Podcast

Danske børns hørelse er under pres. De er midt i masser af lyd mange timer om dagen – og rigtig mange sætter lyden helt ind i øerne, når de hører musik eller gamer. Men hvad kan man gøre for at passe på hørelsen – og hvorfor er det vigtigt, at man gør det?

Høreforeningen har sammen med Alinea Didaktor lavet en podcast, hvor du og din familie får gode råd til, hvordan du kan lytte på den rigtige måde – både derhjemme med familien – og i skolen.

Man kan finde podcasten ved at søge på Didaktor i en podcastapp eller via linket her. Kig efter: Didaktor: Tal om lyd - og hvad den gør ved jer, udgivet 29. marts 2023.

Transskription

Hvis du ikke har mulighed for at lytte til podcasten, kan du læse indholdet af den i denne transskription:

Didaktor: Tal om lyd – og hvad den gør ved jer

(Intromusik start)

Lea (barn): Det er høretelefoner. Man åbner låget og så er der 2 dimser som man tager i øret, så kobler man dem til sin telefon, hvis de er wireless og ja sådan virker de.

Susanne Nemholt (ekspert): Vi ved at noget af det der slider på høresystemer det er for meget lyd, for høj lyd over for lang tid ad gangen og vi ved at børn er i rigtig meget lyd, de er i rigtig meget larm, de er i rigtig meget støj. Og der er ikke særlig mange lyttepauser.

Gustav (barn): Det tænker jeg ikke rigtig over overhovedet, at det måske kunne skade mine øre. Det er ikke noget jeg tænker over. Det kommer bare ikke igennem min hjerne, måske en lille smule, men jeg tænker bare på at jeg gerne vil høre musik og bare sidde og slappe af fordi hvis Jeg kan slappe af til det tænker jeg heller ikke det skader mine ører så meget.

Susanne Nemholt: Ja, børn har en hørelse der er under pres.

(intromusik slut)

Svend (barn): Så løber du, så løber du ude i skoven! Så løber du, hvad laver du der? Tager en powershot!

Andreas (vært): Det her er min søn på 7.

Svend: Tæt på at score!

Andreas: Han spiller PlayStation, og han gør det i den grad med lyd.

Svend: Et powershot, far!

Andreas: Og det kan høres.

Svend: Skyd! Fra 2-0 til 2-1, hvad vil i, hvad vil i Horsens? VI kan godt vinde det her lort.

Andreas: Og børn og hørelse det er lige præcis det den her Didaktor handler om, for jeg skal fortælle dig om nye gratis undervisningsforløb om lige netop det. Forløb Høreforeningen har lavet sammen med Forstå. Men denne her Didaktor sætter også fokus på det jeg temmelig ofte oplever hjemme i min egen familie. Det lydniveau der følger med 3 børn.

Svend: Der er hånd!

Andreas: Og så nogle af de 3 ord jeg ganske ofte hører mig selv sige: skru nu ned.  

Susanne Nemholt: Der kan være lyde der er behagelige dejlige for børnene og som trigger os voksne fordi vi måske er lidt pressede, er lidt stressede. Vi har 1000 ting i hovedet og den der lyd står bare og kører.

Andreas: Det her er Susanne Nemholt en af landets førende eksperter i lyd og hørelse.

Susanne Nemholt: Så i virkeligheden, så når du tænker kæft mand hvor det der det kører derud af med den der larm, så er det larm i dine ører måske fordi du er jo lige kommet til at bruge det meste af den energi du havde på arbejde og på spekulationer omkring indkøb og så var der lige en deadline. Og havde du egentlig fået svaret den der mail, og var der egentlig ikke også noget med forældremødet, hvem tager egentlig det? Så derfor så går lyden ind og påvirker, det går ind og påvirker den følelsesmæssige del af din hjerne.

Andreas: Men de påvirker også forskelligt.

Susanne Nemholt: Det er jo det der lige præcis var mit hovedbudskab og det var derfor jeg tænkte at noget som er et godt sted at starte, det er simpelthen en snak om, hvad er god lyd for dig, hvad er god lyd for mig.

Andreas: Du får flere gode råd fra hende senere om kombinationen af børn, familieliv og lyd.

Svend: Den er ude til os, den er ude til os, den er ude til os. Ja!

Andreas: Men først så skal I lige møde hende her.

Lea (barn): Hej jeg hedder Lea. Jeg er 12, ej 11 og jeg går på Allerød privatskole i 5. B.

Andreas: Og som så mange andre børn i hendes alder har Lea et par trådløse Airpods.

Lea: Det er høretelefoner, man åbner låget og så er der to dimser, som man tager i ørerne og så kobler man dem til sin telefon, hvis de er wireless og ja sådan virker de, og så kan man jo høre alt muligt som andre ikke kan høre. For eksempel musik. Når jeg kører en lille tur i en dagligvarebutik, så kører jeg bare på mit løbehjul og bare tager headphonesne i og bare hører dejlig musik.

Andreas: Men tænker du noget over hvor meget lyd, altså hvor meget du lytter på dem?

Lea: Nej ikke rigtigt Det er bare ikke rigtig det jeg tænker over.

Andreas: Vi tager turen videre til Gustav og Ellen. De går i 10. klasse, er efterskoleelever på Stevns idrætsefterskole.

Gustav: Jeg vil sige jeg bruger dem faktisk en del.

Ellen: Ind til 3 timer alt afhængig af hvilken dag.

Andreas: Og som hos Lea er de små Jeg har Airpods også en vigtig del af hverdagen.

Gustav (barn): Jeg bruger dem for eksempel når jeg er oppe og træne. Der er det dejligt at have dem i fordi, at det er sådan lydisolerende fordi man bare er i sig selv og træner og det er rigtig dejligt. Jeg kan godt lide at træne, så Jeg har dem i der, og så også når jeg ligger på mit værelse når jeg er alene eller ikke alene når jeg skal til at sove så ligger jeg så og ser noget med dem i. Hvis jeg bare skal høre noget, så putter jeg normalt, Fordi man ikke bare sidder og larmer jo og man gerne vil høre det selv, så jeg bruger dem måske 2-3 timer om dagen måske, eller 2 timer.

Andreas: Hvad med dig Ellen?

Ellen (barn): Jamen altså jeg bruger det rigtig meget når jeg sidder i offentlig, så har jeg altid Airpods i. Eller når jeg skal i skole, hvis jeg skal gå nogen steder hen på gaden eller et eller andet, så har jeg dem altid i og jeg træner også rigtig meget, så der har jeg også Airpods i, men det er også tit, hvis man sidder i det lokale eller et eller andet, hvor der er andre og så gider man jo ikke at være til besvær og så tager man bare lige Airpods i, så de andre ikke kan høre en.

Andreas: Men hvor meget tænker i over hvad det gør ved jeres hørelse?

Gustav: Det tænker jeg ikke rigtig over overhovedet, at det måske kunne skade mine øre. Det er ikke noget jeg rigtig tænker over. Det kommer bare ikke igennem min hjerne måske en lille smule, men jeg tænker bare på at jeg gerne vil høre musik og bare sidde og slappe af fordi, hvis Jeg kan slappe af til det tænker jeg heller ikke det skader mine ører så meget.

Andreas: Hvad tænker du Ellen?

Ellen: Altså, jeg tænker altså ret meget over det, især når jeg føler det er rigtig lavt og jeg gerne vil skrue højere på, så føler jeg ah nu bliver det nok for højt og det er ikke så sundt. Så jeg får altid at vide når andre låner mine Airpods, at det er alt for lavt for dem fordi de er vant til at høre det meget højere. Så det er noget jeg tænker over og det er også noget jeg tænker over om aftenen når jeg ligger i min seng. Så kunne jeg godt have en tendens til at putte Airpods i, men hvis det ikke er nødvendigt, så prøver jeg at undgå det og så bare høre det ud i luften, fordi jeg godt ved, at det ikke er så sundt.

Andreas: Vi skal tilbage til eksperten.

Susanne Nemholt: Jamen jeg hedder Susanne Nemholt og er uddannet audiologopæd som svarer til tale- høre- læsepædagog. Har arbejdet på høreområdet faktisk siden jeg blev færdiguddannet og har specialiseret mig inden for tinnitus og lydfølsomhed.

Andreas: Susanne Nemholt har lavet flere forskningsprojekter om børn og deres hørelse og altså med særlig fokus på tinnitus.

Susanne Nemholt: Børn får også tinnitus. Faktisk den første undersøgelse der er lavet på børn den er lavet i 1971. Godt nok ikke i Danmark, Men vi har ikke haft særligt meget fokus på det fordi, at man har tænkt der ikke er nogen børn der kommer nødvendigvis og brokker sig over at de har tinnitus, så der er nok ikke noget problem. Så vi har ikke sådan rutinemæssigt spurgt børn om de har tinnitus og om hvordan de eventuelt havde det med det. Men vi ser børn med tinnitus og vi ser de børn der er generet af tinnitus, har de samme vanskeligheder som voksne der er generet af det. De kan have svært ved at sove. De kan have svært ved at koncentrere sig. De kan have svært ved at overskue at være steder, hvor der enten er meget larm eller hvor der er meget stille.

Andreas: Men hvordan lyder tinnitus. Kan man sige noget om det?

Susanne Nemholt: Ja man kan i hvert fald sige, at tinnitus kan lyde meget mangfoldigt. (hyletone lyd) Nogen har den der klassiske hyletone, som os der er gamle nok til det kan huske var prøvebillede på fjernsynet. (Rumlende lyd) Nogle kan have sådan en brummelyd ligesom en bil der står i tomgang. Nogle kan have en slags lyd i det ene øre og en anden lyd i det andet øre. Nogle kan have en lyd der er konstant og en anden lyd der ligesom kommer og går. Nogen kan have sådan en ren-tone lyd, altså virkelig en sådan (biiiib lyd). Og nogle kan have noget der sådan er (flimrende lyd). Så signalet af lyden kan være meget forskelligt.

Andreas: Men ens for alt det her er, at det er lyd der ikke skal være der eller hvad?

Susanne Nemholt: Ja, vi plejer sådan at sige en enkelt definition på tinnitus er noget lyd der kommer uden at du kan lokalisere det eksternt. Altså, der er ikke en ekstern lydkilde der ligesom er årsag til den lyd. Så det er en lyd du har, som du selv hører. Ganske ganske ganske få mennesker har det vi kalder en objektiv tinnitus, altså hvor ørelægen faktisk kan høre den. Det er typisk, hvis blodkarret står og suser lidt eller sådan. Men størsteparten har en lyd de kun selv kan høre.

Andreas: Susanne Nemholt er ikke i tvivl. Det er en god ide at Høreforeningen sammen med Forstå nu sætter fokus på lyd hørelse og hvad der kan ske, hvis netop hørelsen kommer under pres.

Susanne Nemholt: Jamen det er vigtigt fordi, at det at opleve sådan en tinnitus midlertidigt der kommer og går, kan være et signal fra vores høresystem om, at vi har givet den lidt for meget gas. Altså Vi har overbrugt vores høresystem lidt. Lidt ligesom hvis du løber for langt, så kan du få ondt i benene eller hvis du træner for meget, så kan du få ondt i din muskel, så kan en tinnitus også være, som det første tegn fra dit høresystem på, at nu har der altså været lige lidt for meget lyd lidt for lang tid.

Andreas: Vigtig viden om Høresansen, arbejde med en model af øret. Lydmålinger, og så gode råd til, hvordan man passer bedst på sin hørelse. Det er noget af det eleverne kan arbejde med i de nye undervisningsforløb fra Høreforeningen og Forstå. De er lavet til indskoling og mellemtrinnet og findes på forstå.dk. Og undervisningsforløbene er altså vigtig for vores børn her i 2023 er deres hørelse altså under pres.

Susanne Nemholt: Jeg synes faktisk det er et rigtig godt ordbillede du giver der. At vi har en hørelse der er under pres, fordi det er lige præcis det der sker. Det er ikke nødvendigvis sådan så vi kan afmåle det og sige vi kan se at de har en hørenedsættelse, men vi at noget af det der slider på høresystemer det er for meget lyd, for høj lyd over for lang tid ad gangen. Og vi ved at børn er i rigtig meget lyd, de er i rigtig meget larm, de er i rigtig meget støj og der er ikke særlig mange lyttepauser. så ja børn har en hørelse der er under pres. Det vi kan sige det er der er en stigning i de henvendelser vi får de steder, nu sidder vi i dag på et kommunikationscenter, hvor vi arbejder med at afhjælpe folk der blandt andet har fået tinnitus og det har vi jo rundt om i landet både på voksen og børneområdet. Og der ser vi en stigning i henvendelser af børn og unge der kommer med tinnitus og lydfølsomhed.

Andreas: Hvor tror du den stigning kommer fra, hvorfor kommer de? Er det fordi vi er mere opmærksomme på det eller er det fordi, at vi er mere under pres i forhold til det at lytte, hvis vi børn?

Susanne Nemholt: Jeg tror det er begge dele. Jeg tror både at vi har fået en opmærksomhed på at børn kan have tinnitus, så vi måske bliver bedre til at spørge ind. Vi ved også nu, at vi kan gøre noget for at hjælpe dem. Derfor er vi også mere motiverede til at spørge. For det er rigtig svært at spørge ind om en problematik du ikke ved hvad fanden du skal gøre for at afhjælpe. Og så tror jeg også at vi er omgivet af mere støj og larm. Og det er børn og unge også.  Og så har vi måske også en samfundsstruktur der ikke har været så befordrende for børns lydlige miljø i både vuggestuer og børnehave-daginstitutioner og skoler.

Andreas: Er det en anden måde at sige på, at der sådan set bare for meget larm?

Susanne Nemholt: Ja, det er det måske (griner). Altså, men det er ikke nødvendigvis larmen i sig selv for det er også, hvordan vi håndterer det. Vores høresystem kan tåle rigtig meget lyd. Jeg er ikke sådan fortaler for, at vi skal gå og overbeskytte vores ører og passe på vores ører fordi vores hørelse har brug for lyd for også hele tiden at være med til at afsondre, hvor vi er og om der er noget farligt og hvad det er vi skal bruge vores opmærksomhed på ift. lyd. Men vi er måske så kvalitetsbevidste i forhold til det lyd, det lydmiljø vi indgår i. Skoler kunne jo gøre rigtig meget ud af at lave gode akustiske miljøer, men som regel, så er det noget af det der bliver sparet væk fordi det er noget af det sidste man laver når du laver en renovering. Så er der ikke penge til det. Hvis du skal have noget nogle gode devices og nu gør du dig selv rigtig meget i lyd. Der er jo kæmpestor forskel på hvad for en kvalitet der er af de produkter vi bruger. Og det er både en fordel og en ulempe fordi vi vil gerne have god livskvalitet, men vi vil også gerne anspore til at holde nogle lydlige pauser, hvor du ikke har lyd helt tæt på hele tiden. Altså da jeg var da jeg var barn der havde jeg måske en walkman, men der skulle ikke særlig meget til at den krattede og batterierne holdt ikke særlig lang tid, og jeg fik altid at vide af min far at de der batterier de skal i hvert fald holde en måned, he! Nu plugger man jo bare ind ikke, du har ikke engang en speciel device, du har en mobil. Du kan have din playliste med dig hele tiden fordi, at du har et familie Spotify abonnement, så der er.

Andreas: Ja, det har vi faktisk, det er rigtigt. Og så vender vi lige tilbage til min søn.

Svend: Head dommer. Der er straffe, han bruger hånd!

Andreas: Og hans PlayStation og alt det andet lyd han er omgivet af derhjemme i skolen i SFO og til sport. Hvad er der af gode råd til mig og andre forældre. Hvad kan vi gøre for at passe på vores børns hørelse på den rigtige måde? Susanne Nemholt.

Susanne Nemholt: Altså både som mor og som almindeligt menneske, så kan jeg selv have det lidt stramt med regler fordi det kan være rigtig svært at huske og hvis ikke man sådan kobler sig på selv og synes det er en god idé, så bliver det reglen for reglens skyld. Jeg tænker mere vi skal bruge vores sunde fornuft. Altså jeg vil sige at det ville være rart, hvis lydniveauet var sådan så man kan have almindelige tale indover. Det vil sige, at selvom fjernsynet kører eller selvom, at de sidder og gamer, at man så kan snakke sammen uden at man er nødt til at hæve stemmen. Så er du i et dejligt behageligt lydmiljø der ikke skader noget og som ikke slider for meget på høresystemet. Og så skal vi være opmærksomme på, at det er jo den samlede mængde vi er i på en hverdag der har betydning. Så, hvis de går til nogle fritidsaktiviteter, hvor der er meget larm eller spiller musik eller sådan eller der har været nogle dage på skolen, hvor der har været meget gang i den, jamen så skal lydniveauet måske afbalanceres en lille smule. Vores høresystem kan tåle rigtig rigtig meget lyd, altså måske er en god vej at starte i virkeligheden at snakke lidt både med sig selv og sine børn om, hvad er det egentlig vi bruger lyd til? Hvornår er det, at jeg har noget lyd her fordi jeg har brug for noget information. Hvis jeg spiller et spil, så kan det være jeg har brug for at høre nogle af de svage lyde fordi, at ellers så kommer der nogen. Det kan være jeg bruger lyden til at afskærme mig, fordi jeg faktisk ikke gider at sidde og snakke med dig om, hvordan jeg har det lige nu, så har jeg sat noget musik på. Altså, hvad er god lyd, hvad gør mig godt lydmæssigt og hvad kan stresse mig lydmæssigt. Og der kan det være vi nogle gange er forskellige. Det kan være dine unger de tager stor fornøjelse af at sidde og høre et eller andet lyd til et eller andet spil fordi de har glæde ved det spil. For dig der bliver det virkelig irriterende fordi du synes bare den lyd den er stress. Så måske er et godt sted at starte i virkeligheden bare snakke. Hvad er lyd egentlig for dig, hvad er god lyd for dig, hvad er irriterende lyd for dig?

Andreas: Men hvad skal man så gøre hvis ens søn eller datter kommer ind og siger. Jeg synes det suser for mine ører, altså hvad gør man så?

Susanne Nemholt: Så bruger man den anledning til at bede dem om at fortælle lidt mere. Altså er det sådan en susen du kan høre inde i dine ører eller kommer den udefra? Har du den tit? hvad tænker du om den? Kan du ændre ved den ved at puste? Og så have et øje på det. Hvis børn selv rapporterer, at de har tinnitus, så skal vi lige tage det alvorligt og ikke fordi der er noget farligt i det, men fordi, at det kan være et signal om at der er et eller andet der sker i høresystemet. Så, hvis det er noget der bare forsvinder igen efter et par sekunder, så fred være med det fordi så er det høresystemet højst sandsynligt, der står og arbejder, lige som at vi nogle gange hører vores mave rumle når vi er sultne, eller det knirker når vi bevæger armene. Men hvis det er noget de bliver ved med at snakke om og måske snakker om når der er stille eller, hvis der er larm. Så få en tid hos en ørelæge til at starte med og bare lige få tjekket hørelsen.

Andreas: Nu kan man sige børn er jo en mangfoldig størrelse. Nogle børn elsker at snakke fodbold sammen og nogen elsker at snakke neglelak sammen og nogle elsker at snakke alt muligt andet sammen. Er det også vigtigt at børnene snakker lyd?

Susanne Nemholt: Børn er jo mange timer sammen i fællesgruppe, hvor de har fælles ansvar for blandt andet det lydniveau der er. Så selvfølgelig er det vigtigt at også at få talt sammen om, hvordan vil vi gerne have det ind i vores klasse? Hvordan hvad ville vi synes var rart i forhold til hvad for noget lyd vi havde? Kan vi godt lide at der er lidt musik i frikvartererne, hvis vi må for lærerne. Hvad for noget lyd skal det være? Hvor højt må det være? Hvordan kan det være, at jeg godt kan lide at der bliver skruet op på 10 men du kan faktisk kun lide der bliver skruet op på 5. Hvor skal vi så lande henne? Der er jo ikke nogen rigtig eller en forkert her. Det er klart, selvfølgelig, hvis lydniveauet er for højt. Hvis vi tager det ud af ligningen, så handler det jo også meget om hvad er det den her lyd gør for mig.

Andreas: Tal om lyd og lytning og hvad lige netop det betyder for jer og gør ved jer lige meget om I så er børn eller voksne. Det er altså det helt centrale råd fra Susanne Nemholt. Hvis I vil fortsætte dialogen derhjemme, så har Høreforeningen 5 gode råd til at passe på ørerne. De kan være gode at huske på og de kommer her pas på lydstyrken, hold pauser fra lyd, hold afstand til kraftige lydkilder, brug ørepropper hvis du er i kraftig lyd, find stille steder til pauser. Vi vender lige tilbage til Lea, for faktisk er de der Airpods også gode til at skabe ro.

Lea: Nogle gange, hvis det er til sådan et special event og jeg bare har brug for lidt ro, så kan de her godt være lidt handy.

Andreas: Hvorfor, hvad er det de kan? Hvordan kan de give ro?

Lea: Det er fordi de har indstillinger, så når man tager begge i og de sidder godt, så ligesom og godt så er Der er noise cancellation altså at de blokerer lyd.

Andreas: Og så er der bare stille eller hvad?

Lea: Ja, for det meste.

Andreas: Og Ellen og Gustav fra Stevns idrætsefterskole ville godt nok også have svært ved at undvære at have lyden med sig. Hvad ville der ske, hvis jeg kom til dig så i morgen og sagde, de der Airpods det er slut jeg skal have dem.

Gustav: Det ved jeg ikke rigtigt, jeg tror Jeg ville synes det var lidt nederen, fordi jeg bruger dem rigtig meget. Den er en dejlig del i at slappe af at have dem på. Det synes jeg virkelig det ville være lidt nederen synes jeg, ja.

Andreas: Hvad tænker du?

Ellen: ja jeg ville også vise det var rigtig, altså de er jo så geniale at man lige kan have dem i lommen og så trække dem op over. Hvis man skulle slæbe rundt på sådan nogle hørebøffer hele dagen. Det ville selvfølgelig også godt kunne gå, men det er jo lidt noget andet når det er så nemt med Airpods.

Andreas: Faktum er under alle omstændigheder at lyd påvirker os, om vi er børn, voksne. Lytter til noget højt, lavt, skingert eller rent.

Ellen: Babyer der skriger i en flyvemaskine.

Andreas: Det kan du ikke li?

Ellen: Nej. Jeg tænker bare, please bare fald i søvn baby.

Andreas: Ingen der kan høre, er ikke påvirket af lyd. Susanne Nemholt.

Susanne Nemholt Vi er jo skabt sådan, at vores høresystem og vores autonome nervesystem, altså denne her om vi reagerer med at fryse eller flygte, er koblet ud af vores bevidsthed og det er fordi lyd skal kunne varsle os om overlevelse. Så, hvis du bare tænker i den retning så, vil vi jo altid kunne blive påvirket af lyd også på det ubevidste plan.

Susanne Nemholt: Og så slutter vi lige på Stevns idrætsefterskole, hvor Gustav og Ellen sætter ord på den værste og de fedeste lyde de kender til.

Gustav, hvad er den mest irriterende lyd du kender? Altså en lyd der sådan virkelig får alt til at stritte på dig. Det var nok min alarm den er reelt nederen fordi den er sådan, også bare når du hører den normalt en dag.  Det er bare en dårlige følelse, fordi man gider ikke rigtig vågne om morgenen, altså sådan rigtig. Selvfølgelig gør jeg det hver morgen alligevel, men bare den der lyd af alarmen, det er en virkelig ubehagelig lyd, fordi det minder egentlig bare en om at man skal vågne og man har bare lyst til at sove videre. Så det vil jeg sige, også bare når jeg hører den ude i offentligheden, så får jeg sådan en.

Andreas: Hvad med dig Ellen, den værste lyd ever?

Ellen: Altså den deciderede værste lyd er jo nok den klassiske med negle på tavlen og en sådan en kniv på en tallerken, eller man kan også rigtig mange der synes det var rigtig sjovt på et tidspunkt også at sætte sådan en biiiip lyd på deres computer, som bare kører i uendeligheder. Den var heller ikke særlig sjov.  

Andreas: Hvad er så den fedeste lyd?

Gustav: Det ved jeg faktisk ikke en gang. Den fedeste lyd., det er måske, hvis man hører en sang man rigtig god kan lide. Så hvis man hører melodien i den sang, så tror jeg man synes det er rigtig rigtig fedt.

Andreas: Hvad siger du?

Ellen: Ja, det er nok sådan noget fed musik.

Andreas: Kan du ikke lige finde din alarm? Har du din telefon med – kan vi ikke lige høre den? Hvis du kan holde det ud? Jeg skulle nødig sende dig fra med ild ud af ørerne. Jeg vil bare gerne lige høre den?

(Alarm ringer)

Gustav: Ja, det er lidt ubehageligt, det må jeg nok sige. Så ligger den bare der og ringer. (suk)

(alarm ringer ikke mere)

Ellen: Jeg slukker altid min efter et halvt sekund.

Andreas: Du har lyttet til Alineas Didaktor med Lea, Ellen, Gustav, Susanne Nemholt og min søn Svend. De nye undervisningsforløb om lyd og hørelse finder du på forstå.dk. Jeg hedder Andreas Munk Staugaard. Vi høres ved.

(outtro-musik)

Medvirkende
Lea, Gustav, Ellen og Svend – alle skoleelever
Susanne Nemholt, audiologopæd, forsker og ekspert i børn og hørelse

Tilrettelæggelse og produktion
Andreas Munk Staugaard, Alinea 2023

Musik
Niels Skov Jessen

Podcasten er en del af Høreforeningens projekt - Lyd på Livet - om forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt børn og unge. Læs mere om projektet her.