Nyt sortiment for høreapparater

Oversigten over hvilke apparater man kan få på de offentlige klinikker er blevet opdateret.

Nyt sortiment for høreapparater

 

1. juni trådte et opdateret sortiment for høreapparater i kraft. Sortimentet indeholder de høreapparater, der kan fås på de offentlige høreklinikker eller hos puljeklinikkerne.

Sortimentet justeres hvert halve år, og du kan se den nye oversigt her (brug zoom-funktionen i pdf-dokumentet til at gøre teksten større).

Lavet til fagfolk

Oversigten henvender sig til klinikpersonale og kan derfor være svær at forstå som almindelig bruger. Men for den erfarne høreapparat-bruger, kan den være god at orientere sig i, hvis man fx ønsker at tjekke om et bestemt apparat kan fås på de offentlige klinikker.

Ikke frit valg

Høreapparaterne vælges på baggrund af brugerens individuelle behov i dialog mellem klinikpersonalet og brugeren. Der er altså ikke tale om, at man som bruger kan vælge frit, da der kan være flere forhold, der gør sig gældende. Men oversigten giver et overblik over, hvilke apparater klinikkerne har til rådighed.

 

Lagt på 4. juni 2024

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI