Artikel: Kropsterapi hjælper på din tinnitus

AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL - FOTO CHRISTIAN GRØNNE

Tinnitus kan have kropslig uro og muskelspændinger som bivirkning. Det skyldes, at kroppens nervesystem arbejder på højtryk, og det kommer til udtryk ved en kropslig uro. Derfor oplever mange tinnituspatienter et øget behov for at afspænde kroppen. Her kan kropsterapi være et godt redskab. Kropsterapi arbejder bl.a. med vejrtrækning og grounding – din kropslige jordforbindelse, som gør det muligt via nervesystemet at nedsætte kropslig uro.

Med tinnitus følger desuden ofte bekymringer, som giver yderligere kropslige spændinger, ligesom man mener, at angst til tider kan udløse tinnitus. Fysioterapeut Ida Castberg forklarer det sådan her:
– Både bekymringer og angst sætter sig i  musklerne, gør vejrtrækningen overfladisk og gør det typisk svært for os at mærke vores krop og være i balance. Er man meget bekymret eller angst, reagerer kroppen ved at sætte i alarmberedskab, den gør sig simpelthen klar til flugt eller kamp. Det er en helt naturlig og sund reaktion. Problemet opstår, hvis vi ikke kan komme ud af dette alarmberedskab igen.

Hun behandler blandt andet mennesker med tinnitus og angst og har gode resultater med at se på hver enkelt persons individuelle behov for behandling og træning og ikke mindst med at gå langsomt frem.
– Det er vigtigt for mig at møde den enkelte, se på deres kropssprog, høre hvordan de har det og derudfra starte med helt enkelte korrektioner og måske en vejrtrækningsøvelse, man kan lave derhjemme. Det skal være overkommeligt og give mening for den enkelte, for tinnitus- patienter er i forvejen ofte meget trætte, siger hun.

Hun pointerer, at er der tale om angst, er det også nyttigt at tale med en psykolog sideløbende. Generelt skal kropsterapi ikke stå som eneste behandling for tinnitus. Har du tinnitus skal du altid  tjekkes af en ørelæge og måske videre til hospitalets audiologiske afdeling. Ligesom det kan være en god idé at få et kommunikationscenter indover. Men med tinnitus følger ofte bekymringer, ligesom man mener, at angst til tider kan udløse tinnitus.

Ro i kroppen

Ida Castberg forklarer, at det er ekstremt udmattende at være meget bekymret eller angst, som man oftest er i den periode, hvor man endnu ikke har fået hjælp til at tackle sin tinnitus.
– Så længe kroppen bliver i dette alarmberedskab, så er  musklerne spændt, vejrtrækningen er overfladisk og man har ofte meget svært ved at få jordforbindelse og meget svært ved at sove. Man orker måske i virkeligheden kun at hvile sig på sofaen, men det vil sandsynligvis ikke give det ønskede resultat. Skal man nedsætte den kropslige uro kræver det, at man yder en aktiv indsats. Uroen vil ikke forsvinde ved vanlige forsøg på at slappe af som fx at lægge sig på sofaen, siger hun.

Aktiver den parasympatiske del af nervesystemet

Når det generelt ikke hjælper på din tinnitus at tage en slapper på sofaen, handler det ifølge fysioterapeuten om, at det, som kroppen i virkeligheden skriger på, er at blive hjulpet ud af alarmberedskabet.
– Når vi er i alarmberedskab er den sympatiske del af nervesystemet aktiveret. Men når vi skal ud af denne tilstand handler det om at aktivere den parasympatiske del af nervesystem, for det er dette system, der igen får kroppen til at falde til ro og hjælper med at skabe balance. Man kan sige, at det parasympatiske nervesystemet reparerer på systemet, som er blevet lidt slidt af at have været i alarmberedskab meget længe, og en dyb vejrtrækning er den bedste vej til at opnå kontakt til netop det parasympatiske nervesystem, forklarer hun.

Eller den lidt mere nørdede version:
– Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der ikke kan kontrolleres  bevidst. Det styrer blandt andet fordøjelsen. Det kan opdeles i to grene, sympaticus og parasympaticus. Sympaticus er aktivt ved stress og bruger af kroppens resurser, hvor parasympaticus aktiveres efter stress for at opbygge resurserne igen. Tinnitus kan medføre længerevarende stress, hvor kroppens alarmberedskab aktiveres og i nogle tilfælde udløses angst. Det  betyder, at parasympaticus aktiveres mindre end ellers, og konsekvensen er, at sympaticus bruger resurser, som parasympaticus ikke når at genopbygge, og der opstår ubalance. Gennem kropsterapi arbejder vi med at aktivere parasympaticus for igen at opnå balance i nervesystemet og dermed øge den kropslige ro og styrke.

Vejrtrækningen

Et af kodeordene til at opnå ro i kroppen er altså den gode dybe vejrtrækning. Men hvorfor så grounding, afspænding og kropsbevidsthed, hvis kodeordet er en dyb og flydende vejrtrækning? Kunne man passende spørge.
– Oftest kan man slet ikke trække vejret rigtigt, fordi musklerne er så spændte, så åndedrættet bliver alt for hektisk og overfladisk. Vi ser ofte, at man ved angst fx trækker alt for meget ilt ind og glemmer både pauserne og det at puste langsomt ud. Derfor arbejder vi stille og roligt med at afspænde de involverede muskler først, så det bliver muligt at trække vejret rigtigt og få ro i kroppen, siger Ida Castberg.

Individuel træning eller hold

Hun starter altid med et par individuelle konsultationer, men efterfølgende er det meget forskelligt, hvad den enkelte foretrækker. I den helt akutte fase, hvor angsten og bekymringerne for, hvordan det udvikler sig, stadig er meget udtalte, foretrækker hun ofte individuel behandling, men når patienten er ude over den fase, oplever hun, at mange har stor glæde af at gå på et hold og træne kropsbevidsthed, grounding og afspænding.
– Det er helt afgørende at finde en træningsmåde, der giver mening for den enkelte, hvor man kan mærke at det stille og roligt rykker og ad den vej også får en tro på fremtiden og slipper nole af bekymringerne, siger Ida Castberg.

Om Ida Castberg

Ida Castberg er en af flere fysioterapeuter, der ved noget om tinnitus og kropsterapi. Hun arbejder fire dage i ugen for Region Hovedstaden, men kan træffes en dag om ugen på sin klinik i København. Hun kan kontaktes på bcastberg@hotmail.com
Bor du et andet sted i landet, er det en god idé at lede specifikt efter en fysioterapeut, der har viden om tinnitus. Spørg evt. efter andres erfaringer med behandlere på Høreforeningens Facebook-side.

Prøv selv åndedrætsøvelse

Denne åndedrætsøvelse er god for alle med kropslig uro, og erfaringen er, at den særligt kan være relevant, hvis man døjer med tinnitus. Den kaldes firkantsøvelsen, fordi du forestiller dig en rektangel, der står på højkant med to lange sider over for hinanden og to halvt så lange sider, der danner bund og top. Du starter i hjørnet nederst til venstre med at trække vejret langsomt ind og bevæge dig op langs rektanglens langside, når du når til øverste venstre hjørne holder du en pause med vejret inde, mens du stille og roligt bevæger dig langs den korte side hen imod firkantens højre øverste hjørne. Derefter skal du puste langsomt ud, mens du følger langsiden ned og fra nederste højre hjørne holde vejret ude, mens du bevæger dig af den korte linje hen til nederste venstre hjørne. Her kan du så igen trække vejret langsomt ind og starte forfra på din åndedrætsbevægelse rundt i firkanten. Det er meget enkelt, når du har gjort det et par gange, og visualiseringen hjælper dig til at trække vejret langsomt ind og ud og huske at holde korte pauser.

Diskret afspænding

Prøv at lægge armene overkors på maven og hold rundt om modsatte albue. Pres udad og hold vejret, mens du tæller til 10 og slap så af. Øvelsen kan bruges, når du føler dig meget anspændt. Den er god både derhjemme og ude blandt andre mennesker, fordi den med lidt øvelse kan gøres uden at tiltrække opmærksomhed.

Altid ørelægetjek

Samtidig med anbefalingen af kropsterapi skal det understreges, at har du tinnitus, skal du allerførst tjekkes af en ørelæge og eventuelt videre til hospitalets audiologiske afdeling. Det kan også være en god idé at få et kommunikationscenter indover, som kan hjælpe dig med strategier til tackling af din tinnitus i hverdagen.

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad oktober 2016