Job i Høreforeningen.
Høreforeningen søger administrativ medarbejder til Tolkeformidlingen
Har du lyst til at arbejde i en forening, hvor vi brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab? Er du god til at arbejde selvstændigt med mange bolde i luften uden at miste overblikket? Så er Høreforeningens Tolkeformidling måske din kommende arbejdsplads.
Vi søger en dygtig medarbejder 15 timer om ugen med stærke administrative kompetencer.
Din vigtigste opgave er at formidle skrivetolke til mennesker med høretab. Skrivetolke er en helt afgørende støtte for mennesker med sværere høretab og bruges på uddannelser, arbejdspladser og i det sociale liv. Som administrativ medarbejder får du spændende opgaver med direkte kontakt til vores brugere og skrivetolke. Du skal både have stærke administrative kompetencer og rigtig gode samarbejdsevner.
Dit nye team
Udover dig er der en fuldtids tolkeformidler i Tolkeformidlingen. Tilsammen udgør I et selvstændigt team, der varetager alle opgaver. Vores fuldtids tolkeformidler har det overordnede ansvar for den daglige drift, men du bliver oplært i alle opgaver. I stillingen ligger også, at du skal kunne dække ind for vores fuldtids tolkeformidler ved ferie og evt. sygdom.
Opgaver
- Administrativ formidling af skrivetolke til brugere med høretab
- Lønafregning til tolke
- Fakturering af bevillinger
- Telefonisk og skriftlig kontakt med tolkebrugere om skrivetolke-opgaven
- Dialog med vores skrivetolke og støtte til deres arbejde
Din profil
- Du er rummelig, imødekommende og serviceminded over for mennesker med høretab.
- Du er løsningsorienteret og god til at hjælpe og støtte vores skrivetolke i deres arbejde
- Du har en relevant uddannelse og god erfaring med de nævnte opgaver.
- Kendskab til tolkeområdet er en fordel, men ikke et krav.
- Du er rutineret bruger af IT-systemer/Officepakken og vant til at arbejde digitalt.
- Du tager ansvar, arbejder selvstændigt, er en teamplayer og kan håndtere stramme deadlines.
- Du er stærk til at strukturere og planlægge dine opgaver og arbejdsdag.
- Du er god til at bevare overblikket, også i en hektisk hverdag.
- Du er god til at kommunikere både i skrift og tale.
- Du har en god portion humor (det har vi også) og har lyst til at deltage i vores faglige og sociale liv i Sekretariatet.
Arbejdstid
Din normale arbejdstid er 15 timer om ugen. Du skal desuden kunne dække ind for den anden tolkeformidler i teamet ved ferie og evt. sygdom med op til 30 timer om ugen.
Vi tilbyder
En spændende stilling med en stor kontaktflade, fleksibilitet og mange forskelligartede opgaver samt mulighed for hjemmearbejde. Du vil opleve, at du gør en stor forskel i mange menneskers liv. Du bliver en del af et dynamisk sekretariat med 10 ansatte med en række forskellige fagligheder, en humoristisk omgangstone, et godt fællesskab og en stor rummelighed overfor mennesker med handicap.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte tolkeformidler Gry Kirstine Rønne, tlf. 36 38 85 76 eller direktør Tine Lyngholm, tlf. 30 73 73 03 for yderligere oplysninger om stillingen.
Løn
Løn og pension efter aftale og kvalifikationer.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 6. december 2021, men vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning via "Søg jobbet online" nedenfor og vedlæg CV og relevante eksamenspapirer. Tiltrædelse 1. februar 2022 eller gerne før.
Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Vi søger indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har. Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer. Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.
Lagt på 22. november 2021