Fin kontakt på Folkemøde Møn

Af redaktør Irene Scharbau

Det var helt rigtigt at lave en formiddags-seance målrettet de unge og forebyggelse af høreskader på hovedscenen på Folkemøde Møn. For teltet blev om fredagen fyldt godt op. De unge ville gerne høre noget om, hvordan de passer på ørerne.

Høreforeningen var igen meget synlig på Folkemøde Møn 18.-19. august, hvor vores frivillige fra lokalafdelingerne på Sydsjælland og Lolland-Falster traditionen tro knokler for høresagen.

Folkemøde Møn er en politisk festival, der nu i ti år har samlet 15.000 mennesker i det gamle Stege og lige som på Bornholm bakker organisationer, erhvervsliv og et væld af politiske topfigurer op om muligheden for dialog mellem borgere og beslutningstagere.

I Stege begyndte dagen med en fodgænger-prop på broen ind til centrum, fordi alle skoleklasserne var blevet sat af på den anden side. Mange af dem nåede dog frem til Høreforeningens seance, hvor landsformand Majbritt Garbul Tobberup bød velkommen.

Leder af vores projekt Lyd på Livet Tue Hylby Lindqvist fortalte de unge, at det har konsekvenser at gå med høretelefoner hele dagen. De unge fik også set vores video Tab ikke ørerne, som man kan finde på fx Youtube.

Stor interesse fra ungdommen på Folkemøde Møn

Student eller patient?

Herefter fik ungeguide Andreas Kristiansen ordet. Han havde de unge i sin hule hånd, mens han fortalte om at miste hørelsen som 19-årig.

- Var jeg student eller patient? Det betød tre års kamp, før jeg erkendte, at jo jeg havde et hørehandicap, men ellers var jeg jo ikke handicappet. Det var bittert at komme igennem. Men I har en mulighed for at passe på hørelsen, den fik jeg ikke, sagde Andreas og indhentede klapsalver.

Ungeguide Andreas Kristiansen fortalte om at være ung med høretab. Noget der udløste klapsalver bagefter fra det unge publikum.

Forsker om høresystem

Tinnitus-forsker Susanne Nemholt gav derpå forsamlingen en fin introduktion til vores høresystem, og hvordan vi passer på hørelsen.

- Vi ved, at unge bruger lyd rigtig meget, og at hver tredje mellem 13-19 år hører kraftig lyd uden at tænke over konsekvenserne. Hver tiende oplever en hyletone, fortalte hun.

Susanne Nemholt fortalte de unge om, hvordan følelser og hørelse hænger tæt sammen, at vi ikke kan slukke for hørelsen, men at hjernen filtrerer lyden.

- Vi bruger lyd meget, både når vi har det godt, og når vi vil have pauser fra andre. Men gør vi det for højt og for længe kan det give høreskader tidligt i livet, forklarede forskeren.

De unge nikkede ja til, at de får advarsler på deres telefoner, når de har lyttet for længe. De sagde nej til, at det gjorde nogen forskel for dem.

Tinnitusforsker Susanne Nemholt fortalte om høresystemet og viste bl.a. en af de gode film fra Høreforeningens undervisningsmaterialer om lydniveauer og tid, man kan tåle dem.

De første tegn

Susanne Nemholt fortalte de unge, at de første tegn på, at de overbelaster deres høresystem er midlertidige høretab, tinnitus og lydfølsomhed. Flere unge i teltet angav, at de havde tinnitus. En enkelt ung mand tog mikrofonen og bad om mere rådgivning. Han havde haft tinnitus, siden han i 2019 faldt i søvn foran en højtaler på Roskilde Festival.

Susanne Nemholts hovedbudskaber var, at mængden af lyd har betydning, det samme har lydniveauerne og afstanden til højtalere.

- Flyt jer væk fra højtalerne, og sørg for at få kvalitets-høretelefoner. De gør, at I ikke behøver skrue så højt op, sagde hun.

Travlhed i teltet

Høreforeningens frivillige, herunder Andreas, havde resten af fredagen travlt med at snakke med besøgende om alt fra høreapparater til lydmaksimum. En strøm af unge fik afprøvet deres mobiler på dukken Valdemar, der med teknologi fra Aalborg Universitet kan vise den præcise lydstyrke. Mange var glade for at få lært mere om lydniveauer, nogle var chokerede over det faktum, at man kun kan spille musik på 100 dB i 15 minutter, før hørelsen kan tage skade.

Lyddukken Valdemar fra Aalborg Universitet er altid et stort trækplaster. Mange unge fik information fra vores ungeguide Andreas Kristiansen, og der udbrød spontan lettelse, når teknologien i Valdemar viste, at de ikke spillede for højt.

Men også lærere fra uddannelserne var henne og få informationer om lyd og hørelse. Vores 15 frivillige havde et aldersspænd fra 29 til 84 år, så der var masser af gode kontakter til strømmen af besøgende, der jo også kunne møde vores landsformand Majbritt Garbul Tobberup, der var nærværende begge dage.

Ventetiderne til debat igen

Og det var Majbritt ikke mindst på scenen lørdag formiddag, hvor politikere fra Region Sjælland var inviteret til debat om høreområdet, særligt om ventetiderne og det frie sygehusvalg. Hun lagde ud med at rose de to deltagende regionspolitikere Gitte Simoni (soc.) og Jens Ravn (V), som har været med til at skabe forbedringer på høreområdet.

- I har gjort det, vi har bedt jer om. Og da finanslovsmidlerne til høreområdet stoppede, tog I jo direkte hjem fra Folkemødet sidste år og besluttede i jeres budgetaftale at dække det hul selv, sagde hun.

For fire år siden var ventetiden til høreapparatbehandling på den audiologiske afdeling i Slagelse på 115 uger, Køge på 77 uger og Nykøbing på 62. Nu er den gennemsnitlige ventetid i regionen på 25 uger.

Stiger igen

Men som moderator, DR-journalist Jan Falkentoft, dog fra starten kunne konstatere, havde der jo været en fin udvikling i ventetiderne i regionen, men nu går det den anden vej. Ventetiderne stiger igen.

Regionen har lavet en helt ny struktur på høreområdet, så Køge er det centrale hørecenter med visitation til lokale klinikker i Slagelse, Næstved, Nykøbing og Roskilde.

- Da vi var sammen sidste år, var der 17 ugers ventetid på alle klinikker. Regionsformanden sagde vi skulle længere ned, Gitte Simoni vil gerne ned på fire uger, som vi selv ønsker. Men vi ser nu, at ventetiderne begynder at stige, og området er blevet ugennemsigtigt, sagde landsformanden.

Gitte Simoni sagde, at høreområdet er et af regionens hjerteområder, og at hun er stolt af, at man de senere år har brugt 45 millioner kroner ekstra på høreområdet.

- Da vi så ser tallene for i år… Jeg kan kun sige øv øv, det er ikke fedt for de borgere, der nu skal vente længere på deres behandling. Det er ikke fair. Udfordringen er, at flere har behov for høreapparater. Vi skal have skruet op for nogle ting og lave om på nogle ting, sagde hun.

Jens Ravn roste Høreforeningen for sin timing, da der var nye budgetforhandlinger i ugen efter.

- Ja, jeg ærgrer mig også over, at ventetiderne er steget. Det må vi gøre bedre, sagde han og glædede sig i øvrigt over store forskningsprojekter og fokus på høreområdet i regionen.

- Det er også vigtigt at have fokus på forskning og forebyggelse, så vi også forhindrer, at folk får høreskader.

Hertil sagde Gitte Simoni, at det er vigtigst at have fokus på de mennesker, der står på venteliste nu, og som fx ikke kan passe deres studie eller arbejde.

- Det er et stort problem, vi ikke kan sidde overhørigt.

Flere patienter

- Det er vel godt, at der allerede er gjort noget? spurgte moderatoren.

Og landsformanden svarede, at alle kender den demografiske udvikling. Der kommer et kæmpe pres på systemet fremover med flere ældre.

- Så behovet bliver større, og det skal behandlingssystemet geares til, så vi ikke taber folk på gulvet. Hvis man ikke får hjælp, bliver man socialt isoleret og risikerer de følgesygdomme, der kommer af ensomhed. Og så belastes andre dele af sundhedssystemet, fx psykiatrien, eller der sker kognitivt forfald. En høreapparatbehandling i Danmark koster cirka 6.500 kr., det er billigere end andre behandlinger og kan fx fastholde os i job, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

I konkurrence med andre områder

Jens Ravn sagde, høreområdet har stort fokus, fordi det kan løfte dagligdagen for mange mennesker og skal med i budgetforhandlingerne.

- Men det er i konkurrence med mange andre områder. Vi skal være i den nedadgående trend, hvor vi gerne vil være. Og vi skal se på, hvad årsagerne er til stigningen, sagde han og glædede sig over Høreforeningens debat med de unge.

- Der var fine pointer, og Høreforeningen løfter en stor opgave. Det er jo helt simpelt: Pas på jeres ører, her må regionen også kunne støtte.

Gitte Simoni ville også have høreområdet med til de nye budgetforhandlinger.

- Det er en vigtig investering for at holde folk væk fra psykiatrien og holde folk i arbejde. Noget vi kan gøre i regionen, er rekruttering og efteruddannelse på området. Det kan vi gøre bedre, og måske kan vi udnytte det private høreområde bedre.

Jens Ravn fra Venstre har været med hvert år i Høreforeningens debatter. Han gjorde i år også opmærksom på de store EU-forskningsprojekter til 55 millioner kroner, herunder Öre-sund, der vil benytte telemedicin og avanceret teknologi til bedre og præcis udredning, behandling og rehabilitering af borgere med lidelser i indre øre. Forskningen sker bl.a. på Sjællands Universitetshospital i Køge. (Arkivfoto: Hanne Loop).

Der bør være lige adgang

Landsformanden anerkendte, at der er mange steder i sundhedsvæsenet, som også har brug for flere ressourcer.

- Derfor adresserer vi problemerne til Christiansborg, for regionerne har ikke mulighed for at fordele særligt mange penge. Men hvis man vil have et sundhedssystem, der fungerer, så må man have lige adgang for alle og bruge de penge, det nu en gang koster. Vi skal ikke være i konkurrence med andre sygdomme. Og i mit liv er min hørelse meget mere afgørende for mig, end mit knæ er, derfor er systemet rigtig skævt. Og høreapparatbehandling er billigt - få behandlet de mennesker, så de kan være med til at bidrage til festen, sagde Majbritt og tilføjede at der pt. står 2.500 mennesker på venteliste i Region Sjælland.

Gitte Simoni mente, at det er ren diskrimination, at der ikke er fire ugers behandlingsgaranti på høreområdet.

- Det bør starte på Christiansborg, det er en helt basal sundhedsydelse, sagde regionspolitikeren, der tidligere har stillet forslag om behandlingsgarantien hos Danske Regioner.

Skjult handicap

En tilhører sagde, at høretab er et usynligt handicap, men politikerne ved ikke, at det gælder 800.000 danskere. De tror ikke, det er et stort problem

Jens Ravn svarede, at der er stor forskel på høretab, og at hans eget kan behandles let, mens andre giver store udfordringer.

- Og jeg synes faktisk, det er i fokus. Men det havde været sjovere, hvis finansministeren var fortsat med at betale. Så vi er glade for, at Høreforeningen kommer med konkrete forslag. 

Kritik af ventetids-informationer

Vores landsformand kritiserede i øvrigt, at regionen ikke er i stand til at oplyse, hvor mange af de ventende, der har komplicerede høretab. Heller ikke, når sundhedsministeren spørger.

Og regionen indberetter heller ikke længere ventetider på de forskellige klinikker. Nu kan man kun se en ventetid i regionen med 25 ugers ventetid og otte uger på at få udleveret høreapparater. Selv om der er fem forskellige klinikker. Hørecenter Sjælland fordeler borgerne, som det passer regionen bedst.

- Vi kan ikke orientere os længere i regionen, og vi får at vide, at man ikke længere selv kan bestemme, hvilken klinik man vil til. Men det kan man godt. Jeg har som borger frit sygehusvalg. Det fungerer ikke, og det er ikke nærhedsprincip, sagde Majbritt.

Gitte Simoni var enig.

- Jeg kan heller ikke som politiker orientere mig i det og var glad for at få det at vide af Høreforeningen. Det er vigtigt for borgerne at vide, hvor det er hurtigst at komme til, sagde hun.

Jens Ravn lovede at undersøge det.

- Det er et eksempel på, hvad sådan en debat her kan. Nu er jeg nødt til at gå tilbage og spørge, hvad der sker. Jeg mangler et godt argument. Hvis administrationen ikke har en god forklaring, så må det laves om, sagde han.

Gå til Christiansborg

Fra salen lød en opfordring til politikerne om at gå til Christiansborg og tale om at bevare vores velfærd. Jens Ravn svarede, at de kan lægge et pres på Christiansborg, men forhandlingerne med finansministre er altid svære.

Gitte Simoni ønskede at starte en generel debat om rimeligheden i, at der ikke er behandlingsgaranti på høreområdet.

- Det er et endnu vigtigere sted at starte, sagde hun.

Opfordrede til analyse, samtaler og digital visitation

Landsformanden opfordrede til slut politikerne til at gå hjem og få lavet en analyse af høreområdet og de behov, der venter forude, og hvad kapaciteten skal være. Desuden foreslog hun, at regionen i stil med Region Hovedstaden lavede en uformel rundbordssamtale mellem politikere og aktører på høreområdet om, hvordan det kan fungere bedre. Ligeledes bad hun dem presse på til at få indført digital visitation.

- Og I kunne jo også have et større beløb på sedlen, I tager med til budgetbehandlingerne, sluttede hun.

Du kan se ventetiderne i hele landet her 

Masser af gode snakke i teltet på Folkemøde Møn. 

Lagt på 22. august 2023