Frivillige søges til Høreforeningens udvalg for erhvervsaktive med høretab
Har du lyst til at blive en del af arbejdet for mennesker med høretab i den erhvervsaktive alder i Høreforeningen? Og har du indsigt eller interesse i beskæftigelsesområdet? Så er du måske en af de nye frivillige, vi mangler pt. i Høreforeningens udvalg for erhvervsaktive med høretab.
Udvalgets overordnede arbejde er at understøtte implementering af Høreforeningens prioriterede indsatser 2023-27 med særlig fokus på de erhvervsaktive med høretab. Konkret indbefatter det bl.a. følgende:
- Udvalget står for den årlige Inspirationsweekend for erhvervsaktive.
- Udvalget giver input til høringssvar, udspil på beskæftigelsesområdet mv. i samarbejde med sekretariatet.
- Udvalget kan facilitere arrangementer og netværksdannelse for gruppen af erhvervsaktive med høretab.
- Udvalget udarbejder årligt en handleplan for udvalgets indsatsområder med afsæt i Høreforeningens prioriterede indsatser for 2023-27.
Udvalget består af 3-4 personer og har tilknyttet en kontaktperson i Høreforeningens hovedbestyrelse. Pt. skal der helt nye kræfter i udvalget.
Udvalget mødes 3-5 gange årligt enten fysisk eller på Teams. Udvalget har de seneste år stået for afholdelse af en årlig Inspirationsweekend for erhvervsaktive, og mødeaktiviteter kan derfor været intensiveret omkring planlægningen af denne.
Er du interesseret i at blive en del af udvalget eller har spørgsmål til arbejdet, så kontakt os på mail@hoereforeningen.dk