Har du selv høreudfordringer, eller kender du nogle der har? Og vil du gerne lave aktiviteter med andre i samme båd?
Så hop med på vores online høremøde torsdag d. 8. maj kl. 19-20, hvor Sara og Ida fra projekt Nye veje til frivillighed fortæller om erfaringer og muligheder.
Til mødet vil vi gerne høre, hvilke aktiviteter du drømmer om. Har du lyst til at mødes til gåture i naturen, yoga, mad over bål eller noget fjerde? Vi hjælper dig gerne i gang med en aktivitet, og du har mulighed for at få midler til din aktivitet med støtte fra Nordea Fonden.
Tilmeld dig her - SU dagen før.
For spørgsmål eller mere info så kontakt: Ida på 69 16 13 07 / isn@hoereforeningen.dk.
Vi glæder os til at se dig over skærmen.
Hørehilsner fra Sara og Ida,
Høreforeningen.
I Høreforeningens projekt ”Nye veje til Frivillighed” kan personer med høreudfordringer og pårørende selv planlægge og afholde et lokalt arrangement. Vil du afholde et lokalt arrangement? Så send os din idé her: https://hoereforeningen.dk/viden-om/nye-veje-til-frivillighed/