Dato: Mandag d. 12. maj 2025 kl. 19-21
95% af alle børn med høretab fødes af normalthørende forældre. Derfor kommer beskeden om høretabet for langt de fleste forældre som et lyn fra en klar himmel. Chokket efterfølges typisk af en periode, som kan opleves som både hård og stressende, da forældrerollen pludselig indebærer endnu større udfordringer, ansvar og krav end først forventet. Det er en helt ny situation og mange spørgsmål og bekymringer melder sig, hvilket koster en masse tid, tanker og tålmodighed.
Som ny forælder i høreverdenen vil vi gerne hjælpe dig med at finde fodfæste i alt det nye, og derfor er dette webinar målrettet dig, der er forældre til et barn med nyligt konstateret høretab. Målgruppen er forældre med børn i alderen 1-2 år, men forældre til ældre børn, der for nyligt har fået konstateret et høretab, er også meget velkomne.
Webinaret byder på:
- grundlæggende viden for dig, der er ny i høreverdenen
- overblik over, hvilke samarbejdspartnere og ressourcer, du kan trække på
- info om, hvilke støttemuligheder, der kan være relevante for dig og din familie
Desuden informerer vi om, hvad Høreforeningens kan gøre for jer, vores aktiviteter og tilbud som f.eks. familiekurser, netværksarrangementer, rådgivning mm.
Der er afsat god tid til spørgsmål – både til Høreforeningen og til hinanden.
Tilmelding
Tilmeld dig her senest senest onsdag d. 7. maj.
Forud for webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til møderummet. Webinaret optages ikke, men slides sendes til deltagerne efterfølgende.
Webinaret er gratis og åbent for alle, hvis barn har fået konstateret et høretab inden for det seneste års tid.
Hvis der er spørgsmål vedr. tilmeldingen eller kurser, kontaktes: Mette van Amerongen, mva@hoereforeningen.dk eller tlf.: 26714236
Læs evt. mere om den første tid med høretab her: https://decibel.dk/hverdagen-med-hoeretab/foerste-tid-med-hoeretab