Webinar onsdag d. 7. maj 2025 kl. 12-15 målrettet lærere, skolepædagoger, logopæder og andre fagprofessionelle med relation til børn med høretab i skolen.
Tilmelding
Tilmeld dig her senest fredag d. 2. maj 2025
Om kurset
Den nye generation af børn med høretab klarer sig rigtig flot og er ofte helt alderssvarende i skolen, og derfor skal vi have høje forventninger til dem. Men de er fortsat udfordret ift. hørelse og kan opleve sproglige, kognitive og sociale udfordringer som følge deraf - og det kræver et særligt fokus.
IHEAR-projektet blev gennemført i 2017-2021 i partnerskab mellem Decibel, Innovationsfonden, Oticon, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kommunikationscentret i Region H. Med udgangspunkt i resultater fra bl.a. dette projekt, Decibels arbejde omkring træthed, Høreforeningens projekt Lyd på livet, samt Decibels værktøjskasse til skolestart præsenteres ny og opdateret viden om børn med høretab, med fokus på en række problemstillinger, man som lærer står i, når man skal modtage et barn med høretab i klassen.
På kurset vil du få viden om, hvad konsekvenserne af et høretab er, og hvordan du som lærer, skolepædagog eller fagprofessionel kan være med til at øge barnets trivsel og dermed skabe ligeværdig inklusion.
Vi tager udgangspunkt i indsatser, der virker, understøtter eleven med høretab og giver mulighed for, at eleven kan udvikle sig på linje med jævnaldrende med typisk hørelse.
Der vil være mulighed for erfaringsudveksling, og vi tager udgangspunkt i praksis og der bliver god tid til spørgsmål.
Praktisk og pris
Forud for webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til mødet.
Webinaret optages ikke, men slides sendes til deltagerne efterfølgende.
Pris: 200 kr. pr. deltager.
Hvis der er spørgsmål til kurset eller din tilmelding, så kontakt hørekonsulent Mette van Amerongen på mva@hoereforeningen.dk eller på tlf 26 71 42 36.
Anbefalinger:
- Bogen: ”I skole med høretab” Af Jane Lignel Josvassen, Signe Bennekou Wischmann, Lone Percy-Smith (2022), Forlaget Kahrius
- Video om skolestart med høretab
- Decibels værktøjskasse til den gode skolestart
- Lyd på Livet-projektet