Til alle i Region Sjælland og Hovedstaden:
Kom til online inspirationsmøde onsdag d. 11. december kl. 17-18 og hør om de muligheder, der er for dig i projekt ”Nye veje til frivillighed”, og hvordan man skaber spændende og hørevenlige aktiviteter tæt på dig!
Vi fortæller om de spændende aktiviteter og erfaringer, vi har gjort os i 2024, og hvad vi planlægger at gøre i 2025 - måske sammen med dig? Bl.a. vil du møde en aktivitetsfrivillig, som fortæller om, hvad det kræver at planlægge og afholde en aktivitet. Til mødet kan du både blive inspireret og selv komme med ideer og forslag til hørevenlige aktiviteter.
Kender du endnu ikke til vores projekt? Så er det nu, du har mulighed for at søge midler til spændende hørevenlige aktiviteter i dit lokalområde! Send din ide til os i sekretariatet - så hjælper vi dig med at føre den ud i livet. Det kunne fx være en bogklub, et madfællesskab, en hørevenlig koncert, et naturterapi-arrangement, en sheltertur eller noget sjette. Det kan også være til en specifik målgruppe fx børnefamilier, unge, erhvervsaktive, pensionister osv.
Tilmeld dig mødet her: https://www.collect.nu/HF/Insp_Sjælland – SU. d. 10. december
Der er skrivetolk, og vi taler langsomt en ad gangen. Har du spørgsmål så kontakt Ida på 69 16 13 07 / isn@hoereforeningen.dk
Vi glæder os meget til at se dig på skærmen.
Har du ikke mulighed for at deltage på dette tidspunkt, afholder vi også online møder 12. december kl. 17-18 for personer i Syddanmark og kl. 19-20 for personer i Midt- og Nordjylland.
På baggrund af det online inspirationsmøde afholder vi desuden et fysisk fyraftensmøde på Frederiksberg i midten af januar – her er du også meget velkommen til at deltage. Nærmere info følger på hjemmesiden.
Bedste hilsner fra Sara og Ida fra Høreforeningen.