Artikel: CI har givet mig livet tilbage

Fortalt til Irene Scharbau

November

"Det var en spændende dag, da jeg skulle have lyd på - fire uger efter operationen den 20. oktober. Ikke kun at jeg fik lyd på systemet, men også om der var nogen resthørelse på det opererede øre. Jeg havde holdt mit høreapparat op til øret for at finde ud af, om det hylede og ja, der var noget lyd. Jeg hørte også andre underlige lyde, som jeg ikke kendte, så det var ekstra spændende.

Jeg ankom til Rigshospitalet i god tid. Da jeg blev kaldt ind, fik jeg en grundig orientering om, hvad der skulle foregå. Operationssåret var helet fint, uden komplikationer. Nogle oplever, at forbindingen er blødt igennem, at der er gået betændelse i såret, men for mig var alt gået fint. Og så kom det store øjeblik. Vi skulle justere processoren, afprøve systemet, og vi skulle finde ud af,om jeg kunne høre noget. Det kunne jeg! 

Jeg kunne føre en samtale, kun med mit nye CI, det var helt utroligt. Men alligevel…sikke en masse støj,  der var, stemmerne lød, som om der blev råbt ned i en spand eller en stor vase, men det er normalt i starten.

Træthed

Jeg kom hjem med en hel lille kuffert med udstyr. Og en utrolig larm i øret, dejligt. Jeg kunne faktisk høre og forstå det meste, der blev sagt, det havde jeg ikke forventet. Men det tog tid at vænne sig til ny lyd. Især syntes jeg, det var ubehageligt, at jeg hørte min egen stemme så kraftigt, og jeg følte den kommer lidt forsinket. Men selv uden høreapparat i det andet øre, kunne jeg forstå det meste.

Jeg var meget optimistisk, det ville gå godt, ret hurtigt. Og et helt nyt liv for mig.

I tiden derefter prøvede jeg mig lidt frem. Der var meget støj i hovedet. Nogle timer brugte jeg kun CI, skruede lidt op og ned og blev træt. Gik en god lang tur med hunden, men lyden var voldsom.

Undervisning

Så fik jeg den første undervisning hos Hørekonsulenten. Jeg tænkte ved mig selv, at det vel var begrænset, hvad jeg kunne få ud af den undervisning. Jeg syntes, at jeg egentlig hørte meget godt i betragtning af, at jeg kun havde haft lyd på en uge, resten ville vel komme efterhånden med tiden. 

Jeg blev meget klogere. Vi lavede en høreprøve, og jeg må indrømme at der var mange ord og lyde, jeg ikke fangede, men den viste også, at min hørelse med CI var langt bedre end før operationen. Jeg skulle altså have gang i lærebøger og CD'er og lægge høreapparatet nogle timer om dagen, så jeg tvang mig til at høre med CI, lære den nye lyd at kende. 

Træning

Først lyttede jeg og forstod det hele, når jeg havde teksten foran mig. Efter at have været igennem første hæfte, gik jeg til nogle programmer, som hørekonsulenten havde lagt ind på min iPad. De var utekstede, men med billeder der symboliserede det sagte. Det var noget sværere, til sidst forstod jeg dog det meste. Så tog jeg første hæfte igen. Denne gang fulgte jeg ikke det skrevne, men lyttede til cd’en. Hver sætning blev gentaget, og de sætninger, jeg ikke forstod første gang, læste jeg samtidig med, at jeg lyttede. Når jeg på den måde ved, hvad der siges, kan jeg tydeligt høre, hvad der bliver sagt, det er lidt mærkeligt. Jeg prøvede tre gange, og da jeg havde været igennem tredie gang, havde jeg trænet fire timer, og så var jeg godt træt. 

Dagen efter var der instruktion i brug af computeren til virtuelt møde, det gik over forventning. Jeg brugte min iPad og lagde min Roger pen ved siden af. Jeg har aldrig lyd på min iPad, jeg synes ikke lyden er ret god, men med CI og Roger pen gik det udmærket. 

Det er jo sådan, at vi lever i en verden fuld af støj, selv herude på landet med langt til nærmeste nabo er der en voldsom støj. Meget af den støj har jeg aldrig lagt mærke til, det er f.eks. kompressoren i køleskabet, pumpen der sender varme rundt fra fyret og alle de andre ting, der bare står og kører, som de jo skal. Det hørte jeg nu.

December

Så gik der en måned. Støjen var væk, min hjerne havde allerede lært, at det ikke er noget, jeg skal tage mig af, så den sendte ikke al den lyd videre til min bevidsthed, underligt! Støjen var der jo stadig, jeg hørte den bare ikke mere.

Min hjerne havde vænnet sig til det, jeg hørte ikke ret meget støj, udover min tinnitus. På et tidspunkt troede jeg, at det var batteriet på CI, der var løbet tør, men jeg kunne jo høre, når jeg gik hen over gulvet, eller når jeg tog min kaffekop, altså, jeg hørte nu de kendte lyde, men meget lidt af den øvrige støj, det er simpelthen et mirakel.

Jeg var inde og få justeret processoren med de programmer, jeg bad om at få oprettet, bl.a. skulle telespolen aktiveres, så jeg kunne bruge teleslyngen. Det fungerede fint.

Ny test

Jeg var til undervisning hos Marianne, hørekonsulenten. Vi lavede en skelnetest. Hun læste 25 ord op, som jeg skulle gentage. Det var samme prøve, vi lavede, første gang jeg var der. Dengang svarede jeg rigtigt 7 gange ud af 25, denne gang havde jeg 21 rigtige ud af 25. Det var en markant fremgang på fire uger. Vi lavede også andre prøver, med tekster indeholdende flere ord og med samme resultat. 

I det daglige, når jeg var hjemme, var det første jeg gjorde om morgenen at tage mit CI på og det sidste til sengetid at tage det af, det er ifølge hørekonsulenten en væsentlig årsag til, at det gik så hurtigt fremad. Når vi skulle have gæster eller ud blandt andre, tog jeg høreapparatet med til det andet øre, men uden at tænde det. Kun hvis vi skulle være i et lokale med ringe akustik, tændte jeg det. 

Og det lykkedes mig at ringe til hospitalet, da min hustru skulle have en operation, for at høre, hvordan det var gået der. Det klarede jeg med mit CI, uden høreapparat, og var stolt.

Jul

Jul og nytår gik rigtig, rigtig godt. Juleaften blev holdt hos vores søn og svigerdatter, de har fem børn i alderen 6 til 20 år, og de yngste har jeg næsten ikke kunne tale med, jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad de sagde. Den yngste spurgte: “Hvad er det egentlig, der er lavet ved farfars øre? Nå, siger han så ikke hva mere?”Den ældste er 20 år, han taler ikke så højt, men lidt hurtigt, det er jo ikke optimalt, mildt sagt, men jeg kunne tale med ham uden at skulle have gentaget det hele, også når vi var sammen med de øvrige i selskabet. De fire øvrige børn er fra seks til 13 år, deres lyse stemmer har jeg virkelig haft problemer med i flere år, til sidst så slemt, at vi måtte skrive til hinanden, når vi var sammen, og det var jeg jo ked af, for jeg er meget glad for mine børnebørn. Nu kan jeg faktisk tale med dem igen, det betyder rigtig meget for mig, det hæver min glæde, hele min livskvalitet er forbedret så utroligt. 

Så nød vi et par fridage. Jeg blev stadig meget træt, når jeg var sammen med flere - det er stadig anstrengende, jeg skal virkelig være koncentreret, når jeg er i selskab med mere end fire-fem personer, som taler på kryds og tværs. 3. juledag var der julefrokost hos en nabo, vi var syv og der var det også svært indimellem. Men jeg klarede mig, jeg deltog i samtalerne ved bordet. Jeg følte virkelig jeg var en del af selskabet. Det er fantastisk at kunne deltage aktivt. Før lænede jeg mig bare tilbage og håbede,  at spisningen var overstået hurtigt, så jeg kunne tale med nogle på tomandshånd. Sådan var det ikke denne gang, og jeg nød det i den grad, men selvfølgelig var jeg meget træt bagefter.

Da julen var slut ,og hverdagen vendte tilbage, skulle der jo købes ind. Min selvtillid var mærkbart vokset, fordi jeg kunne deltage så aktivt i al den selskabelighed. Vi mødte nogle bekendte, da vi gik rundt i byen, og nu kan jeg tale og forstå folk, jeg møder, selv på de mest trafikerede gader, det kunne jeg heller ikke før. Nytårsaften blev også fejret hos naboer, og nu kunne jeg mærke, at jeg havde været meget sammen med de mennesker på det seneste, nu kendte jeg deres stemmer og forstod langt mere end de første gange.

Det har været et helt fantastisk forløb. Jeg er kommet så let igennem. Jeg deltager overalt uden problemer, jeg kan forstå og deltage i virtuelle møder, jeg taler i telefon uden større problemer.

I januar mødte jeg min kontaktperson/rådgiver på Rigshospitalet. Jeg bad om at få CI på det andet øre, som kun er lidt bedre end det opererede, som jo er godkendt til operation. Jeg bad om en operation i løbet af efteråret 2021.

Jeg ved jo godt, at der ikke er garanti for det vil blive lige så nemt at komme igennem, men den gevinst, jeg har opnået nu, har virkelig givet mig mod på at få det lavet."

72-årige Bent Hansen har længe været CI-kandidat og blev opereret den 20. oktober på Rigshospitalet. 

Apparatet er Advanced Bionics, da det fungerer bedst med hans Phonak-høreapparat på det andet øre.

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad februar 2021