Artikel: Det føltes trygt at blive i jobbet, men jeg burde have skiftet noget før

Heidi Knudsen måtte efter fire år med tinnitus, lydoverfølsomhed og et middelsvært høretab opgive jobbet som lærer. I dag er hun lettet og glad i en hel anden type job. Læs om Heidis erkendelsesrejse.

Heidi Knudsen

TEKST MERETE RØMER ENGEL - FOTO ALEX TRAN

Heidi Knudsen elskede lærerfaget. For ti år siden fik hun tilbudt drømmejobbet med fagene musik, engelsk og tjansen som børnehaveklasselærer på en friskole i Ryslinge på Fyn. Hun var 43 år og havde i sine mange år som lærer ikke oplevet problemer med hørelsen.

Vil du lige gentage

Men allerede efter et år i drømmejobbet begyndte Heidi at få tinnitus og problemer med at høre børnene. Hun husker i dag tydeligt, hvordan hun i engelsktimerne måtte gå helt ned og stille sig foran eleverne for at høre, hvad de sagde.
– Nogle gange måtte jeg bede dem gentage to og tre gange, siger Heidi.
Når hun tænker tilbage, kan hun godt huske, at hun tidligere havde syntes, at folk generelt talte meget utydeligt – uden i øvrigt at lægge mere i det.

Opbakning, redskaber...

I de kommende fire år fik Heidi masser af hjælp og opbakning. Kommunikationscentret hjalp hende til at få de rigtige høreapparater. Hørepædagogerne informerede hendes kolleger om betydningen af et høretab. En psykolog lærte Heidi om hørestrategier i forhold til møder. Endelig bevilgede jobcentret hende en undervisningsassistent.
– Alle gjorde deres yderste. Jeg var taknemmelig, men ufatteligt træt. Og jeg kan huske at jeg tænkte, at nu er jeg jo kompenseret, så må og bør jeg jo kunne få hverdagen til at hænge sammen, siger hun.

Efterhånden sov hun tre til fire timer, når hun kom hjem og droppede mere og mere alt socialt liv både med kolleger og venner.
– Min mand og mine nære veninder var på det tidspunkt de eneste, der spurgte, om jeg ikke burde stoppe. Men det var jo min identitet at være lærer. Jeg kunne ikke være hjemmegående, selv om jeg havde to hjemmeboende børn, og økonomien skulle jo også hænge sammen. Jeg er nok typen, der skal helt ud på kanten, før jeg kaster håndklædet i ringen, siger Heidi.

Tryghed

Erkendelsen tog lang tid. Heidi hang fast med neglene. Hun blev ved med at tro på, at det kunne lade sig gøre og oplever, at både kommunikationscentret og jobcentret også var af den opfattelse.
– Det var, som om erkendelsen hele tiden kom længe efter virkeligheden. Jeg kæmpede fx med at forstå, hvad der blev sagt til møder og samtaler. Men først efter flere år blev det tydeligt for mig, at jeg simpelthen ikke kunne opfatte ordene i så højt tempo, siger hun.

Flere gange i løbet af de fire år, hvor Heidi kæmpede for at få arbejdslivet til at hænge sammen, oplevede hun tidspunkter, hvor det pludselig stod alt for klart, hvor dårlig hendes hørelse var blevet. En mor kom fx til hende med et problem:
– Hun fortalte noget om en, som var død, men jeg kunne ikke høre, hvem det var, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det blev meget pinligt, fortæller Heidi.

En anden situation opstod til en pædagogisk weekend, hvor alle kollegerne om aftenen sad og hyggede over et glas rødvin i et rum med dårlig akustik. Træt og udmattet gik Heidi ovenpå, da det var umuligt at følge med i samtalen.
– Da jeg sad der alene i en sofa, blev jeg virkelig ked af det, siger Heidi.

Men ingen af de to episoder fik hende til at overveje at skifte fag.

Erkendelse

Men hvad er det, der gør, at Heidi så længe ikke kan erkende, at det ville være bedre for hende at finde et job med mindre kommunikation og at fagpersonerne bakker hende op i at kæmpe videre? Heidi tror i dag, at kodeordet er tryghed.
– Det fag, jeg kender, oplevedes jo på en eller anden måde som det mest oplagte og trygge, selvom jeg faktisk ikke kunne bestride det mere. Det er ikke logisk, for siden har jeg jo skiftet fag og fundet mig tilrette med et område, der fungerer meget bedre med mit høretab. Men det var nok umuligt for mig at sige farvel til noget, når jeg ikke kunne få øje på noget at sætte i stedet. Og fagfolkene havde vel også svært ved at se alternativet, siger hun.

Slut

Heidi tog faktisk aldrig beslutningen. Det gjorde hendes krop. En morgen i 2012 vågnede hun op med en vanvittig buldrende tinnitus, som hun følte tog det sidste af hendes hørelse. 21 års virke som lærer var slut.

Hun have nu endelig overskud til at melde sig til kurset ”Bevar dit arbejde” på Castberggård. Tinnitussen trådte efterhånden i baggrunden, og hun fik et halvt års job med registrering på Østfyns Museum.
– Det var fantastisk at mærke, at mine kompetencer godt kunne bruges på andre områder, siger hun.

Men jobbet var midlertidigt, og Heidi skrev derefter utallige ansøgninger uden resultat. Der skulle et individuelt coachforløb i jobsøgning på Castberggård til, før hun i 2015 fik et fire måneders job som retsbetjent og derefter via en uopfordret ansøgning vendte tilbage til museet i en stilling som distributør.
– Det coach-forløb reddede mig. Jeg bad mit jobcenter om et forløb på Castberggård, og det er jeg meget glad for, at de indvilgede i, siger hun.

Finde nye veje

– Mine spidskompetencer kommunikation og pædagogik kunne jeg ikke bruge længere, men gennem tests og samtaler med min coach fandt vi frem til andre styrker såsom organisering. Det var en fantastisk øjenåbner, siger Heidi.

I dag kører hun rundt i sin bil på hele Fyn, Vestsjælland og i Trekantområdet med brochurer fra de fynske attraktioner.
– Jeg er sluppet af med den byrde, det var at skulle arbejde med kommunikation i baggrundsstøj. Det har været godt at sadle om. Jeg har fået glæden tilbage, siger Heidi.

 

Kend dig selv og systemet

Mantraet hedder i dag ”korteste vej til job”. Det betyder ikke, at du skal opgive dine drømme, men at du skal være ekstremt godt forberedt, hvis du skal blive omskolet.

Heidi Knudsen i eksemplet ovenfor havde ikke brug for omskoling, men kunne udnytte sit talent for organisering til at komme ind i en ny branche. Men ofte fordrer et brancheskift en ny uddannelse eller en form overbygning på dine kompetencer. Og lige præcis den omskoling er det blevet meget sværere at få penge til via jobcentret. Den barriere oplever specialkonsulenterne ofte, at personer med høretab støder på, når de taler jobmuligheder.
– Mulighederne for at få betalt omskoling til andet job (revalidering) er efterhånden ret begrænsede, siger specialkonsulent Birte Clement fra Center for kommunikation i Herning.

Hun giver et eksempel, hvor en slagter med stort høretab ville videreuddanne sig til levnedsmiddelkonsulent, men ikke kunne få støtte fra jobcentret, som mente, at han skulle arbejde som chauffør i stedet.

Giv ikke op

Men det betyder langt fra, at man skal give op, hvis høretab og eventuel tinnitus gør det utåleligt at bestride det job, man sidder i. Det betyder blot, at man skal være rigtig godt forberedt, inden man henvender sig til jobcentret med sine ønsker, forklarer Birthe Clement. Her kan enten en specialkonsulent som Birte Clement eller et forløb på Castberggård hjælpe en til netop at få overblik over: Hvordan systemet er skruet sammen og ikke mindst, hvordan ens høretab påvirker arbejdslivet, og hvilke oplagte muligheder for at komme på arbejdsmarkedet igen en bestemt omskoling eller videreuddannelse kan give.
– Jeg kan ikke som specialkonsulent på eget initiativ sende oplysninger om borgeres hørenedsættelse til jobcentret, men jobcentret har pligt til at få en sag ”oplyst”. Ved de ikke nok om dit høretab til at træffe en afgørelse, kan du selv opfordre dem til at indhente oplysninger fx hos den specialkonsulent, du er i kontakt med, siger Birte Clement.

I øvrigt er det også en vigtig pointe, at man som borger kan klage over en afgørelse, hvis den ikke er truffet på tilstrækkeligt oplyst grundlag. Og endelig er det oplagt at bruge sin fagforening aktivt.

Nyttige links

• Find din specialkonsulent
• Find dit kommunikationscenter
• Kurser på Castberggård –”På vej i arbejde” og ”Bevar dit arbejde”  kan findes på www.cbg.dk
• DUKH (gratis rådgivning af uvildige socialrådgivere og jurister) har hjemmesiden www.dukh.dk

 

Ud på virksomhederne

Hvis en praktik skal give mening, er det vigtigt at fortælle jobcentret om dine særlige høreudfordringer.

– En større og større del af indsatsen over for de ledige og sygemeldte foregår i dag ude på virksomhederne. Traditionelle jobsøgningskurser eksisterer næsten ikke længere.
Meldingen kommer fra Holger Jensen fra Castberggård, som igennem mange år har beskæftiget sig med mennesker med høretabs tilknytning til arbejdsmarkedet og med at forsøge at give jobcentermedarbejderne en større viden om hvilke udfordringer, der er forbundet med at have høretab i forskellige typer jobs.

En praktikplads kræver forberedelse

– Kontakten til virksomhederne er en glimrende ting, man skal bare passe på, at det ikke bliver praktik for praktikkens skyld. Altså, at personer med høretab ikke rykker fra praktik til praktik uden, at der kommer en ansættelse ud af det, siger Holger Jensen.

Derfor mener han, at det er helt afgørende, at den høreudfordrede selv er klædt på til at oplyse jobcentermedarbejderen om de særlige udfordringer med et høretab inden en eventuel praktik. F.eks. at det kræver meget energi at skulle lytte under møder; at man kan have brug for at lade op efter pauserne, fordi pauser med kommunikation på kryds og tværs ofte er meget udfordrende; at man ikke kan være så social, som man gerne ville; og endelig at man ikke trives med baggrundsstøj i et storrumskontor, men til gengæld fungerer fint til møder, blot der er sørget for de nødvendige hjælpemidler og forberedelser. Man kan nemlig ikke gå ud fra, at jobcentermedarbejderne ved de ting.

Brug din specialkonsulent

– Det kan lyde lidt negativt at skulle fortælle om sine særlige udfordringer. Men det er i virkeligheden en positiv tilgang, og ofte vil jobcentrene være meget villige til at sørge for de nødvendige hjælpemidler, hvad lovgivningen også siger, de skal. Men det er dig, der skal fortælle, hvad du har behov for og hvorfor. Det ansvar bliver den enkelte med høretab nødt til at tage på sig, siger Holger Jensen.

Han forklarer, at medarbejderne ude i jobcentrene simpelthen ikke har mulighed for at kende til hele paletten af handicaps og de særlige behov, der følger med. Selv om han selv arbejder med netop oplysning, er der lang vej. Han anbefaler, at man i afklaringsfasen søger rådgivning hos en specialkonsulent, en hørekonsulent på et kommunikationscenter eller kontakter Job– og Udviklingscentret på Castberggård, som kan rådgive både personer med høretab og deres sagsbehandlere.
– Det er afgørende, at man kender sine egne behov, når man skal formidle dem videre, siger Holger Jensen.

 

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad september 2016 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau