10 hurtige om menière
Af Susanne Bisgaard. Kilde: Ture Andersen, overlæge, Odense Universitetshospital
1. Hvad er Menières sygdom?
I 1861 beskrev den franske læge Prosper Ménière som den første sygdommen, som fik navnet Morbus Menière. Det er en kronisk anfaldssygdom i det indre øre, der påvirker balancen og hørelsen. Mellem anfaldene har patienten gode perioder. Der er ca. 3.500 menièrepatienter i Danmark.
Som regel rammes i begyndelsen kun det ene øre, men i ca. 30-50 % af tilfældene rammes på et senere tidspunkt også det andet øre. Det ser dog ud til, at sygdommen bliver mildere på det sidst ramte øre.
2. Hvordan stiller man diagnosen?
Menière diagnosticeres ud fra symptomerne svimmelhedsanfald, tinnitus og svingende hørelse. Det er således ikke muligt at stille en objektiv diagnose ved f.eks. at tage en blodprøve, der viser, at man har sygdommen. Især i nye tilfælde kan det være svært at stille diagnosen, da forløbet er meget forskelligt fra patient til patient.
3. Kan man blive kureret for Menières sygdom?
Man kan ikke blive helbredt for sygdommen, men de allerfleste bliver hjulpet godt af de forskellige behandlingsmetoder. Derudover skal man i samråd med sin læge og andre rådgivere lære sygdommen at kende og finde ud af, hvordan man bedst muligt lever med den.
4. Hvad sker der på sigt?
Selvom man ikke kan blive kureret for sygdommen, så ændrer den sig ofte til det bedre. Man siger, at den brænder ud, dvs. at anfaldene hos flere med tiden mindskes eller forsvinder. Imidlertid vil der også fremover være tale om nedsat hørelse, dårlig balance og tinnitus.
5. Hvordan udvikler balancen sig?
Der kan efter gentagne anfald opstå permanente skader på ligevægtsorganet, der er lokaliseret i forbindelse med det indre øre. Hvis man kun har menière på det ene øre, tager ligevægtsorganet i det raske øre over. Derudover holder vi også balancen med synet og receptorer i kroppen. Dvs. vi kan træne ligevægtssansen gennem andre dele af kroppen, så generne derigennem mindskes. Det er dog en kendt sag, at menièrepatienter kan have balanceproblemer, ikke mindst i mørke, hvor synet ikke støtter balancen.
6. Hvordan udvikler hørelsen sig?
Også hørelsen udvikler sig meget forskelligt hos patienterne. Nogle bevarer en god hørelse, mens andre efter mange år med sygdommen kun har en lille hørerest. Høreapparat kan være en hjælp. Det kræver stor ekspertise at tilpasse høreapparater til menièrepatienter. Det skal være af en god kvalitet, og det skal være forsynet med volumenkontrol, der dækker det størst mulige område, da hørelsen er svingende. Derudover bør der være mulighed for hyppige kontrolbesøg.
7. Er Menières sygdom en psykisk sygdom?
Nej! Det er den ikke! Men den ændrede livssituation med uforudsigelige anfald udløser forståeligt nok en situation hos mange patienter, der kræver psykisk rådgivning.
8. Menière og stress
Menièreanfald kan udløses af stress. Derfor ser nogle menièrepatienter sygdommen som et stressbaromenter. Hvis de har for meget tryk på, er de nødt til at give sig selv et pusterum. Det gælder derfor om at skaffe sig af med de ting, der giver mest arbejde og samtidig for lidt glæde.
9. Kan man bevare sit job?
Mange menièrepatienter bevarer deres job, mens andre går på deltid eller får et flexjob. Den nedsatte arbejdstid kan være midlertidig, idet nogle med tiden får det så meget bedre, at de atter kan arbejde på fuld tid. Der er imidlertid også en gruppe, der kan blive tvunget til at trække sig fra arbejdsmarkedet. Det er samspillet mellem sygdommen, den enkelte og forståelsen hos arbejdsgiveren, der er afgørende for bevarelsen af jobbet.
10. Hvor kan man søge hjælp?
Heldigvis er der i dag flere ørelæger, der kender til sygdommen og de mange behandlingsmuligheder. Endvidere har en række hospitaler specialiseret sig i at behandle de svære tilfælde. Samtidig er der dog i befolkningen et stort ukendskab til Menières sygdom og dens konsekvenser. Derfor har mange patienter og deres pårørende behov for yderligere vejledning og støtte. For mange er der hjælp at hente hos Høreforeningen og på kommunikationcentre.
