Vi har brug for din hjælp. Den 15. februar 2024 afholdt Hjørring lokalafdeling årsmøde, hvor der desværre ikke kunne dannes en ny bestyrelse. For at fortsætte som lokalafdeling skal der minimum være tre bestyrelsesmedlemmer, en formand, næstformand og kasserer. Peter Felvang og Irene Laustsen vil gerne fortsætte, men de mangler stadigvæk at finde en ny formand til afdelingen.
Som frivillig i Høreforeningen bliver du del af et fællesskab, hvor du kan møde ligestillede og få mere viden om høreområdet. Der er også mulighed for at komme på kurser, hvor du kan blive klædt på til bestyrelsesarbejdet, så det er ikke en forudsætning, at du har prøvet det før. Som formand bliver du afdelingens kontaktperson, men alle andre opgaver er mulige at dele imellem jer.
Derfor indkaldes der til et ekstraordinært årsmøde, med det formål at finde nye kræfter til afdelingen.
Vi starter aftenen med smørrebrød, hvorefter Jørgen Vest fra Institut for Syn og Hørelse vil fortælle om deres tilbud og de mange muligheder der er for hjælp, råd og vejledning. Dernæst kommer Linda Dybdal Nielsen fra Høreforeningen og fortæller om frivillighed. Vi afslutter aftenen med at genoptage årsmødet.
Vi håber at se mange af jer, og I er også velkommen, selv om I ikke vil med i bestyrelsen, da I måske har gode forslag til fremtidige arrangementer. Af hensyn til maden, vil vi gerne have en tilmelding til Villy Pedersen tlf. 21499045 eller mail villy@live.dk senest den 6. marts 2024.
Med venlig hilsen
Høreforeningen
Hjørring Lokalafdeling