VERDENS HØREDAG 2021: God viden og politisk debat

Af Irene Scharbau

Debatten om høreområdet plejer at foregå på Christiansborg på Verdens Høredag, Sidste år blev den aflyst på grund af brand. I år var arrangementet af gode grunde virtuelt. Det fungerede fint at indkalde eksperter og politikere til live-streaming fra Axion studiet på Nørrebro. Bo Bredsgaard Lund (Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering) var ordstyrer, og Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup var med-moderator, oplægsholder og udfordrede regionspolitikerne.

Sundhedsøkonomi

Først gav professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg et oplæg, der påviste, at Finansministeriet ikke i tilstrækkelig grad regner med den tilvækst i sundhedsudgifter, der kommer i fremtiden, herunder på høreområdet. For nok kan man regne med den demografiske udvikling, og der ser ud til at komme en del flere ældre i de kommende årtier. Men trods en stigende levealder, så belaster de +80-årige fortsat sundhedssystemet mest.

- De penge, der sættes af i den såkaldte DREAM-model, er det, man kalder ’best case’. Det skal ikke gå meget galt, før der er underskud på ressourcerne, sagde Jakob Kjellberg.

Udviklingen viser nemlig, at så sunde er de ældre heller ikke. Og de er undervurderet i de eksisterende beregninger. Boomer-generationen (68’erne) vil fx stille flere krav til sundhedsvæsenet. Belastningen vil vokse, og der skal flere penge til.

Brugerbetaling giver ulighed

Hvordan høreområdet vil positionere sig i det slagsmål, er et godt spørgsmål.

Jakob Kjellberg fortalte om regionernes nye Behandlingsråd, som skal prioritere og sikre, at der kommer mest sundhed for pengene og bedst udnyttelse af teknologi. Han så også brugerbetaling som en uundgåelig diskussion.

- Den er et politisk valg, som er i konflikt med social lighed. Brugerbetaling har en social slagside. Indfører man den, får de mest udsatte ikke behandling, sagde professoren og tilføjede, at ventetider også har en slagside af den mere geografiske slags, da man ikke kan tiltrække arbejdskraft ligeligt fordelt i landet.

Han vurderede, at der kommer flere penge gennem de almindelige stigninger i sundheds-budgetterne, men de vil være færre, end der er brug for.

 - Høreområdet bør nok have en særstatus. For det vil ikke kunne hænge sammen, med mindre man gør noget særligt, sagde han.

Digital visitation på høreområdet

Herefter fortalte Lene Dahl Siggaard , speciallæge fra Audiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital om projekt InHear, de netop har sat i gang med 750 deltagere. Projektet er en del af kvalitetsforbedringerne fra Sundhedsministeriet, som blev sat i gang i 2019. I InHear får patienterne en kvalificeret undersøgelse/høreprøve af en audiologi-assistent, som sendes videres til digital vurdering af fire ørelæger/medicinske audiologer, så patienten allerede ved andet besøg kan få tilpasset og udleveret sine høreapparater.

Branchen har længe ønsket digital visitering, og Lene Dahl Siggaard redegjorde for, hvordan man bl.a. tester patienterne igen efter nogle måneder hos almindelige ørelæger for at vurdere, om de første undersøgelser kvalitetsmæssigt var i orden. En del af projektet er også at finde ud af datahåndtering.

- Vi skal se på, om det kan afkorte ventelisterne at spare patienter og system for unødvendig behandling, sagde Lene Dahl Siggaard, der forventer at have resultater en gang i 2022.

Ventetiden en udfordring

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup kom derefter ind på det bekymrende i, at vi får flere med nedsat hørelse i fremtiden.

- WHO siger i dag, at det er 1 ud af 5. Men frem mod 2050 er det 1 ud af 4 på grund af markant flere ældre og fordi vi ikke er gode til at passe på vores hørelse, sagde hun.

Og derfor er de lange ventetider en udfordring. Landsformanden benyttede sin taletid til at gennemgå de forskellige regioners ventetider og roste de fleste for at have rykket i den rigtige retning. Bortset fra Region Midtjylland, hvor det går den gale vej.

- Vi er i dialog, men når det gælder mennesker med komplicerede høretab, så har I svigtet, sagde Majbritt Garbul Tobberup til Midtjylland.

Forskel på hospitaler

Hun roste Region Sjælland for at have brugt mange ressourcer på at få ventetiderne ned, og Hovedstaden for at fjerne ventetiden på Bispebjerg.

- Men hvorfor er der så stor ventetid på Hillerød? Vi ønsker et større samarbejde mellem hospitalerne i hovedstaden, sagde hun og roste derefter Region Syddanmark for at være nede på niveau med behandlingsgarantien.

Hun gjorde desuden opmærksom på, at høreapparater ikke gør det alene. At høre-rehabilitering også er høretekniske hjælpemidler, kommunikationstræning, psykosociale og pædagogiske indsatser, fysioterapi mv.

Behandlingsgaranti

- Der er brug for alle ressourcer. Og jeg er glad for, at Jakob Kjellberg siger, at brugerbetaling giver ulighed. Der skal være lighed på høreområdet, sagde landsformanden og kom ind på en anden ulighed:

Behandlingsgarantien. For den findes ikke på høreområdet, selv om hurtig behandling vil give en stor, samfundsøkonomisk fordel. Som WHO oplyser, stiger risikoen for følgesygdomme ved ubehandlede høretab, og det er dyrt.

- Høretab er en varig funktionsnedsættelse og et kommunikationshandicap. Det tangerer diskrimination, at vi ikke har behandlingsgaranti på høreapparatbehandling, sagde hun og efterlyste, hvad regionspolitikerne vil gøre for at få behandlingsgaranti på høreområdet.

Politisk debat

Og politik var netop næste punkt på dagens program. Fire regionspolitikere, heraf to regionsformænd, deltog i online-udsendelsen.

Regionsformand i Nordjylland Ulla Astman (S) og regionsrådsmedlem Gitte Simoni (DF) fra Region Sjælland var de første på banen. Ulla Astman meldte ud, at hun ikke vil love en behandlingsgaranti, da det er Folketingets opgave.

- Det vil klinge hult. Det er ikke den rigtige vej at gå, så mister vi fokus og pengene går de forkerte steder hed. Der er behov for innovation og omorganisering. Jeg tror mere på det politiske fokus, at vi sikrer midler i takt med den demografiske udvikling, sagde hun.

Gitte Simoni sagde derimod, at hun gik til valg i 2017 på en behandlingsgaranti.

- Vi vil have ventetiden ned på fire uger. Det er målet. Der skal ikke være forskel på ører og ødelagte knæ. Det er ikke altid pengene, der gør det. Vi skal også se på struktur og udnyttelse af ressourcer, sagde hun.
Flere midler

På spørgsmålet om de vil kæmpe for flere midler til høreområdet, sagde Ulla Astman, at der er et ønske i Nordjylland om flere ressourcer ud over det demografiske, som de vil gå til forhandling med.

- Vi har et underfinansieret sundhedsvæsen, og vi ser en stor efterspørgsel på den teknologiske udvikling, som ikke er sat af i Finansministeriets regnemodeller.

Gitte Simoni sagde, at man aldrig kommer ned i ventetid, hvis man ikke kæmper.

- Høreområdet har en negativ særstatus – uden behandlingsgaranti. Vi gør meget, har bevilget 27 millioner over 3 år, efter Høreforeningen bankede på døren. Vi skylder borgerne at kæmpe, sagde hun.

Den længste ventetid

Til sidst kom turen til  Anders Kühnau (S), Regionsrådsformand i Region Midtjylland og Karin Friis Bach (RV) fra Region Hovedstaden, der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Anders Kühnau blev hilst velkommen af Høreforeningens formand:

- Tillykke, I har landets længste ventetid. Den er steget i perioden. Jeg ved godt, der ikke er hjerte/smerte i høreproblemer, men ikke at kunne høre er lige så invaliderende som andre lidelser. Det er ikke OK, at mennesker med komplicerede høretab har 86 ugers ventetid, sagde hun.

Regionsformanden svarede, at han godt var klar over det. Men at ventetiden faldt for 2019-20. Man kunne dog ikke opretholde det med Covid-19.

- Det er ikke rigtigt, at vi ikke vil investere penge, vi har selv investeret 3 millioner kroner. Vi prioriterer der, hvor der er demografisk vækst, sagde Anders Kühnau.

Aldrig penge nok

Han forventede, at regionen vil prioritere høreområdet højere i fremtiden. Og at der ville komme flere penge til området med befolkningsudviklingen.

- Men vi har aldrig fået de penge, vi har brug for, selv om det er gået bedre de senere år. Vi kunne bruge hele statsbudgettet på sundhed, sagde han og henviste i øvrigt til regionens borgerdesignprojekt med forbedringer til høreområdet.

Karin Friis Bach fra Region Hovedstaden sagde, at hun mener, det vil være et rigidt system at styre, hvis staten øremærkede midler til høreområdet.

- Vi har helt sikkert fået fokus på området, men vi ønsker et samlet beløb, vi selv kan styre, sagde hun.

Vil undersøge forskelle

Region Hovedstaden har også brugt penge på at få ventetiden ned. Den store forskel på Bispebjergs og Hillerøds audiologiske afdelinger skal nu tages op i sundhedsudvalget.

- Vi kan ikke blive ved med at se på det. Måske skal vi have en central visitation. Der må være strukturelle udfordringer, og vi må se på organiseringen, sagde Karin Friis Bach.

Hun regnede ikke med, at indførelsen af nye kvalitetskrav vil øge ventetiden.

- Men vejen for patienterne er kompleks. Der er mange aktører på området og stærke holdninger. Vi skal sikre dialog, så vi trækker på samme hammel, sagde hun.

Statistik:

Sundhedsstyrelsen anslår, at 720.000 personer har et høretab i Danmark. Det tal vil vokse frem mod 2030, hvor vi ifølge Danmarks Statistik vil få over 200.000 flere borgere over 65 år. Det betyder, at langt flere vil få behov for et høreapparat de kommende år. Det kan give pres på ventetiderne og blive en kapacitetsudfordring.

Videohilsen fra WHO

Det er verdenssundhedsorganisationen WHO, som har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag. Deltagerne på det digitale valgkampsmøde fik en hilsen fra Satish Mishra på WHO’s tekniske kontor i København. Han fortalte, at 196 millioner europæere har problemer med hørelsen. En ny rapport viser, at det ikke blot er de ældre, der har høretab, men også børn og unge, som får problemer af infektioner og høj musik.

På tre områder kan man faktisk afhjælpe mange høreproblemer i verden:

1: 60 procent af alle børns høretab kan forebygges. Det gælder røde hunde, meningitis og øreinfektioner. Desuden er det afgørende at forebygge skader fra høj musik og lyd.

2: Ved tidligt at identificere høreproblemer og med systematisk screening kan man afhjælpe mange af de senfølger, der er ved ubehandlede høretab. Her nævnte Mishra telemedicin som en vigtig løsning.

3: Rettidig behandling og rehabilitering, brug af høretekniske hjælpemidler, tegnsprog og mundaflæsning kan også afhjælpe de følger, der er ved høreproblemer, som fx social isolation, kognitiv tilbagegang mv.

- Der er behov for at styrke sundhedssystemerne på dette område. Og omkostningsmæssigt er det godt. For hver dollar, man giver ud, kommer der 31 dollar retur i sparede, andre sundhedsudgifter.

Prisen for intet at gøre er dyr. Ikke mindst i disse covid-19-tider, hvor det er vigtigt at kunne høre for at holde kontakten til dem, man elsker, lød det fra WHO.

Se WHO's videohilsen her:

Lagt på 4. marts 2021