Kom nu med den behandlingsgaranti

Med regeringens høreudspil fik vi i efteråret taget det første skridt mod forbedringer på høreområdet.  Positive takter som øget åbenhed og information, højere kvalitet i behandlingen, indsamling af data samt fremadrettet regulering af ørelægernes dobbeltrolle tager livtag med nogle af de store udfordringer på området. Det nye forslag til den kommende ændring af sundhedsloven skal gøre det muligt at gennemføre forslagene i høreudspillet, men forslaget tager ikke højde for den største udfordring: At der endnu ikke er en behandlingsgaranti på høreområdet.

Høreforeningen mener, at det er diskrimination af en handicapgruppe, at der som et af de eneste sundhedsområder ikke er behandlingsgaranti på høreapparatbehandling. Den manglende behandlingsgaranti rammer særligt gruppen af personer med komplicerede høretab, der ikke har mulighed for at bruge det private alternativ, fordi de ifølge de lægefaglige retningslinjer skal behandles i det offentlige.  

Der er altså ikke noget frit valg for denne patientgruppe. Og ingen ret til behandling inden for 30 dage. Konsekvensen er, at denne patientgruppe er underlagt meget lange ventetider på sygehusbehandling med de alvorlige konsekvenser, det har på deres beskæftigelse, studiemuligheder, sociale liv mm. Det er ikke i orden.

Høreforeningen er derfor stærkt utilfreds med, at det nye forslag til ændringen af sundhedsloven ikke indbefatter en behandlingsgaranti. Det er ikke hver dag der bliver pillet ved sundhedsloven, men nu hvor der er en ændring på vej af sundhedsloven, har vi chancen. Så lad os nu tænke langsigtet og få den behandlingsgaranti med, så høreområdet kan blive sidestillet med de øvrige sundhedsområder.

Institut for Menneskerettigheder har set på området og vurderer, at den manglende behandlingsgaranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare betænkeligheder i forhold til Handicapkonventionens bestemmelser.

Klare kvalitetskrav til gratis høreapparater

I forslaget til ændring af sundhedsloven stilles der krav om ensartet og høj kvalitet i både den offentlige og private behandling. Og brugerne skal have sikkerhed for, at det er muligt at få høreapparatbehandling uden egenbetaling uanset om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi.

Høreforeningen mener, at det er helt afgørende, at de nye kvalitetskrav til gratis høreapparater som minimum baserer sig på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige. Det er vigtigt, at den gratis høreapparatsbehandling i det private også bliver underlagt krav om at kunne tilbyde forskellige høreapparater i en kvalitet, der understøtter patientens høretab og behov.

Hvis flere skal føle sig trygge ved at vælge privat behandling er det afgørende, at man aktivt tilbyder og anbefaler muligheder for gratis behandling med god kvalitet.

Udskiftning bør ske efter behov

Forslaget af ændringen af sundhedsloven lægger også op til, at der skal indføres en 4 års-frist for udskiftning af høreapparat udleveret i offentlig regi, med mindre der er indtruffet markant helbredsmæssig forværring af hørelsen mm. Disse nye krav er hentet fra de krav, der gælder i dag i forhold til, hvornår man kan få et nyt tilskud til køb af høreapparat hos de private leverandører.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne 4 års-regel er begrundet i, at garantiperioden på høreapparater er 4 år og at den kun gælder mennesker med ukompliceret høretab, der behandles i det private. Selvom det skal bemærkes, at regionerne i stor udstrækning arbejder med en 4-års regel i dag, mener Høreforeningen ikke at det er rimeligt. Derfor bør en sådan regel ikke indskrives i loven i forhold til det offentlige, hvor også mennesker med komplicerede høretab bliver behandlet. Det er ikke kun medicinske/helbredsmæssige forværringer af hørelsen, der kan være årsag til, at der er behov for tidligere fornyelse. Udover den medicinske kompleksitet er der mange andre forhold, der kan spille ind i forhold til et hørehandicap, herunder den kommunikative kompleksitet. Det kan ligeledes være svært at definere, hvad der er en ’markant helbredsmæssig forværring af hørelsen’.

Derfor bør det altafgørende kriterie være det lægefaglige skøn i forhold til, om der er behov for et nyt høreapparat, og ikke en 4-års regel.

Høreforeningen har i dag indsendt sit høringssvar til "Udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet)". Her kommer vi også med kommentarer til indberetning af data, åbenhed og information i den private høreapparatbehandling, ørelægernes dobbeltrolle mv.

Se Høreforeningens høringssvar her.

Høreforeningen bakkes op af Institut for Menneskerettigheder, der har indsendt dette høringssvar, hvor der også lægges vægt på behovet for en behandlingsgaranti.

Danske Handicaporganisationer har ligeledes indsendt et høringssvar, der også bakker fuldt op om Høreforeningens kommentarer til forslaget.

Lagt på 14. januar 2018