Webinar: Et barn med høretab på blå stue – Hvad skal jeg vide?

Webinar: Et barn med høretab på blå stue – Hvad skal jeg vide?

Arrangør: Høreforeningen

Dato: Onsdag d. 12. marts 2025, kl. 13-15
Målgruppe: Pædagogisk personale i pasningstilbud

Det kan være svært at vide, hvilke hensyn, der skal tages til et barn med en funktionsnedsættelse, og hvad er der særligt ved et barn med høretab.
Børn med høretab kan have rigtig god glæde af at gå i et pasningstilbud og møde andre børn, men der kan være særlige behov og hensyn, som forældrene og det pædagogiske personale kan samarbejde om at imødekomme. Det kan fx være behovet for kortere dage, fordi barnet med sin høreteknik bliver hurtigere træt - eller fordi barnet har brug for at lære at lytte og tale i et roligt miljø derhjemme.

Der kan også være tale om opkvalificering af det pædagogiske personales viden om høretab, mulighed for deltage i forældrenes undervisning i AVT (audio-verbal-therapy) på AVT-centret , samarbejdet med PPR og implementering af auditive kommunikationsstrategier og et godt lyttemiljø.

På dette webinar vil Høreforeningens hørekonsulent komme ind på:
- Forventningsafstemning
- Fordeling af ansvaret
- Pædagogiske indsatser i hverdagen, som fx auditive strategier og tegn på overbelastning

Med udgangspunkt i mange års erfaring fra PPR bliver webinaret praksis-nært og vil komme med eksempler på, hvordan de faglige anbefalinger kan forenes med en travl hverdag i børnehaven.

Hvis der er spørgsmål vedr. tilmeldingen eller kurser, så kontakt gerne Mette van Amerongen på mva@hoereforeningen.dk eller tlf.: 26714236. 

Forud for webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til møderummet. 
Webinaret optages ikke, men slides sendes til deltagerne efterfølgende.
Man må gerne sidde flere ved samme skærm.

Tilmelding

Tilmeld dig her senest torsdag d. 6. marts. 

Pris:

200 kr. 

Anbefalinger:

Læs mere om valg af dagtilbud her.
Læs mere om at være i børnehave og hør Decibels Podcast her

 

12.03.2025 13:00 Online
Webdesign og udvikling / SYNERGI