Høreforeningen har fået en dejlig julegave🎁
Sundhedsdonationer har doneret 1.759.240 kr. til Høreforeningens arbejde med at udvikle en vidensportal, der skal samle, udvikle og formidle viden om høretab og øvrige høreproblematikker hos børn, unge og voksne.
Portalen skal hjælpe mennesker med hørehandicap til at mestre hverdagen bedst muligt og opnå en øget grad af livskvalitet. Desuden skal den klæde pårørende og andre på til bedst muligt at støtte dem i processen. Portalen skal gøre det lettere at søge relevant og fagligt velkvalificeret viden på området – både for mennesker, som selv har et høretab, samt for pårørende og andre, der er i berøring med mennesker, som er ramt af høreudfordringer.
Vi er super glade og ser frem til samarbejdet med Sundhedsdonationer🤩