, at vi ikke kan høre og er stolte alligevel. Der er fortsat ikke synlighed nok om vores udfordringer, mener Tine.
Forlad mig
Tine er gift med skuespiller Lars Thiesgaard. Parfoldet blev også prøvet.
– Mit store høretab var en kæmpe udfordring. Vi har en stor kærlighed til hinanden, men der var mange misforståelser. I afmagt bad jeg ham forlade mig, for han skulle ikke leve med en, der havde svært ved at blive afvist. Der sker noget, når man hører dårligt. Man bliver skældt ud, måske ændrer man kropssprog og sender arrogante signaler. Men heldigvis forklarede han, at det var mange andre ting end mit høretab, der var vigtige for ham, beretter Tine.
Til Høreforeningens 100 års jubilæumsfest prøvede hendes familie en hørebox, hvor Tines høreproblemer blev demonstreret.
– De kunne jo intet høre og var dybt rystede, siger Tine.
Hendes datter på 28 år er hjemme denne dag:
– Jeg tænkte som teenager tit, at det er utroligt, som hun ikke svarer eller siger noget helt andet. Senere har så mange episoder pludselig givet mening. Jeg kan godt huske den hørebox, fortæller Maria Rangan Thiesgaard.
Hør for livet
Senere kom både Tine og Lars på Høreforeningens kursus 'Hør for livet'.
– Hør for Livet, House of Hearing og Ørehængerne har betydet alt for mig. Hør for Livet betød en afgørende forskel for vores parforhold. Her fandt Lars virkelig ud af, hvor udfordret jeg er, og var virkelig ked af det og overrasket over mit hørehandicap. Jeg vil anbefale Høreforeningen at bruge mange flere penge på den slags kurser. Vi var dybt berørt og hjulpet rent familiemæssigt, og holdet skal mødes igen snart, fortæller hun.
Vær ikke bitter
Tine har lært, at det er et livsvilkår at leve på trods af sit høretab. At alle mennesker har forskellige udfordringer, og at mange lever på trods.
– Det er let at være bitter. Men vær det ikke! Det er den værste følelse. Jeg har erkendt, at det ikke er synd for mig. Vi skal ikke være ofre. Meningsløsheden må man kæmpe imod og få det bedste ud af livet. Nu holder jeg meget af mit høretab. Det har lært mig at være nærværende, stå ved mig selv og udtrykke mine behov og følelser. Det er da en gave, som man ellers ikke lige får, smiler Tine.
Iqbal
I dag er Tine plejemor til en dreng på 10 år. Familien er flyttet til en smuk del af Falster, hvor der er mulighed for et langsommere tempo. Men det at komme overens med sit handicap har sat mange ting i gang. Hun har altid være glad for teater. Sidste år fik hun mulighed for at spille indisk tante i en stor dansk spillefilm, 'Iqbal og den hemmelige opskrift'. Og hun har flere roller på tapetet.
– Det har da været en udfordring at høre dårligt. Man bliver typisk instrueret, når scenerne skiftes. Så bliver der sagt værsgo, og der bliver stille. Men vi havde en sød instruktør, og lydfolk som forstod at mit høreapparat kunne hyle. Så det har været vildt sjovt. Jeg nyder det og vil lege noget mere i mit liv. Derfor er jeg også meldt ind i skuespillerforbundet. Tænk at jeg turde sige ja. Det ville jeg ikke tidligere have turdet, fortæller Tine.
Tines råd til andre med høretab
– Få undersøgt alt. Gå til ørelæge og skaf dig viden via Høreforeningen og House of Hearing.
– Vid at høretab har en psykisk konsekvens, også hvis du vælger ikke at gøre noget ved det.
– Hold fast i den livline, som høreapparater og tekniske hjælpemidler er. Teleslynge, mobiltelefon. Gør det let for dig selv med teknik.
– Tro ikke du kan gøre som med briller. Få den bedste behandling.
– Lyt indad, når du ikke kan lytte ud ad. Erkend din sorg og undgå offerrollen.
– Find din gruppe blandt andre som ikke kan høre.
– Pas på dig selv. Ingen kommer og redder dig. Ræk ud mod andre og træk dig ikke.
– Erkend at du ikke behøver høre alt. Det er jo ikke interessant det hele. Læn dig tilbage og slap af i samværet med andre.
Om Tine Rangan Thiesgaard
– Bruger Oticon Alta 2 pro TI
– Har fast program med naturlig havbrus til sin tinnitus
– Har musikprogram. Hører musik i super høretelefoner, som sættes ud over apparaterne. Især Chopin og Mozart er godt. Hører musik i bilen over bluetooth.
– Synger i 'Ørehængerne' koret der består af mennesker med høretab og ledes af Lotte Rømer og Gitte Naur.
– Har givet sig selv et klaver og et windsurferkursus i 50-års gave.
Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad februar 2017