Skolestart med høretab – et webinar for forældre

Skolestart med høretab – et webinar for forældre

Arrangør: Høreforeningen

Webinaret er målrettet forældre til børn med høretab, der skal starte i skole eller er begyndt i indskolingen. Det afholdes onsdag d. 2. april 2025 kl. 17-20. 

Tilmelding

Tilmelding her senest fredag d. 28. marts. 

Om webinaret

Den nye generation af børn med høretab klarer sig rigtig flot og er ofte helt alderssvarende i skolen, og derfor skal vi have høje forventninger til dem. Men de er fortsat udfordret ift. hørelse og kan opleve sproglige, kognitive og sociale udfordringer som følge deraf - og det kræver et særligt fokus.

IHEAR-projektet blev gennemført i 2017-2021 i partnerskab mellem Decibel, Innovationsfonden, Oticon, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kommunikationscentret i Region H. Med udgangspunkt i resultater fra bl.a. dette projekt, Decibels arbejde omkring træthed, Høreforeningens projekt Lyd på livet, samt Decibels værktøjskasse til skolestart præsenteres ny og opdateret viden om børn med høretab, med fokus på en række problemstillinger, man som barn og forældre står i, når barnet med høretab skal starte i skole.

På webinaret vil du få viden om, hvad konsekvenserne af et høretab er - og hvordan I, som familie, kan samarbejde med lærerne og pædagogerne med fokus på trivsel og ligeværdig inklusion. Vi tager udgangspunkt i indsatser, der virker og understøtter barnet med høretab og som giver mulighed for, at barnet kan udvikle sig på linje med jævnaldrende med typisk hørelse.

Der gives plads til erfaringsudveksling og til at dele gode råd med hinanden. 

Praktisk og pris

Webinaret optages ikke, men slides sendes til deltagerne efterfølgende.

Forud for webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til mødet.

Det er gratis at deltage for medlemmer af Høreforeningen. For ikke-medlemmer er prisen 200 kr. 
Hvis du gerne vil vide mere om fordelene ved at være medlem af Høreforeningen og etc. melde dig ind, kan du læse mere her

Hvis der er spørgsmål til kurset eller din tilmelding, så kontakt hørekonsulent Mette van Amerongen på mva@hoereforeningen.dk eller på tlf 26 71 42 36. 


Anbefalinger:

 

02.04.2025 17:00 Online
Webdesign og udvikling / SYNERGI