Høreforeningens børn- og ungeafdeling inviterer på netværkshygge og kulturel udforskning ved Statens Museum for Kunst (SMK) lørdag d. 15. marts kl. 13.00 på Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Statens Museum for Kunst er det danske nationalgalleri, der ligger i centrum af København. Museet indsamler, registrerer, vedligeholder, forsker i og håndterer dansk og udenlandsk kunst fra det 14. århundrede til i dag.
Alle interesserede kan deltage, så længe tilmeldingen er åben. Børn under 18 år er gratis. Voksne betaler 40 kr. pr. deltager.
Tilmeld jer her - SU d. 8. marts.
Ved tilmelding er man indforstået med, at de frivillige eventledere (i dette tilfælde Charlotte Nørgaard og Peter Eden) får basale personlige informationer såsom navn, alder og kontaktinformationer, og al kontakt ang. dette arrangement foregår igennem disse personer herefter.
Er man nødsaget til at aflyse efter tilmeldelse, skal man gøre det snarest muligt til Charlotte på norgaardc@gmail.com. Der er ingen refundering, men skulle man blive forhindret i at komme på dagen, kunne det glæde en fra ventelisten.
Bedste hilsner fra Charlotte og Peter – frivillige eventledere og deltagere på dagen - og Høreforeningen.
Aktiviteten er skabt som en del af Høreforeningens projekt ”Nye veje til Frivillighed”, hvor personer med høretab og pårørende selv kan stå for at planlægge og afholde et arrangement. Projektet er støttet af Nordea Fonden. Vil du også afholde et arrangement? Så send os din idé her.