Pårørende

Man er mindst to til at kommunikere

At være pårørende til en person med hørenedsættelse giver også den pårørende et kommunikationshandicap. Hvor udfordret man er afhænger i første omgang af høretabets størrelse, men derefter mest af alt af om høretabet er ordentligt kompenseret, fx ved at den med hørenedsættelse bruger høreapparater.

Vigtigt med den rigtige rådgivning

Som pårørende er det en stor udfordring at finde den rette balance mellem at vise hensyn og så til, i bedste mening, at gøre bjørnetjenester. Landets kommunikationscentre kan tilbyde rådgivning og undervisning til pårørende.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det

Et høretab er meget svært at vurdere og sætte sig ind i som pårørende. Selv om man er tæt på et menneske, kan man ikke se eller føle, hvor dårligt vedkommende hører. Nogle gange hører han eller hun - andre gange ikke. Ét er at have forståelse for, at ens nære har et høreproblem, noget andet er at leve med det i en travl hverdag, hvor man måske selv er træt.

Glem ikke small-talk

Det er vigtigt, at man ikke stopper med at få udvekslet alle de små og umiddelbart ikke-vigtige informationer. Det er small-talk, som knytter mennesker tæt sammen. Stop af og til op og tænk efter, om I måske er holdt op med at talt om stort og småt. Brug evt. papir og blyant. Eller send e-mails eller sms'er til hinanden, også selv om I er ægtefæller. Det vigtigste er at kommunikere - ikke hvordan I gør det.

Kontakt til andre pårørende

For mange er det uvurderligt at få kontakt til andre pårørende til mennesker med hørenedsættelse. Høreforeningen opretter over hele landet netværksgrupper, hvor mennesker med lyd- og høreproblemer kan udveksle erfaringer. Nogle af netværksgrupperne inviterer også pårørende med til deres møder. Men hvis du som pårørende har et ønske om selv at blive medlem af en netværksgruppe, vil vi gerne arbejde for at oprette en pårørendegruppe. Læs mere om Høreforeningens netværksgrupper.