Partier i Region H ønsker 4 ugers ventetid

Af Irene Scharbau
Fotos Henrik Frydkjær

Der var politisk enighed hele vejen hen ad panelet om, at borgere i Region Hovedstaden skal kunne få hurtig høreapparatbehandling. Max fire ugers ventetid er ønsket. Hvor hurtigt det kan gennemføres, var der dog delte meninger om, da repræsentanter for fem partier deltog i Høreforeningens valgmøde 11. oktober i Stenløse.

- Fire uger, det er der på andre områder. Det er også realistisk på høreområdet, men måske ikke fra dag 1. Der er ingen god forklaring på, hvorfor der ikke er behandlingsgaranti på området. Vi stiller krav om fire uger, og står på mål for det, sagde Christoffer Buster Reinhardt fra de konservative.

Også Henrik Forsberg fra Kristendemokraterne og Lars Vestergaard fra Dansk Folkeparti sagde klart ja til, at ventetiden skal ned på 4 uger på begge regionens klinikker. I skrivende stund er den allerede seks uger på Bispebjerg, mens Hillerød er på 21 uger.

Panelet bestod af Karin Friis Bach fra de Radikale, Martin Baden fra Socialdemokratiet, Henrik Forsberg fra Kristendemokraterne, Lars Vestergaard fra Dansk Folkeparti og Christoffer Buster Reinhardt fra Det Konservative Folkeparti. Foto: Henrik Frydkjær.

Slå afdelinger sammen

Og netop forskellene i ventetid er noget, Radikale Karin Friis Bach, der også er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg bed mærke i.

- Vi skal se på, hvordan vi fordeler patienterne mest hensigtsmæssigt. Der er forslag om en fælles visitation, evt. slå afdelinger sammen under fælles ledelse. Hvis vi kan få Hillerød ned på seks uger, som er et administrativt forslag, er det virkelig et fremskridt, og vi skal ende på fire uger, sagde hun.

Socialdemokratiske Martin Baden fandt også 4 ugers ventetid fornuftigt, men var bekymret for, om løftet kan holde.

- Vi skal sikre os, at servicemålene er realistiske. For ellers går det som 1813-sagen, hvor vi bliver spanket. Nordsjællands ventetider er uacceptable, og det skal vi have løst. Alle er enige om, at høreområdet er vigtigt, men vi må også se på den økonomiske virkelighed, da der er mange prioriteringer, sagde han.

Genhenvisningskravet

En af regionens ordninger, som tager unødvendige ressourcer er genhenvisningskravet. At man skal forbi en ørelæge, hver gang man skal have nye høreapparater på en offentlig klinik. Hovedstaden er den eneste region, som stadig har dette krav.

- Da Høreforeningen holdt valgmøder i 2017, var det en stor aha-oplevelse for både mig og Lars Gaardhøj (Soc. nu regionsformand. red). Vi gik hjem og forfulgte de problemer, vi havde fundet ud af, der var på høreområdet. Det seneste forslag fra Radikale og Socialdemokratiet er, at genhenvisningskravet fjernes. Det kommer på næste regionsrådsmøde, lovede Karin Friis Bach og blev fulgt op af en kommentar fra konservative Christoffer Buster Reinhardt:

- Genhenvisningskravet afskaffer vi i morgen aften, sagde han og roste i øvrigt Høreforeningen for at have ”kløerne i politikerne” i hele valgperioden.

Midler

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup roste til gengæld politikerne for at have løftet høreområdet, men der er stadig ikke frit sygehusvalg, og pengene fra Finansloven til at nedbringe ventelister udløber næste år. Snart kommer nye faglige kvalitetskrav, som vil kræve nyt udstyr, målinger og uddannelse af personale, og fremadrettet kommer der flere ældre, der skal have behandling. Hvad vil politikerne gøre?

- Vi har lagt budget for 2022, men er der lang ventetid i 2023, så vil vi bruge flere penge på området. Klinikkerne er billigst, men vi skal bruge aftalen, vi har lavet med speciallægerne til at tage flere ukomplicerede behandlinger, sagde Christoffer Buster Reinhardt fra de konservative.

- Vi skal se på det enkelte menneskes livssituation. At spare kan være dyrt. Vi vil give penge til en hørepakke for dem, der har brug for det, sagde Lars Vestergaard fra Dansk Folkeparti.

- Kristendemokraterne siger ja til at lægge flere penge i høreområdet og udlicitere og effektivisere, hvor man kan, sagde Henrik Forsberg.

- Jeg tror ikke, vi undgår at poste penge i høreområdet. Vi kender ikke regionens økonomi et år frem, men vi håber ventetidspuklen er banken af, når midlerne slutter, sagde Martin Baden fra Socialdemokratiet.

Personalemangel

Karin Friis Bach fra de radikale var bekymret for, hvad der sker, når de 13 millioner regionen har fået fra finansloven bortfalder.

- Det er et område, hvor vi må sætte ind for at holde niveauet. Men den store trussel mod sundhedsvæsenet er personalemangel. Vi kan ikke få besat stillinger som speciallæger, sygeplejersker og sosu’er. Det er den største udfordring pt. Større end økonomien, sagde hun.

Behandlingsgaranti

Som så ofte før gjorde landsformanden også opmærksom på, at høreapparatbehandling ligger uden for behandlingsgarantien.

- En kæmpe befolkningsgruppe diskrimineres. Folketinget skal lave om på dette, men regionen kan lave servicemål og have en ambition om fire ugers ventetid, sagde hun.

Panelet var enige om, at Folketinget bør give området behandlingsgaranti og penge.

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup var som sædvanligt skarp i sin kritik af den manglende behandlingsgaranti på høreområdet og fik ros for at være insisterende på forbedringer.

Gode spørgsmål

Aftenen igennem var der mange gode spørgsmål fra salen.

Blandt andet blev der spurgt til tilgængelighed for mennesker med høreproblemer på hospitalerne.

- Det er en vigtig pointe, som ingen har talt om, det tager vi op, sagde Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach.

En anden deltager sagde, at det var for nemt at love behandlingsgaranti, men man kan ikke sætte høretab foran smertefulde lidelser. Hertil svarede konservative Christoffer Buster Reinhard, at det ikke er for nemt, fordi det er forskelligt personale, så det går ikke ud over dem med smerter.

- Jo, for det er samme budget. Vi går ind for en differentieret behandlingsgaranti, for det haster mere for nogle end andre, sagde Karin Friis Bach.

Valgaftenen havde mange gode spørgsmål fra salen, bl.a. om høre-tilgængelighed på hospitalerne og stop for låneapparater.

Vente seks år på CI

Et rigtigt godt spørgsmål var, hvorfor man skal vente fire år på nyt høreapparat, men seks år på et nyt CI, hvor teknologien udvikler sig meget hurtigt. Det kendte politikerne ikke noget til, ligesom de heller ikke kendte til, at ordningen for låneapparater, mens man får repareret sine apparater, er skrottet, så man kan gå 14 dage uden at kunne høre.

Bornholm

Landsformanden orienterede i øvrigt politikerne om problemerne i Bornholms Regionskommune, hvor ventetiden er steget til næsten et halvt år, selv om aftalen med regionen er, at første tid skal være inden for 30 dage og behandlingen med høreapparater skal være afsluttet inden for tre måneder. Det kendte de heller ikke noget til, men ville også tage denne sag med tilbage.

Landsformanden kvitterede for politikernes løfter om at undersøge sagerne og en god debat. Hun sluttede af med at sige, at når politikerne taler om mere forskning, så er der forskning på området, fx BEAR-projektet i samarbejde med industrien og Innovationsfonden.

- Vi har faktisk tre af verdens førende høreapparatproducenter her i landet. Og derfor skal vi heller ikke gå rundt med gammelt skrammel på ørerne. Vi skal være et udstillingsvindue for hele verden, sluttede hun.

Lagt på 13. oktober 2021