Castberggård og Høreforeningen inviterer børn med hørenedsættelse i alderen 9-13 år på koloni. Feriekolonien afholdes på Castberggård ved Vejle fra lørdag den 3. august 2024 kl. 11.00 - onsdag den 7. august 2024 kl. 13.00
På feriekolonien vil de unge:
- Møde ligestillede, der ligesom dem selv er enkeltintegrerede i det danske skolesystem. Sammen kan de skabe et fællesskab, danne nye venskaber og få et fremtidigt netværk.
- Opleve at der skabes et rum, hvor alle er fælles om et hørehandicap og at de ikke er alene
- Lære om rollemodeller og handlemuligheder til bedre at kunne leve med deres hørehandicap i deres dagligdag.
- Kunne udfolde sig på det kreative værksted
- Prøve kræfter med vores klatrevæg samt andre aktiviteter i hallen
- Opleve naturen omkring Castberggård med bålhygge og mulighed for ture på mountainbike.
- Prøve mange forskellige aktiviteter som Høreforeningens ungeguider bl.a vil stå for.
- Komme på en dagsudflugt.
Hvordan kommer man med?
Man kan tilmelde sig via dette link: https://cbg-hojskole.nemtilmeld.dk/518/
For yderligere oplysninger kontakt Solveig Højgaard på 2892 2133 eller sh@cbg.dk
Der er tilmeldingsfrist torsdag d. 20. juni 2024 kl. 12.00. Tilmelding er efter først til mølle og der oprettes venteliste, hvor man tilbydes plads efter tilmelmeldingstidspunkt.