Rådgivning

Er du i tvivl om, hvor du kan få hjælp til dine høreproblemer? Eller er du kørt fast i en problemstilling i forbindelse med dine eller dine næres høreproblemer?

Kontakt Høreforeningens rådgivning. I Høreforeningen har vi viden om en lang række problemstillinger inden for høreområdet, og vi vil ofte være i stand til at guide dig videre i systemet.

Høreforeningens hørekonsulent kan kontaktes mandag mellem kl. 10 og 14 og torsdag mellem kl. 12 og 14.

Ring på telefon 36 75 42 00

Eller skriv til os via denne formular

Du kan også vælge at sende en sikker fil til os med din besked. Klik her. Filen kan fx være et worddokument. Husk at skrive din e-mail og / eller dit telefonnr. i filen, så vi kan svare dig!

Bemærk, at du/I skal være medlem af Høreforeningen for at få adgang til rådgivningen. Meld dig ind her.

Se også, hvad vi hyppigst bliver spurgt om.

OBS: Når du benytter dig af Høreforeningens rådgivningstilbud, indsamler og behandler vi en række personoplysninger om dig, herunder også personfølsomme oplysninger som f.eks. helbredsoplysninger. Læs mere i Høreforeningens privatlivspolitik. 

Menière- og tinnitus kontakttelefonen

Høreforeningen har frivillige menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din situation.
Tlf. 6917 1778
Læs mere om Menière- og tinnitus kontakttelefonen

Medlemstilbud: Gratis psykolog og socialrådgiver

Høreforeningen har tilknyttet socialrådgivere og psykologer, der kan hjælpe dig og din familie.

På voksenområdet kan du få gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning af en af vores dygtige rådgivere. Læs mere her.

Er du forælder til et barn eller en ung med høretab, kan du få gratis rådgivning via vores dygtige rådgivere, som er specialiseret indenfor børne- og familieområdet. Du kan læse mere her.

Ungerådgiver

Artikel: Mange henvendelser til Høreforeningens rådgivning 

– Folk har brug for hjælp til at finde vej i systemet og støtte til deres høresituation, siger audiologopæd Anne Mette Kristensen

AF IRENE SCHARBAU - FOTO VAGN-EBBE KIER

Omkring 1.500 personer kontakter hvert år Høreforeningens rådgivning for at få gode råd og hjælp til deres høreproblemer.

– Der er for tiden mange høreapparatsbrugere, som er desperate i forhold til ventetiderne. De har brug for nye apparater for at fastholde jobs og kunne udfolde sig rent socialt, men de skal vente meget længe på at komme til i det offentlige, fortæller Høreforeningens audiologopæd Anne Mette Kristensen fra Rådgivningen.

Hver eneste dag ringer og skriver borgere til Høreforeningen for at få hjælp.

– Jeg har lige talt med et ungt menneske fra Nordjylland, der var i panik, fordi han havde fået at vide, at der var to års ventetid. Han havde ingen penge til at købe apparater for og kunne ikke klare sit studie uden nye. Jeg opfordrede ham til at kontakte det lokale kommunikationscenter, fordi han kan få støtte fra en specialkonsulent, fortæller Anne Mette, der modtager mange forskellige spørgsmål.

– Der er fx førstegangsbrugere, som skal have hjælp til vejen gennem systemet. Som er i vildrede over det valg, de skal tage, vedrørende offentlig eller privat høreklinik og konsekvenserne af det.

Tinnitus

Der er også rigtig mange med tinnitus, som kontakter rådgivningen. Tit er det forbundet med stress eller støjtraumer. Nogle er på sammenbruddets rand, og det kræver en stærk rådgiver at hjælpe dem videre.

– Hvis man har en væsentligt generende tinnitus og måske også en hørenedsættelse, jamen så skal man ifølge Sundhedsstyrelsens regler undersøges på en audiologisk afdeling. Og der er behandlingsgaranti, når det gælder tinnitus, så man skal til inden for få måneder, forklarer Anne Mette.

– Men det kræver, at ørelægen har skrevet det på henvisningen. Jeg anbefaler brugerne at kontakte sygehuset og undersøge om tinnitus er skrevet på, hvis de har ventet længe. Det er uholdbart at vente på behandling på en alvorlig tinnitus. Flere og flere får tinnitus, det viser den nationale sundhedsprofil, og tit får de at vide hos lægen, at det må de leve med. Men det er en katastrofal besked, når 80 pct kan hjælpes med bl.a. kognitiv terapi og lydbehandling, siger hun.

Postnummerlotteri

Lydfølsomme, menièrepatienter, forældre til børn med høreudfordringer, unge, der får afslag på handicaptillæg, ansatte i kommuner, studerende i audiologi, forskere. Henvendelserne er alsidige.

– Men noget, der fylder ekstra meget er alle de kommunale sager, hvor borgerne får afslag på hjælpemidler. Det er det såkaldte postnummerlotteri. Nogle kommuner siger konsekvent nej til TV-konvertere til teleslynger. Andre giver afslag til vibratorvækkeure eller til job-hjælpemidler, fordi folk er over 65 år og ’bare’ kan gå på pension. Vi tager nogle sager hele vejen til Ankestyrelsen. Som medlem kan man som noget nyt få adgang til disse afgørelser, så man kan bruge dem, når kommunen siger nej, fortæller Anne Mette Kristensen.

Forkerte vej

Rådgivningen kontaktes også af en del medlemmer, som er kommet i klemme med køb i private høreklinikker. Ofte finder Høreforeningen en løsning.

– Udfordringen for brugerne i dag er, at der ikke er særligt mange uvildige parter til at tale deres sag. Og i de tre år jeg har været i Rådgivningen, er det gået den forkerte vej. Kommunerne strammer til, konstaterer audiologopæd Anne Mette Kristensen og har denne opfordring:

– Man skal bruge de muligheder, man har: Få de bedste begrundelser for afslag og kontakt os. Husk man skal modsige et afslag inden fire uger, så man kan gå til Ankestyrelsen, hvis kommunen fastholder. Og det er vigtigt, at man fastholder sin ret. Man skal tages alvorligt, når man har høreproblemer. Man har krav på at få hjælp ifølge handicapkonventionen, fx så man kan fastholdes på arbejdsmarkedet, forklarer hun.

Bliv nu medlem

Mange af henvendelserne kommer fra høreudfordrede, som ikke er medlem af Høreforeningen.

– Vores hjælp er for medlemmer, men det er klart, at jeg forsøger at hjælpe så godt jeg kan, hvis en person virkelig står i en knibe. Men jeg forklarer altid, at hvis vi ikke havde medlemmer, ville vi slet ikke kunne hjælpe nogen, derfor bør folk melde sig ind. Og i sager, der skal tages videre i klagesystemet, er det en forudsætning, at man er medlem hos os, siger Anne Mette Kristensen.

Denne artikel er oprindelig bragt i Høreforeningens medlemsblad december 2016

Meld dig ind i Høreforeningen her.