Foredrag om svimmelhed

Arrangør: Frederiksberg Lokalafdeling

Indre-øre-betinget svimmelhed i form af løse øresten, Menières sygdom, virus på balancenerven mv kan påvirke både det sociale liv, humøret og fysikken. Man føler sig usikker, utryg og ofte også ret træt. Man plages måske af muskelsmerter, fordi man spænder op, når man skal gå rundt derhjemme eller ude i byen.

Man bekymrer sig om, hvad andre tænker om en, når man "slingrer" ned ad gaden – tror de andre, at man har et alkoholproblem? Omgivelserne forstår typisk ikke, hvad det vil sige at være svimmel – hvor ubehageligt det faktisk er. Nogle udvikler angst eller depression.

Dette vil Psykolog Anne-Mette Mohr fortælle om. Hun har i mere end 27 år beskæftiget sig med indre-øre-betinget svimmelhed.

Eftermiddagen slutter med en workshop om håndtering af svimmelhed ved fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen, som har speciale i indre-øre-betinget svimmelhed, tinnitus og hørelse.

Alle er velkomne. Gratis.

31.05.2022 15:00 Sankt Knuds Vej 36.1,, Frederiksberg
Webdesign og udvikling / SYNERGI