Tag på gratis guidet tur til Fosdalen med Høreforeningen

Arrangør: Nye veje til frivillighed

 

Tag vandreskoene på og deltag i gratis hørevenlige naturvandringer med Høreforeningen for alle os med høreudfordringer. Du behøver ikke være medlem af Høreforeningen for at deltage.

Den første vandring starter i Fosdalen Plantage i Brovst med naturvejleder Christina Pedersen lørdag den 3. maj 2025 kl. 10–13. Siden den tidlige middelalder har Fosdalen været besøgt for sit helbredende vand. I dag vandrer man ad flotte naturstier omgivet af flora og fauna, frodigt løvskov og en livlig bæk. Turen slutter med spisning af egne medbragte madpakker. Vi serverer kaffe/the og kage.

Husk godt fodtøj og tøj til vejret. Vi medbringer mobilt tele til 18 personer. Medbring evt. dit eget høretekniske hjælpemiddel så som Roger samtalepen. Angiv ved tilmeldingen hvis mobilt tele er en forudsætning for deltagelse.

Der køres i egne biler til turene. Angiv ved tilmelding om du har behov for kørelejlighed eller om du evt. kan tilbyde samkørsel til andre.

 

Med naturvandringerne ønsker vi at:

  • skabe sundhedsfremmende rammer for socialt samvær
  • give mulighed for at mødes om en fælles oplevelse i naturen
  • formidle viden om naturen, så også hørehandicappede kan deltage.
  • at der evt. kan opstå nye gåfællesskaber i lokalområderne.

 

Tilmeld dig vandringen d. 3. maj her - SU d. 25. april 2025.

 

Adressen er: Parkeringsplads Fosdalen, Fosdalsvej 38, 9460 Brovst.

Læs mere om Fosdalen her.

 

Se og tilmeld dig også Guidet rundvisning på Almen Kirkegården i Aalborg her.

Se og tilmeld dig også Naturvandring i Tolne Skov med Naturvejleder Jakob Kofoed her. 

 

Yderligere oplysninger om turene kan fås hos Hedvig Feldvang på Hjoerring@hoereforeningen.dk / tlf. 40 37 82 61 eller Jane Pedersen på Aalborg@hoereforeningen.dk / 42 23 64 42.

Vi glæder os til at nyde en rolig og spændende dag i naturen sammen med dig.
Bedste hilsner gåfællesskabs-ansvarlige, Peter, Hedvig og Jane.

 

Aktiviteten er skabt i samarbejde med Lokalafdelingen i hhv. Hjørring samt Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt, som en del af Høreforeningens projekt ”Nye veje til Frivillighed”, hvor personer med høreudfordringer og pårørende selv kan stå for at planlægge og afholde et lokalt arrangement. Vil du også afholde et lokalt arrangement? Så send os din idé her. 

 

03.05.2025 10:00 Parkeringsplads Fosdalen, Fosdalsvej 38, 9460 Brovst
Webdesign og udvikling / SYNERGI