Arv og testamente
Testamenter er med til at muliggøre mange af Høreforeningens aktiviteter.
Vi håber, at du vil overveje at give noget af din formue til Høreforeningen. Hent vores digitale materiale om arv og testamente her.
Vi lover at gøre en forskel med din støtte
Et testamente er en god støtte for de efterladte
Hvis du har tegnet testamente, er dine efterladte ikke i tvivl om, hvordan du ønsker at der skal disponeres over din formue.
Når du ønsker at lave et testamente, skal du være opmærksom på, at har du livsarvinger/tvangsarvinger, hvilket vil sige dine børn eller ægtefælle, skal disse forlods arve 25% af din formue.
Men den frie del kan du disponere over gennem et testamente, hvilket kan være en god støtte for dem, der er tilbage og som på et tidspunkt skal behandle dit bo.
Gratis rådgivning om arveretlige- og testamentariske forhold
Høreforeningen tilbyder at dække udgifterne til advokatbistand ved testamente, hvori man ønsker at betænke Høreforeningen. Ønskes dette, bedes man kontakte Høreforeningen for at få anvist en advokat. Bemærk, at du er skattepligtig af beløbet, og at du selv skal indberette det til Skat (rubrik 20: Anden personlig indkomst).
Som hjælp til de personer, der ønsker at betænke foreningen ved gaver, tilbyder foreningen også gratis juridisk rådgivning i arveretlige og testamentariske spørgsmål. Rådgivningen er uforpligtende.
Høreforeningen er fritaget for boafgift
Høreforeningen er fritaget for betaling af boafgift. Det betyder, at beløbet ubeskåret går til arbejdet for foreningens formål.
Kontakt Høreforeningen
Har du spørgsmål om oprettelse af testamente, eller ønsker du flere oplysninger om foreningens formål og virke, er du meget velkommen til at kontakte os på mail@hoereforeningen.dk