Gratis naturterapi-dag i Middelfart

Arrangør: Projekt Nye veje til Frivillighed

Skal du med Høreforeningen til gratis Naturterapi-dag?

Høreforeningen inviterer dig med høretab/tinnitus til en sanselig dag på Hindsgavl Halvøen ved Middelfart lørdag den 31. august kl. 11 – 14.

Naturterapeut og audiologopæd, Rikke Kristensen, vil tage os med ud i naturen og guide os igennem øvelser. Det hele foregår udenfor. Vi starter og slutter ved bålet og skal undervejs vandre i alt 2 km. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke være medlem af Høreforeningen. Der bliver serveret kaffe/te og lidt snacks undervejs.

Der vil være skrivetolkning og mobilt teleslyngeanlæg til dig, som har brug for det.

Du får:

  • Øvelser i at finde ro og energi i naturen
  • Viden om energiforvaltning i din hverdag
  • Viden om hvordan du kan øge fokus på andre sanser end hørelsen
  • Samvær med andre som også har høretab/tinnitus

Huskeliste:

  • Praktisk fodtøj og tøj efter vejret
  • Rygsæk med vand, madpakke og siddeunderlag

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig senest 17. august her: https://www.collect.nu/HF/naturterapi 

OBS: Da kurset kun rummer 8 pladser, vil der være en betaling på 250 kr., hvis man ikke har meldt afbud min. to uger før kursets afholdelse, og man ikke kan deltage alligevel. Ved afbud i god tid kan vi nemlig nå at give pladsen videre til en anden, som kan få glæde af kurset.

Der er en bålhytte, som kan benyttes, hvis det regner. Ved kraftig regn og storm aflyser vi arrangementet og finder en anden dag.

Vi ses til en skøn, sanselig og lærerig dag.

Bedste hilsner fra Anna Marie, frivillig medarrangør og deltager på dagen.

Aktiviteten er skabt i samarbejde med Trekantsområdets Lokalafdeling som en del af Høreforeningens projekt ”Nye veje til Frivillighed”, hvor personer med høretab selv kan stå for at planlægge og afholde et lokalt arrangement. Det er ikke en del af lokalafdelingens almindelige tilbud, men skal ses som et supplement – og en mulighed for at prøve kræfter af som engangsfrivillig. Vil du også afholde et lokalt arrangement? Så send os din idé her: https://hoereforeningen.dk/viden-om/nye-veje-til-frivillighed/ 

 

31.08.2024 11:00 Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2, 5500 Middelfart
Webdesign og udvikling / SYNERGI