Peer-to-peer ordning

Høreforeningen er i gang med at etablere en peer-to-peer ordning for erhvervsaktive med høreudfordringer. Ordningen er en del af vores Ingen skal stå alene-projekt, som har til formål at skabe et bedre arbejdsmiljø for erhvervsaktive med hørenedsættelse.

Hvis du er erhversaktiv med høreudfordringer, så kan du komme med i en gruppe, hvor du mødes med andre i samme situation. Med grupperne vil vi skabe fællesskaber og modvirke ensomhed.

Ansvaret for høreproblemer pålægges ofte den enkelte medarbejder, og det kan være hårdt og sårbart konstant at skulle være åben og rummelig over for andres manglende forståelse eller uvidenhed. Mødet med andre med lignende udfordringer er givende, da man oplever ikke at være alene.

Hvad går det ud på

I forløbet bliver du en del af en mindre gruppe, som mødes fysisk og/eller virtuelt for at dele erfaringer, oplevelser, søge støtte og sparre med hinanden i forhold til høreudfordringer. Deltagelse i forløbet er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Høreforeningen for at være med. Peer-to-peer grupperne mødes for at dele erfaringer, interesser, oplevelser, søge støtte og sparre med hinanden i forhold til høreudfordringer. Ved at lære af hinandens erfaringer og dele viden, fx i forhold til hjælpemidler og rettigheder, bliver deltagerne bedre rustet til arbejdslivet og opnår derigennem øget trivsel.

Forløbet varer ca. et halvt til et helt år og består af et opstartsmøde og herefter 5-10 temamøder ca. hver 3. uge. Alternative mødeformer er mulige på egen hånd. Til sidst afholdes et afslutningsmøde, hvorefter gruppen kan fortsætte med at mødes på egen hånd.

Forventninger til dig

Udover at være erhvervsaktiv og have høreudfordringer forventer vi, at du er med på følgende spilleregler:

  • Vi er der for hinanden
  • Der skal være plads til alle i gruppen
  • Vi giver konstruktiv feedback
  • Gruppen er et fortroligt rum

Der tages ikke referat på møderne, men man må gerne selv tage noter efter behov.

Kom med i en gruppe

Vi rekrutterer nu til flere grupper. Tilmeld dig her. Tilmeldingsfristen er d. 22. februar 2024. 

Du behøver ikke at være medlem af Høreforeningen for at komme med i en gruppe, men du er velkommen til at melde dig ind her.

Hvis du blot ønsker at vide mere om peer-to-peer grupperne, så kontakt projektleder Tue Hylby Lindqvist:

Tlf: 61 26 88 08

E-mail: thl@hoereforeningen.dk

 

Materialer til peer-to-peer forløb

Materialer til peer-to-peer forløb

Materiale-kufferten er en fælles onlinemappe med materialer, som under forløbet gør grupperne i stand til selv at afvikle peer-to-peer møderne. Klik her eller på Læs mere på billedet ovenfor for at gå til materialerne.

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet nogle af de hyppigste spørgsmål, vi får om peer-to-peer ordningen her

Virksomhedsforløb

Som en del af Ingen skal stå alene-projektet udvikler vi også forløb til virksomheder. Her kan din arbejdsplads afprøve værktøjer til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte med høreudfordringer. 

Læs mere

 

 

Problematikken

Udfordringerne

Virksomheder søges

Tilbage til forsiden

Ingen skal stå alene er støttet af

Kontakt

Ønsker du at vide mere om projektet, så kontakt gerne projektleder Tue Hylby Lindqvist:

Tlf: 61 26 88 08

E-mail: thl@hoereforeningen.dk

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI