De fleste biografgæster har ikke noget imod undertekster på danske film

Høreforeningen, Nordisk Film og Danske Biografer gik tidligere på året sammen om et forsøg, der skulle undersøge, hvad de danske biografgæster synes om, at se dansksprogede film med danske undertekster i biografen. Undersøgelsen viste, at selvom mellem 30-53 % af de normalthørende foretrækker at se film uden undertekster, så er det kun få, der bliver påvirket negativt af tekster.

Udsendt 1. november 2018

Det var filmen ”Så længe jeg lever” om sangeren John Mogensen, der blev udvalgt til forsøget, der foregik i Nordisk Films biografer i Herning og Randers. I Herning blev filmen vist med undertekster til samtlige forestillinger i hele spilleperioden, og i Randers blev den vist uden undertekster til alle forestillingerne.

Ingen forskel i besøgstal

Nu er besøgstallene gjort op, og de viser ingen nævneværdig forskel mellem antallet af gæster i de to biografer. Så der er altså ikke noget der tyder på, at publikum bliver skræmt væk af undertekster på danske film.

I forbindelse med forsøget i Herning og Randers, blev der foretaget en brugerundersøgelse blandt gæsterne i begge biografer. Her blev der blandt andet spurgt til, om alle danske biograffilm bør vises med undertekster. Dem der havde set filmen med tekster var mere positive end dem, der havde set filmen uden tekster (henholdsvis 44 % og 26 %). Resultaterne peger på, at tekster ikke generer så meget, når man først sidder i salen. 

Som en del af eksperimentet viste biografen i Herning inden selve filmen en tekst på lærredet, hvor der stod: ”Denne film er tekstet af hensyn til mennesker med hørenedsættelse”. Tidligere undersøgelser har vist, at hvis man gør publikum opmærksom på, at mennesker med hørenedsættelse har brug for undertekster for at få udbytte af en film, så bliver den positive holdning til tekster større blandt det normalthørende publikum. Dette bekræftes i brugerundersøgelsen, der viser, at 65 % af respondenterne bliver påvirket positivt af information om underteksters betydning for døve og mennesker med hørenedsættelse.

Ganske få normalthørende føler sig generet af undertekster

Kun 9 % af det normalthørende publikum i Herning angav, at underteksterne havde påvirket deres oplevelse af filmen i negativ retning. 23 % var positive eller meget positive overfor teksterne og resten var neutrale eller svarede ved ikke. Blandt gæsterne med hørenedsættelse var holdningen til teksterne ikke overraskende endnu mere positiv. Hele 66 % var positive eller meget positive.

Deltagerne i undersøgelsen blev også spurgt, hvad de ville gøre, hvis de kunne vælge mellem at se en dansk film med eller uden tekster.  Af de normalthørende foretrak mellem 30 % og 53 % film uden tekster. Tallet varierer alt efter, om de adspurgte havde set ”Så længe jeg lever” med eller uden tekster. Blandt dem, der havde set filmen med tekster, var det 30 %, der ville foretrække at se danske film uden tekster. Blandt dem, der havde set filmen uden tekster, var det 53 %, der også fremover ville foretrække danske film uden tekster. Resultatet tyder altså igen på, at man bliver mere positivt stemt for tekster, når man oplever dem.

Brugerundersøgelsen blev foretaget blandt i alt 697 personer.

Danske Biografer finder det glædeligt, at der ikke kan måles en negativ effekt af underteksterne på besøgstallet:

”På baggrund af undersøgelsen vil Danske Biografer opfordre til, at alle biografer, der har mulighed for det, giver plads til de tekstede forestillinger. Det er vigtigt, at biograferne gør deres yderste for at informere om, at filmene vises med undertekster, dels for at kunne tiltrække mennesker med hørenedsættelse, men også for at vinde sympati blandt normalthørende i forhold til, hvorfor danske film vises med undertekster”, siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer.

”Men samtidig skal jeg også opfordre til, at gæster, der ønsker tekstede danske film, bakker op, når biografen viser en forestilling med tekster. For en biograf er nødt til at vise det, som dens gæster gerne vil se. Biograferne har flere gange testet, hvad man vælger, hvis man har valget og her er de tekstede versioner altid blevet fravalgt – og i så stort omfang at de tekstede forestillinger oftest måtte aflyses. En kommerciel biograf kan ikke tillade sig at stå med tomme sale, hvis gæsten foretrækker nabobiografen, der viser filmen uden tekster. Så jeg håber, at så mange som muligt vil støtte op om de tekstede danske film og vælge at se dem, når de går i biografen”, siger Kim Pedersen.

Undertekster hjælper op mod 800.000 danskere

Op mod 800.000 danskere har problemer med hørelsen i forskellig grad. En stor del af disse får ikke udbytte af danske film, når de er uden tekster, og de må af den grund fravælge at se danske film i biografen. I Høreforeningen er man derfor glad for samarbejdet med Nordisk Film og Danske Biografer.

”Det er et stort og vigtigt skridt Danske Biografer tager ved at opfordre alle biografer til at give de tekstede visninger mere plads. Vi havde selvfølgelig gerne set, at man på baggrund af undersøgelsen gik ud og anbefalede fuld tekstning af alle film, men vi håber, at biograferne vil gøre det alligevel”, siger Leon Carlsen, der er Høreforeningens næstformand samt formand for foreningens tilgængelighedsudvalg.

Høreforeningen har kendskab til enkelte biografer i Danmark, der allerede tekster alle deres forestillinger.  Man kan også kigge ind i Facebook-gruppen ”Tekstning af dansksprogede biograffilm”, hvor man kan debattere emnet samt få info om hvilke film, der vises med tekster og hvor.

 

For flere oplysninger kontakt venligst:

Høreforeningen: Kommunikationsmedarbejder Mette Lundgaard, e-mail: ml@hoereforeningen.dk, tlf. 36 38 85 74.

Danske Biografer: Formand Kim Pedersen – Tlf. 20 33 53 01 – kp@danske-biografer.dk

 

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI