Tidspunkt: onsdag d. 18/9 kl. 17-20 (man må gerne spise imens)
Målgruppe: Forældre til børn med høretab, der skal starte i skole eller går i indskoling
Indhold: Den nye generation af børn med høretab klarer sig rigtig flot og er ofte helt alderssvarende i skoleregi både fagligt og socialt. Derfor skal vi have høje forventninger til dem. Men børnene er samtidig helt afhængige af høreteknologi som CI eller høreapparater samt høretekniske hjælpemidler i klassen. Når man er udfordret på hørelsen, kan det have konsekvenser både sprogligt, kognitivt og socialt - og det kræver et særligt fokus.
IHEAR-projektet blev gennemført i 2017-2021 i partnerskab mellem Decibel, Innovationsfonden, Oticon, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kommunikationscentret i Region H. Med udgangspunkt i resultater fra bl.a. dette projekt, Decibels arbejde omkring træthed, Høreforeningens projekt: Lyd på livet, samt Decibels værktøjskasse til skolestart præsenteres du for ny og opdateret viden om børn med høretab med fokus på en række problemstillinger, man som barn og forældre står i, når barnet med høretab skal starte i skole.
På webinaret vil du få viden om, hvad konsekvenserne af et høretab er og hvordan I, som familie, kan samarbejde med lærerne og pædagogerne med fokus på trivsel og ligeværdig inklusion. Vi tager udgangspunkt i indsatser, der virker og understøtter barnet med høretab og som giver mulighed for, at dit barn kan udvikle sig på linje med jævnaldrende.
Der gives plads til erfaringsudveksling og til at dele gode råd med hinanden.
Op til webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til møderummet.
Pris: Webinaret er gratis og kræver medlemskab af Høreforeningen.
Tilmelding via dette link: https://www.collect.nu/HF/webinar_skole_forældre
Tilmeldingsfrist: mandag d. 16/9 2024.
Hvis der er spørgsmål til kurset eller tilmelding, så kontakt hørekonsulent Mette van Amerongen på mail: mva@hoereforeningen.dk eller på tlf: 26 71 42 36
Anbefalinger:
• Bogen: ”I skole med høretab” Af Jane Lignel Josvassen, Signe Bennekou Wischmann, Lone Percy-Smith (2022), Forlaget Kahrius: https://kahriusshop.dk/produkter/28-krop-og-sind---sundhed/629-jane-lignel-josvassen-signe-bennekou-wischmann-lone-percy-smith-i-skole-med-hoeretab/
Bogen findes også som e-bog.
• Video: https://www.youtube.com/watch?v=s7-gVXkciMI
• https://decibel.dk/artikler/vaerktoejskasse-gode-skolestart