Forsommerudflugt til Haderslev-Christiansfeld-Skamlingsbanken

Arrangør: Esbjerg Lokalafdeling

Program:
Opsamling Gl. Posthus Bramming kl. 08.00.
Museumspladsen Esbjerg kl. 08.30.
Føtex Ribe kl. 09.00.

Først skal vi til Haderslev, hvor vi skal have en sejltur på Haderslev Dam. Båden lægger til ved Bergs Plads, hvor vi går ned til Sophies Kilde og smager på det sunde vand. Derefter sejler båden tilbage og vi kører videre til UNESCO-byen Christiansfeld til en guidet rundvisning i byen. Turen er en historisk byvandring, hvor vi undervejs vil gøre stop ved byens mest markante huse og steder og høre om Christiansfelds og Brødremenighedens spændende historie samt om den særlige byplan og arkitektur.

Turen er til fods og varer ca. 1½ time. Der vil også blive lidt tid til at gå rundt på egen hånd. Sidste destination på turen, er Skamlingsbanken, hvor vi skal besøge det nyåbnede besøgscenter, og for dem der er interesseret, kan de gå en tur i området.

Vi slutter dagen med spisning på Restaurant Skamlingsbanken. Efter spisning kører vi atter hjemad, og forventer at de sidste er hjemme omkring kl. 22.

Pris inkl. bus, morgenmad, let frokost, sejltur, rundvisning, entre Skamlingsbanken, samt to retters aftensmenu. For medlemmer 250,00 kr. – for ikke medlemmer 350,00 kr.

Tilmelding til tbnlund@gmail.com – tlf: 24849577 – Først til mølle, dog senest 12. juni 2022.

18.06.2022 08:00 Gl. Posthus Bramming,
Webdesign og udvikling / SYNERGI