Kom til guidet kirkegårdsvandring og middag med Høreforeningen

Arrangør: Nye veje til frivillighed

 

Deltag i hørevenlige naturvandringer med Høreforeningen for alle os med høreudfordringer. Du behøver ikke være medlem af Høreforeningen for at deltage.

Onsdag den 3. september 2025 kl. 16.30–19 går turen til Almen Kirkegården i Aalborg, hvor du får et skarpt indblik i nogle af de historiske personer, der ligger begravet, gennem en guidet rundvisning ved naturvejleder Esben Buch. Her vil du få nogle glimt af livshistorier fra personer, du aldrig har mødt, men måske har hørt om. Turen afsluttes med fællesspisning i form af dagens ret i Huset i Hasseris, hvor man selv kan tilkøbe drikkevarer.

Husk godt fodtøj og tøj til vejret. Vi medbringer mobilt tele til 18 personer. Medbring evt. dit eget høretekniske hjælpemiddel så som Roger samtalepen. Angiv ved tilmeldingen hvis mobilt tele er en forudsætning for deltagelse.

Der køres i egne biler til turene. Angiv ved tilmelding om du har behov for kørelejlighed eller om du evt. kan tilbyde samkørsel til andre.

Med naturvandringerne ønsker vi at:

  • skabe sundhedsfremmende rammer for socialt samvær
  • give mulighed for at mødes om en fælles oplevelse i naturen
  • formidle viden om naturen, så også hørehandicappede kan deltage.
  • at der evt. kan opstå nye gåfællesskaber i lokalområderne.

 

Tilmeld dig vandringen d. 3. september inkl. middag for kun 50 kr. her – SU d. 22. august 2025.

 

Se og tilmeld dig også Naturvandring i Tolne Skov med Naturvejleder Jakob Kofoed her

Yderligere oplysninger om turene kan fås hos Hedvig Feldvang på Hjoerring@hoereforeningen.dk / tlf. 40 37 82 61 eller Jane Pedersen på Aalborg@hoereforeningen.dk / 42 23 64 42.

Adressen er: Almen Kirkegårdens parkeringsplads ved Hasserisvej 14, 9000 Aalborg.

 

Vi glæder os til at nyde en rolig og spændende dag sammen med dig.
Bedste hilsner gåfællesskabs-ansvarlige, Peter, Hedvig og Jane.

 

Aktiviteten er skabt i samarbejde med Lokalafdelingen i hhv. Hjørring samt Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt, som en del af Høreforeningens projekt ”Nye veje til Frivillighed”, hvor personer med høreudfordringer og pårørende selv kan stå for at planlægge og afholde et lokalt arrangement. Vil du også afholde et lokalt arrangement? Så send os din idé her.

 

03.09.2025 16:30 Almen Kirkegårdens parkeringsplads ved Hasserisvej 14, 9000 Aalborg
Webdesign og udvikling / SYNERGI