Nordjyderne må se langt efter kortere ventetid i Aalborg

Der var ikke mange konkrete løfter fra politikerne på Høreforeningens valgmøde for Region Nordjylland i Aalborg i slutningen af oktober. Desuden var der enighed blandt de opstillede regionspolitikere om, at skal der være en behandlingsgaranti på høreområdet, så skal den være national, og en pose penge må følge med fra Christiansborg. Konkrete servicemål kunne heller ikke komme på tale, medmindre ventelisten på Aalborg Universitetshospital på nuværende 52 uger i højere grad bliver opdelt i komplicerede og ukomplicerede høreproblemer. 

De fem politikere i panelet var regionrådsformand Ulla Astman (S), regionsrådsmedlem og formand for patientudvalget Henrik Buchhave (V), regionsrådsmedlem Lene Linnemann (SF), samt Janne Toft-Lind (Ø) og Jamie Voldby Nielsen (DF), der er nyopstillere til regionsrådsvalget.

Der var både ris og ros til Region Nordjylland fra Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Ris på grund af de lange ventetider  på Aalborgs audiologiske afdeling, for som hun sagde:

- En ventetid på 52 uger og over 2500 borgere på venteliste er simpelthen ikke i orden.

Politikerne fik dog ikke kun ris for ventetider, men også ros for Thisted, som har en uges ventetid og for de initiativer, der letter patientens vej gennem systemet. Der er bl.a. siden 2018 kommet to nye lokale høreklinikker i regionen, en i Hjørring og en i Frederikshavn, som sammen med klinikken i Thisted varetager den ukomplicerede høreapparatbehandling. På de lokale klinikker i regionen er ventetiden nede på en til syv uger.

Landsformanden fremhævede også pilotprojektet InHear om digital visitation, som lige nu kører i Region Nord. Hun roste både ørelæger og politikere for at have været proaktive i forhold til at blive projektejer.

Hvor lang tid skal man vente på at få et høreapparat 

I sin indledning af mødet fremviste Majbritt Garbul Tobberup dokumentation for, at de regioner, hvor der har været politisk fokus og økonomisk prioritering i forhold til høreområdet, virkelig har rykket på ventetiderne. Hun fremhævede Region Syddanmark, hvor de på de store klinikker i Odense og Vejle er gået fra over to års ventetid til fire-seks uger.

Henrik Buchhave (V) var den første i panelet til at svare på, hvor lang tid, det er rimeligt at vente på at få et høreapparat:

- De ventetider, der er på lokalklinikkerne udenfor Aalborg på at få almindeligt høreapparat, er absolut inden for rimelighedens grænser, men jeg kan godt se, at det er for lang tid, når vi kommer op på over et halvt år, altså 36-37 uger. Så et sted derimellem, det må vi arbejde hen imod.

Ulla Astman (A), regionrådsformand, var enig med Henrik Buchhave i, at ventetiderne på de mindre klinikker er acceptable:

- I forhold til høreapparatbehandling for komplicerede høretab, så er der nok flere på den lange venteliste i Aalborg, der venter på almindelig høreapparatbehandling, fordi de ønsker at få høreapparatet udleveret i Aalborg, eller måske ikke fysisk har mulighed for at køre til f.eks. Thisted. 

Ulla Astman (A), regionrådsformand Region Nordjylland ville ikke love servicemål på et bestemt antal uger: - Når jeg ikke vil det, så hænger det sammen med, at vi ikke ved, hvordan økonomien lige pludselig kan se ud. Vi kan risikere ikke at få de penge, som vi har regnet med og så kan det blive utrolig svært. 

Faglig sortering på ventelisten i Aalborg

Om ventelisten i Aalborg kunne Ulla Astman fortælle, at man fagligt sorterer på ventelisten, gennemgår den, så dem, der venter på almindeligt høreapparat, venter længere, end dem til avanceret høreapparatbehandling.

- Det er et af de områder, som regionsrådet bør drøfte i forhold til de komplicerede høretab. Hvad kan vi gøre for at appellere til dem, der venter på almindeligt høreapparat, så de søger ud til de klinikker med kortere ventetid? Det er bl.a. derfor, vi har lavet lokalklinikkerne for at komme ventetiderne til livs, men også for at kunne give et tilbud til borgerne tættere på, hvor de bor, sagde hun.

Regionsrådsmedlem Lene Linnemann, SF, var fuldstændig enig i, at der ude lokalt er en acceptabel ventetid.

- Jeg mener ikke, at ventetiden skal være mere end et par måneder, sagde hun.

Høreforeningens landsformand tilbød at indgå i et konstruktivt samarbejde om at informere patienterne om deres muligheder, hvilket Ulla Astman kvitterede for.

Behandlingsgaranti på fire uger

Janne Toft-Lind (Ø) kunne fortælle, at de i Enhedslistens handicapudvalg netop arbejder på, at der skal være en behandlingsgaranti på fire uger. Der er bl.a. udsendt et forslag til en retssikkerhedspakke, hvor de slår til lyd for, at handicappede skal have samme garantier, som man har på alle mulige andre områder.

- Det er ikke noget, jeg kan sidde her og love jer. Vi kan jo godt synes, at det er et område, vi skal arbejde mere med. Men vi skal være mange flere til at tage den beslutning. Det er også en dyr beslutning, og den vil kræve noget omorganisering.

Jamie Voldby Nielsen (DF) fastslog, at hans partifæller i regionen altid har kæmpet hårdt for at få ventetiderne på høreapparatbehandling nedbragt. På linje med de andre paneldeltagere var han tilfreds med ventetiderne på lokalklinikkerne.

Behandlingsgaranti skal være national

Majbritt Garbul Tobberup bad panelet udtrykke sig mere klart og sige, at der ikke er noget til hinder for en behandlingsgaranti på området.

- Jeg kan ikke garantere, at regionen indfører en behandlingsgaranti. Skal der indføres en behandlingsgaranti, så bør den indføres nationalt, for penge skal følge med og samme lighedsbehandling, som ved andre behandlingsgarantier. Det har der ikke været lydhørhed overfor på Christiansborg, det er jeg godt klar over, forklarede Ulla Astman.

Differentiering mellem kompliceret og ukompliceret

- Der er 52 ugers ventetid i Aalborg, og her skal så lægges til, at når man kommer ind, går der yderligere seks uger, inden man får en tid til at få tilpasset apparaterne. Fra henvisning går der altså i alt 58 uger, til man har et høreapparat på. Hvis man nu er meget afhængig af sine høreapparater, og hvis det er et kompliceret høretab, så er det ekstrem langt tid, konstaterede Majbritt Garbul Tobberup.

Hun kunne kun opfordre politikerne til at gå tilbage til deres embedsværk og bede om at få udspecificeret, hvor mange med komplicerede høretab, der er på venteliste. For de tal havde hun ikke og kunne derfor kun forholde sig til den samlede opgørelse fra Mit Sygehusvalg, der ikke skelner mellem kompliceret og ukompliceret.

Moderator Christopher Bering Baden spurgte Ulla Astman, om det ikke var en opgave for hende at sende spørgsmålet tilbage til forvaltningen i forhold til at kunne arbejde med det på et oplyst grundlag.

- Vi skal have opgjort, hvor mange er kompliceret høretab, og hvor mange er almindelige aldersbetinget høretab, sagde Ulla Astman, og mente, man måtte kunne gennemgå ventelisterne og opfordre de ukomplicerede til at søge ud på en af de andre klinikker med lav ventetid.

Den komplicerede behandling bliver i Aalborg

For regionsrådsformanden var det et spørgsmål om at give plads til behandling for komplicerede høretab i Aalborg:

- Det komplicerede skal laves i Aalborg. Det er her, vi har specialisterne, det kan vi ikke flytte ud i de mindre klinikker. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvordan det ser ud med de faglige ressourcer, det har også noget at gøre med forskningsdelen på universitetshospitalet, som er med til at sikre, at vi både kan rekruttere og fastholde specialister. Det er supervigtigt.

Henrik Buchhave (V) konstaterede, at uanset opgørelser, så skal ventelisterne nedbringes:

- Jeg er egentlig ligeglad med, om det er kompliceret, eller det bare er almindeligt høretab. Kan man ikke høre, så kan man ikke høre. Vi er nødt til at finde ud af hvad, der er hvad. Er det nødvendigt at smide ekstra midler efter det, eller kan vi eventuelt bare flytte nogle patienter, så vi kan få dem ud af ventelisterne, sagde han.

Panelet bestod af Ulla Astman, Socialdemokratiet, Regionrådsformand Region Nordjylland, Henrik Buchhave, Venstre, Regionsrådsmedlem og Formand of patientudvalget i Region Nordjylland, Lene Linnemann, SF, Regionsrådsmedlem Region Nordjylland, Janne Toft-Lind, Enhedslisten samt Jamie Voldby Nielsen, Dansk Folkeparti.

Hvad gør vi, når finanslovsmidlerne stopper

Der kom penge på finansloven til høreområdet i 2019, og Region Nordjylland fik 2,6 millioner kr. om året, øremærket til at nedbringe ventetiderne. De penge udløber i 2022. Eftersom udviklingen på ventelisten i Aalborg går den gale vej, kan man som borger, der skal have et høreapparat, godt blive lidt bekymret. Men ifølge Ulla Astman er der ingen grundt til det.

- Vi har jo en rimelig god tradition for, at hvis finanslovsmidlerne ikke kommer, så plejer vi at finde pengene, så projekterne kan fortsætte. Det kan jeg ikke forestille mig, vil være anderledes her. Får vi en rimelig økonomiaftale igennem, og det har vi fået de sidste par gange, efter der har været regeringsskifte, så har der været væsentlig flere penge til sundhedsområdet.

Ingen lang ventetid i Nordjylland

Ifølge Lene Linnemann (SF) er ventetid på høreapparatbehandling noget, der har opmærksomhed i Danske Regioner, hvor de netop forsøger at hæve området i hele landet. De har netop lige har haft et forslag oppe til ændringer og forbedringsmuligheder.

- Jeg er nødt til at vove den påstand, at der er ikke ventetid her i regionen. Der er nogle af stederne, hvor det kan lade sig gøre at komme til efter en til syv uger, og hvis det virkelig er nu, vi har brug for hjælp, så er jeg sikker på, at langt de fleste af os godt kan fragtes til en af de andre klinikker. Der er kun en vis pulje penge, og skal vi bruge pengene et sted, så bliver vi nødt til at tage dem fra et andet sted.

Jamie Voldby Nielsen, Dansk Folkeparti, gav udtryk for, at han ikke kunne forstå, at man kan være med i sundhedsudvalget i Danske Regioner og så endnu ikke have råbt nogen af folketingspolitikerne op, når vi ved, at der kommer til at mangle penge: 

- Hvorfor er de penge endnu ikke blevet fundet. Det er jo ikke noget nyt, at folk mister hørelsen. Vi bliver ældre og ældre, der kommer flere og flere af os. Hvorfor gør man først noget nu?

Man kunne gå alternativt til værks

Janne Toft-Lind (Ø) mente, at det ikke gjorde noget, hvis man i Nordjylland gik lidt alternativt til værks for at komme ventelisterne til livs:

- Man kunne f.eks. prøve at kigge på Region Sjælland, hvor man har indgået en aftale med et privat firma om behandling af ikke komplicerede høretab, netop for at få puklen bragt ned, så der er bedre tid til dem med komplicerede høretab. Man kunne kigge på en aftale i en kortere periode, sagde hun.

Differentieret behandlingsgaranti

Lene Linnemann (SF) ønskede en differentieret behandlingsgaranti og var villig til at presse på for det hos partiets sundhedsordfører:

- Hvis vi kommer i en situation, hvor området kommer ind under en behandlingsgaranti, så mener vi, at vi skal have en differentieret behandlingsgaranti. Der er alt for mange ting, som ikke behøver at blive behandlet inden for fire uger, og så er der rigtig mange ting, som burde behandles fra dag til dag.  

Gode spørgsmål fra salen

- Hvorfor skal jeg, der har et ukompliceret høretab og har haft det i 30 år, hver gang visiteres af en ørelæge i Aalborg, før jeg kan komme til i Thisted, spurgte en borger fra salen.

 Det undrede også panelet, da genhenvisning burde være afskaffet i Nordjylland: 

- Jeg synes, det er en sag vi bliver nødt til at opklare. Der er noget, der er helt galt her. I princippet kan man gå ind i en butik og få et høreapparat, hvis der er gået fire år siden sidst, uden visitering, sagde Lene Linnemand og gav straks spørgeren nummeret til patientkontoret i regionen.

Otte års ventetid på CI

En anden spørger ville vide, hvorfor der skal gå otte år for at blive indstillet til en ny CI-processor. Region Nordjylland er den eneste region i Danmark, hvor man skal vente i otte år. I de andre regioner er det seks år. Det kunne Ulla Astman svare på: 

- I forhold til de otte år for CI, så er man fagligt uenige i regionerne, om man skal udskifte apparaterne efter seks eller efter otte år. Jeg er godt klar over, at producenterne anbefaler, at man skifter lydprocessor hver sjette år. Nogle siger, de virker upåklageligt i otte år. Det har de en erfaring for, og så kan man skifte ikke bare en, men to generationer på apparaterne og faktisk få langt bedre resultat i den sidste ende. Det er en faglig vurdering her os at udskifte efter otte år.

Høreforeningens formand opfordrede politikerne til at gå hjem og overveje, om det ikke nærmere var en politisk beslutning end en faglig vurdering, hvornår brugerne skulle have nye CI.

- Det jo jer, der bestemmer, og det er kun den ydre del af et CI, som skal skiftes. Vi har eksempler på børn, der går rundt med to forskellige generationer af disse processorer. Det er ikke hensigtsmæssigt, når et barn skal lære at tale, sagde hun.

Høreforeningen vil følge udviklingen i Region Nordjylland tæt, ikke mindst politikernes ønske om at differentiere behandlingen yderligere.

Lagt på 2. november 2021