Høreområdet under pres: Skal audiologer kunne ordinere høreapparater?

Omkring 800.000 danskere har hørenedsættelse og ca. 300.000 bruger høreapparat. Tal der kommer til at stige i de kommende år, ikke mindst fordi vi bliver ældre og ældre. Det faktum, kombineret med en digital omstilling og høreapparater der bliver mere og mere komplekse, vil fremover sætte den danske hørerehabilitering under yderligere pres.

Med dette udgangspunkt holdt Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, som Høreforeningen er med i, den 23. november et digitalt topmøde om uddannelse og autorisation. Ca. 100 fagpersoner, interessenter og flere hovedbestyrelsesmedlemmer fra Høreforeningen fulgte med via et link, som man koblede sig på via computeren, og så var der ellers ”Høre-fjernsyn” på programmet med spændende oplæg og minipaneldebat til slut.

”Seerne” kunne via en lille formular løbende indsende spørgsmål, som dagens moderator, Bo Bredsgaard Lund, der er sekretariatsleder for Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, gav videre til oplægsholderne. Høreforeningen havde sørget for sideløbende fjernskrivetolkning, som dem der ønskede det kunne følge via en Ipad eller lignende.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup, og moderator Bo Bredsgaard Lund byder velkommen til det digitale topmøde.

Skal vi have autorisation?

I fremtiden vil der blive stillet endnu større krav til de kompetencer, som de forskellige faggrupper, der arbejder på høreområdet, skal besidde. Og spørgsmålet om autorisation af faggrupperne presser sig på. Autorisation giver mulighed for at handle mere selvstændigt og medfører også et større ansvar, da man her er underlagt Sundhedsloven, sådan som læger og sygeplejersker er det i dag.

Vi kan hente mere viden om autorisationsspørgsmålet ved at kaste blikket over på den anden side af Øresund, som var omdrejningspunktet for dagens første oplæg ved Jonas Brännström, der er autoriseret audionom og professor ved universitetet i Lund.

Den svenske model

I Sverige møder borgere med mistanke om hørenedsættelse i de fleste tilfælde i første omgang en audionom, som det kaldes på svensk. Ved ukompliceret høretab er der ikke brug for at se en læge, da audionomer med autorisation selv kan ordinere høreapparatbehandling. Det giver et mere smidigt og enkelt forløb end vi har i Danmark, hvor førstegangsbrugere, og i nogle regioner også flergangsbrugere, skal have en henvisning fra en ørelæge, for at kunne få høreapparater.

For at få autorisation i Sverige skal man have en 3-årig bacheloruddannelse som audionom fra universitetet og overholde en række krav, fx dokumentationskrav, så ens arbejde kan blive kvalitetstjekket. Al behandling skal desuden baseres på den nyeste viden.

Sundhedslovgivningen og dermed det ansvar som audionomerne er underlagt, gælder uanset, hvor borgeren får sine høreapparater. I Sverige kan det ske tre forskellige steder: på en offentlig klinik (gratis for brugeren), på en privat klinik (brugeren betaler alle omkostninger) eller den blandede model, hvor behandlingen foregår på en privat klinik, men betales af det offentlige.

”Audionomen er ofte den første borgerne ser, hvilket sparer tid for både borgerne og systemet og mindsker ventetiden. Her er det en fordel, at audionomerne kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, hvilket uddannelsen og autorisationen giver mulighed for samtidig med, at man får en øget patientsikkerhed”, sagde Jonas Brännström, da han præsenterede den svenske model på mødet.

Dagens øvrige oplægsholdere var positive overfor idéen om at indføre autorisation inden for den danske hørerehabilitering. Blandt andet Høreforeningens landsformand:

”Jeg mener, at det er forsvarligt, at audiologer selv kan ordinere høreapparatbehandling, hvis de bliver uddannet ordentligt til det, og derhen tror jeg godt, vi kan komme. Systemet i Sverige er spændende, men jeg er nysgerrig på, hvordan de har håndteret overgangen og fået alle opkvalificeret. Det vil vi gerne dykke mere ned i og få noget mere viden om”, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

Oplægsholdere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, studieleder for audiologi-uddannelsen Ågot Møller Grøntved og overlæge Jesper Hvass Schmidt, mente, at det muligvis er en idé at arbejde med autorisation på forskellige niveauer, da man i Danmark jo både har erhvervsuddannelsen til audiologiassistent samt universitetsuddannelsen til audiolog på både bachelor- og kandidatniveau.

Der har ikke altid været en 3-årig bacheloruddannelse i Sverige. I 60-erne kunne man tage den 1-årige uddannelse til høreomsorgsassistent, i 1977 blev den omdannet i til en 2-årig universitetsuddannelse, og i 1994 kom den 3-årige bacheloruddannelse og titlen audionom. I 2006 kom autorisationen, mens retten til at ordinere høreapparatbehandling har eksisteret siden 1977.

Kommunikation og involvering

Høreapparatbehandling handler ikke kun om at give dem med behov noget på ørerne. Kommunikation, behovsvurdering og involvering af brugeren er meget vigtige elementer i hørerehabiliteringen. Det var omdrejningspunktet for oplægget om patienternes perspektiv, som Høreforeningens landsformand stod for.

Behandlingen skal være centreret omkring borgeren, hvordan er det fx med finmotorikken? Hvad kan borgeren magte? Det er nogle af de spørgsmål, som fagpersonerne skal afklare:

”Man skal være opmærksom på borgerens psykosociale behov. Det er ikke bare noget, der skal overstås at få høreapparat, det kræver tålmodighed. Det er vigtigt at skabe tillid, da det giver den bedste mulighed for dialog mellem fagpersonen og borgeren. Derfor skal fagpersonernes også uddannes indenfor dette”, sagde Majbritt Garbul Tobberup, der vurderede, at det særligt er førstegangsbrugere, der ikke altid bliver involveret og vejledt tilstrækkeligt.

Patienten skal inddrages i de forskellige valgmuligheder, hvad angår mærke, model og egenskaber, herunder om der skal være telespole, muligheder i forhold til tilbehør samt fordele og begrænsninger ved de forskellige valg. På baggrund af dialog med patienten udvælges det høreapparat og den øreprop-løsning, der passer til patientens høreproblemer, hørebehov og anatomi.

Landsformanden glædede sig i sit oplæg også over, at kommunikationscentrene får så central en rolle i de nye kvalitetskrav til høreapparatbehandling, hvori de er nævnt mange gange. For høreapparatbehandling kan ikke stå alene, det er den samlede hørerehabilitering, der tæller, som hun bemærkede.

Hendes synspunkter blev bakket op af en anden oplægsholder Dorte Birkegaard Andersen, der er General Manager for den private butikskæde Audika Danmark, der hører under Oticon:

”Et produkt er ikke stærkere end den, der tilpasser og rådgiver, og kan du ikke sætte dig ind i brugeres behov og formidle tingene til brugeren, så giver det ikke høj tilfredshed”, sagde Dorte Birkegaard Andersen i sit oplæg.

Derfor er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i høreapparatbrugerne, når man diskuterer fremtidige kompetencekrav, og hvordan uddannelserne skal udvikle sig. Som hørespecialist skal man kunne mange ting. Man skal være ekspert på produkterne, og man skal vide mere, end det brugerne selv kan læse sig til på internettet. Man skal også kunne sætte sig ind i brugerens situation, da det at få høreapparat har kæmpestor indflydelse på personens liv. Det er også utroligt vigtigt, at hørespecialisten har interesse i og følger med i forskningen for at kunne levere den bedste ydelse til brugerne, bemærkede Dorte Birkegaard Andersen.

På dagens program var der også oplæg om:
Fremtidens kompetencer for SDU-bachelorer og perspektiverne for de fremtidige krav til sundhedspersonale inden for hørerehabilitering
V/ Ågot Møller Grøntved, studieleder for audiologi-uddannelsen (BA) på SDU og Jesper Hvass Schmidt, overlæge, audiologi, OUH, Klinisk lektor, M.D., Ph.d.

Her blev det bl.a. fremhævet, at SDU siden 2005 har uddannet audiologer med en bachelor og kandidatuddannelse. Uddannelsen skal være med til at optimere behandlingen og imødegå manglen på speciallæger – og minder om den uddannelse, der tilbydes i andre lande. Uddannelsen revideres løbende i lyset af kravene til behandling i Danmark og vil kunne betyde, at fremtidens audiolog selvstændigt kan undersøge, visitere til og udlevere høreapparater.

Status på InHEAR: Evidensbaseret afprøvning af fjernvisitation som led i 'Program for høreområdet i fremtiden' og påkrævede kompetencer til audiologen i fremtidens digitaliserede hørerehabilitering
V/ Henrik Jacobsen MD, Ledende Overlæge, MBA, Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Afdeling - Aalborg Universitetshospital.

Lagt på 25. november 2020